ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Konstruktioner => Emne startet af: HP efter 25, Oktober 2012 - 10:13
-
Armaturet på min håndvask i badeværelset indeholder et par plastkomponenter, som er blankforkromede.
Forsøg på afrensning af kalkbelægninger har nu afsløret, at der under kromen er plastik.
Hvordan kan det lade sig gøre? Plastmaterialet kan vel ikke elektroforkromes? Hvordan gør man så?
Hilsen
-
Forkromning af plast er en dansk opfindelse foretaget af Cand polyt Sejr Christian Nielsen der i i sit firma Senplacro ( Sejrnielsenpladecrom) fandt ud af at man kunne erstatte et atom I ABS plast med et kobberatom og ud fra det lag kunne man fortage yderligere metalbelægninger af denne plast.
Firmaet der var beliggende i Birkerød blev så dygtige at de kunne guldbelægge teflon til satellitformål.
Men fabrikationen er meget energi og løntung. Så andre producenter i lavtlønsområder har taget over
Sejr Christian Nielsen er nu 84 år og har solgt firmaet. Han er en af mine meget nære venner og bor Højbjerg alle 90 i Hillerød og er misundelsesvis i besiddelse af et særdeles godt helbred.
-
Men fabrikationen er meget energi og løntung. Så andre producenter i lavtlønsområder har taget over
Jeg ved godt at Sejr Nielsen var involveret i den slags, men var der ikke andre konkurrerende teknikker?
jeg forstår heller ikke det der med at processen skulle være løntung og egentlig heller ikke energitung. Er det en håndværksmæssig proces?
-
Selv om emnerne var masse producerede (Damixa etc) så skulle de først manuelt hænges på "juletræer" der skulle være udformet således at strømforbindels blev placeret et sted hvor den ikke var synlig, hvorefter disse "juletræer" så automatisk blev flyttet mellem de forskellige bade med syre,kobber og chromopløsninger . Imellem badene skulle emnerne skylles i absolut rent vand som firmaet selv fremstillede. Når processen var færdig skulle emnerne tages af manuelt og pakkes så der ikke kom skader på de forchomede overflader.
Men udover den manuelle udgift var der også miljøhensyn og afgifter at tage højde for. Brugt chomsvovlsyre er ikke noget man ustraffet hælder i kloakken ogligeledes er det med de forskellige cyanider til guldpåføring af teflon (satellitter) de skulle håndtere af medarbejdere i ret dyrt sikkerhedsudstyr........en udgift man ser stort på i andre dele af verdden ;)
-
Selv om emnerne var masse producerede (Damixa etc) så skulle de først manuelt hænges på "juletræer" der skulle være udformet således at strømforbindels blev placeret et sted hvor den ikke var synlig, hvorefter disse "juletræer" så automatisk blev flyttet mellem de forskellige bade med syre,kobber og chromopløsninger . Imellem badene skulle emnerne skylles i absolut rent vand som firmaet selv fremstillede. Når processen var færdig skulle emnerne tages af manuelt og pakkes så der ikke kom skader på de forchomede overflader.
Men udover den manuelle udgift var der også miljøhensyn og afgifter at tage højde for. Brugt chomsvovlsyre er ikke noget man ustraffet hælder i kloakken ogligeledes er det med de forskellige cyanider til guldpåføring af teflon (satellitter) de skulle håndtere af medarbejdere i ret dyrt sikkerhedsudstyr........en udgift man ser stort på i andre dele af verdden ;)
Ja, men de fleste af disse omkostninger er jo resultatet af en typisk småskaladrift, uden automatisering og brug af robotter. Når brødet ikke blev slået større op, kunne det jo skyldes at Sejr Nielsens patenter på området ikke havde så meget "basis"over sig, at de kunne bære nogle tunge investeringer? Jeg ved det ikke med sikkerhed, men det var i hvert fald mit indtryk fra lokalområdet!
-
Nu var det nu ret automatiseret, men der var da også andre grunde til at det ikke fortsatte.....af kommunale, kinesiske og familiemæssige grunde.
-
Jeg har haft fornøjelsen af at besøge Senplacro for knap 25 år siden, hvor vi fik en interessant rundvisning.
