ingeniørdebat.dk

Jeg er for at danskere i udlandet skal have stemmeret i Danmark

Jeg er ikke bange - men enig med Tranberg i synspunktet, at udlandsdanskere ikke skal have stemmeret (jeg er helt uenig i hans oprindelige indlæg).
Jeg kan ikke se den ringeste grund til, at danskere, der har vendt deres land ryggen og permanent bosat sig i fx danskerkolonien på Solkysten, skulle kunne påvirke valgets udfald og dermed bl.a. størrelsen af den danske indkomstskat, som måske er det, de er flygtet fra?
I stedet burde de have stemmeret i det land, de bor i, men det kan vi jo ikke pålægge fremmede lande ...
Derimod kunne og burde vi selv indføre tilsvarende regler. P.t. har vi en mellemløsning, så udlændinge med permanent opholdstilladelse kan stemme til kommunalvalg, men ikke til folketingsvalg. Den skelnen mener jeg burde ophæves.

For klarhedens skyld: Danskere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, kan brevstemme - herunder stemme på danske repræsentationer i udlandet. Og så er der vist nogle særlige regler for udsendte diplomater m. fl., som nok er mere elelr mindre permanent i udlandet, men hvis funktion netop er ikke at have opgivet tilknytningen til Danmark. Denne meget lille gruppe er og bliver speciel - så der er intet mærkeligt i, at den har særregler.

Jeg tilslutter mig helt Mikael Boldts opfattelse - som er i overensstemmelse med en artikel i Ingeniøren, der kom kort efter katastrofen.
Stålet blev blødgjort på et par etager - men da disse bar alle etagerne ovenover, kollapsede tårnene.

Vil du studere konspirationsteorier (og enhver spektakulær begivenhed har sin), så er her et par links:

http://www.konspirationsteorier.dk/index1.htm

http://www.illvid.dk/polopoly.jsp?d=162&a=2509

Min yndlingshistorie er dog den studentikose artikel om Stanley Kubrick, der forfalskede månelandingerne, og som vistnok er direkte ophav til konspirationsteorien om dette emne, herunder filmen "Månefup - eller fakta", flere gange vist på dansk TV.

Den (vistnok) originale artikel kan læses her:

http://galactic-guide.com/articles/8S12.html

Men jeg tillader mig at citere et par nøgleafsnit:

The bogus Apollo 11 mission was masterfully staged in July of 1969. A Saturn V rocket with astronauts Armstrong, Aldrin, and Collins was launched into low Earth orbit, remaining there while NASA carefully released Kubrick's studio footage to the press.

Particularly vexing was the challenge of recreating the harsh lighting conditions and the one-sixth G environment on the Moon.

Consequently, the moon walk sequences were actually filmed on location in the Sea of Tranquility. Kubrick did not accompany the crew to the lunar site because of his well-known fear of flying. However, all of the scenes were carefully scripted in advance, and Kubrick was able to direct remotely from the Johnson Space Center in Houston -- a film making "first."

Især det sidste afsnit elsker jeg højt. Det var ment som nøglen til, at hele artiklen var en "aprilsnar", men nåede desværre længere ud end til den tiltænkte målgruppe af naturvidenskabelige studerende. Og ikke alle læsere fangede pointen i, at "Sea of Tranquility" (Stilhedens Hav) faktisk er en lokalitet på Månen, hvor Kubrick altså skulle have placeret et filmhold "on location"!

For en sikkerheds skyld: Samtlige argumenter i den omstridte film (pånær en fejlagtig tidsangivelse på en enkelt sekvens, som NASA har vedgået) er blevet omhyggeligt imødegået af uafhængige fagfolk.
Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle havde en fin artikel om sagen i UFO-nyt i april 2001. Den er desværre ikke længere at finde på nettet, men dette britiske link gengiver også argumenterne:

http://www.redzero.demon.co.uk/moonhoax/

Jeg har selv arbejdet med emnet med en naturfagsklasse, som var i stand til både at opstille eksperimenter, der imødegik påstande om fejlagtige perspektiver og flere lyskilder - og i samarbejde med dansklæreren at påvise, hvordan man rent filmteknisk fik konspirationstilhængerne til at virke mere troværdige end NASAs eksperter.

- skønt linket ikke virker.

Underligt - det virker fint hos mig - men jeg gentager det lige med synlig tekst:
http://www.tefal.dk/NR/rdonlyres/47C0E051-249C-46EA-AF23-7764F43FA849/23278/history1.swf
Dit link siger "the early 1960s", og det er altså for sent!

For årstallet 1956 er produktionen i mit link angivet til 100 pander pr. uge.
Det næste nøgleår i linket, som gengiver vigtige årstal i TEFALs historie, er netop 1961, hvor der står:
"En "rig og berømt" kvinde viser sig med en Tefal-stegepande.
Antallet af ordrer i USA stiger straks voldsomt til 7.500 pander om ugen ... og blot ti dage senere er efterspørgslen steget til 1 million om måneden!"

Dette vil være foreneligt med, at jeg har set panden i efterårsferien 1961 (idet jeg ofte besøgte min farfar i København i netop denne ferie) og altså husker ca. 3 år forkert - men jeg husker også min absolut ikke voksne figur ved demonstrationen, så jeg mener ikke det kan have været senere.

Jer så bare ked af at Morten heller ikke læser mine tekster så grundigt....

Dette er foranlediget af, at jeg skrev:

Citér

Jeg troede på Mønnike

Jeg må så korrigere mit svar til: Jeg TROR på Mønnike ... når han skriver om industrihistorie! 
Men jeg er ikke gået så højt op i Krøyer eller Thorsen, at jeg fandt det nødvendigt at sætte kryds og bolle i hver sætning for at fange nuancerne i indlægget om stegepanden.

Nej, klipperne er ikke "korte" på Bornholm!
Til gengæld er der masser af cykeludlejere - men min personlige erfaring er, at "helt nye slanger" godt kan have 4-5 lapper ved udleveringen.
Så da jeg og en gruppe unge mennesker skulle fra Åkirkeby til Hammershus, fandt vi alligevel et offentligt transportmiddel hurtigere ...
Men er man på øen længere end en uge ad gangen, vil præferencerne naturligvis forskydes.

Til orientering har min husholdning rummet en af Thorsens stegepander fra meget tidligt i vort ægteskab og indtil skaftet gik i stykker sidste år.
Jeg kan bekræfte, at den bulede overflade var meget effektiv til at forhindre fastbrænding - og at panden overlevede flere teflonpander, hvis overflade blev slidt af.
Teflonpanden er god, hvis man gerne vil stege med minimale mængder fedtstof - men ellers var den gamle faktisk bedre.

Ifølge Børsen d.d. har Al Gore fået Nobels fredspris for 2007. Først et stykke nede i teksten står der, at den halve pris går til IPCC ("FNs klimapanel").
I Berlingske Tidendes udgave af samme nyhed er de to dog ligestillede i overskriften.
Hvorimod DMI har IPCC først ...
Jeg linker til sidstnævnte udgave, som både er mest saglig og må forventes at holde længst:

http://www.dmi.dk/dmi/nobels_fredspris_til_fns_klimapanel_og_al_gore

Min personlige kommentar er, at denne markering formentlig vil hæve kvaliteten af klimadebatten betydeligt, så vi kan blive færdige med at diskutere "varm luft".
Og det er GODT.

Argumentet for at netop fredsprisen skal gives til dette formål finder jeg lidt tyndt. Men på den anden side, så er denne pris jo den eneste, som kan gives til generelle og politisk inficerede formål, så det er sikkert OK.

Tillykke til både de saglige forskere i IPCC og den politiske formidler Al Gore.
 

Med hensyn til stand-by forbruget på el-udstyr skal man også tænke på at den forbrugte energi i den sidste ende bliver til varme, så det vil spare lidt på olieregningen.

Det er uden tvivl rigtigt i Tasiilaq - men andre steder har man det modsatte problem. Jeg har læst et sted (men hvor? sikkert en ikke-autoritativ avisartikel) at 20% af elforbruget i danske supermarkeder går til køling/bortledning af varm luft, som hovedsagelig produceres af butikkernes belysning og frysediske.
Som udgangspunkt mener jeg, at denne ukontrollable effekt er noget man bør minimere.

Hvilke lamper er velegnede til 12-volts drift? jeg tænker ikke blot på energiøkonomien, men også på om de giver et behageligt lys. Der findes vist lysstofrør til lavspænding, men de giver et uhyggeligt lys, og fornylig købte jeg en diode-spot, der heller ikke er altfor behagelig.

Der findes et stort udvalg i bordlamper med halogenspots, hvor der er indbygget en trafo i lampefoden. Disse kører så vidt jeg ved alle på 12V, og de giver et rigtig godt lys. Energieffektiviteten er ca. dobbelt så god som traditionelle glødelamper - men dermed altså kun halvt så god som sparepærer.

Hvilke omformere findes der til apparater der ikke lige kører på 12 volt, f.eks laptop-en der kører på 18,6 volt?

Der fås Switchmode strømforsyninger, der er beregnet til bilens cigarettænderstik. De kan naturligvis blot forsynes med et andet stik.

Hvilken kabeldimension skal man bruge for at ikke al energien går tabt i kablet?

Jo større, jo bedre!
Og det er svagheden i systemet. Netop derfor er det ikke primært til lamper, for så vil hele besparelsen blive ædt op af ekstra kobber. Den gode løsning vil være et parallelt net til alle de småapparater, der findes i enhver husholdning nu om dage.
Men det er jo en alvorlig blokering, at vi også skal have et stort antal fabrikanter af sådanne til at lancere modeller med 12V-indgang, før vi har noget at bruge nettet til - og det vil de nok ikke, før der er et net ...