ingeniørdebat.dk

Har du prøvet at se her?

https://acrylplader.dk/spoergsmaal-og-svar/limning.aspx

Deres anvisninger af to slags siliconefuger virker seriøs.

Metylenchlorid er noget stads, som du nok skal holde dig fra. Jeg har selv i min ungdom limet akryl med kloroform, som er nærtbeslægtet med methylenchlorid, men er endnu giftigere og ikke til at få fat i for almindelige mennesker.
Og som jeg fostår det, er dit problem jo også at lime akryl til et andet materiale, så det duer slet ikke.

Klik her for et sikkerhedsdatablad på Sterling Teakolie (bemærk hvad producenten mener, at produktet "hedder") til indendørs brug.

Jeg bemærker, at der er organiske opløsningsmidler (råoliefraktioner) og nogle organiske tilsætningsstoffer.
Der er adskillige millioner kendte organiske stoffer - og de to her angivne indgår ikke i min paratviden.
Men det ser ud til, at de er "lettere" giftige. Nok til, at der kræves en arbejdspldsbrugsanvisning, men ikke nok til at begrænse salget eller sætte grove advarsler på.

HP har åbenbart været i gang i for lang tid med for lidt udluftning - og har måske glemt de påkrævede plasthandsker?
Jeg har mest mistanke til det sidste - altså optagelse af de giftige stoffer gennem huden.

Forøvrigt kan jeg tilslutte mig carstenl's advarsel mod kombinationen olie, træ og ståluld. Det er dog værst ved egetræ, som indeholder store mængder garvesyre, der danner et sort farvestof ved reaktion med jern. Det var faktisk sådan man i gamle dage lavede sort blæk!. Så brug ikke ståluld, men en form for finkornet slibepapir.

Ja, jeg har modtaget samme besked på to mailadresser - dels min ægte, dels en anden, som udelukkende viderestiller, så der ligger der 100% sikkert ikke noget snavs.
Jeg har endda modtaget beskeden i to versioner, første gang forsøgte afsendeen at overbevise mig om, at alene det, at min mail stod som afsender, beviste ægtheden af angrebet. Men jeg har naturligvis mødt falske afsenderadresser før.
Der ligger nu heller ikke snavs på adresse på nr. 1, for jeg har ikke lavet noget af det de antyder!"

Men jeg vil benytte lejligheden til at fortælle, at jeg netop har afinstalleret en af mine tre browsere (nå nej, fire, hvis jeg medregner Microsoft Edge, som er det argeste l... dette firma nogen sinde har lanceret!). L..., især fordi browseren forsøger at erobre ALLE funktioner, også en del, som andre programmer (non-M$) klarer bedre.

Men aktuelt gik det ud over Chrime, som i en uges tid har drillet mig med ulidelige reklamer i meddelelsesfeltet, hvoraf nogle decideret var underlødige: "Du har 3 virus - klik her for at afhjælpe problemet" (min virusscanner benægtede det) - eller: "Vil du kneppe mig i nat?"
Idag fik browseren så dødsstødet, da virusscanneren  (Avast) systematisk blokerede alt ca. 30 sekunder efter start af Chrome, på grund af malware, som utvivlsomt kom ind ad denne vej!
Lige i øjeblikket er Avast Secure Browser min standardbrowser, men Opera er nr 2 - og enkelte hjemmesider, der er tilpasset M$, foretrækker MSIE (men der går måneder mellem, at jeg bnuer Edge!).

Tjah ... nu er det jo sådan, at trafikinisteriet/transportministeriet er et område med meget stort gennemtræk, så det er de færreste det lykkes at sætte sig et varigt minde med en bro/tunnel/motorvej.
Jeg har talt efter: I de seneste 50 år har 40 personer siddet på dette ministerium.
Til sammenligning har vi i samme periode haft 18 finansministre og 9 statsministre 

Dit oplæg handler jo i virkeligheden både om kattegatbro og kinesisk kontra vesteuropæisk trafikpolitik.

Bro først:

Der er ingen tvivl om, at en kattegatbro kan binde Øst- og Vestdanmark sammen - langt mere end den store omvej over Fyn. Så broen er grundlæggende en god ide.

Jeg kan underbygge den med en personlig historie, som er næsten 50 år gammel, fra da jeg netop havde fået arbejde og bopæl i Aalborg:
Jeg havde været på kursus i København, og jeg havde bestilt en flybillet hjem - reglerne dengang var, at det måtte jeg, hvis det var billigst for staten, og det var det, fordi jeg sparede diæter på at undgå den langsomme jernbane og storebæltsfærgen.
Men vejret var ikke godt, så jeg frygtede en flyaflysning og ringede derfor til lufthavnen fra Københavns hovedbanegård: Aalborg Lufthavn er åben, lød meldingen.
Jeg og en kollega tog så en taxa til lufthavnen - som ved ankomsten meldte, at nu lukkede Aalborg lufthavn - øv!
Jeg havde imidlertid undersøgt togforbindelserne i forvejen:
20 minutter efter det tog, som jeg havde tænkt som reserve, men ikke længere kunne nå, kørte et andet til Kalundborg, og det nåede vi - mod at betale en taxachauffør gode drikkepenge for at køre som lyn og torden.
I Kalundborg korresponderede toget med færgen, så jeg kom til Århus Havnestation og kunne tage havnetoget til Århus H tidsnok til at hoppe på det tog, jeg havde misset i København - på trods af, at der lå en 3 timers færgesejlads imellem. Vel at mærke en færge, som man skulle gå ombord i til fods og selv forlade til fods, og der var afsat tid i begge ender til, at også de langsomtgående kunne nå det!
Hvilket siger noget om, hvor mget kortere ruten egentlig er.
Men planlægning i Danmark har altid gået på, hvor hurtigt københavnere kunne komme til den nærmeste grænse (Rødbyhavn, Flensborg, Esbjerg, alternativt over til Malmö) og ud af landet - ikke på at binde landsdelene sammen, hvilket er formålet med en kattegatbro.

Den anden del - kinesisk planlægning - handler om, at Kina er et nyt industriland.
Da jeg besøgte landet i 1995 var cykelstierne i Beijing endnu dobbelt så brede som bilkørebanerne!
Nu er der flere biler - men kineserne planlægger allerede med, at køber man en elbil, kan man få den registreret med det samme, hvorimod en benzin- eller dieselbil er der ca. 4 års ventetid på registerring af - og så er de altså vidt foran Europa med kollektiv langdistancetransport!

Om danske politikere kan lokkes til at planlægge for fremtiden i stedet for at analysere sig frem til, at "det kan ikke betale sig idag, så det kan det nok heller ikke i morgen" mangler jeg endnu at få bevist.
Så jeg tvivler stærkt på en kattegatbro med højhastighedsbane i min levetid. Men jeg er ikke i tvivl om, at den ville gavne sammenhængskraften i Danmerk.

I tidligere udgaver af Windows var der en meget fin søgefunktion, hvor man kunne finjustere sin søgning til bestemte filtyper, medtage eller ikke medtage skjulte filer og systemfiler osv. Den var jeg glad for!
I Windows 10 er den erstattet af en lille lup på proceslinjen, hvor man kan begynde at skrive en tekst og derpå får enten alt for mange, eller - for mig hyppigere - slet ingen hits, selv om der burde være nogle.
Efter gentagne gange at have søgt på filer, jeg selv havde lagt ind og vidste eksisterede - men hvor? - uden resultat, begyndte jeg at undersøge sagen systematisk og opdagede da, at søgningen ikke medtager andre diske end C-drevet.
På min stationære PC har jeg to harddiske: mit C-drev er SSD, men derudover har jeg en traditionel harddisk, hvor jeg har de allerfleste af mine data, herunder min mappe med dokumenter.
Hvilket betyder, at de fleste søgninger efter et bestemt emne bliver resultatløse!
Kun hvis jeg har lagt noget i Dropbox, kommer det med, fordi der ligger en lokal kopi på C-drevet.
Jeg har desuden en transportabel harddisk, som jeg bruger til backup og jævnligt har behov for at søge på - men det må jeg gøre manuelt, Windows' søgefunktion kan ikke se den!

