* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1409
  • Flest online idag: 329
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 314
I alt: 314

Forfatter Emne: Setup af printerserver  (Læst 7516 gange)

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Setup af printerserver
« Dato: 23, Maj 2010 - 13:16 »
Jeg har efterhånden samlet på mig nogle printere, som hver især har deres fortrin. Dem har jeg lyst til at placere i kælderen tilknyttet en decideret printerserver. Er der nogen der har en link til en vejledning i hvordan man sætter sådan en op?

Printerserveren skal helst kunne køre trådløst på netværket i huset!

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Setup af printerserver
« Svar #1 Dato: 23, Maj 2010 - 15:15 »
Jeg kan ikke påstå, at jeg er ekspert i printerservere - det er efterhånden nogle år siden jeg har beskæftiget mig med dem, og der kan let være sket en udvikling siden.
Men da jeg havde ansvaret for et større netværk, var gundreglerne:

1. Hver enkelt printer skal være installeret på enhver computer, der skal kunne skrive til printeren (printerdriveren).

2. Printeren skal være tildelt en MAC-adresse på nettet - hvilket foregår ved at benytte en printer med indbygget printerserver eller købe en serverenhed til hver printer (den er ikke ret dyr). Hver producent har en serie unikke adresser, som vedkommende kan benytte (jeg har vidst, men har glemt, hvem der administrerer adressetildelingen). I den løsningsmodel er der altå en server for hver printer.
Vejledning i opsætning følger med serveren.

3. ELLER - printerne skal være installeret på en PC på netværket, som så skal være tændt når der printes.
Mvh. Morten Jødal

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Setup af printerserver
« Svar #2 Dato: 24, Maj 2010 - 11:15 »
Hej John,

Er dit udgangspunkt at du vil have en computer til at stå som printserver, eller vil du som Morten beskriver have at hver computer får installeret printeren direkte på computeren.
Selve begrebet printserver kan være lidt mudret, en computer der står som printserver dækker ofte over at den administrerer de jobs der sendes til printerne der er koblet til den. Derudover indeholder den de drivere der skal benyttes for at kunne printe på hver enkelt printer. Benyttes denne metode kan man nøjes med at installerer og opsætte printerne på denne computer og herefter dele printerne med resten af netværket. Resten af computerne får hermed opsætning og drivere fra computeren der er printserver.

Den anden måde at definerer en printserver på er at hver enkelt printer har sin egen netværksadresse, ikke som Morten skriver en MAC adresse, men derimod en IP adresse (yderligere forklaringer kommer i et andet indlæg). Hver computer der skal benytte printeren(e) skal herefter have installeret driverne til hver type printer samt sættes op til den(dem).

MVH Tommy

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Setup af printerserver
« Svar #3 Dato: 24, Maj 2010 - 11:25 »
Indlægget herunder er lidt off topic og måske mere forvirrende en opklarende. Læsning sker på eget ansvar :-)

2. Printeren skal være tildelt en MAC-adresse på nettet - hvilket foregår ved at benytte en printer med indbygget printerserver eller købe en serverenhed til hver printer (den er ikke ret dyr). Hver producent har en serie unikke adresser, som vedkommende kan benytte (jeg har vidst, men har glemt, hvem der administrerer adressetildelingen). I den løsningsmodel er der altå en server for hver printer.
Vejledning i opsætning følger med serveren.

For lige at præciserer forskellen på en MAC adresse og en IP adresse.
En MAC adresse er en 48 bit unik adresse der bliver hardcoded ind i hver enhed af producenten. Dvs. der ikke findes to enhed i hele verden der har samme MAC adresse.

En IP adresse er tildelt på det lokale netværk, i et hjemmenetværk er det typisk ens router der tildeler adresser til de enheder der er tilkoblet netværket. Alternativt kan man sætte adresserne manuelt op på hver enhed så de passer til det netværk man er tilkoblet.
IP adresser kan groft sagt deles op i to typer. Offentlige IP adresser der er dem der anvendes på internettet og private adresser, dem der anvendes på interne netværk.
De offentlige adresser er unikke hvorimod de private adresser ligger i de samme adresse områder. De typisk anvendte områder til hjemmenetværk er 192.168.*.* eller 10.*.*.*

MVH Tommy

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Setup af printerserver
« Svar #4 Dato: 24, Maj 2010 - 13:08 »
Foreløbig tak til Morten og Tommy!

Jeg må vist få lidt "jord under neglene" ved en del "hands on" og "trial and error", før jeg får det nødvendige overblik!

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk