ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi => Emne startet af: HP efter 09, Juni 2010 - 10:06
-
Forleden læste jeg i en landsdækkende avis et læserbrev med et interessant indhold - forudsat påstanden holder:
--------------
jeg har nu i over en måned hørt om ”verdens største oliekata¬strofe” i Den Mexicansk Golf.
Det er deprimerende at høre på den slags overfladisk journalistik. Enhver ved at det er løgn og latin.
Til dato er der kun spildt ca. 70.000 cbm (1 cbm til 333 kg) eller ca. 56.000 tons råolie i Den Mexicanske Golf.
I 1978 forliste "Amoco Cadiz" ud for Brest, og al last gik i havet. Den var på 227.000 tons. Det er verdens hidtil største olieudslip.
Jeg har senere været i Brest, og man har aldrig haft en så rig flora og fauna som efter udslippet. Det skyldes, at råolie er et natur¬produkt, og de levende mikrober i havvandet er i stand til at om¬danne crude til gødning i løbet of kort tid.
De røde striber i havvandet ses over hele verden og er et sund¬hedstegn, idet de bekræfter, at olien bliver nedbrudt til gødning.
Efter"Amoco Cadiz"-grund¬stødningen var hele befolknin¬ger i Nordeuropa i panik, men intet skete.
Alt gik godt, og man har aldrig fanget så store jomfruhummere som efter forliset.
Så der er ingen grund til at sidde og vride hænder.
--------------
Det lyder for godt til at kunne være sandt! - Er der nogen her, som har en kvalificeret mening om læserbrevsskribentens påstand?
HP
Rolig nu!
-
"Til dato er der kun spildt ca. 70.000 cbm (1 cbm til 333 kg) eller ca. 56.000 tons råolie i Den Mexicanske Golf."
Min første kommentar er at jeg ikke forstår denne udregning. Skulle der stå 800 kg?
Bent.
-
Vedkommende bruger punktum inde i tallene og en mærkelig enhed cbm. Det indikerer at hun også har misforstået en hel del om størrelserne og kan være meget på vildspor.
Er der nogen som ved hvor man får seriøs information om sagen?
-
Fra BPs hjemmeside fremgår det at man lige nu opsamler ca, 10m3 væske i timen fra brønden. Desuden et meget større volumen gas, som flares (afbrændes ).
De 10 m3 har jeg omregnet fra de afsindige enheder , som bruges af oliefolket.
Selv om det opsamlede måske kun er en mindre del af det, der strømmer ud, indikerer det dog noget om størrelsesordenen.
Ud fra det lyder et totalt spild indtil nu på 70000m3 plausibelt.
Omregningen til tons kan man få til hvad som helst, når man ikke angiver hvad slags tons ,der menes. Helt korrekt er der ingen enhed ,som hedder tons.
-
Der er to slags profeter, der kommer frem i pressen: dommedagsprofeter og lykkeprofeter - og ind imellem er der så folk, der forsøger sig med velovervejede forudsigelser, men de bliver sjældent ringet op af journalister, for de kan ikke producere skandaleoverskrifter!
Der har nok været et par dommedagsprofeter i spil i forbindelse med det store olieudslip, men den pågældende læserbrevsskribent må ganske klart regnes til lykkeprofeterne!
Det er korrekt, at der findes olieædende mikroorganismer, og jeg vil ikke afvise, at man efter en vellykket oprydning kan få igangsat en fødekæde, der begynder med olieæderne, går over diverse smådyr og ender i jomfruhummere m.v.
Men der er vi på ingen måde endnu!
I min ungdom var vandløbsforurening et af de store hits i flere fag i gymnasiet (herunder mit hovedfag), og et af de mest grundlæggende fakta var, at forurening til et vist niveau gav et selvrensende vandløb, som ganske vist havde et beskidt stykke, men derpå blev renere og renere. Kom forureningen over en vis grænse, døde nedbryderne, og så blev hele vandløbet fra forureningskilden en stinkende kloak!
Det gælder naturligvis stadig - men de stinkende kloaker er heldigvis blevet sjældnere. Jeg ved ikke, om vi gymnasielærere fra dengang kan bryste os af at have sået tankefrøene hos nutidens miljøadministratorer, så de gør meget for at løse deres opgaver ...
Nå, det var tildels et sidespring, men olieforurening opfører sig på samme måde. Og en af oliens værste virkninger er, at den meget effektivt hindrer iltning af vandet under oliepletten, hvorfor den før eller senere dræber alle de organismer, der skulle have udgjort den nævnte fødekæde.
Så læserbrevskribentens lyserøde billede er helt uaktuelt, så længe olien fortsat strømmer ud!
Med hensyn til mængden stemmer de 56000 tons meget godt med harbsts 70000 m3. Det giver en densitet på 0,8 g/mL, hvilket meget vel kan passe for en ret gasholdig råolie.
Og jo, der er en enhed, der bare hedder "ton" - 1 ton = 1000 kg. Den er godkendt til anvendelse sammen med SI-enheder. At et par lande, der endnu ikke er udviklede nok til at bruge SI (med USA i spidsen), har nogle særlige "tonnes", der er lige så umulige som deres andre enheder, ændrer ikke ved dette.
Noget andet er så, at ikke kun dommedagsprofeter, men også USAs myndigheder, betvivler BPs tal for udslippet, som er anslået endog meget konservativt!
Jeg tør ikke sætte tal på, dels fordi ingen kender de faktiske tal, dels fordi de folk, der måske kunne give de bedste estimater, vist er i færd med at forberede en retssag og derfor er lidt sparsomme med præcise meldinger til offentligheden.
Men min personlige overbevisning er, at udslippet er en del større, end BP påstår.
-
Jeg har gennemset BP hjemmesider om udslippet. Der er megen information at hente om faktiske forhold, som der ingen grund er til at tvivle på. De undgår tal om udslippets størrelse. Det kan være fordi man naturligvis ikke kan måle det og estimater, gemmer man nok til det retslige efterspil.
Derimod fortæller man hvor meget man på det sidste har kunnet fange af udslippet ved brønden. Det har jeg omregnet til ca. 10m3 væske pr time.
De totale 70000m3 stammer ikke fra mig , men er det tal som HP refererer.
Morten der er en anerkendt SI betegnelse ton, det har du ret i.
Men tons er der ikke noget der hedder.
Derudover er der long-ton, short-ton, tonnage-ton , imperial-ton og flere andre slags, som pressen roder godt rundt i. Nogle er massemål og andre er volumenmål. Derfor kan man ikke vide hvad der menes med tons. Kun enheden barrel (tønde ) er mere ubestemt. Der er stor forskel på vintønder, øltønder og olietønder.
-
Meget enig i alle Mortens betragtninger.
Det er jo også interessant at skribenten med sin indstilling til oliens virkning, fremholder det absolut laveste estimat for udslippets størrelse og samtidig skriver "Til dato er der kun spildt ca. [....]" (min fremhævning).
Burde han ikke have skrevet "Til dato er der desværre kun spildt ca. ...." >:(
-
Efter jeg har sundet mig over min undren over at tråde på dette site har det med at munde ud i enten at jagte PERSONen der startede den, eller drukne i en pedantisk diskussion om SI enheder og helst måden de staves på :-[
Hvad med at forfølge bolden...
... har jeg så googlet historien lidt og umiddelbart er episoden rigtig nok.
Udslippet fra Amoco Cadiz var iflg. hvad jeg kan finde på: 1.619.048 tønder hvor en tønde er ca.159L bliver det til 257.000m3 altså ganske voldsomt, også i forhold til den alvorlige situation på BP står overfor hvor 70.000m3 er nævnt men sikkert ingen kender det rigtige tal på.
Jeg mener en skibsladnings størrelse er vel mere kendt end størrelsen på et udslip af den karakter vi ser i den Mexicanske Golf.
Miljø påvirkningen har jeg ikke søgt på....
-
Mit sommerhusinternet udmærker sig ikke ved stor hastighed, så lige nu googler jeg ikke efter alle detaljer.
Men lad mig lige slå fast, at der tilsyneladende er konsensus om, at der er opsamlet 70.000 m3, hvorimod udslippet er langt større.
Sandsynligvis betydeligt mere end en skibsladning.
Hertil kommer så, at alle de gode processer, der kunne nedbryde olien, ikke kan komme i gang før mængden er nået under en tærskelværdi, som jeg ikke kender, men som givetvis ligger langt under den nuværende - og fortsat igangværende - forurening.
Mht. miljøpåvirkninger af store olieudslip, er der en del information at hente ved at google på "Exxon Valdez" - som fortsat giver miljøpåvirkning af Alaskas kyst.
Klimaet betyder meget, og det arktiske miljø er givetvis sartere end den mexikanske golf.
Men jeg har selv oplevet langvarige miljøpåvirkninger i Suez, som jeg besøgte i 1989. Her sås sporene efter seksdageskrigen i 1967 stadig tydeligt, og folkene på den danske arbejdsplads, jeg besøgte, sagde, at det havde været meget værre, da de ankom to år tidligere.
Den positive side var, at der var sket så meget på "kun" to år, men forbedringen havde vel at mærke først taget fart, efter at fredslutningen mellem Egypten og Israel havde tilladt en egentlig oprydning og fjernelse af de værste forureningskilder (et antal vrag med lækkende olietanke). Mine kolleger var dog trods alt kommet 20 år efter den oprindelige forurening ...
-
Nej Morten
Der er ikke konsensus om at der indtil nu er opsamlet 70000m3.
HP nævner at et læserbrev angiver det totale spild til 700003.
Jeg regnede så på det, der var fanget lige ved brønden de sidste par dage , som er langt mindre . Derudfra kunne man estimere at totaludstrømning på 70000m3 kunne være plausuibelt. De svarer til mange gange opsamlingshastigheden ved brønden nu, men beregnet på tiden siden uheldet.
Der er afbrændt en del og meget andet er fanget bag diverse flydespærringer og samlet op på land.
Men hvor stor den samlede udstrømning er og hvor meget der totalt er fjernet er der ingen officielle tal for. BP er også tavs .
-
Der siges at BP ejes af Britiske pensionærer, så BP bør omdøbes fra Brittish Petrol til Brittish Pensionairs.
I fald det for holder sig således så.....stakkels pensionærer. ;D
-
Mener du "pensionister" (= nyder deres otium) eller "pensionærer" (= bor på pension)?
-
Når Bent skriver pensionærer , er det selvfølgelig dem, der bor på pension. Men det er vel skrevet med et glimt i øjet .
For de tungnemme :o
-
BP....British Pollution :D
-
Om emnet: Har nogen en mening om hvorvidt det, der i læserbrevet kaldes "Levende Mikrober", har en reel baggrund?
Findes der i virkelighedens verden små organismer eller bakterier, som er i stand til at omdanne råolie i rimelig store mængder (olie, som stammer direkte fra en oliekilde - og ikke har været i nærheden af et raffinaderi) til stoffer, som er "naturlige" og som ikke skader naturen og dens væsner/organismer? Og som måske endda gavner den natur, som råolien oprindeligt stammer fra.
Det er det spørgsmål, som provokerede min nysgerrighed og som fik mig til at rejse spørgsmålet i dette forum.
Jeg er stadig nysgerrig!
HP
Rolig nu!
-
Hej HP.
Jeg mente egentlig at have svaret på dit spørgsmål allerede første gang, men jeg vil gerne uddybe.
Olieædende mikrober: JA.
"Rimeligt store mængder": Det spørgsmål er forkert formuleret - det er ikke mængder, men koncentrationer, der er afgørende. Så for en massiv olieforurening er svaret nej, men når olien først er begrænset i koncentration, bliver svaret ja.
"Olie som ikke har passeret et raffinaderi": JA.
Jfr. svaret på forrige spørgsmål - råolie har en kompliceret sammensætning, men raffineret olie har langt højere koncentrationer af bestemte stoffer, hvilket hæmmer væksten af de fleste bakterier.
Jeg har ikke researchet forureningen ved Brest, men kan ud fra det kendte ikke afvise læserbrevsskribentens beskrivelse.
Det går derimod galt, når vedkommende sammenligner en begrænset forurening (KUN 1 skibsladning), som der utvivlsomt er ryddet op efter, med et igangværende og for tiden fortsat ukontrolleret udslip.
Og så vil jeg gentage, at olie kan danne en særdeles effektiv overfladehinde på vand og dermed kan tømme endog meget store havområder for ilt, hvorved alle fødekæder ændres drastisk - og ikke til det bedre, set fra menneskers synspunkt.
-
"Olie som ikke har passeret et raffinaderi": JA.
Jfr. svaret på forrige spørgsmål - råolie har en kompliceret sammensætning, men raffineret olie har langt højere koncentrationer af bestemte stoffer, hvilket hæmmer væksten af de fleste bakterier.
Morten, her kan man vist bruge en mere overgribende, nærmest filosofisk forklaring! ;-)
En biologisk population, bakteriel eller anden, som trives bedst med en meget ens "monokultur" som fødegrundlag, er absolut ikke specielt overlevnedsdygtig eller "fit"!
-
Mange tak for de udførlige og lærerige svar - men ...
De olieædende mikrober kan ikke leve i iltfattigt vand - dvs under en dækkende og tæt oliefilm. Det kan jeg forstå. Altså kan større oliemængder ikke nedbrydes / omdannes under disse omstændigheder.
Kan man imidlertid forestille sig, at mikroberne kan eksistere på eller i olielaget og dermed ikke blive kvalt af iltmangel i vandet under oliefilmen? Måske kan mikroberne godt lide (rå)olien i koncentreret form når blot der er ilt til stede?
Når jeg på TV ser oliefilmen fra flyoptagelser synes olieoverfladen at have en varierende grøn farve. Kan den grønne farve tænkes at stamme fra mikroberne (organisk liv), som afgiver farve i forbindelse med omdannelsesprocessen? Olien er jo i sig selv sort at se på.
HP
Rolig nu!
-
Råolie er ikke sort i tyndere lag, men gullig eller grønlig.
Det ved jeg af personlig erfaring.
Derfor tror jeg mere på, at den varierende farve skyldes varierende tykkelse af olielaget.
Jeg er bestemt ikke ekspert i olieædende mikrober, men er dog helt sikker på, at de ikke er anaerobe, for så havde vi slet ingen olie haft!
Endnu mere sikker er jeg på, at de forskellige led i fødekæden, der ligger mellem mikroberne og jomfruhummere, kræver ilt i et vist omfang, hvorfor alle spørgsmål om eventuelle positive langtidsvirkninger må gemmes til vi ved, at der ikke længere er udsivning i større omfang.
Det vil nok sige, at der intet positivt sker før tidligst en gang i efteråret!
-
Siden debatten kørte, har jeg hørt Horisont på P1.
Interesserede kan finde udsendelsen HER (http://www.dr.dk/P1/Horisontpaap1/udsendelser/2010/2010/06/15160142.htm).
De interviewede en offshore-ingeniør, der fortalte om sikkerhedsforanstaltninger ved olieboring til søs, men nok så interessant havbiologen Morten Hjort.
De to var enige om, at et olieudslip groft sagt vil dele sig i tre lige store portioner, hvoraf den ene del fordamper, den anden lægger sig på overfladen, hvor den kan opsamles, og den tredje går til bunds.
Nedbrydning sker kun langsomt, så den sidste portion vil i betydeligt omfang ophobes i fødekæden, fordi olie er fedtopløselig. Vi får altså en ophobning af samme art som den, der for en generation tilbage var ved at udrydde de store rovfugle, der fik for meget DDT i sig. Hvormed naturligvis ikke er sagt, at oliekomponenterne er lige så giftige som DDT, kun at mekanismen er den samme.
Forbløffende nok synes spørgsmålet at være dårligt undersøgt, men Morten Hjort fremhæver, at virkningen af Exxon Valdez-forliset i 1989 er: "I Alaska har man stadig set langtidseffekter på oliesvindet i og med, at mange organismer har lavere vækst og dårlig reproduktion".
Altså en konklusion, der er stik modsat vurderingen i det oprindelige læserbrev om virkningen af olieudslippet ved Brest.
-
Siden debatten kørte, har jeg hørt Horisont på P1.
Interesserede kan finde udsendelsen HER ([url]http://www.dr.dk/P1/Horisontpaap1/udsendelser/2010/2010/06/15160142.htm[/url]).
De interviewede en offshore-ingeniør, der fortalte om sikkerhedsforanstaltninger ved olieboring til søs, men nok så interessant havbiologen Morten Hjort.
De to var enige om, at et olieudslip groft sagt vil dele sig i tre lige store portioner, hvoraf den ene del fordamper, den anden lægger sig på overfladen, hvor den kan opsamles, og den tredje går til bunds.
Nedbrydning sker kun langsomt, så den sidste portion vil i betydeligt omfang ophobes i fødekæden, fordi olie er fedtopløselig. Vi får altså en ophobning af samme art som den, der for en generation tilbage var ved at udrydde de store rovfugle, der fik for meget DDT i sig. Hvormed naturligvis ikke er sagt, at oliekomponenterne er lige så giftige som DDT, kun at mekanismen er den samme.
Forbløffende nok synes spørgsmålet at være dårligt undersøgt, men Morten Hjort fremhæver, at virkningen af Exxon Valdez-forliset i 1989 er: "I Alaska har man stadig set langtidseffekter på oliesvindet i og med, at mange organismer har lavere vækst og dårlig reproduktion".
Altså en konklusion, der er stik modsat vurderingen i det oprindelige læserbrev om virkningen af olieudslippet ved Brest.
Netop, det er sku noget svineri
-
Jeg har netop set et billede af præsident Obama, som(demonstrativt?) bader i Golfen og udtaler, at der ikke er forurening tilbage!
Det er store ord - og er det andet end ønsketænkning? Det var jo alligevel rigtig store mængder råolie, som blev sluppet ud i havet.
Er der mon alligevel realiteter bag påstandene, som den citerede person i det første indlæg i denne tråd kom med for ikke så længe siden?
Har den relativt høje luft- og vandtemperatur mon indflydelse på den påståede proces, som de tilstedeværende mikroorganismer foranlediger?
Er der mon andre mulige forklaringer på den hurtige opløsning / nedbrydning af olieudslippet?
HP
Rolig nu!
-
Som tidligere nævnt bliver forureningen "automatisk" reduceret til ca. 1/3, fordi resten enten fordamper eller synker til bunds.
En pæn del af resten er rent faktisk samlet op i tankskibe undervejs.
Så med en gang strandrensning er jeg ikke i tvivl om, at Floridas badestrande nu er rene.
Det betyder på ingen måde, at miljøvirkningen af oliekatatrofen er overstået - men på den anden side er Obamas "badegimmick" fuldt så kvalificeret som de angreb der har været på ham for ikke at stå og kikke på olien, mens udslippet foregik!
Jeg mener faktisk han har gjort fuldt så meget som man kan forlange af en mand "på præsidentiel afstand".
-
Har den relativt høje luft- og vandtemperatur mon indflydelse på den påståede proces, som de tilstedeværende mikroorganismer foranlediger?
Er der mon andre mulige forklaringer på den hurtige opløsning / nedbrydning af olieudslippet?
HP
Rolig nu!
Den relativt høje temperatur fremmer både fordampning og fx diverse mikroorganismers evner at nedbryde olien, men såvidt jeg har forstået er selve råolietypen også ret let (molekyler med korte kulstofkæder).
-
Hvorfor skal det være så svært at lave forskellige Lukke-Sikkerheds-mekanisme på sådant et rør.
Sådan hvis et svigter så er der en anden mulighed.
Man kan da også utroligt let selv bestemme hvor man ønsker et rør skal knække hvis det endelig er det der skal ske.
Det er da for langt ude, det der er sket.
-
Hvorfor skal det være så svært at lave forskellige Lukke-Sikkerheds-mekanisme på sådant et rør.
Sådan hvis et svigter så er der en anden mulighed.
Man kan da også utroligt let selv bestemme hvor man ønsker et rør skal knække hvis det endelig er det der skal ske.
Det er da for langt ude, det der er sket.
Du skal tænke på at "røret" primært er et hult bor. Usikkerheden består i at man ikke præcist kan forudsige hvornår boret bryder igennem det sidste lag der holder olien/gassen tilbage, og gastrykket i kilden. Beskaffenheden af de lag der ligger umiddelbart over kilden kan også have betydning for mulighederne for at standse en "blowout".
-
Hvorfor skal det være så svært at lave forskellige Lukke-Sikkerheds-mekanisme på sådant et rør.
Sådan hvis et svigter så er der en anden mulighed.
Man kan da også utroligt let selv bestemme hvor man ønsker et rør skal knække hvis det endelig er det der skal ske.
Det er da for langt ude, det der er sket.
Du skal tænke på at "røret" primært er et hult bor. Usikkerheden består i at man ikke præcist kan forudsige hvornår boret bryder igennem det sidste lag der holder olien/gassen tilbage, og gastrykket i kilden. Beskaffenheden af de lag der ligger umiddelbart over kilden kan også have betydning for mulighederne for at standse en "blowout".
Alligevel
Kunne man ikke forestille sig at man kunne skrue den sektion af der er knækket og derefter komme til at skrue noget nyt "et eller andet" på den gevindstykke der er tilbage. - Jeg kan virkelig ikke se hvorfor det teknisk ikke er muligt.
-
En af de ting BP er blevet ikritiseret for, er ikke at bruge en blow-outventil, der er "state of the art", men en ældre og billigere type.
Der sker altså hele tiden en teknisk udvikling, men ingenting er enkelt, når arbejdet skal foregå på 1500 meters dybde!
Heller ikke at skrue en endeprop på et rørgevind, selv om en sådan løsning havde været forberedt.
... det er forresten også præcis derfor det ikke var forsvarligt af BP at nøjes med en standardventil af ældre type!
-
En af de ting BP er blevet ikritiseret for, er ikke at bruge en blow-outventil, der er "state of the art", men en ældre og billigere type.
De ansvarlige burde hænges op i øjenvipperne og tvinges til at blinke.
Der sker altså hele tiden en teknisk udvikling, men ingenting er enkelt, når arbejdet skal foregå på 1500 meters dybde!
Heller ikke at skrue en endeprop på et rørgevind, selv om en sådan løsning havde været forberedt.
... det er forresten også præcis derfor det ikke var forsvarligt af BP at nøjes med en standardventil af ældre type!.
Jo, men alligevel, der ligges jo også gasrør på over 3000 meters dybde med utrolig præcision.
Dersom der stikker et rør op med gevind, så burde det vel være enkelt at lave en eller anden form for "kegle" der præcis "fanger" dette rør, - som så sikre at røret føres præcist mod det stykke der stikker op, - man kunne vel også forestille sig både ind og udvendig gevind, - og i begge tilfælde at gevindet sidder så dybt at man kan sikre sig at røret allerede har rigtige "vinkel" før det møder gevindet , og derfor skrues lige på, til trods for at det sker i på stor dybde. - eller hvad ved jeg, der må da kunne findes 1000 løsninger.
Det kan sku da ikke være så svært.
De ansvarlige ingeniører burde sendes ud til bønderne og skubbe mejertærskere ud a pløret i stedet.
-
Jo, men alligevel, der ligges jo også gasrør på over 3000 meters dybde med utrolig præcision.
