Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Tomgang

Sider: 1 [2]
16
Hvis du tilslutter en 3 faset motor skal du tjekke at den kører den rigtige vej. Hvis den ikke gør, skal du bare ombytte 2 faser, så kører den rigtigt.
Der findes mange forskellige farvekodninger i husinstallationer, sikkert bestemt af hvornår installationen er lavet, hvor i landet (eller europa, verden) den er, og sikkert også hvem der har lavet den.
Jeg mener (og lad nu være med at korsfæste mig, jeg er heller ikke stærkstrømmer) at den brune er F1, den sorte tættest på brun er F2, og den sidste sorte (som er tættest på blå) er F3. Blå er nul, og grøn/gul er jord.

17
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Valg af GPS
« Dato: 17, Maj 2009 - 01:07 »
Udemærket forslag Boldt.

Hovedformålet med mit køb er, at erstatte den MIO jeg allerede har og som jeg benytter dagligt herhjemme.

Der er vel ikke den store forskel i pris, hvis jeg køber en US version med US kort, og derefter køber et Europakort, i forhold til at jeg køber en Europa version med tilkøb af US kort ?

Derudover får jeg jo hjemlig garanti, og muligheden for at "træne" lidt med apparatet inden jeg slipper det løs i Florida.

Jeg var lidt på udkik efter, om nogen kendte en metode til at få fat på et US kort til en Navigon, som ikke kostede en tusse. Skal kortene være "skrevet" til Navigon, eller er det tilstrækkeligt at få fat på et kort fra samme udbyder som Navigon benytter ? (Men det er måske Navigon selv der er udbyderen? Jeg kan se at min MIO har et Navigon-kort i sig)

18
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Valg af GPS
« Dato: 16, Maj 2009 - 21:36 »
Jeg har kikket lidt på de forskellige fabrikater og modeller.
Inspireret af den rosende omtale fra Mikker af Navigon, tidligere i tråden, har jeg fundet frem til at en 7210 eller 7310 fra Navigon, kunne være et rigtigt godt bud på min nye navigator.
Prismæssigt ligger den på 18-2300kr, hvilket er ok, og den har de funktioner og features jeg ønsker og har brug for, og lidt til.
Og Mikker mener jo at den er lynhurtig til at (gen)beregne ruter undervejs. Jeg kan da også se, at processoren suser derudaf med 600MHz.
Men hvordan er batteriholdbarheden ved alm brug, og hvor lang tid varer det at lade den helt op, fra 0% ?
Jeg skal bruge et USA kort, da jeg skal derover til sommer. Navigon vil have en lille tusse for sådan et kort, men findes der en billigere måde at få fat i sådan et kort på ?

19
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Valg af GPS
« Dato: 13, Maj 2009 - 13:06 »
Jeg er selv i markedet for en ny GPS, og ville også gerne høre lidt erfaringer.

Jeg har allerede en 2 år gammel MIO 269+, uden TMC, BT, FM, mv.
Det der irriterer mig mest ved den, udover de efterhånden forældede kort i den, er den lave skærmopløsning, men især langsommeligheden når der skal beregnes, eller genberegnes, rute og når en rute planlægges. Jeg tilskriver dette en langsom HDD, men til en vis grad også en langsom processor.
Jeg planlægger ofte ruter med flere stop, og omkring 5-800km distance.

Jeg ville ikke købe en TomTom så længe TMC antennen er ekstern og skal sættes i forruden med sugekopper. Det er bare for elendigt. Og jeg vil gerne have TMC på den næste GPS jeg køber, selvom det mest af alt lader til at kunne fortælle dig hvilken trafikkø du møder om 2 minutter. Jeg har det ikke på min nuværende, så jeg ved ikke om det faktisk er så godt, eller om det bare leder alle bilerne ud på en landevej som så bliver til en kæmpekø.

Mht både BT og FM, ved jeg ikke om det er godt eller bare ligegyldigt. Jeg har ikke BT tændt på min telefon hele tiden (det bruger meget strøm), så det var noget jeg skulle lære at huske hver gang jeg satte mig i bilen, og jeg ved ikke om jeg ønsker at have radioen tunet ind på en blank kanal, for at kunne høre navigatoren eller snakke i telefonen over stereoen, og så ikke kunne høre radio i mellemtiden.