For gør-det-selv folket findes der alt hvad hjertet kan begære her: http://www.caswelleurope.co.uk (http://www.caswelleurope.co.uk)
-
Det kan være at forkromning af plast var en genial opfindelse. Men virksomheden Sinplaco var en svinebutik, med flere forureninger på grund af utætte kar og uheldige afløbsforhols.
Til sidst gik foretagenet konkurs og skatteborgerne kom til at betale for oprydningen.
-
Ganske rigtigt Harbst.......Birkerød kommune havde svært ved at at træffe de beslutninger der kunne have gjort at Nielsen ville investere mere i fabrikken og tilsidst blev den solgt og den næste ejer gik konkurs....... Jeg havde de samme problemer i Asicomo (silicone) da dette firma holdt til i nærheden i Birkerød. Acicomo flyttede til Rødby. Kampen mod fløjlsbukser og uldtrøjer er for ulige. ;D
-
Harbst's karateristik af virksomheden har jeg også hørt fra håndværkere der jævnligt kom der.
Det minder mig om et mantra fra en bog fra Polyteknisk Bibliotek om galvaniske processer, dateret ca. 1930.
"Der fremkommer en ubrugelig rest der hældes væk"
"Efter et stykke tids anvendelse er væsken ubrugelig og hældes væk"
I alle opskrifterne indgik diverse cyankaliumforbindelser med krom, nikkel og kobber.
-
Nu er 1930 jo nærmest oldtid i forbindelse med kemisk forurening Ebbe.
Cheminova der som bekendt har Aarhus universitet som hovedaktionær startede i Gladsaxe på Sydmarken i 1938 ( Der nu er et industrikvarter. Gæt hvorfor! )for senere at flytte til Måløv og forurene Harrestrup å, så der i den dag idag ikke må fiskes i den. Da deres virke der, ikke mere var velset flyttede de til Harboøre tange. Resultatet deraf forventes bekendt.
Bemærk Ebbe at Cheminovas historie starter 8 år efter din "Polytekniske Papyrus" ;D
http://da.wikipedia.org/wiki/Cheminova (http://da.wikipedia.org/wiki/Cheminova)
Spekuler på hvorfor Østre Gasværksgrunden stadig ikke er bebygget. Det blev lukket i 1969 !!! Læs historien
http://evp.dk/index.php?page=ostre-gasvark (http://evp.dk/index.php?page=ostre-gasvark)
Helt op til sidst i 1970erne anbefalede man at man skyllede gammel medicin i toilettet hvilket lynettefælesskabet ikke fandt interessant efter deres rensningsalægs oprettelse omkring 1980.
Stort set alle maskinfabrikker, benzinstationer quickrenserier har lignende lig i lasten med at hælde TRI og petrolium direkte på jorden når den var brugt.
De der ikke fik solgt i tide kan idag ikke sælge deres grunde uden de er renset....TRI tænger ret dybt i jorden....Hvilket kondensatorfabrikken Tobias Jensen i Glostrup har måttet sande....de kører på pumperne i bogstaveligste forstand.
Og at påstå at at Senplacro er dårligere eller bedre end andre ,har jeg intet belæg for at bedømme for når jeg var der kunne jeg ikke umiddelbart se problemer.
Jeg kan kun konstatere, at lossepladser finders der rigeligt af....åbenbart tror politikere stadig at nedgravning af affald gør at det forsvinder.....
Jævnfør diskussionen om "atomaffaldet" fra Risø, hvor den kære Astrid Krag erklærer, at det ikke er hendes børn der skal grave det ned.
-
Jeg har set galvaniske anlæg af forskellig art som var ganske godt sikret mod mulige uheld. Nu er det jo heller ikke disse steder at "uheldene" sker.
Men Sinplacro var i en helt anden elendig kategori.
Det er da ret essentielt at man bruger kar som kan holde tæt for de pågældende væsker , og at eventuelt spild ikke kan skylles til den offentlige kloakledning.
-
Vi diskuterer forkromning af plast.
Du har en mening om Senplacro, som viser at du ikke er inde i materien.
Senplacro er uinteressant idag fordi det er lukket og arbejdspladserne eksporteret
Senplacro havde nogle meget store problemer med at få lov til at lave en ny fabrik, netop fordi det der var, ikke var tilfredsstillende for nogen, heller ikke for den daværende ejer.