Ingeniørdebat > Bil og båd, MC og alt andet transport

Et spørgsmål om fartpilot og hastighed.

<< < (2/5) > >>

Mads Aggerholm:

--- Citat fra: B Mønnike efter 14, Marts 2021 - 21:54 ---Har i  prøvet at koble autopiloten til i første gear. Jeg har prøvet i min caddy i køkørsel den funker også omkring 10km/t.

--- Afslutning på citat ---

Min egen vogn behøver jeg kune sætte i første gear, så 'kravler' den selv afsted med laveste hastighed. Dér har jeg godt nok ikke prøvet fartpilot endnu.

Mads Aggerholm:

--- Citat fra: clausn efter 15, Marts 2021 - 10:31 ---Hvis / når jeg tilkobler adaptiv fartpilot i min VW T-Cross, er minimumshastigheden 30Km/t. Så hvis jeg kører 15 Km/t vises 30 og bilen accelererer til den hastighed.

--- Afslutning på citat ---

Hvad så når den kommer tæt på en som kun kører f.eks. 20 km/t? Sætter den så alligevel hastigheden ned til dét (hvilket jeg håber!)?

E. Tranberg:
En VW med adaptiv fartpilot sætter om nødvendigt farten ned til nul, kobler ud og trækker håndbremsen (automatgear og elektrisk håndbremse forudsat). Flytter bilen foran sig indenfor ca. 2 sekunder følger VW'en efter. Går der mere end 2 sekunde træder man bare på speederen for at vække bilen.

Sådan som det burde være.

På en Ford, som jeg desværre må nøjes med, holder bilen også stille i 2 sekunder, hvorefter den slipper bremsen og triller op mod den forankørende, muligvis aktiveres nødebremsen lige inden man støder ind i den - jeg har ikke turdet prøve.

Ligeledes er der ingen forbindelse mellem dan elektriske håndbremse og automatgearkassen, så hvor VW'er kobler ud og trækker håndbremsen, så snart bilen er bremset ned til stilstand (Auto-Hold), da står Forden og slider på koblingen når håndbremsen er trukket, hvilket man skal gøre manuelt, da Auto-Hold ikke findes hos Ford.
Kun hvis man træder på fodbremsen kobles der ud.

En anden idiotisk Ford-ting er at fartpiloten skal aktiveres hver eneste gang man starter motoren, ellers reagerer bilen ikke på SET og RES.

De bestemmende ånder hos Ford må være meget dumme og/eller have fikse ideer, eller også er den syge USA'ske sagsanlægsindustri der har skylden.


Mads Aggerholm:
Der er åbenbart rigtig meget forskel på fartpiloter.

Jeg har selv en Seat, med en fantastisk god fartpilot (som dog ikke er adaptiv). Jeg kan sætte den til f.eks. '53' så holder den bilen på 50, og hvis jeg kommer til et (kort) stykke vej hvor man et stykke kan køre 80, så kører jeg bare lidt hurtigere, sådan en 75-80, indtil jeg kommer til en by igen. Så er det bare at slippe speederen, så bliver den nede på 50 igen. Medmindre jeg har skullet køre 80 et langt stykke tid, så sætter jeg selvfølgelig fartpiloten til dét. Når man slog den fra, beholdt den sidste hastighed, og brugte bare den når man slog den til igen. Det fungerer meget intuitivt.

I en Mitsubishi som jeg havde fornøjelsen af at køre på et tidspunkt, var det nok den ringeste fartpilot: Ingen indikation af hvilken hastighed den var sat til, og afbrød og resatte bare man rørte én af pedalerne. Minimum var 40 km/t, derunder kunne den bare ikke aktiveres. Bevares, det var bedre end ingenting, men alligevel. Det var også discount-udgaven.

Jeg prøvede også en Suzuki en gang, fartpiloten var adaptiv, og det fungerede rigtig godt, bilen bremsede sågar selv hvis der kørte en anden ind foran med meget lavere hastighed. Men alligevel blev jeg aldrig helt gode venner med den. Men det var en lånebil jeg kun havde et par dage, så det er muligt jeg bare skulle vænne mig til den.

clausn:
Til Mads Aggerholm, ja den sætter farten ned, evt. til 0, og efter nogle sekunder, skal jeg træde på bremsen, og den holder pænt afstand, hvis en overhalende trækker ind, venter den en vis tid, inden en evt. opbremsning. Jeg synes VW har fundet en god løsning. :)

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side

Skift til fuld version