* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1409
  • Flest online idag: 309
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 150
I alt: 150

Forfatter Emne: Langtidsopbevaring af frugt og grønt  (Læst 26484 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Langtidsopbevaring af frugt og grønt
« Svar #15 Dato: 26, Maj 2008 - 14:26 »
Det jeg mener er at der vel ingen grund er til at opfinde den dybe tallerken endnu engang.

Hej Kusco.
Hvis du havde fulgt med i den gamle debat, ville du have set, at Gerda hele tiden har vidst dette, og flere debattører linkede til de gennemprøvede metoder.
Men problemet var at få systemet nedskaleret fra centrallagerstørrelse til en enkelt butiks behov - og udgifterne helst skaleret endnu mere ned.
Så det gjaldt om at opfinde den dybe "discount-tallerken" med en Flora Danica som model!  :D
Mvh. Morten Jødal

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Sv: Langtidsopbevaring af frugt og grønt
« Svar #16 Dato: 27, Maj 2008 - 01:56 »
Tak Morten. Du har ganske ret.
Der findes gennemprøvede metoder som er i brug over hele verden når frugt og grønt skal transporteres over lange afstande, og det er forbavsende at de er næsten ukendte i Grønland, hvor man jo mange steder har 8-9 måneder mellem skibsanløbene.
Nu har jeg styr på, hvordan man kan forvandle en kasseret frysecontainer til et velegnet frugtlager for en beskeden investering. jeg har allerede kontakt med folk i Ilulissat der sukker efter oplysninger om, hvordan de kan gøre det samme.
Så nu gælder det om at skrive en rapport og lægge den på nettet.

Og så er det også tid til at bestille frugt og grønt der skal komme med årets første skib om en måned.

Jeg er iøvrigt også ved at overveje hvordan jeg kan udvide mit frugtlager: Jeg kan købe endnu en brugt frysecontainer i Danmark. Så slår jeg mig sammen med et par andre forretningsdrivende om at fylde containeren med varer og sende den hertil - på den måde bliver fragten for containeren minimal. Når containeren kommer frem, kan jeg stille den ovenpå min nuværende container. Så har jeg frugtlager i to etager.

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Langtidsopbevaring af frugt og grønt
« Svar #17 Dato: 27, Maj 2008 - 10:29 »
Det forklarer jo alt.

Jeg kommer i tanke om et projekt jeg var med i for år tilbage med at lave noget styring til et udruge anlæg, hvor man havde en container lignende ting hvor alt var installeret med en stak sensorer luft/lys/varme/æggevender etc.

Man må kunne lave noget tilsvarende med sådan en container altså udstyre den med det hele nitrogen generator/varme etc. en flok sensorer og en styring så skal man "bare" fortælle den hvilken frugt type der er i.

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Sv: Langtidsopbevaring af frugt og grønt
« Svar #18 Dato: 07, Juni 2008 - 17:37 »
Nu er det omsider lykkedes mig at få køleanlægget i min frugtcontainer til at virke.
jeg købte anlægget i fjor. Det var et billigt airconditionanlæg som kostede 3000 kroner. Da jeg fik der fra Peter Justesen, regnede jeg med at det var så simpelt at jeg selv kunne montere det - jeg tog fejl. Det krævede en kølemontør med specialværktøj, og monteringen kostede yderligere 3000 kroner.
Jeg var blevet advaret om at anlægget kun var beregnet til at køle ned til plus 16 grader, men jeg regnede med at jeg nok kunne snyde termostaten. Anlægget er meget snedigt indrettet så strømmen af freon kan vendes med en såkaldt firgangsventil, så anlægget varmer i stedet for at køle. Jeg gjorde mange forsøg på elpanelet inde i kølerummet, men ligegyldigt hvad jeg gjorde, varmede anlægget i stedet for at køle.
For en uge siden kravlede jeg op på taget til udendørsenheden og åbnede den.
Jeg fandt firgangsventilen og kunne se at der sad en lille spole, en solenoide, på den. den pillede jeg af og tændte anlægget. Ih hvor det kølede! Desværre kom jeg til at ødelægge solenoiden, så nu kan jeg kun køle.
Nu tror den indbyggede computer at anlægget varmer, mens det i virkeligheden køler. Temperaturen styrer jeg med en rumtermostat der tænder og slukker kompressoren.
Det viste sig at der sætter sig meget is på fordamperen når anlægget kører - der er jo en meget høj fugtighedsprocent i rummet - men når kompressoren stopper, smelter isen helt væk igen.
Pudsigt nok kan jeg se på hygrometeret at når kompressoren er stoppet, er fugtigheden i rummet 85-90 procent, men når den kører, falder fugtigheden til 65 procent.

For at modvirke isdannelsen har jeg nu installeret et kontaktur der stopper kompressoren en halv time hver gang den har kørt en halv time. Desuden har jeg monteret en kraftig ventilator der blæser på fordamperen. Det giver en aktiv afrimning hvor kulden i den smeltende is leveres til rummet.

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Langtidsopbevaring af frugt og grønt - nu kartofler
« Svar #19 Dato: 28, November 2009 - 16:03 »
Mine erfaringer med opbevaring af æbler er nu så gode at det er blevet rutine.
jeg har stadig en enkelt kasse Cox Orange æbler fra efteråret 2008. de er runkne men spiselige.
Vi har nu haft årets sidste skib og mit lager er fuldt af æbler: Belle ´d Boskoop, Cox Orange, Ingrid Marie, Gråsten, Elstar, og Granny Smith samt hvidkål.

Nu prøver jeg også med kartofler. Jeg fik anbefalet en sort der hedder Belana, som skulle smage rigtig godt. jeg slog op på internettet og fandt at Belana også kan opbevares meget længe, helt til juni næste år.
Desværre fortæller grossisterne ikke navnet på sorten de leverer. De kalder dem blot vildmosekartofler, og det kan være mange forskellige sorter.
jeg søgte og fandt en kartoffelavler i Stige ved Odense som dyrkede Belana kartofler, og jeg fik ham til at sende to paller - det er 1200 kg.
De ligger nu i mit frugtlager.
Nu er der et problem med temperaturen. Æbler har det bedst ved en temperatur lige over frysepunktet, men kartofler skal helst ikke være under 6-8 grader, ved lavere temperatur begynder de at danne sukker.
Jeg har derfor lagt kartoflerne i frugtlageret hævet over gulvet på to paller. Kartoflerne er dækket af et par vattæpper, og under dem har jeg anbragt et ganske lille elektrisk varmelegeme med termostat. Det ser ud til at jeg på denne måde kan holde kartoflernes temperatur nogle få grader højere end æblernes.

Venlig hilsen    Gerda
Venlig hilsen

Gerda

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk