ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Alt det andet, diverse => Emne startet af: Mads Aggerholm efter 24, Marts 2011 - 17:38

Titel: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: Mads Aggerholm efter 24, Marts 2011 - 17:38
I forlængelse af tidligere tråd om oprydning i min fars gemmer, er der nu dukket en HP 15C regnemaskine op - inklusiv to manualer + en vejledning i programmering.
Den har jeg tidligere hørt ingeniører udtale sig meget positivt om, så hvis der er nogen som står med et pengebeløb som de alligevel ikke ved hvad de skal bruge til, kan vi gøre en byttehandel. Ellers ryger den på eBay.

Samtidig er der også en Roland Plotter DXY-1300. Den er med tilslutning til parallelport (Gammel, men ikke brugt de sidste 15 år) inklusiv manual og diverse "tusser" med farve (virker endnu, har prøvet) og nogle ubrugte tuschpenne i ubrudt, original emballage.
Den ved jeg ikke om er noget værd, men hvis nogen gerne vil købe den, alternativt have den forærende så værsågod. Hellere forære den til nogen der kan bruge den frem for at køre den op på pladsen.

Et par regnestokke er også dukket op. Disse er vel efterhånden at betragte som et kuriosum, da de vel er blevet erstattet af elektroniske hjælpemidler for længe siden.
Som med plotteren: Hellere forære den til nogen der kan bruge den frem for at smide dem ud.

Venlig hilsen
Mads Aggerholm
Titel: Sv: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: John Larsson efter 24, Marts 2011 - 21:36
Det er muligt at der stadig findes nørder som ikke kan undvære en tidlig lommeregner, men er det så ikke mere "go" i gamle modeller fra Texas Instruments?

Glem alt om at nogen kan finde på at bruge gamle plottere til noget seriøst. Dels blev de for mange år siden udkonkurreret af printere, men behovet for at dokumentere konstruktioner på papir er egentlig noget der hænger sammen med 2-D. I dag er det 3-D der råder og man forstår dem via skærmkommunikation, hvor man kan vride og vende!

Regnestokke kan man heller ikke bruge til noget seriøst, men jeg synes dog stadig at de kan tjene et vist pædagogisk formål ved at få unge mennesker til at forstå logaritmer!
Titel: Sv: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: Kobbernagel efter 25, Marts 2011 - 09:45
Ville altid foretrække en HP 15C frem for hvilken som helst Texas! Er desværre kommet til at låne min elskede HP ud til en der ikke mere er i min omgangskreds - ser den nok aldrig igen.

Har desværre ikke så meget anvendelse for en lommeregner at jeg synes jeg kan forsvare at købe Mads' HP.. :-\

Jakob
Titel: Sv: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: Bent Andersen efter 25, Marts 2011 - 14:45
Min HP 15C købte jeg i midten ef 80erne. Jeg bruger den stadig næsten hver dag, genial maskine.
I øvrigt kører den stadig på sit andet sæt knapceller, det kan man kalde low-power design.
De går for gode penge på eBay, sidst jeg checkede omkring 200 $

MvH,

Bent.
Titel: Sv: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: Kusco efter 26, Marts 2011 - 10:38
HP 15C er bestemt blevet "kult".
Har aldrig selv ejet en, men har en HP 42S. Den har bare en lidt iriterende tendens til at æde batterier. Et sæt af 3 stk "coincells" holder max. 12mdr.

Jeg er selv klar tilhænger af "Reverse Polish Notation".

http://hp15c.org/hp15c.php (http://hp15c.org/hp15c.php)
Titel: Sv: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: John Larsson efter 26, Marts 2011 - 11:21
HP 15C er bestemt blevet "kult".

Der var for en 6-7 år siden en portrætudsendelse i TV af Eric Rylberg; det var mens han var direktør for ISS. Det var en ret lang udsendelse, men halvdelen af udsendelsen handlede om hans omfattende jagt på en en anden "gammel" lommeregner; hans forrige var i stykker! Mon ikke det var en HP'er?

Det mest "kulte" jeg nok har stået for i den retning, var at jeg i de første fem år efter min ingeniøreksamen altid havde en Faber-Castell regnestok i halvformat (skalalængde 12,5 cm svjh!) i inderlommen. Det var egentlig ret meningsløst, fordi man efter en tids brug af en regnestok får en vis evne til at bruge den "virtuelt", altså ved at "se" hvordan man indstiller skyderen, uden at gøre det. Man gik vel glip af det tredje ciffer på den måde, men det er jo i mange tilfælde ikke så vigtig!
Titel: Sv: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: DrGerryD efter 07, September 2011 - 12:51
Hej Mads

Har du stadigvæk den Roland plotter ? Har udtænkte et eksperiment hvor jeg godt kunne brug sådan en.

Hiklsen
Gerry
Titel: Sv: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: B Mønnike efter 07, September 2011 - 15:20
Hvad mærke er regne stokkene?

Aristo
Diva
SUN HEMMI MADE IN OCCUPIED JAPAN

Det sidste mærke er et samler objekt!
Titel: Sv: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: Mads Aggerholm efter 07, September 2011 - 19:48
Citér
Har du stadigvæk den Roland plotter ? Har udtænkte et eksperiment hvor jeg godt kunne brug sådan en.

Beklager! Den blev kørt op på pladsen!

Citér
Hvad mærke er regne stokkene?

Det ved jeg til gengæld ikke. Det må jeg lige finde ud af.
Titel: Sv: Hewlett Packard 15C regnemaskine og Roland Plotter
Indlæg af: DrGerryD efter 07, September 2011 - 20:03
Hej Mads

Syndt men forventet. Tak for svaret.