Både olieboring og udlægning af gasrør er præcisionsarbejde. Jeg har engang set det fremstillet sådan, at borepræcisionen svarer til, at en tandlæge skulle plombere en tand siddende på 5. sal og med tandlægestol og patient i stueetagen!
Jeg ville betakke mig ...
Men forskellen er, at kilden til de dybtliggende gasrør er kontrolleret, så man let kan lukke af, hvis der sker et uheld.
Det er en igangværende olieboring ikke i samme grad.
Da min hovedfaglighed ligger i kemi, ikke i offshore, vil jeg overlade det til andre at kommentere, om dine løsningsforslag er praktisable.
-
Både olieboring og udlægning af gasrør er præcisionsarbejde. Jeg har engang set det fremstillet sådan, at borepræcisionen svarer til, at en tandlæge skulle plombere en tand siddende på 5. sal og med tandlægestol og patient i stueetagen!
Jeg ville betakke mig ...
Lukningen skal jo ske fra en robot ikke, og ikke direkte styres fra 1500 meters højde.
Men forskellen er, at kilden til de dybtliggende gasrør er kontrolleret, så man let kan lukke af, hvis der sker et uheld. Det er en igangværende olieboring ikke i samme grad.
For det første kan man jo stoppe boringen, når der er storm, og gør det vel også.
Man må vel også rimelig hurtigt kunne forberede sig på det værst tænkelige, før stormen så kommer.
Vi hørte i første omgang på ventiler der ikke fungerede, - sig mig har de købt dem ved en skrothandel eller hvad ?
Skulle et rør alligevel knække, så bør man vel med fjernstyrede ROV kunne lukke ved først at skrue det knækkede rør af og sætte et andet på (for eksempel et kort rør som man så kan lukke med en ventil efter det sidder som det skal.) - dette burde en ROV da kunne klare.
Vi så også da det endelig lykkes at en form for undervands robot bed sig fat på det gamle rør.
Det er ligesom lagt op til at sådan noget skal gentage sig i fremtiden.
Det kan da virkelig ikke passe.
-
Jo, men alligevel, der ligges jo også gasrør på over 3000 meters dybde med utrolig præcision.
Både olieboring og udlægning af gasrør er præcisionsarbejde. Jeg har engang set det fremstillet sådan, at borepræcisionen svarer til, at en tandlæge skulle plombere en tand siddende på 5. sal og med tandlægestol og patient i stueetagen!
Jeg ville betakke mig ...
Men forskellen er, at kilden til de dybtliggende gasrør er kontrolleret, så man let kan lukke af, hvis der sker et uheld.
Det er en igangværende olieboring ikke i samme grad.
Da min hovedfaglighed ligger i kemi, ikke i offshore, vil jeg overlade det til andre at kommentere, om dine løsningsforslag er praktisable.
Ganske fornuftig kommentar, Morten; Man må selvfølgelig ikke tror at en så økonomisk "hot" branche som oliebranchen kan ansætte "bundskrabet" af ingeniører på markedet! ;-)
Jeg var til familieselskab i weekenden, hvor jeg blev briefet lidt af et nærstående familiemedem, som er i branchen, ikke som boretekniker, men i en administrativ funktion. Et par facts:
Boringen foregår i op til 6-7 forskellige tempi med mindre og mindre borediameter, hvor der sikres løbende mod netop blowouts med betoncasings og sikringsmekanismer, som kan lukke røret på et øjeblik, hvis der er indikationer på blowout; der er så tale om en destruktiv lukning, som ikke kan genåbnes, og hvor investeringen i boringen normalt er tabt.
Det mudder, som der tales om, er en række flydende substanser, formentlig opslemninger, med varierende vægtfylder. Som modeforanstaltning ved blowout-risiko, fylder man så boringen med et "mudder" med en så stor vægtfylde, at blowouten ikke bliver til noget.
Det kildne i det her er jo hvordan man moniterer blowout-risikoen; Man kan nemlig ikke bruge det statiske tryk til noget; det er det dynamiske tryk der betyder noget for den hastighed olie og/eller gas kan danne, når der er "fri bane"!