Håndboldmålmænd!

[John Larsson]

(Det er nok "aktuelt", men OK, nu blev det dette forum! ;-))

Jeg har luret på om målmændene, altså sådan generelt set egentlig har optimeret deres taktik! Lad os se på et par ting, som ifølge min mening burde kunne optimeres:

1. Målmandens placering. Her er problemet at de aller fleste målmænd placerer sig for langt ud. Uanset om det drejer sig om straffekast eller almindeligt angrebsspil betyder en målmand "langt ude", at målmandens chancer for at kunne reagere og få afværget kastet, bliver mindre.

2. En placering "langt ude", betyder også at angriberen får en urimelig fordel ved at bolden nemt kan "lobbes" over målmanden.

3. Målmandens arme. Her er det næsten uden undtagelse sådan, at målmanden står og "flagrer" med udstrakte arme. Dét kan muligvis virke skrækindgydende på modstanderens angriber, men med strakte arme forlænges målmandens reaktionstid. En bedre taktik er formentlig at målmanden som udgangspunkt holder sine arme i ca 90 graders vinkel. Dét burde give en kortere reaktionstid.

[B Mønnike]

Der er fire forhold der skal huskes når man skal bedømme en målmand og det er reaktionstid, hans hukommelse for modstandernes skudmønster og hans mulige måder at forvirre modstanderen, så modstanderen skyder hvor han forventer det og endelig hans evne til at starte et kontraangreb.

Reaktionstiden er meget forskellig fra individ til individ. Jeg er forsynet med en af de meget hurtige af slagsen og driller min søn med den. Vi slipper en lineal som den anden skal gribe. Den som får det laveste tal har vundet. Jeg ligger mellem 3 og 5cm og min søn der er 35 år yngre, ligger mellem 4 og 7 hvilket er godt sammenlignet med, at det ikke er normalt at folk kan nå at gribe en 30 cm linial.

På samme måde er målmænd forsynet med reaktionshastigheder der er forskellige og de skrappe af slagsen kender vi alle af navn. Eigil Nielsen,Yashin, Peter Smeichel,Kaspar Hvid, Leganger......
Deres måde at forvirre modstanderne bliver af diverse målmandstrænere forlangt efterlignet, med varierende succes.

[Morten Jødal]

Min YDERST beskedne håndboldkarriere var som målmand (jeg har aldrig kunnet løbe, men har hurtig reaktionstid).
Jeg kan ikke komme med en færdig opskrift på fornuftig målmandsadfærd, men kan tilføje:

1. En målmand, der står langt fremme, giver angriberen en mindre vinkel at skyde på. Et hurtigt skud mod et målhjørne er det meget svært at nå ud til, hvis man står langt tilbage. Selv om reaktionstiden er kort, skal den tillægges en tid til at få kroppen i bevægelse og flyttet en meter.
Dertil kommer: Står målmanden lidt fremme, er det nok at kunne nå bolden med en fingerspids for at give den tilstrækkelig afdrift til at den rammer ved siden af målet. Inde i målet skal bolden stoppes eller drejes mindst 90° før det hjælper.

2. Et lob er i sagens natur et ret langsomt skud (et hurtigt skud opad bliver altid et "overskud"). D.v.s. den dygtige målmand får en længere tid til at træde lidt tilbage og/eller hoppe efter bolden.

Dertil kommer de psykologiske faktorer, som Bjarke er inde på.
Jeg mener derfor de dygtige målmænds placering er optimeret efter utallige tests under træningskampe og ikke kan angribes ud fra overordnede teoretiske argumenter

[John Larsson]

Jeg mener derfor de dygtige målmænds placering er optimeret efter utallige tests under træningskampe og ikke kan angribes ud fra overordnede teoretiske argumenter

Det er jo ret nemt konstateret ved at se på "nitterne", de fejlslåede redninger! Der er princippet tre forskellige taktikker, som angriberen vælger:

1. Man skyder mod målet på en måde hvor bolden typiisk rammer målet tæt på stolper/overligger, mindre end 30-40 cm fra. Disse skud udfordrer målmandens muligheder for at redde ved at flytte ekstremiteterne sådan at man redder ved hænder og fødder.

2. Man skyder "igennem" målmanden, som under pkt. 1 et hårdt direkte skud tæt på målmandens hoved eller krop eller ved at "bande" mod gulvet, ofte mellem målmandens ben.

3. Man "lobber" bolden i en bue over målmanden, sådan at han/hun ikke når at først bakke og derefter hoppe efter bolden.

Hvis målmandens "nittere" hovedsagligt sker i følge pkt. 2 og pkt. 3, er det en ret tydelig indikation på at målmanden står tæt på angriberen, når skuddet falder. Hvis nitterene næsten udelukkende skyldes pkt. 1, står målmanden nok for tæt på målet. Grunden til at jeg tager spørgsmålet op her, er netop det modsatte af hvad Morten tror er tilfældet, at alt er optimeret af alle trænere og at intet kan forbedres! Stort set alle målmænd overdriver det med at stå langt fremme. Det tydeligste eksempel, som jeg har set, er nok hende Mortensen (hende den ret smukke! ;-))! Hun er dygtig, men det hun ikke redder, skyldes næsten udelukkende pkt. 2 og pkt. 3. Med hendes højde og længde på ekstremiteterne, burde hun nok forholdes at stå næsten 1 m tættere på målet!

[B Mønnike]

Man får det røde kort omgående, hvis man skyder efter målmandens hoved i håndbold.

[John Larsson]

Man får det røde kort omgående, hvis man skyder efter målmandens hoved i håndbold.

Det ved jeg godt; jeg skrev også "tæt på", hvilket er helt OK!

[Kusco]

Man får det røde kort omgående, hvis man skyder efter målmandens hoved i håndbold.

Hvordan kan man afgøre det ?

Jeg er meget lidt interesseret i bold, men har dog bemærket ved håndbold at så længe bolden er i spil bevæger den sig i netop hovedhøjde.

[B Mønnike]

Målmænd kan selvfølgeligt godt "gå ind i bolden" men målmanden står normalt midt i målet og bolde der sendes af sted i i hovedhøjde i midten af målet og som rammer målmanden i ansigtet, medfører rødt kort......fordi hvis det var tilladt at skyde efter målmandens hoved, kunne man efter to tre skud, have ukamdygtiggjort en dygtig målmand.
Dommerne afgør om skuddet var forsætligt. Ved straffeskud er det let at afgøre.

[Kusco]

Ok Mønnike jeg er absolut blank på sports området.

MEN hvordan kan gøre en målmand ukampdygtig med en bold kastet med hånd. Når målmanden (og alle andre spillere) rask væk i fodbold nikker til en bold sparket, med en kraft jeg klart vil vurdere betragtelig højere end end en håndkastet bold.

Er håndbold bolden tungere ?

[B Mønnike]

Der er forskel på at ramme en bold med panden kontra næsen. Dernæst en håndbolden mindre og gør ikke så meget luftmodstand og den korte afstand gør at den rent faktisk har en højere hastighed end de fodbolde man normalt nikker til. 

Men det er også korrekt at der er skud med fodbolde der har meget store hastigheder, og rammer de en person i ansigtet, så går der givet også et stykke tid før end personen spiller fodbold igen.

Men det er ikke muligt at skyde ligeså præcist mod et ansigt i fodbold som det er i håndbold.

[John Larsson]

Bjarke, Kusco's argumenter er jo rigtige nok; inertien er jo en funktion af både hastighed og masse, så mon ikke Beckhams benmuskler kan yde en hel del mere end håndboldsangriberens!

[John Larsson]

Målmænd kan selvfølgeligt godt "gå ind i bolden" men målmanden står normalt midt i målet og bolde der sendes af sted i i hovedhøjde i midten af målet og som rammer målmanden i ansigtet, medfører rødt kort......fordi hvis det var tilladt at skyde efter målmandens hoved, kunne man efter to tre skud, have ukampdygtiggjort en dygtig målmand.
Dommerne afgør om skuddet var forsætligt. Ved straffeskud er det let at afgøre.

Den menneske fysik gør at der er to tydelige "huller" i håndboldsmålmandens dækning. Det ene er ved siden af hovedet, ikke nødvendigvis tæt på hovedet, men over overarmen! Det andet  er mellem benene; man kan sprede benene lynhurtigt, men det tager væsentlig længere tid at samle dem (ja ja, jeg snakker stadig om håndbold! ;-))! Dette prøver selvfølgelig kloge håndboldsmålmænd at kompensere for, men ikke altid optimalt. Fx er det ret almindeligt at målmændene står med så opstrakte arme at angriberen nemt finder et godt "hul" under armene, ofte meget tæt på kroppen!

Angsten for at blive udvist ved skud ved siden af hovedet, hvor målmanden "går ind i" bolden, får rigtig nok mange angribere til at fravælge dette "hul"! Dommerne er nemlig ret tilbøjelige til at give angriberen skylden, selv hvor den er målmandens i disse situationer!

[B Mønnike]

 Det er såleds at de fleste bolde der nikkes til er hjørnespark hvor bolden har mistet ret så meget af hastighed over de 45 meter den skal tilbagelægge.

Der er ingen tvivl om, at bliver som jeg før har skrevet, ramt af en fodbold skudt fra tre meters afstand af så.......gør det av!

[John Larsson]

Det er såleds at de fleste bolde der nikkes til er hjørnespark hvor bolden har mistet ret så meget af hastighed over de 45 meter den skal tilbagelægge.

Der er ingen tvivl om, at bliver som jeg før har skrevet, ramt af en fodbold skudt fra tre meters afstand af så.......gør det av!

Er det fodbold du taler om med de 45 m? I så fald, har du set hvor langt fra "muren" står ved en frispark, rettere "burde stå"? ;-)

Jo Bjarke, det er godt nok lidt mere end 3 m, men hvordan tror du det er med inertien sammenlignet med et straffekast i håndbold? I håndbold er det jo i øvrigt målmandens eget valg, hvor langt han vil stå fra kasteren?

Indrømmet, der er en forskel sammenlignet med håndbold. Mændene i fodboldmuren har en anelse mere tid at reagere på, sådan at de som regel kan undgå at få fodbolden direkte på "trynen". Så er der jo også den forskel at selv David Beckham dårligt kan "sigte" på et bestemt hoved, uanset om det er i "muren" eller sidder på målmanden ved straffespark.

[John Larsson]

Dertil kommer: Står målmanden lidt fremme, er det nok at kunne nå bolden med en fingerspids for at give den tilstrækkelig afdrift til at den rammer ved siden af målet. Inde i målet skal bolden stoppes eller drejes mindst 90° før det hjælper.

2. Et lob er i sagens natur et ret langsomt skud (et hurtigt skud opad bliver altid et "overskud"). D.v.s. den dygtige målmand får en længere tid til at træde lidt tilbage og/eller hoppe efter bolden.

Dertil kommer de psykologiske faktorer, som Bjarke er inde på.
Jeg mener derfor de dygtige målmænds placering er optimeret efter utallige tests under træningskampe og ikke kan angribes ud fra overordnede teoretiske argumenter

Gudskelov er den norske landsholdstræner vist ret enig med dig, Morten!