harbst:
der bruges tang til at fremstille gelatiner i flere versioner
Der er vist noget du har misforstået. Gelatine kan ikke fremstilles af plantemateriale.
Du tænker nok på carrageenan, som ikke er gelatine.
Morten Jødal:
Jeg tror der er flere misforståelser i denne sag. Desværre har jeg ikke set den omtalte "Viden Om", men jeg har hørt et par seriøse folk udtale sig mere afbalanceret om sagen end min egen første reaktion. Både carrageenan og agar fremstilles af tangarter og er som konsistensmidler konkurrenter til gelatine - men ganske rigtigt IKKE det samme. Disse stoffer kan fint dyrkes i havbaserede tangfarme, og jeg kan ikke afvise, at en smule gødskning af området kan øge udbyttet uden at forvolde større miljøskader. Men denne anvendelse fjerner IKKE CO2! Naturligvis bliver der bundet carbon som i alt organisk stof - men under oparbejdningsprocessen fjernes tangen fra havet. Faktisk sejles der tang fra Australien til Danmark til produktion af carrageenan ... Efter udvindingen af det værdifulde stof står man så tilbage med en større mængde organisk affald - og selv om jeg ikke kender processen, tør jeg godt vædde en øl på, at dette affald bortskaffes på en måde, der hurtigt returnerer CO2 til atmosfæren.
Det nye forslag gik derimod ud på at gødske udvalgte dybhavsområder for at øge algeproduktionen UDEN at udnytte produktet. Den døde tang vil så synke til bunds og begynde at blive omdannet til olie eller kul til glæde for kommende (meget senere) generationer. Hermed er den tilsvarende mængde carbon taget ud af cirkulation, og det er ganske rigtigt en effektiv "CO2-fjernelse". Men med den bivirkning, at et stort stykke verdenshav effektivt bliver omdannet til ørken, idet intet liv vil kunne trives i de vandlag, hvor den døde tang synker ned. Er det prisen værd? Det kan diskuteres, og jeg har endnu ikke hørt nogen gå ind for andet end at regne nærmere på konsekvenserne.
Rasmus Møller:
Det er rigtigt at gødskning vil eutrofiere dybhavet - men det er vel ikke givet at det betyder ørkendannelse på bunden? Bunden er allerede en ørken, stort set, så det betyder vel i første omgang en lettere forfordeling af de mest nøjsomme arter til fordel for de lidt mindre nøjsomme arter?
Eller er der reel risiko for "Mariager fjord" tilstande på 7km dybde? Det lyder ikke umiddelbart plausibelt i mine ører...
Morten Jødal:
Nu er det jo heller ikke mit hovedområde - men som jeg har forstået det, er det ikke kun selve havbunden, men også iltforbruget i den lange tid, det tager for de døde alger at synke 7 km ned. Så iltsvindet vil også ramme de pelagiske fisk. Vi må jo huske, at skal det batte, taler vi om områder langt større end Mariager Fjord. Der er med andre ord brug for en ret omhyggelig modelberegning, som også inddrager havstrømme og andre forhold, inden man evt. kaster sig ud i et storskalaforsøg.
B Mønnike:
Jeg er lidt "bagud"
Morten skrev for et par indlæg siden:
Efter udvindingen af det værdifulde stof står man så tilbage med en større mængde organisk affald - og selv om jeg ikke kender processen, tør jeg godt vædde en øl på, at dette affald bortskaffes på en måde, der hurtigt returnerer CO2 til atmosfæren.
Jamen hvad er der i vejen med det? Det er jo ikke en forøgelse, men en cirkulation....når man ser bort fra transport CO2.
I samme indlæg skriver Morten også:
Det nye forslag gik derimod ud på at gødske udvalgte dybhavsområder for at øge algeproduktionen UDEN at udnytte produktet. Den døde tang vil så synke til bunds og begynde at blive omdannet til olie eller kul til glæde for kommende (meget senere) generationer. Du mener alger, der bestemt ikke er tang.
For at det skal gavne er der tale om ...som jeg forstår det...kiselalger der ved et dobe havvandet med gødning og jernforbindelserskulle fremme disse algers muligheder for at danne deres kalkskeletter der så bliver til kalkklipper, kridtklipper og olie engang.
Men jeg forstår ikke din indvendig om iltforbruget, når de døde alger synker tilbunds, hvis du taler om grønalger, der netop er ilt dannere
Der ingen tvivl om, at de farvande der her er tale om, vil blive anderledes, men som Rasmus udtrykker det, er der vel ikke noget galt i, at gøre et veldokumentere storskala forsøg, hvis det er medvirkende til, at vi andre får løst et problem, uden at skade andre væsener, men tværtom giver algerne mulighed for også at få et liv.