* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1409
  • Flest online idag: 309
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 180
I alt: 180

Forfatter Emne: Opdater din Internet Browser  (Læst 5929 gange)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Opdater din Internet Browser
« Dato: 07, Juli 2008 - 14:25 »
version2.dk skrev onsdag den 2. juli:

"
Hver anden internet bruger surfer med en usikker browser


Mindst 45 procent af de browsere, der benyttes på internettet, er forældede versioner, der udgør en sikkerhedsrisiko.
...
Ifølge analysen er blot 9,2 procent af Internet Explorer 7 sårbare versioner, mens de tilsvarende tal for Firefox, Safari og Opera er henholdsvis 16,7 procent, 34,7 procent og 43,9 procent. 100 procent af Internet Explorer 6 og ældre regnes for at være usikre selv med de seneste opdateringer.
...
"


Hvad skal man gøre for at få folk til at opgradere?

livet ville også være uendeligt nemmere hvis man som hjemmeside administrator ikke behøvede at tage hensyn til IE6's besynderlige tolkning af standard koderegler.

God debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Opdater din Internet Browser
« Svar #1 Dato: 07, Juli 2008 - 17:47 »
Ja Boldt jeg tror ikke det er helt så nemt.

Jeg har min jævnlige gang på det lokale posthus med pakker fra min nebengeschäft og der er jeg forlængst holdt op med at korse mig over den næsten faste kø af folk med girokort i hånden.
Hvorfor bruger de dog ikk' Netbank?! Istedet for at give nu hele 16kr for at betale et girokort.

Jeg tror dem der ikke opdaterer/opgraderer er en stor grå masse af folk der nok har computer men ikke bruger den synderligt meget, og slet ikke tør begynde på installeringer af frygt for at havne i problemer.
Jeg behøver ikke at kigge meget længere end rundt i vennekredsen hvor endda "unge" i 30'erne ikke kan se hvad de skal med det computerpjat!

Jeg er bange for at den gruppe af helt eller delvise Computer analfabeter aldrig vil forsvinde. Det er ikke aldersrelateret som man måske gerne ville tro, det handler om menneske typer mener jeg, vel vidende at jeg nu bevæger mig ind på et politiskkorrektheds-tabu område ::)

Tilføjelse:
Glemte at nævne at adskillige virksomhedsnetværk er installeret med MSIE 6. Bla. der hvor jeg arbejder.  :-[
« Senest Redigeret: 07, Juli 2008 - 19:53 af Kusco »

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Opdater din Internet Browser
« Svar #2 Dato: 08, Juli 2008 - 15:18 »
Jeg har selv i huset 3 computere med hhv. Windows XP, XP og Vista (mindre kan da ikke gøre det, når husstanden rummer 2 personer! - og når der er børnebørn på besøg, er der ofte kø ved computerne  ;D).
Disse er alle udstyret med MSIE7.

Men min datters PC har MSIE6 - fordi Microsoft nægtede at opgradere til version 7, når styresystemet er ME!!!
Hun er på ingen måder IT-fjendsk, men hun passer på pengene, og den gamle virker fint til hendes behov endnu ...
At det ældste barnebarn på 16 så har installeret Firefox ved siden af og iøvrigt netop har købt sig en ny bærbar, der kan meget mere - ja, det er vel en naturlig udvikling. :D

Og hvor stor er egentlig den reelle risiko?
Min fornemmelse er, at de fleste af dem, der opfører sig "usikkert", findes i samme unge gruppe, som let falder for det nyeste isenkram, og af den grund er de gamle PC'er, som nok er usikre, men til gengæld langtfra hele tiden online, og sjældent besøger hackernes foretrukne angrebssider, reelt sjældent i fare.
Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner, og derfor skal vi heller ikke falde for "køb nyt hele tiden"-retorikken. Lidt omtanke hjælper meget!
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk