ingeniørdebat.dk

Jeg har overvejet, om jeg skulle lade dit indlæg stå ukommenteret, men har alligevel besluttet et pege på et par lidt dybere perspektiver, og jeg vil indlede med at kommentere et par citater af dig:

Udviklingen på markedet og teknologiske fremskridt på servermarkedet har gjort store dele af dommen mod Microsoft forældet, vurderer analysefirmaet IDC Nordic.

Med den hastighed retssystemet arbejder, vil dette altid være tilfældet - enten har de forurettede fundet en vej uden om problemet eller producenten er allerede ved at arbejde med et andet produkt end det, dommen omfatter.
Jeg mener dog, at der i denne dom er et så principielt signal, at det ikke er helt rigtigt.

-Jeg har mange andre mediafspiller installeret, men de er næsten alle mere bruger-fjendtlig end Microsofts.

Som jeg allerede skrev i mit første indlæg, er kvaliteten af de to produkter aldeles ligegyldig for det principielle. Jeg tror dig gerne ...

Hvad sagen underliggende drejer sig om, er Microsofts klare politik om, at der på en række områder ikke skal være et reelt alternativ til M$ -naturligvis i håb om dermed i almindelige brugeres bevidsthed at gøre "computersoftware" identisk med "Microsoft".
Den seneste kamp på dette område gjaldt så medieafspilleren, men jeg skal erindre om browseren (hvor M$ kastede milliarder ind i at knuse Netscape, som var kommet først på markedet) og officepakken.
Da jeg købte min nuværende Office 2000 Professional, var det på et specielt "skoletilbud", så jeg gav ca. 1000 kr., hvorimod private dengang skulle give over 3000 kr. for samme pakke. Der var ikke mange seriøse alternativer (men mange piratkopier i omløb).
Nu ånder OpenOffice M$'s pakke i nakken, og det har fået prisen til at falde, så almindelige mennesker kan få den nye MS-pakke til ca. det samme, som jeg gav på særtilbud for 7 år siden.
MS Office ER bedre - stadigvæk. Men den dag mit styresystem og min gamle pakke ikke længere enes, køber jeg alligevel ikke en ny.
For den frie konkurrence har gjort konkurrentens (gratis) tilbud mest attraktivt.

Mange PC-brugere ER faldet for M$ og har den samme holdning som de russiske bønder i zartiden, der så op til herskeren og mente, at "Lillefar (læs: Bill Gates) gør altid det bedste for os".
Men andre lægger stor principiel vægt på at bevare en ægte fri konkurrence.
Sjovt nok er den sidste bevægelse stærkest i Europa - og det kan ikke udelukkes, at amerikanske firmaers tætte samarbejde med diverse "three letter entities" (CIA, FBI m. fl.) også spiller en rolle her.
Der er næppe nogen, der er i tvivl om, hvilket parti jeg tilhører, og jeg skal herefter afstå fra at debattere politik videre i denne sag ...
Kun præcisere, at på områder, hvor der virkelig er en ægte konkurrence, vil jeg skam gerne købe et Microsoftprodukt, hvis dette er det bedste.

Til sidst:

-Evt. Lettere adgang til Windows kernel-rutiner vil muligvis også glæde virus-producenter?

Her må jeg citere Grundtvig:
Skal for misbrugens skyld måske/på åndens himmelbue/ vi heller mulm og mørke se/ end solens blanke lue?
("Er lyset for de lærde blot", 1839).
Og så vil jeg forøvrigt svare, at med en åben grænse ved også de "venligtsindede" softwareproducenter og producenter af antivirusprogrammer hvor hullerne er og kan indrette sig derefter - det er langtfra tilfældet nu!

Jeg tror der er flere misforståelser i denne sag. Desværre har jeg ikke set den omtalte "Viden Om", men jeg har hørt et par seriøse folk udtale sig mere afbalanceret om sagen end min egen første reaktion.
Både carrageenan og agar fremstilles af tangarter og er som konsistensmidler konkurrenter til gelatine - men ganske rigtigt IKKE det samme.
Disse stoffer kan fint dyrkes i havbaserede tangfarme, og jeg kan ikke afvise, at en smule gødskning af området kan øge udbyttet uden at forvolde større miljøskader.
Men denne anvendelse fjerner IKKE CO₂!
Naturligvis bliver der bundet carbon som i alt organisk stof - men under oparbejdningsprocessen fjernes tangen fra havet. Faktisk sejles der tang fra Australien til Danmark til produktion af carrageenan ...
Efter udvindingen af det værdifulde stof står man så tilbage med en større mængde organisk affald - og selv om jeg ikke kender processen, tør jeg godt vædde en øl på, at dette affald bortskaffes på en måde, der hurtigt returnerer CO₂ til atmosfæren.

Det nye forslag gik derimod ud på at gødske udvalgte dybhavsområder for at øge algeproduktionen UDEN at udnytte produktet. Den døde tang vil så synke til bunds og begynde at blive omdannet til olie eller kul til glæde for kommende (meget senere) generationer.
Hermed er den tilsvarende mængde carbon taget ud af cirkulation, og det er ganske rigtigt en effektiv "CO₂-fjernelse". Men med den bivirkning, at et stort stykke verdenshav effektivt bliver omdannet til ørken, idet intet liv vil kunne trives i de vandlag, hvor den døde tang synker ned.
Er det prisen værd? Det kan diskuteres, og jeg har endnu ikke hørt nogen gå ind for andet end at regne nærmere på konsekvenserne.

For mig at se er det vigtigste i denne principielle dom, at der er sat et klart skel mellem STYRESYSTEM og alle TILBEHØRSPROGRAMMER.
Mine bemærkninger om WordPerfect bygger på rygter - jeg har ikke selv brugt programmet i årevis og var forøvrigt blandt de første, der gik over til Word for Windows, idet WP dengang havde en tyrkertro på fortrinligheden af en kodelineal på tastaturet. Det var ikke min tro!
Derimod har jeg lang tids erfaring med OpenOffice, og det kører også udmærket under XP. Jeg har set det køre under Vista, men jeg har endnu ikke fået pakken installeret på min nuværende Vista PC (den forrige røg retur til forhandleren med en fejl, der intet havde med dette at gøre, og jeg havde kun netop nået at konstatere, at tekstbehandlig og regneark kunne starte). Men det er slående, at især i opstarten skal OO hente en masse ind, og det skyldes for en stor del, at programmet ikke har adgang til de smarte systemkald, som MS forbeholder sine egne nære venner.

Dommens klare signal er altså, at det firma, der har et de facto monopol på PC-styresystemet, skal levere et "rent" produkt efter påkrav, og dette skal være fuldt funktionsdygtigt også for de kunder, som ønsker at købe deres anvendelsesprogram andetsteds.

Det synes jeg er rigtig godt! Og de første signaler fra MS går på, at man vil respektere dommen.

Vista Mediacenter gør det muligt at bruge computeren som digital videorecorder, men jeg kan ikke se hvordan den kan forhindre andre i at bruge f.eks. PowerCinnema, hvis de ønsker det?

Denne del af dommen handler om noget andet og kan i højere grad diskuteres.
Det er jo sådan, at de fleste brugere ønsker en afspiller af en eller anden art. Men ved at bundle sin afspiller med styresystemet har MS fjernet 90-95% af markedet, fordi kun feinschmeckerne overhovedet vil lede efter noget andet end standardløsningen ...
Men er det "liberalt" eller "konkurrencefremmende" at forbyde et firma at forære et produkt væk som tillæg? For sådan har MS jo fremstillet sagen. Hvorimod klagen gik på, at selv hvis man ønskede det, kunne/kan man ikke slippe for denne gimmick, som ganske klart ikke hører til styresystemet! og MS har da uden tvivl også den bagtanke, at deres "standardløsning" SKAL findes på enhver Windows-computer, så kunderne vænnes af med at spørge efter noget andet ...
Som sagt også efter min opfattelse et mere uldent spørgsmål, hvorimod jeg opfatter frigivelsen af grænsefladen til styresystemet som essentiel.

Hej igen, BCC.

Jeg er gået hen og blevet lidt hooked på dit prolem og har søgt lidt videre.
Det er jo oplagt, at du søger en sammenskrevet formel for problemet "den svingende streng", som er en yderst udbredt gymnasieøvelse. Desværre blev bølgelæren beskåret ved den næstsidste gymnasiereform, og hos os røg denne øvelse af i svinget, da vi følgelig skulle reducere øvelsesprogrammet - og det var desværre på en tid (1988), da alle øvelsesvejledninger var maskinskrevne noter, som ikke lever så længe efter at de er blevet forældede ...
Der ligger en del gymnasienoter på nettet til øvelser over dette tema (af og til hedder øvelsen også "snorbølger"), men de fleste går lige netop ikke dybt nok ned - du ved: 5% afvigelse på et øvelsesresultat er "godt nok" og så er det lettere kun at præsentere den ideale formel, vælge passende manérlige snormaterialer og derpå acceptere en målefejl ... 

