Fortinning af kobber

[John Larsson]

"Saa bør og til Fordel for samme Understøttelseskasse de hos ham anholdte tvende Kobberbrændevinspiber og en do. Kiedel være konfiskerede."

Tak til Christian for det sjove referat (i destillationstråden)! ;-)

Jeg har selv en del kobber, både gammelt, som kun er til pynt, og en del nyt, som jeg gerne vil bruge ved særlige lejligheder. Der er i alt fem stk. De to, en stegepande og en kasserolle, er der ingen problemer ved, da de er laver af "bimetal", rustfrit stål og kobber, men de tre er lavet af kobber med en indvendig fortinning (som jeg vist må udbedre lidt, men det kan vel ikke være så svært!)

Jeg har også set disse gamle brændevinspiber af kobber, men var disse fortinnede? Det samme gælder vel bryggeriernes  (de ældre) kogekedler for mæsken?

[harbst]

Det gode kobbertøj er ikke fortinnet men forsølvet.

Pas på du iike ødelægger en forsølvning ved selv at komme tin/bly på.

[Morten Jødal]

Det gode kobbertøj er ikke fortinnet men forsølvet.

Efter den definition tror jeg ikke der findes ret meget "godt" kobbertøj! I ældre tid var fortinning ihvertfald enerådende.
Det skal til gengæld være rent tin til madlavningsbrug, og jeg mener det kræver betydelig håndværksmæssig kunnen at udføre fortinningen korrekt - det er meget lettere, hvis man snyder med iblanding af bly!
Metoden har altid været en påsmeltet belægning, ikke elektrolyse. Jeg vender tilbage, hvis jeg finder en brugbar beskrivelse.

[John Larsson]

Det gode kobbertøj er ikke fortinnet men forsølvet.

Efter den definition tror jeg ikke der findes ret meget "godt" kobbertøj! I ældre tid var fortinning ihvertfald enerådende.
Det skal til gengæld være rent tin til madlavningsbrug, og jeg mener det kræver betydelig håndværksmæssig kunnen at udføre fortinningen korrekt - det er meget lettere, hvis man snyder med iblanding af bly!
Metoden har altid været en påsmeltet belægning, ikke elektrolyse. Jeg vender tilbage, hvis jeg finder en brugbar beskrivelse.

Det er nu ikke så svært.Tin har jo et ret lavt smeltepunkt i forhold til kobber, så man smelter bare det i en ophedet pande og "børster" det rundt med en fin stålbørste eller nogle tykke klude. Man skal selvfølgelig ikke bruge andet end rent tin.

Jeg lurer dog lidt på hvor giftigt kobberet egentlig er! jeg husker fra min barndom i Sverige, hvordan bønderne kogte kartofler og andre rodfrugter til griserne i en gruekedel, som var af rent kobber!

[Morten Jødal]

Ja, jeg har ikke prøvet, så jeg skal ikke udtale mig om, hvor svært det i praksis er at gøre det ordentligt!
Men jeg har fundet et par links:

Den Store danske Encyklopædi skriver bl.a.:
Varmfortinning udføres ved, at det afrensede metalemne neddyppes i smeltet tin ved 250-325 °C, hvor tinbelægningen dannes ved reaktion med metaloverfladen. Hvis kun den ene side skal fortinnes, pensles tinpulver direkte på metaloverfladen, mens denne opvarmes fra den anden side. Varmfortinning anvendes en del i elektronikindustrien, bl.a. til overflader, hvorpå der skal loddes. Metoden blev tidligere også anvendt til indvendig korrosionsbeskyttelse af stålblik til konservesdåser, men er nu erstattet af elfortinning, der udføres med mindre belægningstykkelse.

I en artikel om kongeligt kobbertøj er metoden beskrevet lidt mere præcist:
de genstande, de kunne tænke sig at anvende ved madlavning fremover, er alle blevet fortinnet indvendig, så det fine udstyr kommer til ære og værdighed igen.
Forinden renses den gamle tinbelægning af. En ny belægning smøres ud som en pasta, varmes op og fordeles dernæst med klude til en ensartet belægning.
Det er virkelig håndarbejde, der ikke kan gøres på andre måder.
Forinden er det medtagne kobbertøj renset i et svagt syrebad med bl.a. citronsyre og opvaskemiddel og dernæst poleret og repareret, når det har været nødvendigt.

Læsere af den sidste artikel skal lige være opmærksomme på, at den spændende udstilling, der lokkes med, blev afholdt i 2003! Men måske kan linket i faktaboksen (som jeg ikke har fulgt) anvise en senere gentagelse.

[Morten Jødal]

Jeg lurer dog lidt på hvor giftigt kobberet egentlig er! jeg husker fra min barndom i Sverige, hvordan bønderne kogte kartofler og andre rodfrugter til griserne i en gruekedel, som var af rent kobber!

I mine yngre dage havde vi en thekande af kobber, hvis indvendige fortinning desværre tog skade.
Da vi alligevel drak the af kanden, fik vi helt utvetydigt løs afføring hver gang - indtil den efterhånden fik en permanent garvesyrebelægning. Om grise er mere eller mindre følsomme end mennesker for kobberioner, tør jeg ikke sige.
Kobber har altså en virkning på organismen - men hører da ikke til de mest giftige tungmetaller.

[harbst]

Jeg husker at en folkeskoledegn engang fortalte mig at agurkesalaten på glas fra Aldi var farvet grøn med kobbersulfat. Det troede jeg nu ikke rigtig på , men kontrollerede alligevel glassenes mærkning i butikken. Det var korrekt.
Virkningen kender jeg ikke idet jeg aldrig har spist af produktet.

Kobbersulfat er i dag ikke på positivlisten for farve til fødevarer, så jeg går ud fra at de ikke fås mere, med den samme farve.

[B Mønnike]

Hvis man skal fortinne noget anvender man Loddevand!

For at få en tinlodning til at lykkes skal der bruges loddevand. Loddefedt, eller loddetin med indlagt
harpiks duer ikke til større flader.

Loddevand laves sådan:
En passende mængde 30 % Saltsyre hælde op i et bæger af plast eller glas. Tilsæt zink, det må godt
være af f.eks et gammelt nedløbsrør. Klip zinken i strimler, og læg den i syren. Syren skal begynde at
bruse, tilsæt zink indtil der ikke opløses mere, lad de sidste stykker ligge et døgn for at være sikkker.
Om nødvendigt kan opløsningen herefter filtreres, og er herefter klar til brug.
Pas på dampene, brug solide gummihandsker.

Man kan også købe BERA loddevand.

Men til ledninger, må man  ikke bruge loddevand, da det ikke er til at fjerne ordentligt fra mange-core ledninger og derved giver problemer senere.

Det er korrekt, at efter behandlingen med loddevand, varmes kobbergryden udvendigt fra. Kedelflikkerne anvender en trækuls esse, så de kan holde tinnet flydende, mens de de fugter hele indersiden af det emne, med tin, der skulle fortinnes. Jeg har set det udført i Jugoslavien for fyrre år siden

[harbst]

Men pas på.
Praktisk taget alt , der købes i stænger som loddetin er legeret med bly.
Processen er svær med rent tin.

Det er en smagssag hvilken slags flus man vil bruge. Den hjemmelavede zinkklorid, kan komme til at indeholde arsen, hvis udgangskemikalierne ikke er rene nok.
Hold jer fra byggemarkeds saltsyre og tagrender.

[SuperClaus]

Jeg læste forleden at kobber gives til grise for at undgå diarre....

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/11/04/170838.htm

[Morten Jødal]

Processen er svær med rent tin. Den hjemmelavede zinkklorid, kan komme til at indeholde arsen

Ja, jeg tænkte også på, om det ikke er bedre at bruge ren zinkchlorid, som må kunne købes samme sted som det tinpulver, der skal bruges til belægningen?
Og så bemærkede jeg forøvrigt, at de professionelle kobbersmede, der restaurerede kongeligt kobbertøj, slet ikke brugte noget i den retning, men en citronsyreopløsning.

P.S. A propos grise: De tåler zink ekstremt dårligt og har det med at dø, hvis de får serveret foder i en gammel zinkbalje! Hvorimod stoffet er relativt ugiftigt for mennesker.
Og så gælder det jo for både dette og kobber, at stofferne nok er giftige, men samtidig livsvigtige, da de indgår i diverse enzymer ...

[John Larsson]

Hvorfor snakker I om zink? et var vist Bjarke der begyndte!  ;-)

[B Mønnike]

Fordi John, Zinkklorid er det man kalder loddevand og det fremstilles af saltsyre HCL hvori man kommer Zink. Det afgiver brint og bliver til ZnCL₂

[John Larsson]

Fordi John, Zinkklorid er det man kalder loddevand og det fremstilles af saltsyre HCL hvori man kommer Zink. Det afgiver brint og bliver til ZnCL₂

Jo, men hvad har det med fortinning at gøre?

[B Mønnike]

Metal overflader der skal loddes skal være fri for oxyderingsrester....rust,  kobbekarbonat og lignende og det er zinkklorid vældig god til.