Morten Jødal:
Det er rigtigt, at "chromsvovlsyre", som vi kaldte det dengang jeg kom i berøring med så skrappe kemikalier, kan rense alle glasvarer. Men det bliver da vildere og vildere! Chromater og dichromater er nu om dage stort set udfaset overalt - de er kræftfremkaldende og stærke allergener - og det drejer sig jo bare om at fjerne lidt grøn belægning af alger i en vandflaske! Den første del af dit indlæg er fornuftig, harbst. Men når det kommer til at bekæmpe alger, skal der altså bruges base, ikke syre. Kalk er næppe noget problem i koldt vand. NaOH vil virke - men jeg mener fortsat det mildeste effektive middel er en lille sjat klorin (som også er en basisk opløsning) - roteret i flasken, så det kommer i berøring med hele indersiden. Derpå fyldes flasken op med rent vand, og efter nogle minutters forløb hældes det hele ud og flasken skylles. Gerne med lidt husholdningseddike, hvis der også skulle være kalk. Så bliver der udelukkende anvendt ugiftige kemikalier (i den fortynding), og eventuelle spor i vandet bagefter er velkendte for den menneskelige organisme.
harbst:
kaliumdikromaten var nu kun ment som en spøg. Men der er dog nogen ide i at bruge syre, for kalk kan udfældes af vand også ved lav temperatur, selv om det går langsomt.
B Mønnike:
Chromsvovlsyre må ikke hældes i kloakken! I i forbindelse med et forskningsprojekt brugteman chromsvovlsyre til at pickle (rense) aluminiumplader før end man limede dem til vinger i Polyteknisk Flyvegruppe. Man havde væsken (vædsken Morten ;D ) opbevaret i et blykar i mange år før end man fandt ud af at blive af med den....jeg skal på onsdag spise frokost med lederen af projektet og vil spørge ind til forløbet.....vingerne kan ses på Kalundborg Flyveplads, men de kommer aldrig ud flyve :-[
Morten Jødal:
Spøg eller ikke spøg - Mikaels oprindelige spørgsmål er blevet til en stor sag om noget helt andet end den lille portion ugiftig algerens, der (måske) kan være nødvendig med måneders mellemrum, når flaskerne opbevares i køleskab. Min fornemmelse er, at så længe der ikke kan ses noget på dem, behøver de heller ikke rengøres. Når det bliver nødvendigt, har tråden bragt mindst tre brugbare metoder - plus flere, som er overkill.
Men harbsts bemærkning om, at "kalk kan også udskilles af koldt vand, bare langsommere", trigger mig. Så her kommer en lille forklaring på, hvornår der er og ikke er kalk i vand.
Naturens vandkredsløb starter i en sky - deroppe er der IKKE kalk i vandet! På vej ned gennem atmosfæren optager regndråberne lidt CO2 fra luften - denne gas er vandopløselig. I Danmark drikker vi mest grundvand, som yderligere har passeret gennem de øvre jordlag i 10-200 år inden det samles i vandårer, der er tilstrækkeligt porøse til at vi kan pumpe vandet op. Under denne passage reagerer vandet med jordens mineraler. CO2 reagerer i nogen grad kemisk med vandet til "kulsyre", som ikke kan renfremstilles, men består af brintioner og hydrogencarbonationer. På vej ned gennem jorden udskiftes en del af brintionerne med metalioner fra jordmineralerne, bl.a. - og i dansk jordbund især - calciumioner. D.v.s. vandet rummer (for folk, der helst vil se alle kemikalier skrevet på stofform) en opløsning af calciumhydrogencarbonat, hvis formel er Ca(HCO3)2. Bemærk her, at der er 2 hydrogencarbonatgrupper for hver calciumion. Når vandet igen kommer ud til en fri overflade, kan CO2 dampe af. Det sker især af to grunde: 1. Hvis vandet opvarmes - idet alle gasser er mindre opløselige i varm væske end i kold. 2. Hvis noget af vandet også fordamper. Herved sker der en forskydning, så der er "for lidt" carbonat i forhold til calcium, og der kan udfældes calciumcarbonat, CaCO3, som er næsten uopløseligt i vand (bemærk, her er der kun 1 carbonatgruppe pr. calciumion). Det er de kalkaflejringer, vi ser.
Mikaels flasker indeholder vand fra den kolde hane i tilproppede flasker i køleskab. Køleskabet er koldere (ikke varmere) end vandledningen, og propperne i flaskerne forhindrer fordampning. Der er således ingen af de to ovennævnte betingelser for kalkaflejring, der er opfyldt, hvorfor det må være yderst beskedent, hvad der kommer af kalk i flaskerne.
harbst:
Hej Morten Din ellers udmærkede forklaring om kalk i vandet mangler to elementer.
Når nedbøren passerer de øverste jordlag optages yderligere kulsyre fra henrådnet organisk materiale, planterøddernes ånding osv. kulsyretrykket i jorden er større end i atmosfæren. Grundvandet er ikke kulsyremæssigt i ligevægt med atmosfæren. Kulsyre i jorden er et kendt faremoment i traditionelle brønde ved faldende barometerstand.
Opløseligheden af gassen i vandet afhænger både af tryk og temperatur. Når vandets tryk falder ved aftapningen giver det alene en kalkudfældning.Det gælder også koldt vand i flasker. Hvis der til stadighed skiftes vand i samme flasker kan kalkudfældningen efterhånden blive mærkbar. Den var tydeligere da man brugte klare mælkeflasker til samme formål.