ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi => Emne startet af: John Larsson efter 23, November 2010 - 21:38
-
Min nye lejlighed har en tørretumbler. Jeg har egentlig været modstander af den slags, både pga energiforbrug og slitage af vasketøjet, men jeg bruger den nu lidt, når det skal gå stærkt. Vi har ellers et meget fint tørrerum i kælderen. Dét bruger jeg nu en del her i den fugtige vintertid, hvor tøjet ikke rigtig tørrer på vingestativet på terrassen, og det ser, desværre, ud til at ejendommens øvrige beboere slet ikke bruger det store tørrerum!
Tilbage til tumbleren! Sådan en producerer en masse vand. Hvad er det for et slags vand? Er det sammenligneligt med destilleret vand?
-
Nej ikke før det er kondenseret. Men det bliver destilleret vand forurenet af duftstoffer fra vakenmidlet og fnug fra tøjet, samt al den anden luftforurning indendørs.
-
Nej ikke før det er kondenseret.
Er ikke alt vand i tørretumblerens vandskuffe kondenseret?
-
Jo, selvfølgelig er det kondenseret!
At påstå andet vil være noget forvrøvlet sludder.
Harbst mener dog, at det kondenserede vand ikke er rent, og der kan være en pointe i, at det kan indehole fnug fra tøjet og derfor nok bør filtreres, inden det bruges til dampstrygejernet eller lignende ting.
Derimod er indholdet af "duftstoffer" næppe større end i andet enkeltdestilleret vand. Og til de fleste anvendelser, hvor der anbefales destilleret vand, er det ligegyldigt.
-
Nu er det jo ikke alle tørretumblere, som er med kondensator. Den slag er vist ekstra længe om at tørre tøjet og slider mere på det.
-
Det fremgår af John Larssons oprindelige indlæg, at han (ufrivilligt) har fået en kondenserende tørretumbler. Den opsamler kondensvand, og tråden handler om renheden af dette vand.
Vi er enige om, at en kondenserende tørretumbler energimæssigt er ringere end typen med aftræk.
-
Jo, selvfølgelig er det kondenseret!
At påstå andet vil være noget forvrøvlet sludder.
Harbst mener dog, at det kondenserede vand ikke er rent, og der kan være en pointe i, at det kan indehole fnug fra tøjet og derfor nok bør filtreres, inden det bruges til dampstrygejernet eller lignende ting.
Derimod er indholdet af "duftstoffer" næppe større end i andet enkeltdestilleret vand. Og til de fleste anvendelser, hvor der anbefales destilleret vand, er det ligegyldigt.
Mit forbrug af destilleret vand er ikke så voldsomt mere (det var det dengang jeg rodede meget med akkumulatorer!), men jeg kunne godt tænke mig at teste kondensvandets kvalitet. Er der nogle testsæt at købe til en rimelig pris?
-
Den enkle metode er at inddampe det og veje hvor meget der bliver tilbage.
Teknisk klarer man sig ofte med at måle den elektriske ledningsevne.
Men der kan være forurening, som også fordamper eller som ikke bidrager til ledningsevne.
-
Kender du ikke en kemilærer på et gymnasium?
Harbst har ret i, at den enkle test er ledningsevnemåling, og en ledningsevnemåler råder ethvert gymnasium over.
Testsæt til vandhårdhed eller nitratindhold er spild af penge i dette tilfælde, du er sikker på resultatet NUL.
Der er to slags forureninger, du kan risikere:
Dels fnug fra tøjet - de kan fjernes ved at filtrere gennem et kaffefilter, de er med sikkerhed ret grove.
Dels de omtalte "duftstoffer" (organiske stoffer), hvis du har brugt parfumeret vaskepulver eller tekstilskyllemiddel.
Test for sådanne stoffer kræver en gaskromatograf. Den har gymnasiet også, men de har den nok kun tændt et par gange om året, og den har en lidt besværlig opstartprocedure.