Den situation finder jeg ret uholdbar og spørger derfor her i forum:

1. Har jeg overset et sted, hvor man kan indstille "luppen" til at medtage mere eller mindre?

2. Har jeg overset andre og bedre søgemuliger i Windows? Fx et sted i Stifinder?

3. Findes der alternativt et søgeprogram (helst freeware, da det burde være en selvfølge i styresystemet!), med større fleksibilitet, som man kan installere.

Problemet er endnu et eksempel på Microsofts stigende selvrådighed: Hvis man ikke gør tingene på præcis deres måde - som altså nu om dage ikke omfatter at have flere harddiske - så er der ingen understøttelse! Og ingen mulighed for selv at justere indstillingerne anderledes!

Derfor også det sidste desperate spørgsmål

4: Er der nogen i forum, der kan fortælle om bedre muligheder under andre styresystemer (MacOS, Linux)?

Grundlæggende:
e er et tal (et irrationalt tal).

Tallet er knyttet til logaritmefunktionen.
Logaritmer er en særlig gruppe funktioner, hvoraf matematikere især bruger to slags - nu om dage næsten kun den ene.
Hver logaritmefunktion har et bestemt grundtal.

I gamle dage - før lommeregnere og små computere - var mange, der skulle regne med store tal, afhængige af logaritmer, og da med grundtallet 10. Den betegnes log og er defineret ved, at

a = 10^{log a}

log a er altså den potens, hvori grundtallet 10 skal opløftes for at give tallet a.

Disse logaritmer blev der udgivet store tabeller over, fordi regnereglerne for logaritmer (multiplikation bliver til addition, potensopløftning til multiplikation osv.) gjorde det mere overkommeligt at regne med store tal, hvis man tog deres logaritmer, regnede med dem, og efter beregningen slog "baglæns" op i tabellen for at finde resultatet..

I princippet findes der en logaritmefunktion med et hvilketsomhelst grundtal, men den naturlige logaritme, der betegnes ln, er den eneste, der er matematisk vigtig, og behovet for tabeller til lettere beregning med blyant og papir er bortfaldet.
Grundtallet for den naturlige logaritme kaldes e og er altså 2,718... (et irrationalt tal med uendeligt mange cifre).

Den matematiske begrundelse for netop dette tal kan du finde en udmærket forklaring på i Wikipedia - men du behøver den ikke for at kunne regne med formler, hvori e indgår.

I 2007 fik mit nybyggede hus naturligvis installeret en røgalarm i stuen, lige uden for soveværelsesdøren.
Af den moderne (vistnok nu lovpligtige i nybyggeri) type, der er tilsluttet lysnettet, så man ikke hele tiden skal tænke på batteriskift.
Ikke desto mindre har den også et backupbatteri, og det er jo godt, hvis nu en brand starter i elinstallationerne ...
Det er heldigvis ikke sket, men idag begyndte alarmen at give små røde glimt og bip-lyde.

Min kone siger, at det er almindelig kendt, at det er uden værdi at sætte røgalarmer op hos ældre mennesker, for de kan ikke finde ud af at holde dem vedlige - og min oplevelse af alarmen  får mig til at give hende ret!
Først skal man  - stående på en stige - finde det sted, hvor en lille tap skal trykkes ind med en skruetrækker, før alarmen kan drejes fri af loftbeslaget, derpå skal yderligere et meget fastsiddende stik afmonteres, før man står med selve alarmen i hånden.

Nu kom overraskelsen: Den er forsynet med et lille skilt, hvor der står: "Replace alarm before 2016", men til gengæld ingen indikation af, hvor batteriet befinder sig.
Det øvede øje kan nu godt se et plastdæksel, som kan vippes af og afslører et 9V-batteri, som altså har holdt i imponerende 11 år, men nu ikke kunne mere.

Jeg vovede at skifte batteriet, men genmontere selve alarmen - med en lille mærkat på om tidspunktet for batteriskift.
Og nu kommer så mit spørgsmål:
Er der nogensomhelst rimelighed i, at selve alarmen kan blive uvirksom?
Jeg husker nogle tidlige typer med en lille radioaktiv kilde, som kan tabe ioniseringsevnen over et antal halveringstider. Men gælder det stadig?
Eller er det bare fabrikantens forsøg på mersalg?