Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - dalodk

Sider: [1]
1
Hej!

Nøj, hvor er jeg tit stødt ind debatter fra dette forum, når jeg Googlede det ene eller det andet. Og hvor har jeg dog læst om mange spændende emner! Nu er det så blevet min tur til at bede alle jer rasende dygtige folk om hjælp!

Det drejer sig om indretningen af et kølerum.

Lidt lynhurtigt baggrund:
Jeg er frivillig, ulønnet direktør i Nørreby Butikshus ApS. Vi er et lille lokalsamfund på Nordfyn, hvor nærmest alle beboere er gået sammen om at købe de bygninger, hvor vores konkursramte brugs lå. Vi har fået et fornuftigt budget for bygningerne stablet på benene som gør, at vi kan renovere butikslokalet og i fremtiden vedligeholde bygningerne og tilbyde butikslokalet til en købmand til en favorabel husleje.

Det eksisterende kølerum har vist sig at være konstrueret helt galt: Trælægter direkte op af ydermur, flamingo, rockwool, masonit og linoleum på væggene. Der var både mus og skimmel i væggene.

Nu har vi fået fjernet det gamle og er klar til at sætte noget nyt op, men vi er i tvivl om hvad vi skal gøre! Vi vil gerne have en god, holdbar løsning, men pris er et virkelig stort fokus-punkt. Vi kører med et ekstremt stramt budget, alle arbejder frivilligt, så der er ikke råd til fancy løsninger (som ikke er suverænt meget bedre end det næstbedste).

Vi kan blandt andet pga baglokalets indretning (men også andre forhold) ikke bruge et stand-alone kølerum, som man blot sætter ind. Vi skal bygge noget op selv, d.v.s. vi skal isolere lokalets vægge, så lokalet kan bruges til formålet. Køleenheden er der styr på - den er fra lige før konkursen i marts.

Mulige løsninger (?)
Vi er nået frem til, at det i hvert fald vil være smart at have fliser på væggene. Men så er der selve vægkonstruktionen.

Der er lidt forskellige løsninger, som vi har talt om:

1) En konstruktion med stållægter og flamingo som isolering og aflsutning med OSB-plade og vådrumsgips. Det har den fordel, at det er nemt at arbejde med og overskueligt i pris. Men er isoleringsevnen høj nok? Skal man hellere bruge rockwool? Og hvor meget skal man bruge?

2) En anden løsning, vi har talt om, er Wedi-plader, som jo har mange fordele i forhold til isolering, fugt og så videre, MEN det er også virkelig dyrt - og fås så vidt vi kan se kun i en tykkelse på om til 100mm. Er det nok?

3) Så er der sandwich-plader (hedder de vist), der ovenikøbet kan fås brugt. Her er vi dog helt på herrens mark i forhold til hvilken type, det skal være, og hvordan vi sikrer os, at de har en høj nok isoleringsevne - især hvis vi køber dem brugt. Og køber vi dem nye er der igen prisen... Desuden er vi slet ikke sikre på, at det er en god løsning et sted, hvor vi skal bygge efter præcise mål, for kan man overhovedet sætte sådan nogle plader sammen hvis man har skåret i dem?


Måske ligger den gode løsning i mellem de ovenstående forslag? Eller måske et helt fjerde eller femte sted?

Mon der er nogen i dette forum, som har nogle gode input, der kan hjælpe os til at træffe den rette beslutning?

Mange tak!

Mvh
David Lorentzen

Sider: [1]