* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1409
  • Flest online idag: 309
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 134
I alt: 134

Forfatter Emne: Ombytning af bogstaver i indlæg  (Læst 9860 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Ombytning af bogstaver i indlæg
« Dato: 15, Februar 2010 - 13:06 »
For længe, længe siden havde Tranberg et indlæg om dette emne - som beklageligvis ikke rigtigt blev taget alvorligt.
Jeg kunne heller ikke bidrage med noget konstruktivt, så jeg svarede ikke - men jeg har tænkt over problemet, som jeg også synes er stigende, siden.

Første svar: Ja, det er sandsynligvis et aldersfænomen.

Andet svar: Det har helt sikkert noget at gøre med, at vi bruger begge hænder, når vi skriver på et PC-tastatur, og at håndbevægelserne er mindre end de var på en gammeldags skrivemaskine (især da jeg skrev på en mekanisk maskine helt indtil jeg fik min første computer).

Tredje svar: Problemet har længe været kendt af softwarefolk, bl.a. hos Microsoft. Så vidt jeg husker var det allerede Word 97, der tilbød automatisk rettelse af denne type fejl - og min gode gamle Word 2000 gør ihvertfald.
Noget andet er så, at jeg aldeles omgående slog alle automatiske rettelser fra, da de stavefejl, den tilbød at rette, ikke var dem jeg lavede, og den til gengæld havde andre sjove forslag, som især var umulige for en kemiker, men også for andre (altid stort efter punktum - umuliggør forkortelser!; ret andet bogstav i ord til lille - umuliggør korrekte kemiske formler, fx skriver jeg ofte NO (en giftig kemisk forbindelse, der bl.a. dannes ved dårlig forbrænding), men aldrig No (et yderst sjældent grundstof) - og så havde den det med at fjerne mine bevidst afvigende stavemåder, som giver sproglig egenart.
Nå, men det var alligevel de dårlige rettelsesforslag, der til sidst bragte mig på sporet af, hvad jeg tror er den væsentligste forklaring:

Fjerde svar: Problemet skyldes, at vi ikke har samme reaktionstid med begge hænder!
Word foreslår rettelse af "kna" til "kan". Jeg skriver ALDRIG "kna", men af og til "akn". Forklaringen er simpelthen, at jeg er venstrehåndet, så når mine to hjernehalvdele giver besked til hver sin hånd, reagerer venstre hånd lidt for hurtigt og afleverr sit "a", som egentlig burde have afventet højre hånds "k". For højrehåndede er det modsat, så for dem bliver "kna" vel den fejl, der forekommer hyppigst.
Det går også galt med dobbeltbogstaver, i fx "ikke" og "hjemme" kommer det sidste e, som jeg jo taster med venstre hånd, ofte ind før gentagelsen af k eller m, som jeg taster med højre hånd: "ikek" og "hjemem". Desuden er fejlen "ejg" for "jeg" meget hyppig i mine tekster.

Kan vi så gøre noget ved det?
Så vidt jeg kan se ikke andet end at skrive lidt langsommere, hvis det er vigtigt at undgå fejl. De højrehåndede kan naturligvis også forsøge sig med de automatiske rettelser i tekstbehandlingen, og vi andre må forlade os på de røde bølgelinjer under teksten bagefter.
Og så er det altså fantastisk dejligt, at der er forhåndsvisning på Ingeniørdebat!
Den fjerner 75% af alle fejlene - yderligere ca. 15% forsvinder ved første gennemlæsning af det endelige indlæg, og så kan man jo rette bagefter!

Tilbage er kun spørgsmålet: Hvorfor er det MEGET lettere at se sine fejl, når de står i en færdig tråd, end når man gennemlæser kladden? Det er et vedvarende mysterium for mig!
Mvh. Morten Jødal

Søren Basbøll

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 233
    • Vis profil
Sv: Ombytning af bogstaver i indlæg
« Svar #1 Dato: 15, Februar 2010 - 17:08 »
Mens jeg tænker over et generatorindlæg vil jeg gerne komme med et lille input:

Nu skriver du ikke om du bruger blindskrift, og det mener jeg er ret væsentligt; jeg antager at du bruger et dansk quertytastatur og ikke for eksempel Dvorak.

