ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Om Ingeniørdebat.dk => Emne startet af: Morten Jødal efter 24, November 2008 - 18:07

Titel: Live Traffic feed
Indlæg af: Morten Jødal efter 24, November 2008 - 18:07
Når vi kikker på et debatemne på Ingeniørdebat, er der et felt til venstre, som i den senere tid har været brugt til "Live Traffic Feed".
Jeg ved ikke helt, hvad vi skal bruge dette til - og jeg har undret mig over indholdet.

Ikke altid, men ofte, kan jeg identificere mig selv i denne feed.
Men jeg kommer tilsyndeladende fra ret forskellige steder, når jeg går ind udefra: Oftest Aalborg, ind imellem (mere naturligt med min nuværende bopæl) Skørping - men idag Dronninglund.
Jeg er godt klar over, at der øjensynligt er tale om mere eller mindre tilfældige netværksknudepunkter, men hvorfor? Jeg er ADSL-kunde hos TDC på en fastnetlinie, så den fysiske forbindelse er den samme hver gang!

Desuden kan jeg konstatere, at når informationerne om samme bopæl er så forskellige fra gang til gang, er værdien af feltet vist lidt begrænset ...
Titel: Sv: Live Traffic feed
Indlæg af: Mikael Boldt efter 25, November 2008 - 08:47
Jeg satte live feed trafic på hjemmesiden for at vise hvorfra debatørerne kommer fra. Jeg synes det kunne være sjovt især hvis der kom nogle internationale flag på.

Jeg selv er repræsenteret ved det Rumænske flag, står der Galati er jeg i min lejlighed, står der noget andet er jeg enten på kontoret på rådhuset, ved affalds selskabet eller på tilsynskontoret på lossepladsen. Hernede flytter de dynamiske IP adresser ikke rundt og de nævnte steder ligger max 5 km fra hinanden.

Problemet er at dynamiske IP adresser i Danmark åbenbart flyver rundt, for eksempel prøvede jeg et andet ip-lokaliseringssystem for en Bornholmsk hjemmeside, men halvdelen af TDC's dynamiske IP adresser på Bornholm er hjemmehørende i Køge.

Jeg satte feltet på for sjov, men hvis det er et irritationsmoment, fjerner jeg den igen

god debat

Mikael Boldt
Titel: Sv: Live Traffic feed
Indlæg af: Morten Jødal efter 29, November 2008 - 12:02
Denne gang "bor" jeg åbenbart igen i Dronninglund! Ret langt på den forkerte side af Limfjorden. Ca. 60 km ad landevejen og nok omkring 40 km i luftlinie.
Nej, jeg vil ikke kalde feltet et meget stort irritationsmoment - men så intetsigende, at det er værdiløst.
Så det kan bare fjernes, hvis du finder noget bedre at bruge pladsen til.
Titel: Sv: Live Traffic feed
Indlæg af: Morten Jødal efter 04, December 2008 - 15:26
Jeg ser med glæde, at feltet nu er udfyldt af et fint kalenderlys.
Bare ærgerligt, at det kun holder til jul ...  ;)
Men så kan det jo være, der kommer en ny sjov ting. :)