Det jeg ønsker er en GPS med mange, og opdaterede, kort over hele europa, og gerne USA evt som tilkøb. Derudover skal den være hurtig til beregning af rute, og helst let at betjene. En skærm af "god" størrelse (4"-5") med rigtig god opløsning. Indbygget TMC, og en solid forrude-holder.
Prismæssigt kan jeg strække mig til 3000kr.

Er der nogen anbefalinger?

20
Som erfaren cyklist (og motorcyklist og bilist), vil jeg gerne videregive et trick, der kan forebygge de fleste punkteringer, for de er altid irriterende og sker på det værst tænkelige tidspunkt.

I korte træk består tricket i, at du skal fjerne småsten og andre fremmedlegemer fra dækkets slidbane (og sider) med jævne mellemrum. Mellemrummet afhænger af hvor meget du cykler, og hvor slidte dine dæk er. Jeg tager normalt et hurtigt tjek hele vejen rundt om dækket 4-6 gange om året, men jeg cykler heller ikke så meget mere.
På bilen tjekker jeg dækkene når de er afmonteret, eller et hjørne er hævet. Jeg har fundet mange interessante objekter der havde boret sig ind i dækket, mest utroligt var et 4 cm langt søm der havde boret sig ind i bagdækket på min motorcykel. Heldigvis ikke vinkelret ind, men i en lav vinkel, så dækket ikke punkterede.
For nylig fandt jeg en 10 cm lang hjulafballanceringsvægtklods der havde boret sig ind i det ene bagdæk på min bil, men jeg fandt den ca 10 sek efter at den havde boret sig ind, da det gav et knald efterfulgt af en høj hvæsen. Det siger sig selv at jeg måtte have reservehjulet frem, og købe et nyt dæk efterfølgende.

Tilbage til cyklerne. De fleste punkteringer sker i regnvejr, eller når der er fugtigt på vejen. Dette skyldes formentligt flere ting, eksempelvis at vandet smører de skarpe småsten så de lettere kan bore sig ind i dækket, eller at cyklisten ikke så let kan få øje på de små skarpe forhindringer og styre udenom, eller at småstenene klæber til dækket og efter få omdrejninger har sat sig fast i dækket.
Derudover sker de fleste punkteringer på bagdækket. Dette skyldes sikkert også flere ting, elsempelvis at forhjulet får den spidse genstand til at rejse sig op, så den kan bore sig lige ind i baghjulet.
Dette er sket for mig flere gange, både i bil, på motorcykel og trædecykel. Men aldrig på ethjulet cykel. ;D

Punkteringer kan ikke helt undgåes, de er et naturligt forekommende fænomen når man benytter luftgummihjul.
Forebyggelsen består af regelmæssig vedligehold og udskiftning i tide.

21
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Cykel dæk 700x45C
« Dato: 12, April 2009 - 19:09 »
Citat fra: Tomgang
Brugsens 35C dæk kan sagtens sidde på cyklens fælg, det kan et 23C og et 18C også. Men de er nok for smalle til datterens cykelbehov.

Jeg kan godt se, at det jeg fik skrevet kan opfattes på flere forskellige måder.

Det jeg mente var:
Brugsens 35C dæk kan sagtens sidde på cyklens fælg. Køb du bare dem i Brugsen Mikael.
De kan være på fælgen, og slangen kan med 99,9% sikkerhed være indeni dækket.

Et 23C og et 18C kan også sidde på fælgen, men de er nok for smalle til datterens cykelbehov.
Dette skyldes, at dækkene er meget smalle, og hovedsageligt benyttes på racercykler, hvor man ønsker meget lille rullemodstand og vægt (af dækket). Prisen for dette er, at komforten er meget lille, da dækket skal pumpes hårdt op for at holde til køreturen. De punkterer også meget nemmere end de bredere dæk.

Jeg kender ikke Mikael Boldt's datter, og ved ikke om hun er stor eller lille, ung eller gammel, og jeg udtaler mig derfor ikke om cykeldækkene med baggrund i kendskab til hendes fysik.

Håber det har sat tingene på plads.

22
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Cykel dæk 700x45C
« Dato: 12, April 2009 - 12:11 »
Forskellen er bredden.
1 3/4" svarer til 45mm, derfor 45C, og 1 3/8" svarer til 35mm, altså 35C.