For at starte bagfra, så er det velkendt at man ikke kan læse korrektur på sig selv hvis der ikke er en eller anden form for afstand mellem det man skrev, og det man læser, fordi man hele tiden har tekstens indhold og den overordnede formulering i hovedet. Med andre ord, man er forfatter hvor man skal være læser. Man kan også sige at man skal springe fra første til tredje person, og det er ikke så ligetil.

Hvis det ikke er muligt at vente et halvt år eller en uge, så er en enkel løsning at indføre en form for ændring på det ydre plan. Det kan for eksempel være en ombrydning kombineret med en anden skrifttype, det gør fejlene langt mere synlige.

Før i tiden, nu en sjælden gang imellem, skriver jeg indlæg i kwrite (notebook) oprindeligt fordi det jævnligt skete at jeg blev koblet af linjen og derved mistede hele teksten. Jeg gør det stadig hvis det er et emne jeg skal koncentrere mig meget om, også fordi skrivefeltet i mange brevkasser er alt for lille.

Så til den mere neurologiske del. Af grunde som nogle af jer vil forstå, vil jeg sammenligne det med at lære at spille på cello. Her er et af problemerne at lære benhårdt at holde takten uanset om det er let eller svært. På begynderniveau vil man næsten altid se, selv på en simpel skala af ens toner, at hvis de involverer tricky strengeovergange og positionsskift, så er det svært at undgå at spille det i et homogent tempo, mest fordi hjernen er overbelastet af at løse de tekniske problemer.

Løsningen er at dele det op i enkeltdele, stavelser, og så at spille/skrive dem i et konstant tempo. Kort sagt:Brug metronom! Og tag altid de samme bogstaver med de samme fingre.

Selv skriver jeg blindt, og når det går galt, så er det altid fordi jeg prøve at skrive så hurtigt som muligt i stedet for at skrive med en ensartet hastighed. Hertil kommer at jeg har de mest forekommende stavelser liggende i fingerhukommelsen, hvad der aflaster hjernen meget.

Festinate lente, pueri! Så går det hurtigst.

I Forum i 1960 så jeg den daværende verdensmester give en opvisning på en elektrisk Remington med Dvorak. Det var omkring 940 anslag i minuttet, fejlfrit, altså godt 15 i sekundet. Jeg kunne også godt tænke mig at måle min kones hastighed, det går ret stærkt, selv om hun ikke bruger Dvorak.

Hilsen
Søren Basbøll
« Senest Redigeret: 15, Februar 2010 - 17:12 af Søren Basbøll »

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Ombytning af bogstaver i indlæg
« Svar #2 Dato: 15, Februar 2010 - 20:10 »

I Forum i 1960 så jeg den daværende verdensmester give en opvisning på en elektrisk Remington med Dvorak. Det var omkring 940 anslag i minuttet, fejlfrit, altså godt 15 i sekundet. Jeg kunne også godt tænke mig at måle min kones hastighed, det går ret stærkt, selv om hun ikke bruger Dvorak.

Hilsen
Søren Basbøll

Er du helt sikker på det Søren? Var hastighedsprøven dengang ikke normalt på 3 minutter? Jeg tror heller ikke på at en typearmsmaskine kunne arbejde med den hastighed. I 1963, hvor jeg som nyansat ingeniør i Telefon AB L M Ericsson i Stockholm, bl. a. medvirkede til valg af kontormaskiner, kan jeg huske at jeg på en messe så en tysk dame præstere noget der mindede om 800 nadslag/min, men den hastighed kunne kun nås med den dengang nye kugleskrivemaskine fra IBM!

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Ombytning af bogstaver i indlæg
« Svar #3 Dato: 16, Februar 2010 - 00:56 »
Nu skriver du ikke om du bruger blindskrift, og det mener jeg er ret væsentligt; jeg antager at du bruger et dansk quertytastatur og ikke for eksempel Dvorak.


