Mikael Boldt:
Jeg har i mere end 25 år beskæftiget mig med affald og genbrug, men jeg har altid haft et problem med plastik. Plastik-folie, plastik-beholdere, plastik-flasker, plastik-poser...
Plastik er et kæmpe miljøproblem: mikroplastik som kommer ind i vores fødekæde, osv. I følge DR - Langt fra Borgen, så producerer verden mere end 35.000 ton plastik /timen, hver time døgnet rundt.
I samme udsendelse omtales også Alternativets ønske om Pant på Bæreposer men, at der kommer pant på plastikposen, betyder ikke at du får alle 3-4-5 kr du betalte for posen tilbage. Så hvad nytter det?
Min holdning har altid været, at genbrugsplastik har en højere brændværdi end nytte/penge værdi og derfor skal vi ikke for enhver pris genbruge alle typer plastik.
Jeg har det svært ved at genbrugs-plastik kommer i berøring med de fødevarer jeg putter i munden.
Det er begrænset, hvor mange polyester-bukser og flecetrøjer jeg gider at have i mit garderobeskab; hvor mange engangsklude og hvor meget nervøs velour jeg kan bruge i min husholdning.
Findes der noget fornuftigt at genbruge plastik til?
information skrev 27. Sep 2017: Om kort tid siger Kina stop for import af plastaffald. Så mangler Vesten et skraldedepot
jj-:
Der mangler affaldscontainer udelukkende til plastik. I mellemtiden kan man måske prøve følgende:
56 Brilliant Ways To Reuse Plastic Bottles.You Got To Try These Before You Trash One More.mp4 https://www.youtube.com/watch?v=UqGaRqjWICU
Mvh JJ
Mikael Boldt:
--- Citér ---56 Brilliant Ways To Reuse Plastic Bottles.You Got To Try These Before You Trash One More.mp4 --- Afslutning på citat --- Jeg arbejder pt i Asien. Her er det ikke unormalt at, hver person i løbet af en dag tømmer 2-3 flasker vand - hver dag året rundt.
så når ideerne er opbrugt efter en måned er der stadigvæk 11 måneders flasker tilbage for resten af året.
Morten Jødal:
I min kommune har vi fået en ny genbrugscontainer med to rum: papir/pap til venstre, metal/plast til højre. Langtfra ideelt, men mht. plast et skridt på vejen, da det er relativt let at sortere metal fra plast i et senere trin. Problemet er dog, at plast kan være 117 forskellige stoffer (nej, jeg har ikke talt præcist! ;) ), hvorfor det er langt sværere at recirkulere husholdningsplast end industriplastaffald, som typisk er én slags fra hver industricontainer. I husholdningen slås man allerede med, at fx de omtalte plastflasker består af en slags plast til selve flasken og en anden til kapslen - hvad der ved produktionen af en ny flaske er gode grunde til. Der er folk, der arbejder ihærdigt med problemerne, men de er ikke løst.
Til Mikael vil jeg dog sige, at jeg længe har været enig med dig, men det meget udbredte PVC udgør også et problem i forbrændingsanlæg - den del af problemet har jeg været i berøring med. Det er mange år siden man fandt ud af at fjerne chlor fra røggassen - i ældre forbrændingsanlæg kom det ud af skorstenen som saltsyre. Men den udskilte chlor kommer så i stedet ud som uren calciumchlorid, som er miljømæssigt ret uskadeligt, men dog en bunke affald, der skal deponeres. Så kan det lykkes at finde en god recirkulationsløsning, er det nok fremtiden.
Jeg kan lige tilføje, at min kommunes affaldsløsning selvfølgelig er et kompromis, fordi man ikke kunne få borgerne til at acceptere en lang stribe spande til hver sin type affald. Da de blev indført i efteråret, forringede det papirgenbruget. Hidtil havde der ikke været pap i, og det giver en ringere genbrugspapirmasse - men mængdemæssigt mere genbrug, fordi det meste pap før røg til forbrænding. og som statens krav er skruet sammen, skal der genbruges ret store mængder af diverse affaldstyper - der er derimod ikke kvalitetskrav!
Mikael Boldt:
Plastik, herunder PVC, udgør et miljøproblem. PVC har vi så fået styr på i Danmark gennem uddannelse og information til bla. byggeindustrien, samt ved at erstatte PVC med PE i f.eks. afløbsrør.
I Asien, havner store dele af f.eks. PET flaskerne på lossepladsen fordi der er ingen som vil købe genbrugs-PET. Mit argument til myndighederne derude er at man stadigvæk bliver nød til at sortere flaskerne fra affaldet fordi de optager for meget, dyr plads på lossepladsen.
Forsøg på en losseplads i Laos viste, at PET-flasker masses sammen til ca 80 kg/m3(ca. 4000 flasker /m3). Med en gennemsnitlig massefylde på på en losseplads på ca 700 kg/m3 til en behandlingspris på ca 20USD/ton bliver behandlingsprisen for PET-flasker ca 165 USD/ton.
At etablere en særskilt indsamling /sortering vil flaskerne kunne knuses i småstumper og bruges som brændsel i f.eks. et modificeret pillefyr til produktion af vanddamp (til vask og sterilisering) på et lokalt hospital.
Regnestykket ser så således ud: særskilt indsamling, sortering og knusning: 100 USD/ton Modificering af kedelanlæg/ekstra arbejde: 10 USD/ton Fortrængning af konventionel energi: -400 USD/ton I alt 290 USD/ton PET tjent.