Brugsens 35C dæk kan sagtens sidde på cyklens fælg, det kan et 23C og et 18C også. Men de er nok for smalle til datterens cykelbehov.

Men tjek lige hvad der står på slangen. Den skal jo også kunne være inde i dækket. Normalt står der hvilket bredde-interval den passer i.
Mit umiddelbare gæt er, at slangen sagtens kan passe ind.
Kun hvis du går ned i 23C eller 18C kan der opstå pladsproblemer.


23
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 26, Marts 2009 - 10:45 »
Harbst: Det er rigtigt at mange bilmotorer idag har fordeler-løs tændingsanlæg, vel omkring 50%. Derudover kører der rigtigt mange 5-10 år gamle biler rundt med en strømfordeler. Derfor er det, nogenlunde, relevant at diskutere dette. Men hov: Selv med 4 tændspoler kan der vel stadig være tale om et CDI system, det ser jeg ingen konflikt i.

Hansw: Wasted spark systemer er i mange år blevet brugt på motorcykler, hvor du (næsten) aldrig ser en strømfordeler. Det bruges af sparehensyn, pris og vægt/plads. Derudover var det tidligere, før katalysatorerne, en fordel at lave en gnist i udstødningen, så rester af uforbrændt gas kunne antændes. (Måske kun et teoretisk argument, men dog alligevel brugt). Men det slider dobbelt så meget på tændrørene, og gnisten er ikke så kraftig som på dedikerede spoler.

Morten: Der står jo ikke nogen steder, at der er tale om "8 nye patenter", men blot "8 patenter", og så noget med "ny teknologi" lige før. Det får dig til at læse "8 nye patenter", hvilket er et gammelkendt trick i markedsføring. Der står jo heller ikke om patenterne er udløbet.
Og du har ret i, at tingene foregår hurtigt inde i en motor ved 3-4000 o/m.
Men katalysatoren har også grænser for sin rense-evne. Den renser hovedsageligt NOx'er, og ikke så meget kulbrinter, og de tilladte niveauer i udstødningsgassen er meget lave, så synsmanden kan faktisk måle når tændingsanlægget ikke fungerer som det skal. Hvis der afbrændes mængder af kulbrinter i katalysatoren over lidt længere tid ødelægges den.

Og så lige klassikeren: 20% forbedring af benzinøkonomien i en Prius.... ;D Så må den da køre på batteri da de målte, og nedad bakke. Jeg kan opnå 100% forbedring på den gamle Mondeo, hvis konen skubber. ::)

24
Bil og båd, MC og alt andet transport / Sv: Ny type tændrør?
« Dato: 26, Marts 2009 - 00:57 »
Nu bliver jeg altså nødt til at blande mig. :o

Det lader til, at debatørene fortaber sig i irrelevante detaljer, og forældet teknologi.  ;D

Moderne biler har ikke kontakttænding, så hele diskusionen omkring dette er spild af tid.
Moderne biler har alle elektronisk tænding, ofte af CDI typen. (Capacitor Discharge Ignition). Dette sikrer den kraftigste gnist, forudsat at der er god spænding på batteriet.
En føler registrerer omdrejningerne af enten krumtap eller knastaksel, og signalet fødes til bilens ECU. (Elektronic Control Unit)
Denne ECU får mange andre signaler om temperatur, tryk, belastning, speederposition, motorbanken osv.
Ud fra disse data beregnes det optimale tidspunkt for hvornår gasblandingen i cylinderen skal antændes, så benzinøkonomien og miljøet slipper nådigt fra forbrændingen.
Hvis du indsætter et tændrør som ECUen ikke er programmeret til at kompensere for, vil resultatet med stor sandsynlighed være dårligere ydelse og mere forurening end fabrikkens programmører havde beregnet.
Hvis du vil ændre tændingstidspunktet behøver du ikke et fancy tændrør, du kan bare flytte lidt på krumtap/knastaksel føleren. Tidligere tænding giver lettere detonation (motorbanken), og senere tænding giver større mængde uafbrændte kulbrinter i udstødningen og lavere ydelse.
Det omtalte tændrør giver sandsynligvis samme effekt som et sæt slidte tændrørskabler, og de fejler ved udstødningstesten til bilens periodiske syn.

Spild af penge, og flere ærgelser.  ::)

Sider: 1 [2]