ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation => Emne startet af: Mads Aggerholm efter 30, Juni 2010 - 08:10

Titel: At lægge terassefliser rundt om træpæle...?
Indlæg af: Mads Aggerholm efter 30, Juni 2010 - 08:10
Hej igen!

Nu skal jeg så til at lægge fliser for at lave en terrasse.

Til det formål har jeg gravet et hul i min græsplæne på 2,5x5 meter, fyldt den med sand og glattet det efter bedste evne - hvilket desværre ikke siger særlig meget.

Normalt ville jeg have trukket et bræt hen over sandet for at sikre en helt glat overflade, men det er ikke helt muligt her:
25 cm inde fra den ene ende står to træpæle nedstøbt i beton.
og lidt fra midten står to mere, 25 cm. fra kanten i hver side.
De fire træpæle danner et kvadrat med udvendig diameter på 2 m i den ene ende af arealet.

I sagens natur kan jeg ikke trække træbrædder gennem pælene, og fliserne på ydersiden af disse træpæle skulle jo gerne være lige så plane som inde imellem dem.

Hvad ville I anbefale?
Titel: Sv: At lægge terassefliser rundt om træpæle...?
Indlæg af: Mikael Boldt efter 30, Juni 2010 - 09:13
professionelle flise-læggere bruger 2 lange jernrør som lægges langs kanterne af belægningsarealet, og så trækkes brædtet for niveliering langs disse.

(jernrørene lægges i en rille gravet med en lille mur- eller have-ske. Lad være med at slå på jernrørene, så bliver de bare skæve.)

Derved kan du komme rundt om stolper - i hvert fald kan du med en skovl få de 10 cm brede striber som bliver tilbage, rettet til.

god debat

Mikael Boldt
Titel: Sv: At lægge terassefliser rundt om træpæle...?
Indlæg af: TommyRump efter 30, Juni 2010 - 09:14
Hej Mads,

Jeg vil foreslå at du finder et bræt der er smallere end afstanden i mellem stolperne. I første omgang trækker du sandet af i den ene side så du komme i mellem stolperne, du tager så en omgang mere hvor du trækker sandet af i den anden side så du kommer i mellem stolperne der.
Det resterende sand på ydersiden af stolperne bør være til at rette af på øjemål.

God arbejdslyst :-)

MVH Tommy
Titel: Sv: At lægge terassefliser rundt om træpæle...?
Indlæg af: harbst efter 30, Juni 2010 - 10:31
Til sidt et godt råd.
Uanset hvor meget man stamper eller vibrerer på sand, vil det når det efter næste vinter være faldet sammen, så fliserne ligger ujævnt. 
Hvis man derimod vander sandet så meget, at der kommer til at stå frit vand ovenpå, kan man svumme det sammen, og sandet vil have fundet et endeligt leje, når vandet er sunket ned.
Derefter glattes med en smmule løst sand til afretning.
Titel: Sv: At lægge terassefliser rundt om træpæle...?
Indlæg af: Mads Aggerholm efter 05, Juli 2010 - 13:15
Mange tak for svarene!

Jeg har nu fået lagt terassen med et (i mine øjne) ganske godt resultat. Man kan ikke bruge den til billardbord, men det er rimeligt fladt og i water!

Jeg savede et bræt af og trak det mellem stolperne, det gik helt fint! Et bræt i fuld bredde tog resten, det kørte bare!

I stedet for jernstænger (500 kr!!) brugte jeg de tykkeste af stolperne fra en gammel 3x3 m2 Harald Nyborg havepavillon.