Men jeg har fundet to lidt interessante links på nettet:

http://www.skk.mek.dtu.dk/SKK.aspx?lg=commonprint&id=166999
henviser til en 8 siders pjece "En svingende streng", skrevet af Søren Christiansen, Institut for Matematisk modellering på DTU.
Desværre ser selve teksten ud til at være forsvundet ud af databasen (samtidig med, at forfatteren er gået på pension?). Men hvis han lever endnu, var det måske et forsøg værd at kontakte ham direkte? Kontaktinfo må du selv støve op - jeg har sidst set henvisning til ham som kursusudbyder i 2003.

Desuden er der bogen: Højgaard Jensen, H.; Deformerbare stoffers mekanik, Gjellrup, København, 1968, som også skulle behandle problemet - og den kan du sikkert låne på DTV.

Nu orker jeg ikke mere - fortsæt selv!

Altså: Det er underforstået, at vi taler om en stående bølge i en streng.
Når strengen er fæstnet i begge ender, vil de to ender udgøre en knude, og strengen vil få en grundsvingning, hvis bølgelængde er 2L. Frekvensen kan beregnes heraf ud fra den fundamentale bølgeligning og bølgens udbredelseshastighed.
Men der er forskellige "forstyrrelser", der gør at stengens ender ikke altid svinger ideelt med, og "den effektive længde" er så den længde, der svarer til den svingning, man faktisk observerer (beregnet baglæns ud fra de ideale betingelser).
Måske er det lettere at forstå for lydbølger:
I et blæseinstrument skal der være bug (det modsatte af knude) i rørets munding. Men svingningsbilledet viser, at bugen typisk ligger en smule længere ude end mundingen af røret, så den effektive længde er altså lidt højere end den fysiske længde.

BCCs spørgsmål er dermed fuldstændig meningsfyldt og klart.
Men desværre kan jeg stadig ikke huske formlen ... 

Men jeg hører til gengæld mere seriøst, at et af Vattenfalls to danske elværker (Nordjyllandsværket og Amagerværket) skal til at gøre forsøg med at udskille CO₂ fra røggas og deponere den i calciumholdige jordlag, hvor den vil blive tl mineralsk kalk - lidt spændende, men der kan være mange hurdler!

Det jeg jeg har noget imod er at kunder tilbydes produkter, hvor det er design og farve, der er vigtigere end end det teknologiske indhold.

Det har jeg sådan set forstået - men min pointe er til gengæld, at de midler, du foreslår for at komme uvæsenet til livs, vil have en alt for høj grad af formynderi i sig til at være acceptable i et frit samfund.
Kyoto-protokollen er et eksempel på denne type virkemiddel, og se blot hvor stor opstandelse der er blevet over den, skønt den handler om langt alvorlige problemer end unyttige gimmicks.
International skibstrafik er urimeligt svinsk, men det er endnu ikke lykkedes at genneføre alvorlige indgreb, fordi det meste af havet netop er internationalt.
Med andre ord: Afgiftsvejen vil være at hive det helt store skyts frem - og så foretrækker jeg et fredeligt direktiv, der udfaser bly fra loddetin.

Det en lovgivning mod model udbudshastigheden der skal foretages.
....
Hvis elektronikaffaldet er blevet afleveret på lossepladser, der er placeret hvor vore vise medmennesker har ment det ville være forsvarligt, kan jeg slet ikke se problemet

De to udpluk af dit indlæg er - af hver sin grund - utopiske.

Mener du virkelig, at man politisk skal forbyde folk (læs: elektronikfabrikanter) at lave nye opfindelser? 

Din anden påstand har jeg allerede taget stilling til i mit første indlæg: Al erfaring viser, at jo mindre en "dims" er, jo mindre er chancen for, at den kommer andre steder hen end i den nærmeste skraldespand! 
Jeg er ganske sikker på, at solide pantordninger kunne ændre på dette billede - men liberale mennesker ville skrige  over forslaget, og det måtte indføres globalt, for ellers ville utrolige mængder billig elektronik passere grænserne for at undgå afgifterne!

Endelig mangler vi en mere seriøs beregning til at afgøre om mængderne af bly er "store" (pga det utroligt store antal "dimser") eller "små" (på grund af den ringe mængde i hver genstand).
Hverken du eller jeg har præsenteret noget overbevisende på dette punkt.