* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1409
  • Flest online idag: 175
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 87
I alt: 87

Forfatter Emne: Vandrørene i Køge?  (Læst 6770 gange)

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Vandrørene i Køge?
« Dato: 05, Juni 2010 - 11:40 »
Nu er der igen problemer med urent vand i Køges vandforsyning. Nu er Køge jo ikke ene om at have problemer og jeg har tit undret mig om hvor effektiv rensning det egentlig er at skylle rørsystemet. Jeg tror sagtens, at man kan skylle kemiske opløsninger ud af et vandforsyningssystem, men jeg er mere skeptisk når det gælder forureninger med biologisk materiale, som kan formere sig i almindeligt drikkevand.

Køges vandforsyning blev jo for et par år siden udsat for en massiv forurening, hvor en stor volumen kloakvand fra det kommunale renseanlæg, via nogle totalt forbudte, nærmest kriminelle, installationer, blev pumpet ud i drikkevandsforsyningens rørsystem. Fejlen blev naturligvis opdaget af de formastelige, men offentligheden fik ingen information om fadæsen, før der var gået så lang tid, at folk blev alvorligt syge. Først da begyndte man at skylle rørsystemet igennem. Det gjorde man så indtil vandets bakterieindhold var under en accepteret grænse. Problemet er, ifølge min mistanke, at de bakterielle aflejringer på udsatte steder i systemet, ikke er fjernet, men at den forcerede vandgennemstrømning, blot har nedbragt koncentrationen af bakterier fra den overlevende bakteriestamme i aflejringerne. Når man igen lukker for brandhanerne og vandgennemstrømingen er normal, kan bakterievækst igen tiltage, specielt når vandet ikke har vintertemperaturer!

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Vandrørene i Køge?
« Svar #1 Dato: 05, Juni 2010 - 17:42 »
Også vandforsyning er et af de "randområder", jeg har beskæftiget mig en del med uden at det egentlig er mit fag.

Men jeg kan fastslå,
- for det første, at temperaturen i de underjordiske vandledninger er ret konstant sommer og vinter: omkring 10°

- for det andet, at drikkevandsledninger ikke er sterile og aldrig har været det. Faktisk er der fornylig påvist en ganske stor fauna i den "biofilm", som altid beklæder vandrørenes inderside. Jfr.denne artikel   fra Ingeniøren (dateret 1. februar 2010).
Vore erfaringer viser, at biofilmen er uskadelig.
I den efterfølgende debat til artiklen bliver det endda foreslået, at de små krebsdyr m.v., der lever i biofilmen, faktisk har bakterier nederst i fødekæden og derfor ligefrem er gavnlige.
Derfor kan det være en ganske rimelig foranstaltning at bringe bakteriefloraen under et vist niveau ved gennemskylning - så vil de næste led i fødekæden sørge for resten.

Endelig er stort set alle stammer af colibakterier uskadelige. Men der er tale om en god indikatorbakterie, da coli er let at dyrke, og da bakterien er knyttet til afføring. Altså er tilstedeværelsen af colibakterier tagn på en forurening med fækalier - og dermed også risiko for overførsel af sygdomme (med helt andre bakterietyper, der kommer fra samme kilde).

Men jeg har ingen anelse om, hvad der er galt i Køge!
Mvh. Morten Jødal

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Vandrørene i Køge?
« Svar #2 Dato: 05, Juni 2010 - 21:20 »

Men jeg kan fastslå,
- for det første, at temperaturen i de underjordiske vandledninger er ret konstant sommer og vinter: omkring 10°


Den varierer nok ikke ret meget i hovedledningerne, men for enden af de mindste strenge er den større, op til 7-8 C der hvor jeg bor! Jeg er dog ikke sikker på at temperaturen betyder noget særligt!

Det bliver interessant at følge op på Køge; man kan jo nemt forestille sig en "systemfejl"!

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk