Jernbanehistorie

[B Mønnike]

Jeg har set det og overvejer lige som du om det er "ræven" eller google der skal være netbrowser fremover

[chrismark]

Tilbage til tog.
Hvad er sporviden på denne konstruktion mon?
http://en.wikipedia.org/wiki/Gyro_monorail

Der findes en del mere om fænomenet på www.

Marek.

[Morten Jødal]

Ja, som du selvfølgelig udmærket ved, er begrebet sporvidde meningsløst på en enskinnebane (monorail).
Jeg kan tilføje, at også baner med andre skinneantal end to er omtalt i Opfindelsernes bog. En "enskinnebane", hvor toget rider på skinnen, blev anlagt ved Ballybunnion, Irland, i 1887. Den havde dog to lavtliggende ledeskinner, som hjalp til at undgå sideværts svingninger.
Den tyske ingeniør Lehmann byggede ifølge samme kilde baner med en enkelt skinne, hvor ligevægten skulle sikres af rigtig læsning af vognene og fastholdes med en slags åg af en mand eller hest, der gik ved siden af og trak vognen - billigt i anlæg, men meget primitivt. Ifølge bogen planlagde Lehmann også elektriske baner med 1 skinne på jorden og 1 over vognene. De skulle give mulighed for hurtigkørsel, men blev vist aldrig realiserede.
"Den avstralske Ingeniør Brennans Gyroskopbane", som er den Marek linker til, er udførligt omtalt i 1912-udgaven - givetvis ikke den ældre udgave, da der bl.a. er et foto af en prototypevogn fra 1909. Det fremhæves, at banen er særdeles god til at klare skarpe sving, men ulempen er, at hver eneste vogn skal rumme et stort gyroskopsæt (to snurrer og et tandstangssystem).
Endelig kan jeg nævne,at jeg for helt nylig hørte en radioudsendelse med en spændende kemiker(! ), som blandt meget andet er jernbaneinteresseret. Han fortalte, at man indtil i sommer kunne se en tresporet bane i Danmark, nemlig ved Fakse Ladeplads, hvor en strækning var anlagt til både at kunne betjene tog med normalspor og smalspor. Driften ophørte en gang i firserne, men indtil sommeren 2009 har man kunnet se et stykke af sporet med de tre skinner på havnen. Nu er det dog blevet dækket af asfalt. Han var oprigtigt forarget over denne kulturelle vandalisme!

[John Larsson]

Opfindelsernes Bog(bøger 7 bind) er et pragtværk af ustrukturerede interessante tekniske historiske oplysninger som enhver tekniker burde være i besiddelse af. Jeg har 1877---- 1882 udgaven komplet. Købt for tredive kroner på et spejderloppemarked i Farum for 20 år siden, i en pragtfuld stand, med den tidligere ejers navn Sofus Jensen i guldtryk  på ryggen

I 1912 udgaven er dels udvidet med de ting der er kommet til i  de 30 år siden første udgaven og dels er der trods alt sket en betydelig strukturering af stoffet---ikke således at der direkte er fjernet stof----men vanvidsbetragtningen som det at lave en flyvemaskine, der blev erklæret som det rene vandvid og teknisk umuligt i 1877, er sikkert udeladt i 1912  udgaven. Jeg konstateret at det er sket hos en af mine venner der har 1920 udgaven.

Det er et morsomt værk, for netop i de halvtreds år hvori dette værk kom i nye oplag, løb virkeligheden fra det, nærmest så hurtigt, at værket var utidssvarende som nyhedsværk på udgivelsedagene.
Det er at betragte som et teknisk historisk opslagsværk der kan sætte fantasien igang hos enhver kreativ sjæl.

Bjarke, 1912-udgaven er nu den tredje udgave. André Lütken kom med sin 2. udgave ca. 1899. Når jeg skriver "ca.", skyldes det at 2. udgave, lige som den første, blev udgivet som "subskription", hvor man bagefter kunne indlevere de modtagne hæfter til indbinding hos forlaget. Jeg har alle fire udgaver, 1. udgave dog kun elektronisk (affotograferet). Min 2. udgave er i tre bind, men andre (private) indbindinger findes vist, også for 1. udgaven!

Forskellen mellem 2. og 3. udgave er udover ajourføringen, at Helge Holst var kommet til som medredaktør; 4. udgaven i 1920'erne er Helge Holst alene. Fra 3. udgaven droppede man subskriptionsprincippet!

Ofindelsernes Bog er kraftigt inspireret af den tyske "Buch der Erfindungen", som også har været inspiration til den svenske "Uppfinningarnas Bok", hvis 1. udgave kom lidt før den danske. (Den svenske 1. udgave findes i øvrigt tilgængelig på nettet, se http://runeberg.org/uppfinn/ ) Der er også en noget modernere (end den danske!) udgave af "Uppfinningarnas Bok" fra sidst i 1930'erne, men dén må man låne på biblioteket! Der er også et værk der hedder "Book of Inventions", men om "Buch der Erfindungen" også har været en inspiration her, eller omvendt, har jeg ikke rigtig overblik over. Der findes vist "parallelle" værker på flere andre sprog, de store latinske sprog og russisk, men at England op til ca. 1850 var det klart førende land i verden mht mekaniske konstruktioner, står uden om al tvivl. Inden for landbrug, kemi og elektricitetens udnyttelse, var der andre lande der tog føringen.

Jeg har en masse andre bøger, gamle bøger, som jeg holder meget af, men af frygt for Bjarkes frygtede "kant", holder jeg her!  ;-)