Du har ret i, at jeg bruger et dansk quertytastatur og skriver blindskrift.
Men udover at forsøge at følge dine gode råd er jeg også kommet på en helt femte forklaring:
Det er jo velkendt, at hjernens nervebaner krydser over, så højre hjernehalvdel styrer venstre side et vice versa.
Men dertil kommer de forskellige grundfunktioner af de to hjernehalvdele. Jeg citerer HERFRA:
Den venstre del af hjernen varetager kort sagt de logisk analytiske, metodiske, sproglige og tidslineære funktioner i vort liv. Venstre hjernehalvdel er fagvidenskabsmandens hjem.
Hvilket betyder, at når jeg skal formulere et præcist svar på et indlæg, så må venstre hjernehalvdel i høj grad multitaske, da den både skal styre højre hånds fingermuskler og bearbejde mine tanker - hvilket så kan forsinke muskelstyringen en smule.
Det er en ganske anden og mere kompliceret proces end at skrive efter diktat, hvilket formentlig var, hvad de dygtige damer gjorde i tresserne?

På den anden side, så antyder forskellen på Microsofts og mine "typiske" fejl (kna/akn), at min forrige forklaring måske alligevel holder. Er der andre, der har gjort erfaringer med typiske fejl, der omfatter bogstaver til hhv. højre og venstre hånd?
Mvh. Morten Jødal

Søren Basbøll

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 233
    • Vis profil
Sv: Ombytning af bogstaver i indlæg
« Svar #4 Dato: 17, Februar 2010 - 18:48 »
John,

nej, jeg er ikke sikker på noget af det, det er fra min hukommelse. Alligevel mener jeg at begge dele godt kan passe.

Der var tale om en opvisning som naturligvis var en reklame for Remington og den kunne skrive pænt hurtigt, og det var i øvrigt simpel afskrift. Problemet med typearmsmaskinerne var, at armene kunne filtre sig ind i hinanden, og derfor måtte der ikke komme to anslag for tæt på hinanden. Det er her verdensmesteren kommer ind i billedet.

IBM'en var mig bekendt ikke specielt hurtig, men rigeligt hurtig nok, det der var anderledes var at der ikke var nogen arme, der kunne filtre sig ind i hinanden. Derfor kan jeg sagtens forestille mig at virkelighedens sekretærer kunne skrive hurtigere på en IBM samtidig med at verdensmesteren var hurtigere på en typearmsmaskine.

I en rationel verden vil et firma naturligvis vælge det der er bedst for deres aktuelle sekretærer og ikke for verdensmesteren. IBM's store force ud over imponatoreffekten var at man nemt kunne skifte tegnsæt, jeg husker tydeligt at jeg har indloddet nogle specialtegn for at gøre en gammel Norden anvendelig. IBM's støjniveau var dog urimeligt højt.

Morten,
jeg har ikke nogle præcise svar på de spørgsmål du stiller, men de giver mig visse ideassociationer. Jeg tænker her på at det mig bekendt altid har været kvinder der har udgjort verdenseliten uden at jeg på nogen måde kan siges at være inde i emnet. Den mest nærliggende forklaring er at i den periode har maskinskrivning været et traditionelt kvindefag og er det til dels stadigvæk, derfor har de udgjort langt den største talentmasse som der kunne rekrutteres fra. Men en lille orm gnaver stadig, og det er at én af kønsforskellene på mænd og kvinder er, at det limbiske system er langt mere udviklet hos kvinder og det fungerer i særdeleshed tidligere om morgenen end hos mændene.

Min pointe er, at hvis vi skal undersøge fejltyperne, så synes jeg at det kunne være interessant at se om der er en kønsforskel fordi kvinderne har lettere ved at få hjernehalvdelene til at arbejde sammen end mændene har.

En helt anden jordnær ting der også spiller en stor rolle for fejlfrekvensen er ergonomien, her blandt andet højden på tastaturet. Jeg har indtryk af at den stigende brug af bærbare som hovedcomputere øger dette problem.

Hilsen
Søren Basbøll

 





 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk