ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Bil og båd, MC og alt andet transport => Emne startet af: E. Tranberg efter 09, August 2011 - 22:51
-
Jeg læser lidt om elektrolytisk rustfjernelse.
Man tager noget rengøringssoda Na2CO3 og opløser i vand.
Opløsningen hældes i et passende stort plastkar i et velventileret rum, helst udendørs.
Langs karrets kanter ophænges offeranoder af jern mens det emne der øskes rengjort ophænges i midten.
Anoderne forbindes til plus fra en passende jævnstrømsforsyning (ikke-elektronisk ladeapperat) og emnet til minus.
Det hævdes at emnet ikke tager skade af at være længe i badet, da kun rusten opløses.
Der advares kraftigt mod at bruge rustfrie stålanoder, da der dannes hexavalente kromforbindelser.
Nu til spørgsmålet til Morten Jødal: Bliver emnet kromateret på den rustbeskyttende måde hvis man trodser advarslerne?
-
Som svar på det direkte spørgsmål: nej.
Ideen i metoden er, at den opløste soda udgør en basisk elektrolyt af carbonationer.
Det er lidt primitivt, men godt nok, hvis formålet er rustfjernelse.
Rust - som for praktiske formål kan skrives FeO(OH), selv om sammensætningen i virkeligheden er mere ubestemt - vil blive reduceret til frit jern, Fe. Derimod skal man ikke forvente, at der sker nogen opbygning af et ekstra jernlag på de førhen rustne genstande. Elektrolytten skal almindeligvis tilsættes kompleksdannere for at sikre, at præcis den rette reaktion og ikke andre sker. I de mere primitive elektrolyser vil der som regel ske så mange uønskede sidereaktioner, at den nye overflade bliver fejlbehæftet og får dårlig vedhæftning.
I tilfældet med chrom er reduktion af hexavalent chrom - som i en basisk opløsning altid vil sige ionen CrO42- - til chrom(III)hydroxid Cr(OH)3 en proces, som går umådeligt let, hvorimod den videre reduktion til frit chrom er sværere.
Desværre er chrom(III)hydroxid meget tungtopløseligt, så resultatet vil blive et grønligt bundfald i karret, ikke nogen beskyttende belægning på jerngenstanden.
Forøvrigt mener jeg personligt, at advarslen mod chrom(VI) er noget overdrevet i den beskrevne opstilling, hvorimod der med sikkerhed vil komme giftige nikkelioner i elektrolytten og efterfølgende i vandmiljøet ved kassation ??? :o), hvis advarslen mod af bruge rustfrie anoder ignoreres. Så jeg kan tilslutte mig advarslen, så meget mere som det vil være uden praktisk nytte at ignorere den.
-
se her
http://blog.makezine.com/archive/2011/03/rust-removal-using-soda.html (http://blog.makezine.com/archive/2011/03/rust-removal-using-soda.html)
og her
http://blog.makezine.com/archive/2009/05/how-to-electrolytic-rust-removal.html (http://blog.makezine.com/archive/2009/05/how-to-electrolytic-rust-removal.html)
-
Efter endelig at have fundet et sted hvor jeg kunne købe soda er jeg kommet i gang med elektrolytisk rustfjernelse, og jeg må sige at resultatet er opmuntrende.
De første emner har været forskelligt håndværktøj der har været opbevaret for fugtigt - tænger, skifte- og faste nøgler samt forlængere til topnøgler.
Især kvalitetsværktøjerne af mærket Gedore, venligst sponsoreret af B&W's motorfabrik til min morfar, fremstår som nye efter behandlingen efterfulgt af stål- og bronzebørstning.
Ren stålbørstning får ikke hul på rusten, men den elektrolytiske proces omdnner rusten til sort pulver, der let børstes af.
-
Det lyder spændende.
Er det tilladt at spørge, hvor man køber det omtalte soda?
-
Det lyder spændende.
Er det tilladt at spørge, hvor man køber det omtalte soda?
Her: http://www.rv-rengoering.dk/sterling-polish-158/vask-og-stryg-237/sterling-soda-500-gr-1215.html (http://www.rv-rengoering.dk/sterling-polish-158/vask-og-stryg-237/sterling-soda-500-gr-1215.html)
Mvh. Uffe
-
Føtex, Kvickly og REMA 1000 har soda på hylderne med rengøringsmidler, samme fabrikat, STERLING, som Uffe linker til.
-
Er det så nemt at skaffe!
Det skal prøves ved førstkommende lejlighed! :)
-
Som svar på det direkte spørgsmål: nej.
Ideen i metoden er, at den opløste soda udgør en basisk elektrolyt af carbonationer.
Det er lidt primitivt, men godt nok, hvis formålet er rustfjernelse.
Rust - som for praktiske formål kan skrives FeO(OH), selv om sammensætningen i virkeligheden er mere ubestemt - vil blive reduceret til frit jern, Fe. Derimod skal man ikke forvente, at der sker nogen opbygning af et ekstra jernlag på de førhen rustne genstande. Elektrolytten skal almindeligvis tilsættes kompleksdannere for at sikre, at præcis den rette reaktion og ikke andre sker. I de mere primitive elektrolyser vil der som regel ske så mange uønskede sidereaktioner, at den nye overflade bliver fejlbehæftet og får dårlig vedhæftning.
I tilfældet med chrom er reduktion af hexavalent chrom - som i en basisk opløsning altid vil sige ionen CrO42- - til chrom(III)hydroxid Cr(OH)3 en proces, som går umådeligt let, hvorimod den videre reduktion til frit chrom er sværere.
Desværre er chrom(III)hydroxid meget tungtopløseligt, så resultatet vil blive et grønligt bundfald i karret, ikke nogen beskyttende belægning på jerngenstanden.
Forøvrigt mener jeg personligt, at advarslen mod chrom(VI) er noget overdrevet i den beskrevne opstilling, hvorimod der med sikkerhed vil komme giftige nikkelioner i elektrolytten og efterfølgende i vandmiljøet ved kassation ??? :o), hvis advarslen mod af bruge rustfrie anoder ignoreres. Så jeg kan tilslutte mig advarslen, så meget mere som det vil være uden praktisk nytte at ignorere den.
Hej! Jeg faldt tilfældigt over denne tråd, da jeg også vil forsøge mig med elektrolyse til rustfjernelse. Efter at have læst advarsler om at bruge rustfrit stål m.m. har jeg brugt udglødet jerntråd som offeranode. Men jeg lagde dog mærke til en grønt bundfald ved anoden, og er lidt bekymret for, om det nu er giftigt (hvis ja, vil jeg selvfølgelig ikke bare hælde vandet ud). Mit andet spørgsmål er, om de grillriste jeg fjernede rust på stadig kan anvendes til madlavning, eller er de også giftige nu.
MVH
-
Hej EOD.
Dit grønne bundfald kan være flere ting: Chrom(III)oxid, nikkel(II)carboat, kobber(II)carbonat - og alle disse forbindelser kan dannes af urenheder i jernet. De er principielt giftige, men meget tungtopløelige.
Men det kan faktisk også være jern(II)carbonat, der dannes under oxidation af selve jerntråden - og er der "betydelige" mængder, er dette det sandsynligste. Det har en lysere grøn farve end de førstnævnte, men jeg kan selvfølgelig ikke skelne mellem farverne efter beskrivelsen. Jern(II)carbonat er ugiftigt i ikke for store mænger og ikke miljøfarligt.
Uanset hvad, så ville jeg filtrere bundfaldet fra og derpå kassere vandet gennem det normale afløb, hvorimod det faste stof principielt bør afleveres sammen med malingsrester på genbrugspladsen. De giftige muligheder er alle særdeles tungtopløselige i base og vil derfor blive tilbageholdt af fx et kaffefilter.
DISCLAIMER: Dette svar er afgivet under to vigtige forudsætninger:
1. At du bruger soda (natriumcarbonat) som elektrolyt. Dette stof er ugftigt og basisk.
2. At du arbejder med så små mængder, at det er "et par spandfulde" vand, du skal filtrere og derpå hælde i kloaken. I større mængder skal processen og kemikalierne behandles professionelt.
Men din grillrist er med sikkerhed ikke blevet giftig af behandlingen.
-
P.S. Jeg er kommet i tanker om en meget nem test for arten af det grønne bundfald:
Alle jern(II)forbindelser vil meget gerne oxideres til jern(III)forbindelser, som har en helt anden farve (rødlig eller gulbrun).
Den nemme test består i simpelthen at lade kaffefilteret med opsamlet bundfald ligge lunt og med adgang til luftens ilt indtil det er tørt. Hvis farven skifter markant, er det en jern(II)forbindelse, og så kan du roligt kassere alt gennem det normale afløb næste gang - og smide kaffefilteret i bøtten til "Restaffald" denne gang uden at ulejlige genbrugspladsen.
-
Mange tak for svaret! Så kan grillsæsonen endelig starte :) Jeg laver kaffefiltertesten for en sikkerheds skyld ;)
-
PGA. seoto opvarmningen har jeg midt i juni måned besluttet og skifte til sommerdæk da temperaturen kom over 10 CG. Det, der var bagved hjul var; rust, rust, rust.
Blev sku depri af det. Intet galt funktionalt men synet! Efter nogle ubetslume dask med en hummer, blev det til nogle strøg med 30% saltsyre. Se; det hjalp. ;D Calipper blev lagt i saltsyre et døgn og derefter råbte de på rigtig lakering.
Nu har jeg prøvet; saltsyr, saltvand, citronsyre; med og uden strøm.
Nu er jeg noget forviret, hvad er bedst?
Bør jeg købe 1 tons salt og smide det østersøen, køre bilen i bølgerne og sætte strøm til begge dele? ;)
Bilen har ikke rigtig bund. Det er vanger + vanger+ vanger+kanter+ rust. :o
Har investeret i dette aparatus http://www.ebay.com/itm/310908903092?_trksid=p2057872.m2749.l2649&ssPageName=STRK%3AMEBIDX%3AIT (http://www.ebay.com/itm/310908903092?_trksid=p2057872.m2749.l2649&ssPageName=STRK%3AMEBIDX%3AIT) ,samt noget plastslange til fordelige elektrolyten (syr) med.
-
Bør jeg købe 1 tons salt og smide det østersøen, køre bilen i bølgerne og sætte strøm til begge dele? ;)
Chrismark, du hører afgjort til de beslutsomme og ikke nervøst anlagte personer!
Ellers ville du ikke turde bruge så grove metoder!!!
Du kan godt køre din bil i Østersøen, men husk at tage pladerne af først. Og ekstra salt og strøm kan du spare dig,
Når du afleverer pladerne på motorkontoret skal du også lige brygge en bedre historie sammen om, hvor du har gjort af din bil - ellers bliver du uvenner med Eva Kjer Hansen (ny miljøminister) og hendes embedsmænd. Men at køre mere i bilen kan du glemme alt om!
Nå, spøg til side - her er nogle få fakta:
Tråden begyndte med elektrolyse, og hertil kræves udover emnet en offeranode, en elektrolyt - som blot er en væske med ioner i, der er mange muligheder - og så en spændingskilde, der kan give et par volt og masser af strøm - som beskrevet i trådens start.
MEN: Der er nogle ioner, det ikke er så godt at putte i elektrolytten, og desværre er chlorid - den negative ion i natriumchlorid (som er almindeligt køkkensalt eller havsalt) - overhovedet ikke egnet! Under elektrolyse vil der bl.a. dannes giftig chlorgas, og rester af salt på emnerne efter processen er i sig selv stærkt tilbøjelig til at fremme rustdannelse. Natriumcarbonat (soda) er langt mere uskadeligt.
Så skal jeg også lige minde om, at så simpel elektrolyse som beskrevet i denne tråd kun kan løsne rust, ikke genopbygge allerede tærede partier.
Rust kan også fjernes med diverse syrer, og da saltsyre er en stærkere syre end citronsyre, vil den virke hurtigere - men måske fjerne mere end ønskeligt? For den ætser også det rene jern!
Jeg skal ellers ikke gøre mig klog på rustbeskyttelse af biler - men ingen af Chrismarks metoder hører til dem de professionelle anbefaler ...
-
Tak til Morten for svar.
Det med saltvand har jeg opgivet, da min forsøgsspand lignede noget en stor elefant har kastet op i efter og have spist 4 pitzzer. :)
Citronsyr virker, men er MEGET langsom. Især varmtvalset jern er tungt og danse med.
Nu er diverse pumper, slanger og dyser ved og ankomme fra CE.
Det med elektrolyse på bilen har jeg lidt svært ved gennemskue.
Jeg forestiller mig og sætte - på bilen mens syren i slangen sættes ti +. Derefter bliver det angribne sted oversprøjtet ved hjælp af fiskestang + pvc rør + gaffa tape + srtøm...
Bilen en >20 år Hiace gik gennem syn i onsdags med anmærkning om, at der manglede vægttavler. ;D
-
Chrismark, jeg skal forsøge at skrive i klart sprog hvad jeg skrev i den spøgefulde del af mit indlæg: Jeg kan IKKE anbefale elektrolytisk rustfjernelse på din bil!
De primitive metoder denne tråd handler om, kan IKKE omdanne rust til fastsiddende jern, men højst til et pulver, som evt. kan børstes af, men sidder der noget tilbage bliver det meget let oxideret igen og så er du lige vidt!
På almindelige karosseridele bør du forsøge dig med de kendte overfladebehandlinger - alternativt udskifte.
Primitiv elektrolyse er fin til rensning af smådele, især hvis disse har uregelmæssig form, men er helt uegnet til store emner.
Hilsen Morten
P.S. Tillykke med det gode synsresultat!
-
Størrelsen på emnerne afhænger kun af karrets størrelse og strømforsyningen.
Nationalmuseet har for mere end 25 år siden gjort det på genstande der krævede et kar på størrelse med en typisk hotelpool.
Med lidt snilde og en passende kombination af kar og pumper kunne man sagtens fjerne rust på den yderste 3.del af en stiv bagaksel in-situ.
Som jeg sikkert har skrevet før, så genoplivede jeg en borepatron, som uheldigvis havde ligget på et fugtigt kældergulv, og var groet helt fast, så metoden er også velegnet til mekaniske konstruktioner.
-
Størrelsen på emnerne afhænger kun af karrets størrelse og strømforsyningen.
Det siger sig selv!
Min kommentar var baseret på en forventning om, hvad Chrismark og andre almindelige brugere af dette forum kan forventes at have uden at foretage investeringer, der overstiger værdien af det reddede.
Som jeg sikkert har skrevet før, så genoplivede jeg en borepatron, som uheldigvis havde ligget på et fugtigt kældergulv, og var groet helt fast, så metoden er også velegnet til mekaniske konstruktioner.
Det var en fin pointe. Men den modsiger ikke min: De her omtalte metoder kan kun fjerne rust og andre oxider - ikke genopbygge et materiale eller coate med et fastsiddende metallag. De er altså uegnede til fx tærede vanger eller en gennemrustet kofanger i en bil!