Har du en laborantven på et større laboratorium, kan du være heldig, at de har en gaskromatograf, som kører dagligt og er computerstyret med automatisk analyse - men den er uden for gymnasiers økonomiske råderum!
Min personlige opfattelse er den, at destilleret vand ALDRIG er drikkevand, og til de husholdningsformål, hvor det ønskes, vil dit filtrerede vand være fint - uden test.
Selv hvis du vil bruge det som opløsningsmiddel for kemikalier, skal dit formål være meget specielt, for at det ikke er langt bedre end postevand - og godt nok.
-
...destilleret vand ALDRIG er drikkevand
Nu bliver jeg lidt nysgerrig.
Kan man ikke drikke destilleret vand ?
Det ville jeg ellers have gjort uden tøven.
-
...destilleret vand ALDRIG er drikkevand
Nu bliver jeg lidt nysgerrig.
Kan man ikke drikke destilleret vand ?
Det ville jeg ellers have gjort uden tøven.
Jeg tror at Morten tænker på at vand virker dehydrerende, rokker ved saltbalancen, og destilleret vand virker mere dehydrerende end almindeligt postevand, som man heller ikke bør indtage i meget store mængder, hvis man ikke kompenserer med saltindtag i en eller anden form! "Fyrbødersyge" (Miner's eller Stoker's syndrom) er hvor man i ekstraordinær varmepåvirkning drikker for meget postevand. Man blev opmærksom på problemet i de engelske kulminer i 1800-tallene, hvor man opløste salt i drikkevandet. Dét brød arbejderne sig ikke om. De ville hellere have at hver fjerde pordtion var rigtig salt, såkaldt biologisk saltvand, ca. 0,9 % salt, men hvor de øvrige vandportioner var almindeligt vand!
-
Ja, John Larsson har givet en grundigere forklaring end jeg ville have gjort.
Jeg kan kun tilføje, at jeg selv har drukket både destilleret vand og demineraliseret vand - for at demonstrere for elever, at det ikke er giftigt.
Men i små mængder, for det har en meget "flad" smag og mangler altså spormineraler, som vi har brug for.
Fyrbøderes og minearbejderes store saltbehov er dog for de fleste af os en specialitet, men klart en del af problemkomplekset.
-
Fyrbøderes og minearbejderes store saltbehov er dog for de fleste af os en specialitet, men klart en del af problemkomplekset.
Jo, i dagligdagen, men mennesker på solferie kan midlertidigt indtage store mængder væske, og hvis man har en "sund" indstilling til livet og ikke drikker vand med øl- eller cocacola-smag, men overlever på Perrier e. l. kommer man nemt i risikozonen. Hvis man desuden får mere sol på huden og dermed får en d-vitaminforgiftning har man to problemer, som man selv normalt ikke er i stand til at diagnosticere. Det man mærker dehydreringen bedst ved, er en kraftigt forstærket tendens til at få krampe, typisk i læg- eller lårmuskler. Jeg var på besøg hos min ældste bror i juli måned, hvor det havde været lidt varmt i nogle dage. Han er 76 og i den alder er mange mennesker mere udsatte for dehydrering end da man er yngre. Han er dog ikke typen med indtørret skind, nærmest det modsatte; hen er ret overvægtig! han havde været ret aktiv med børnebørn på sightseeing i en uges tid, hvor han også var faldet, ifølge konen meget umotiveret. Dagen efter, hvor jeg kom på besøg, var han lidt svimmel. Han fortalte at han havde haft krampe i benene. Jeg ved at han drikker masser af vand i varmen, så jeg sagde til ham at han nok manglede salt. Det forstod hverken han eller hans kone. Han er nemlig ret saltspisende og lægerne har længe været efter ham med det! Lidt senere, blev han dog så dårlig, at konen ringede efter en ambulance til ham. Han blev straks indlagt for observation med drop og korrektion af saltbalancen. Han måtte blive der to dage.
-
- man kan nu ikke få D-vitaminforgiftning ved solbadning eller indtag af fisk. Kroppen regulerer selv D-vitaminproduktionen under solpåvirkningen og det er simpelt hen ikke muligt at spise så mange fisk at det kan give D-vitaminforgiftning.
D-vitaminforgiftning kommer kun af for meget D-vitamin via kosttilskud.
http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/endokrinologi/dvitaminmangel/
-
- man kan nu ikke få D-vitaminforgiftning ved solbadning eller indtag af fisk. Kroppen regulerer selv D-vitaminproduktionen under solpåvirkningen og det er simpelt hen ikke muligt at spise så mange fisk at det kan give D-vitaminforgiftning.
D-vitaminforgiftning kommer kun af for meget D-vitamin via kosttilskud.
[url]http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/endokrinologi/dvitaminmangel/[/url]
Det er bare forkert! Fødeindtaget skal og bør være hvad det skal være, men, men det vandopløselige D-vitavitamin er nu det virksomme komponent, og her betyder den ultraviolette stråling alt! Mennesker med meget pigment i huden, som opholder sig længere tid i områder hvor solindstrålingen er mindre (eller som konstant opholder sig i bygninger der afskærmer dem fra uv-stråling!), mangler det virksomme D-vitamin i den vandopløselige form. Omvendt, bliver mennesker med lys hud nemt D-vitaminforgiftet (i mild grad), hvis de eksponerer sig for uv-stråling. Den mest alvorlige form for d-vitaminforgitning kan man dog kun få ved et overforbrug af vandopløseligt d-vitamin, i form af piller eller såkaldt d-vitaminberigede fødevarer!
-
Hvor har du din viden fra og hvad begrundelse bruger du for at sige at det er forkert?
Hvis det er en religiøs overbevisning eller ammestuesnak, så bør du oplyse om dette.
Videnskaben er i hvert fald ikke enig med dig!
http://www.dfvf.dk/Files/Filer/Ern%C3%A6ring/Udredning/d-vitrapport.pdf
se side 46 og gå evt. reference efter, hvis du stadig er i tvivl.
-
Hvor har du din viden fra og hvad begrundelse bruger du for at sige at det er forkert?
Hvis det er en religiøs overbevisning eller ammestuesnak, så bør du oplyse om dette.
Videnskaben er i hvert fald ikke enig med dig!
[url]http://www.dfvf.dk/Files/Filer/Ern%C3%A6ring/Udredning/d-vitrapport.pdf[/url]
se side 46 og gå evt. reference efter, hvis du stadig er i tvivl.
Hvis du kun kan henvise til kilder der ikke skelner mellem fedtopløseligt D-vitamin (uvirksomt uden uv-eksponering!) og (syntetisk fremstillet) vandopløseligt D-vitamin, risikerer du vist selv at kommer over i afdelingen for " religiøs overbevisning eller ammestuesnak"! ;-)
Så, gerne lidt mere videnskabelighed, please!
-
Nu vidste jeg ikke, at du var typen der aldrig tager fejl og viden der kommer fra dig, selvfølgelig altid er rigtigt, velbegrundet og ikke behøver at blive betvivlet af nogen.
Faktum er dog stadig at man ikke kan få D-vitaminforgiftning af solbadning, hvilket de 2 links og kilder i links nr. 2 begrundet godt.
Hvis man mener at dette er en religøs overbevisning eller ammestuesnak, så må jeg jo være religiøs og amme. Desuden er myndighedernes anbefalinger således baseret på det samme og du bør jo nok betænke dig om flere gange, før du indleder dig på behandling af det offentlige system, hvis du skulle få brug for sådant.
Nu kunne du jo også have valgt at begrunde og "bevise" din egen påstand, men du vælger i stedet at gå i "Bjarne Lorenzen" metoder, så jeg trækker mig hellere fra debatten, end at diskutere på det niveau.
Fortsat god debat!
-
det vandopløselige D-vitavitamin er nu det virksomme komponent
Skal D-vitamin opløses i kondensvandet fra tørretumbleren?
Ellers er vi godt nok kommet langt fra tråden!
Så jeg har i lighed med SuperClaus googlet lidt på D-vitamin, og heldigvis bekræfter alle kilder min forhåndsviden om, at D-vitamin i alle former er fedtopløseligt og ikke vandopløseligt.
Den engelsksprogede Wikipedia har endda billeder af molekylstrukturer, som for en kemiker med et blik bekræfter påstanden!
Men et af mine links skelner mellem en aktiv og en inaktiv form. Er det det du har fået galt fat på?
Der er større uenighed om det "korrekte" indtag og om forgiftningsrisikoen. Et par af linkene nævner dog kroppens selvregulering, hvad angår den naturlige dannelse af D-vitamin i huden.
Jeg vil heller ikke opkaste mig til ernæringsekspert, så jeg sætter de bedste links på herunder og lader dem tale for sig selv.
http://da.wikipedia.org/wiki/Vitamin_D
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/Vitamin_D
http://www.biokemi.org/biozoom/issues/526/articles/2406
-
det vandopløselige D-vitavitamin er nu det virksomme komponent
Så jeg har i lighed med SuperClaus googlet lidt på D-vitamin, og heldigvis bekræfter alle kilder min forhåndsviden om, at D-vitamin i alle former er fedtopløseligt og ikke vandopløseligt.
Den engelsksprogede Wikipedia har endda billeder af molekylstrukturer, som for en kemiker med et blik bekræfter påstanden!
Men et af mine links skelner mellem en aktiv og en inaktiv form. Er det det du har fået galt fat på?
Mener du at de D-vitaminer man kan købe i pillerform kun kan opløses i fedt?
-
Mener du at de D-vitaminer man kan købe i pillerform kun kan opløses i fedt?
Ja, principielt.
Der er sikkert vandopløselige fyldstoffer, så pillen i mavesækken opløses og de aktive stoffer fordeles i føden.
I tarmen (sandsynligvis allerede i tolvfingertarmen) optages stoffet derpå i blodbanen ved en aktiv transportmekanisme, som jeg ikke kender nøjere. I blodbanen kan alt - uanset molekylstruktur - transporteres på grund af blodets komplicerede sammensætning.
-
Sådan som jeg lærte biologien , bliver fedtstoffer optaget, som en emulsion. emulgatoren er galden.
Efter et fedtrigt måltid kan man direkte se fedtet på farven af blodet i årene.
-
Mener du at de D-vitaminer man kan købe i pillerform kun kan opløses i fedt?
Ja, principielt.
Der er sikkert vandopløselige fyldstoffer, så pillen i mavesækken opløses og de aktive stoffer fordeles i føden.
Og de D-vitaminer, som man "beriger" fx minimælk med, er de ikke opløst i en vandig væske?
-
Og de D-vitaminer, som man "beriger" fx minimælk med, er de ikke opløst i en vandig væske?
Nej, mælk er ikke en væske - det er, uanset mælkens type, altid en emulsion. Det er derfor mælk er hvid og ugennemsigtig (i fagsproget opak).
En væske er derimod altid transparent - evt. farvet, som fx saftevand, men du kan alligevel se genstande bag et glas saftevand, det kan du ikke bag et glas mælk, som består af to faser, der er emulgeret.
Og D-vitamin er altså ikke opløst i mælkens vandfase.
-
Jo mælk er da en væske, ved dens naturlige temperatur lige fra patterne. Det er ovenikøbet en inhomogen blandingsvæske.
-
en vandig væske?
en inhomogen blandingsvæske.
Nu er vi vist nået til flueknepperiet!
Ingen af ovenstående udtryk har jeg hørt før - men lad os da enes om, at holder vi os til de grundlæggende tilstandsformer - fast, væske, gas - så skal vi ikke så meget over stuetemperatur, før begge hovedfaser i emulsionen mælk er på væskeform.
Det ændrer ikke ved, at D-vitamin er fedtopløseligt.