* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1409
  • Flest online idag: 387
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 283
I alt: 283

Forfatter Emne: Er smagen også lagdelt?  (Læst 13513 gange)

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Er smagen også lagdelt?
« Dato: 29, Januar 2013 - 14:32 »
Jeg har haft et par ciderflasker stående på terassen i den kolde periode. De har selvfølgelig været totalt "bundfrosne", men er nu tøet op igen, se https://picasaweb.google.com/lh/photo/YYotGXFlFuwaipNHklY_L9MTjNZETYmyPJy0liipFm0?feat=directlink . Bemærk den store farveforskel mellem top og bund i flasken! Nu er jeg bare lidt spændt på at se om man kan mærke det på smagen. Det kan vel næppe være det rene vand i toppen, men måske er det "sukkervand"?

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Er smagen også lagdelt?
« Svar #1 Dato: 29, Januar 2013 - 14:38 »
Bestemt John

Da sprit er lettere end vand og fryser senere så vil den den klare  øverste del givet være mere berusende  end bundlaget  ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Er smagen også lagdelt?
« Svar #2 Dato: 29, Januar 2013 - 16:01 »
Frysning af blandinger er en kompliceret affære, men den altdominerende hovedregel er, at når blandingen er et opløsningsmiddel med en procentvis lille tilsætning af andre stoffer, fryser det rene opløsningsmiddel først ud.
De (efterhånden sjældne) gange vi har isvinter kan enhver gå ud og hugge sig et stykke is ved kysten. Tager man ikke lige en bølgeoversprøjtet klump, vil man konstatere at isen smelter til ferskvand.

I æblecider (Herrljunga, det var den eneste jeg kunne finde deklaration på) er der 6,4% sukker, 0,7% alkohol og derudover små mængder af andre tilsætningsstoffer samt opløst CO2.
Altså over 92% vand efter mit bedste skøn (der mangler enkelte tal i deklarationen).
Den opløste gas vil frigøres helt fra det faste stof ved frysning (evt. som indefrosne bobler).
Vand har tilmed den usædvanlige egenskab, at den faste fase har lavere densitet end den flydende. Isen vil altså lægge sig i toppen og i begyndelsen bestå af rent vand.
Sukkeropløsninger har også højere densitet end vand, og det ret lave alkoholindhold er ikke stort nok til at ændre forholdet.
Dette betyder, at indholdet af de urørte flasker efter optøning kun vil blande sig yderst langsomt.
Johns foto viser altså 2 flasker med ca. 3/4 rent vand øverst og en likøragtig væske i bunden - omkring 25% sukker og 3% alkohol. Den manglende opblanding understøttes af, at optøningen også vil ske gradvis nedefra (det mest "urene" vand vil tø først).

Jeg er 100% uenig med Bjarke i dette spørgsmål!

Jeg kan lige tilføje, at mit specialestudium i sin tid handlede bl.a. om bl.a. fremstilling af rene enkrystaller ud fra smelte. Herunder studerede jeg også den afledte rensningsmetode zonesmeltning, der er blevet altafgørende til fremstilling af ultrarene halvledermaterialer.

Se også mine egn 10 år gamle udgydelse om et tilsvarende emne HER (første svar på spørgsmålet) og en - lidt overfladisk, men korrekt - leksikonartikel om zonesmeltning HER.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Er smagen også lagdelt?
« Svar #3 Dato: 29, Januar 2013 - 20:06 »
Tak Morten

Fryse destillation har jo været kendt længe hvor man ved at fjerne isen havde nogt tilbageværende væske med en højere alkoholprocent, men jeg accepterer din forklaring uden kommentarer ;D

Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Er smagen også lagdelt?
« Svar #4 Dato: 30, Januar 2013 - 16:23 »
Så kan jeg tilføje en enkelt kommentar:
Forskellen er, at det er sukkervand og ikke alkohol, der er dominerende i dette tilfælde. Hvilket betyder - på grund af forskel i densitet - at den rene vandis (som er fælles for de to situationer) vil lægge sig i toppen og ikke i bunden under frysning af cider.
Mvh. Morten Jødal

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Er smagen også lagdelt?
« Svar #5 Dato: 01, Februar 2013 - 16:43 »


Johns foto viser altså 2 flasker med ca. 3/4 rent vand øverst og en likøragtig væske i bunden - omkring 25% sukker og 3% alkohol. Den manglende opblanding understøttes af, at optøningen også vil ske gradvis nedefra (det mest "urene" vand vil tø først).


Jeg har endnu ikke undersøgt om dine forudsigelser holder stik, men det ser ud til at lagdelingen er der endnu! Det bliver spændende at se om "likøren" er til noget!  ;-)

Jeg må skaffe mig et langt sugerør før der åbnes; man tør jo ikke røre ved flaskerne for meget!

Tak for "zonesmeltningen", Morten!

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Er smagen også lagdelt?
« Svar #6 Dato: 01, Februar 2013 - 19:14 »
Jeg har endnu ikke undersøgt om dine forudsigelser holder stik, men det ser ud til at lagdelingen er der endnu!

Du skal ikke vente for længe!
Ethanol er små molekyler, så de vil snart diffundere over i vandfasen også. Men den søde smag i bunden bør holde lige så længe som lagdelignen  :D
Mvh. Morten Jødal

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Er smagen også lagdelt?
« Svar #7 Dato: 03, Februar 2013 - 14:28 »
Jeg har endnu ikke undersøgt om dine forudsigelser holder stik, men det ser ud til at lagdelingen er der endnu!

Du skal ikke vente for længe!
Ethanol er små molekyler, så de vil snart diffundere over i vandfasen også. Men den søde smag i bunden bør holde lige så længe som lagdelignen  :D

Jeg fandt sugerør i Rema; der skulle to til for at kunne nå bunden!

Der var rigtig nok noget værre vandet noget i toppen og noget ret koncentreret i bunden! Efter 10 sekunder på hovedet smagte de dog som sædvanlig!

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk