* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1409
  • Flest online idag: 329
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 304
I alt: 304

Forfatter Emne: Sparepærer  (Læst 62767 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #30 Dato: 08, Oktober 2009 - 23:14 »
Har jeg forstået det rigtigt. En krystalpære er en almindelig pære der er forsynet med en halogen indsats der også har en glødetråd der afgiver varme.

Jeg vil sige, at du IKKE har forstået det rigtigt, men vendt sagen på hovedet (ligesom John Larsson i et andet indlæg hævder, at jeg har):
En krystalpære er en 230V halogenlampe, der er udstyret med en ekstra kolbe, så den kan håndteres som en gammeldags glødepære.
Men lyskvaliteten er fortsat den eminente, som halogenlampen giver.

Ethvert fornuftigt meneske har skiftet alle glødepærer ud med sparepærer der giver en endnu bedre reduktion i forbruget  hvor der foregår langtidsoplysning.

Her modsiger du dig selv noget, for du har i et tidligere indlæg gjort opmærksom på den fine funktion (med dæmpning) af dine halogenlamper. Så den slags har du altså også endnu!

Ja, man opnår en større besparelse ved at skifte til egentlige sparepærer, men som det er fremhævet i mange tidligere indlæg i tråden, går det ud over lyskvaliteten.
Valget afhænger derfor af den enkelte lyskildes brug.
Mit ærinde med det forrige indlæg var imidlertid at fremhæve krystalpæren som et fuldgyldigt alternativ til den gammeldags glødepære - som sættes ind alle de steder hvor hensynet til lyskvaliteten umuliggør et skift til sparepærer eller lysstofrør.
Mvh. Morten Jødal

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #31 Dato: 11, Oktober 2009 - 14:02 »
Idag har jeg for første gang købt og isat en "krystalpære" i en lampe hos mine forældre, hvor selve pærens udseende spiller en stor rolle.
Det var en 28 W kertepære, som erstattede en 40 W klar kertepære, og resultatet var, hvad angår lyskvaliteten, intet mindre end fremragende.

Hvad angår prisen, var den kun en smule højere end for traditionelle pærer: Føtex tog 19,95 kr. pr. stk. for krystalpærer, men solgte klare 40 W kertepærer i 2 stk. pakninger til 38,95 kr. - altså 50 øre mere pr. krystalpære.

Disse halogenpærer med E 27 fatning kan man erhverve sig i det svenske Jula Postordre for 15 SEK. Kærtevarianten koster dog 19 SEK!

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #32 Dato: 11, Oktober 2009 - 15:56 »
Jamen det da korrekt at jeg har halogenpærer Morten ,men jeg skrev også:

Ethvert fornuftigt meneske har skiftet alle glødepærer ud med sparepærer der giver en endnu bedre reduktion i forbruget  hvor der foregår langtidsoplysning.

langtidsoplysning er kodeordet ;)
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #33 Dato: 17, Oktober 2009 - 23:30 »
langtidsoplysning er kodeordet ;)

Det er da korrekt, Bjarke, men lyskvalitet er et andet kodeord, der må vejes op mod dette i hvert enkelt tilfælde (jfr. erfaringer med flere faldulykker blandt ældre i hjem med sparepærer).

John: Hvor stort ekspeditionsgebyr tager det svenske byggemarked? Priserne er interessante - men prisen leveret i Himmerland er mest interessant for mig.
Mvh. Morten Jødal

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #34 Dato: 18, Oktober 2009 - 10:56 »
Jeg synes ligesom I glemmer en parameter ud over lyskvalitet, holdbarhed, pris etc.

De bliver jo slået op på at være næsten 1:1 erstatninger for glødepæren, ja alt derudover er jo bare en "fordom" som det hed sig i en reklamefilm der skulle punktere fordommene.

Det er de ikke.
De er udstyret med en ekstra "hals" mellem sokkel og lyskilden, der gør dem så betragtelig anderledes at de nok kan skrues i soklen/fatningen men så passer lyset ikke i armaturet, enten så pæren simpelthen ikke fysisk kan være der når lampen samles igen, eller også passer selve lyskilden ikke ud for en udskæring hvor lyset skulle komme ud af.

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Sparepærer
« Svar #35 Dato: 18, Oktober 2009 - 14:28 »
Mht. til lyskvalitet, så findes der faktisk en målbar parameter, som kvalitetsleverandører opgiver, bla. Osram.
Den hedder "colour rendering index" eller Ra.
Dagslys har et index på 100, alt herunder er dårligere. Halogenpærer kommer tæt på, gode sparepærer bør ligge over 90.
Når det er sagt, har en sparepære med Ra over 90 trods alt et mærkeligt lys...

Bent.

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #36 Dato: 18, Oktober 2009 - 15:22 »
Det er nok rigtigt, at de fysiske dimensioner har været underbetonet i denne debat, og jeg har da også stået med en sparepære, der skulle i et badeværelsesarmatur, men som bare ikke passede ind ...
Trods alt synes jeg dette problem er blevet mindre end tidligere, idet der er kommet mange nye typer sparepærer med betydeligt mindre kolber end de gamle. Men jeg vil igen fremhæve, at krystalpærerne, så vidt jeg kan se, er dimensioneret efter at passe præcis til de gamle glødelampedimensioner.

Under denne debat er jeg kommet til at undre mig over, at de gode gammeldags lysstofrør tilsyneladende er blevet helt glemt!
De er jo "sparepærer", der bare ikke er krøllet sammen i mærkelige faconer.

Jeg har i mange år haft en plakat fra Philips hængende i et fysiklokale jeg underviste i - med angivelse af diverse spektre:
Et kontinuert spektrum med samme farvetemperatur som Solen - sollys (som jo mangler enkelte frekvenser, idet Solens atmosfære har et linieabsorptionsspektrum, der afslører, hvilke grundstoffer Solen indeholder) - glødelampelys - og et udvalg af de farver, Philips lysstofrør kan/kunne fås i. Farve 32 "Warm white" var og er min favorit, da den kun har et par enkelte ekstra kraftige linier, men ellers ligger mellem glødelampelys og sollys. Heldigvis er jeg ikke ene om den prioritering, så netop den farve fås uden videre i stort set alle byggemarkeder! En stor del af de øvrige skal specialbestilles gennem en elektriker eller grossist. Hvor der er plads i loftet, og behovet er langtidsbelysning, er de gamle rør fortsat nr. 1.
Men jeg savner i høj grad en tilsvarende varedeklaration på de nyere "lysstofrør" - sparepærerne. De sælges øjensynligt kun på enten pris eller fysiske dimensioner.

Og så vil jeg benytte denne sidste lejlighed til at gentage, at "sparepærer" på linie med lysstofrør indeholder ekstremt giftige stoffer i den fluorescerende belægning på indersiden af kolben, samt kviksølvdamp i gasfyldningen. De må altså IKKE komme i skraldespanden, men skal behandles som giftigt affald, og det undrer mig, at kommunerne ikke endnu har været mere vakse med at lave en nem indsamlingsordning (aflevering på kommunens centrale genbrugsplads er ikke "nemt", når det er en lille ting, der kasseres på et tilfældigt tidspunkt og ikke i forindelse med et større byggeprojekt).
Halogenlamper, herunder krystalpærer, er problemfri rent affaldsmæssigt.
« Senest Redigeret: 18, Oktober 2009 - 15:28 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #37 Dato: 18, Oktober 2009 - 16:19 »
Tak for introduktionen af "Krystalpærer" Morten. De er gode på steder hvor man vil have en hurtig reaktion og lyset er godt.

Vi skal også aflevere vore brugte lystofrør, batterier og andet farligt gods på den centrale kommunale affaldsplads hvor der er containere til disse formål. Det er da ikke et problem at samle tingene sammen i større portioner og tage dem med en gang om måneden, for os med have og bil.

Ved min søns lejligheder er der seperate containere til glas, metal, batterier,elektronik, opløsningsmidler og  lystofrør   
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #38 Dato: 18, Oktober 2009 - 17:41 »
langtidsoplysning er kodeordet ;)

John: Hvor stort ekspeditionsgebyr tager det svenske byggemarked? Priserne er interessante - men prisen leveret i Himmerland er mest interessant for mig.

Jeg tror ikke at det er så interessant, hvis man ikke kommer der forbi i anden anledning, fx Jägersro-centeret i Malmö! Sådan var det for mig; det blev bl. a. til et par gode cykeltasker (venstre/højre) for 129 SEK! ;-)

Jeg har et katalog, men samme info findes vist under "Köpvillkor" på www.jula.se. Der er muligvis en gebyrfritagelse ved større køb, men minimumsordren er vist 500 SEK, eksp.gebyret 99 SEK. Dertil kommer nok fragtomk., men hvad den er til ud- og Himmerlænder, har jeg ikke kunnet finde ud af, sorry!

Jeg får ikke provision!  ;-)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #39 Dato: 18, Oktober 2009 - 18:42 »
Jeg tror ikke at det er så interessant, hvis man ikke kommer der forbi i anden anledning, fx Jägersro-centeret i Malmö!

Sådan regnede jeg også med det var - og det er over et år siden jeg sidst var i Sverige.
Jeg vidste godt i forvejen, at elpærer er billigere "hinsidan", men ikke at det var så meget. Skyldes forskellen mon en dansk punktafgift?

Tak for introduktionen af "Krystalpærer" Morten.

Det vil jeg nu ikke tage hele æren for!
Det var faktisk nokker, der først nævnede dem i denne tråd og dermed inspirerede mig til at prøve dem.

Ved min søns lejligheder er der seperate containere til glas, metal, batterier,elektronik, opløsningsmidler og  lystofrør   

Ja, men problemet er, at det er der ikke mange andre steder end ved store lejlighedskomplekser. De fleste steder hedder det: papir - flasker - og resten må du selv om. Bortset fra en årlig folder om, hvad den miljøbevidste borger gør ved resten. Men der er faktisk ikke meget miljø i at køre fx 10 km i bil for at aflevere en sparepære i den rette container på genbrugspladsen!
Min kommune har udleveret en "miljøkasse" til hver husstand, og den kan vi få byttet, når der kommer storskrald. Det er absolut et fremskridt, men det eneste, de specifikt nævner, som skal i denne kasse, er batterier "i en klar plastpose" - og så malingsrester.
Problemet er nu, at vi ALLE skal til at bruge sparepærer i stort tal, også de mindre bevidste borgere, som nok tror de nye pærer kan smides væk på samme måde som de gamle ...

Jeg kan dog godt se, at en klage i dette forum næppe har nogen særlig effekt - så jeg tror faktisk jeg skriver til Miljøministeriet en af de nærmeste dage og gør opmærksom på det nye problem.
Mvh. Morten Jødal

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #40 Dato: 18, Oktober 2009 - 19:48 »
Jeg tror ikke at det er så interessant, hvis man ikke kommer der forbi i anden anledning, fx Jägersro-centeret i Malmö!


Sådan regnede jeg også med det var - og det er over et år siden jeg sidst var i Sverige.
Jeg vidste godt i forvejen, at elpærer er billigere "hinsidan", men ikke at det var så meget. Skyldes forskellen mon en dansk punktafgift?



Jeg fandt lige en frisk info om det på http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133705&vId=202462&i=26#i133705 . Jo, 3,75 DKK pr. pære udgør nok hele forskellen!

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Sv: Sparepærer
« Svar #41 Dato: 18, Oktober 2009 - 20:46 »
Det svenske firma Clas Ohlson www.clasohlson.se har også disse halogenpærer med e27 fatning til 19 SEK pr styk.
De har også LED-pærer til 99 SEK pr. stk, men LED pærerne yder endnu kun 132 lumen, hvor en normal 60 watt glødepære yder 700 lumen.

Jeg kan iøvrigt anbefale Clas Ohlson. De har næsten alt hvad man skal bruge til hjemmet, bilen og computeren, og de sender særdeles hurtigt.

Jeg køber meget hos dem, både til privat brug og til salg i min forretning.
Det kan betale sig, også selv om varerne sende pr. fly, godt hjulpet af den lave SEK-kurs.

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #42 Dato: 19, Oktober 2009 - 01:05 »
Clas Ohlson har butikker både centralt i både Helsingborg og Malmø foruden i indkøbscenterne i omegnen.

De har mange ting, som er svære at finde i Danmark, og er billige.

Se deres liste med lysdbytte dels for normale glødelamper og for krystallamperne (under halogenlamper)

Bemærk så at angivelserne om at -f.eks at en 18 W krystal modsvarer 40 W -  ikke er sandt. Den giver 320 lm medens en 40 W normal glødelampe giver 415 lm 
Ligesom med sparepærerne overdriver fabrikanterne i sammenligningsangivelsen. 


18 W ville give omkring 10000 lm ved den uopnåelige fuldstændige omdannelse af elektrisk energi til lys med en optimal farve. 
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #43 Dato: 20, Oktober 2009 - 00:24 »
Det svenske firma Clas Ohlson [...] har også LED-pærer til 99 SEK pr. stk, men LED pærerne yder endnu kun 132 lumen, hvor en normal 60 watt glødepære yder 700 lumen.

Retfærdigvis skal det nævnes, at LED-lampen med de 132 lumen kun bruger 2W.
Den har altså 5-6 gange højere virkningsgrad end glødepæren.
Men lyskvaliteten er nok ringe, jfr.tidligere debat i tråden.
Mvh. Morten Jødal

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Sparepærer
« Svar #44 Dato: 20, Oktober 2009 - 07:12 »
Clas Ohlson har butikker både centralt i både Helsingborg og Malmø foruden i indkøbscenterne i omegnen.

De har mange ting, som er svære at finde i Danmark, og er billige.

Se deres liste med lysdbytte dels for normale glødelamper og for krystallamperne (under halogenlamper)

Bemærk så at angivelserne om at -f.eks at en 18 W krystal modsvarer 40 W -  ikke er sandt. Den giver 320 lm medens en 40 W normal glødelampe giver 415 lm 
Ligesom med sparepærerne overdriver fabrikanterne i sammenligningsangivelsen. 



Nu har jeg jeg ikke kunnet finde andet at de om deres Osram-pærer skriver at 28 W halogen svarer til en 40 W almindelig pære, men fejl kan naturligvis ikke helt undgås, når man har et så stort sortiment. Clas Ohlson er faktisk noget af en svensk kulturinstitution og billige smartness-overdrivelser er absolut ikke noget virksomheden er kendt for. Det helt specielle med virksomheden, som jeg husker den efter krigen, var at man i tider hvor de velassorterede isenkramsforretninger forsvandt på stribe, stadig kunne bestille skruer, bolte m, v. stykvis og med rabatter ved fx 10 og 100 stk. Og priserne var altid meget konkurrencedygtige! Nu har man som Harbst skriver udsalgsforretninger, ofte meget centralt, i større svenske byer og den specielle virksomhedskultur forsvinder nok gradvis, men JEG skal sørme ind og ose i deres forretning i Malmö, hver gang jeg kommer i nærheden. Man kan læse mere om virksomheden på http://www.clasohlson.se/Template/Template1.aspx?id=217670

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk