ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Alt det andet, diverse => Emne startet af: Dransfeldt efter 10, Marts 2011 - 11:52
-
Jeg har på et tidspunkt arvet en Meetler K4T elektronvægt fra omkring 1960. Da den fylder og står i vejen (syntes min kone ;) ) skal jeg af med den.
Er der nogen der ved om sådan en har (historisk) interesse for nogen eller det bare er gammelt jern?
Han jeg har arvet den af (en selvstændig biokemiker) mente at det var en af de første transportable elektroniske laboratorier vægte i DK.
Mvh
Ole M D
-
El museet el.lign. (?)
-
Mettler vægtenefindes stadig i betydeligt antal og er for tiden på auktion flere steder.
Hvis den er i god stand kan den vel stadig bruges af folk som er interesseret i præcisonsvejning.
Så vidt jeg ved er den ikke elektronisk. Der er ikke vejeceller med strain gage, men vægtarm og lodder. Den har en lampe, og skal have eltilslutning for at kunne aflæses.
-
Jeg kender ikke den præcise type, men vil ud fra årstallet også tro den er mekanisk med lodder, der kan løftes af og på vægtstangen og med en drejeknap, der via en lysstråle, som reflekteres af et justerbart spejl, kan få de sidste cifre til at passe.
Imod den antagelse taler, at du udtrykkeligt angiver den som transportabel. Det var vægtene med lodder kun i begrænset omfang.
Og så igen: Ifølge Mettlers egen side (http://dk.mt.com/dk/da/home/site_content/aboutus/history.html) blev den første fuldelektroniske vægt først præsenteret i 1973.
Mettlervægtene er forøvrigt praktisk taget uopslidelige, og det vil være virkeligt synd at kassere den!
Hvad er den angivne præcision?
-
Imod den antagelse taler, at du udtrykkeligt angiver den som transportabel.
I princippet er alting vel transportabelt.
Jeg har set en udsendelse hvor nogle (selvfølgelig Amerikanere) flytter gamle fredede murede bygninger. Ting der i min verden ikke er transportable.
Jeg undrer mig mere over betegnelsen "elektronvægt".
Hvordan komme elektronerne ind i billedet ?
-
Det sker antageligt når man tænder lampen Kusko ;D
Mettlervægtene er som Morten skriver nærmest uopslidelige og den måde som vægtskålen er ophængt på anvendes utroligt mange steder og alle apparatingeniører lærer den at kende i studiet.
Sæt den til salg på nettet ;)
-
Jeg har været involveret i flytning af et laboratorium med en Mettlervægt (nøjagtighed 0,1 mg), som havde stået på stedet i mange år og derfor forlængst var befriet for alle transportsikringer.
Det fik lodderne, som var omhyggeligt placeret, til at rasle rundt inden i vægten, så de (cirkulære) lodder efter flytningen måtte genplaceres med pincet (for ikke at ændre deres masse med fingeraftryk). Det lykkedes, og den var indtil jeg forlod stedet kompatibel med nyere vægte.
Mettlervægtens oprindelige princip er udtænkt af et mekanisk geni!
De nyere vægte, sm er baseret på strain gauges, adskiller sig ikke fra konkurrenternes produkter undtagen ved en højere pris og et lidt lækrere design (omtrent som B&O TV adskiller sig fra Sony m. fl.)
-
Den pågældende type har maksimal vejning på 4 kg og en +-0,5 g nøjagtighed. Den hører ikke hjemme i det typiske kemiske analyselaboratorium.
-
weights were determined on a Mettler K4T direct reading, single pan, integral tare balance and recorded to the nearest 0.1 gram. ...
-
Mht. transporttabelheden er den i en slags kuffert, men det kunne godt se ud som om der har være nogle lodder i bundpladen.
Det kunne tale for at Mortens beskrivelse passer meget godt, med vægstang mm (jeg har ikke undersøgt den så nøje).
Jeg kan så se at de er til salg på e-bay for 20-40 $ i det der beskrives som perfekt stand, så det kan vist godt være den er tæt på værdiløs hvis lodderne mangler.
Mvh
Ole M D
-
Jeg googlede på Mettler K4T scale og fik indtryk af et ret livligt marked for brugte vægte - herunder to netauktioner over netop denne type, begge lukkede, men med billeder. Den ene oplyste en endelig pris på 19 AU$ (ca. 90 kr.) - og sælgeren havde betinget sig kun at levere den i New South Wales.
Vægten er tydeligt i familie med de laboratorievægte, jeg har set, hvilket antyder, at eventuelle lodder sidder inde i kabinettet og ikke i udskæringer i bunden.
Nøjagtigheden er angivet som 1 g, med aflæsningsmulighed ned til 0,5 g, og maksimal belastning 4 kg.
Hvad med at sætte den op i dit køkken?
Den er givetvis bedre end hjemmets nuværende husholdningsvægt!!! ;)
Idet jeg går ud fra, at den - trods din tvivl - er i orden. Men den er altså ikke mange penge værd.
P.S. Jeg har selv måttet finde et skjult hjørne til min noget nyere Mettlervægt, hvis display har 7-segment-tal og 10 mg aflæsningsnøjagtighed. Min sidste arbejdsplads kasserede den, selv om der kun var et enkelt segment i et enkelt ciffer, som var i stykker! men reparationsprisen ville overstige prisen for en ny vægt - og sjovt nok mente min kone også, at den fyldte for meget, da jeg kom hjem med den.
Kvinder! ::)
-
Eva kom efter manden....og det har hun været lige siden ;D
-
Hvis den har været rystet rundt og lodder mangler er den totalt værdiløs.
De færreste køkkener egner sig til den sådan en vægt, hvis den var i orden. Den skal stå på et absolut fast underlag. Meget mere stabilt end et bord i et køkken.
-
Hvis den har været rystet rundt og lodder mangler er den totalt værdiløs.
Det er vi enige om, men jeg holder mig her til Dransfeldts oplysning om kufferten. De egentlige lodder vil - hvis min opfattelse af familieskabet med andre vægtserier er rigtigt - befinde sig inden i kabinettet og må på en "semitransportabel" vægt være sikret med en bøjle eller lignende, som begrænser deres bevægelse, så de ikke kan rystes helt løs (mine modsatte erfaringer var jo med en decideret laboratorievægt).
Jeg har senere gjort erfaringer med en anden vægt, hvortil der hørte et kalibreringslod, som imidlertid var helt unødvendigt i daglig drift. Det kan være et sådant, der er udskæring til.
De færreste køkkener egner sig til den sådan en vægt, hvis den var i orden. Den skal stå på et absolut fast underlag. Meget mere stabilt end et bord i et køkken.
En vægt med nøjagtighed 1 g kan sagtens stå på et køkkenbord, og udformningen af den konkrete model egner sig til det.
Noget andet er så, at "den klodsede kasse" givetvis har en lav WAF ;)
-
Du har vel ligesom jeg prøvet at google omkring efter oplysninger om vægten. Der fandt jeg et krav om absolut stabilt undelag.
-
Den slags vægte kan altså ikke bruges i JJappannn
-
Den slags vægte kan altså ikke bruges i JJappannn
Det er vel ikke værre end at stille et A-kraftværk op derovre ;)
-
Den slags vægte kan altså ikke bruges i JJappannn
Det er vel ikke værre end at stille et A-kraftværk op derovre ;)
Jeg tror såmænd der er større chance for, at en Mettlervægt end et Akraftværk fungerer efter jordskælv og tsunami! ???
Du har vel ligesom jeg prøvet at google omkring efter oplysninger om vægten. Der fandt jeg et krav om absolut stabilt undelag.
Det er Mettlers standardkrav, men jeg har erfaring med at bruge deres vægte på
1. et vejebord dyrt indkøbt til formålet
2. et laboratoriebord med en marmorplade eller betonflise lagt ovenpå
3. et faststående laboratoriebord med ca. 25 mm træplade
Vægten opfører sig "fornuftigt" i alle disse situationer, og når præcisionen ikke overstiger 0,1 g, også reproducerbart. Dog forudsat man ikke ligefrem sætter sig på bordet ved siden af (mine erfaringer kommer jo mest fra skolelaboratorier, så den situation har jeg også oplevet!). Til orientering brugte vi i fysiklaboratorierne Mettlervægte med angiven præcision 0,1g og 1g, i kemi var det mellem 0,01g og 0,0001g.
For de ældre mekaniske typer var det mest afgørende for reproducerbarheden, at man huskede at justere stilleskruerne, indtil libellen viste absolut vandret stilling. Glemte man dette (og det var elever slemme til), kunne man få afvigelser helt op til 0,2g! :o
På de nyere elektoniske typer er denne justering erstattet af tryk på en knap, hvorpå vejecellerne justeres automatisk.
Og da jeg nu er i gang, lige et par ord om det transportable:
Opbygningen af en Mettlervægt er stærkt beslægtet med en gammeldags bismer eller decimalvægt. Der er masser af afvigelser, men det afgørende er, at der er 1 vægtskål og en vægtstang med meget begrænset bevægelse op og ned - få mm.
Ved hjælp af en drejeknap placeres 1-3 lodder trinvis på vægtstangen (-stængerne). D.v.s. lodderne løftes en smule og lægges ned på vægtstangen igen. I de fineste laboratorievægte er der et sæt ringformede lodder, som enten ligger på vægtstangen eller er løftet fri af den med gafler. De kan ryste af, de grovere lodder kan ikke helt forlade vægtstangen.
Ved vejning belaster man vægtskålen og drejer på de(n) trindelte knap(per), den groveste først, indtil vægtstangen kan bevæge sig frit. Det er lettere end det lyder, for når man lægger et trin for meget på, flytter vægtskålen sig fra bund til top med et lydeligt bump.
Endelig justeres de sidste to cifre ved at dreje på en trinløs knap, der flytter et spejlarrangement, indtil stregen i lysfeltet står rigtigt, og her aflæses cifrene.
Som allerede nævnt i mit første indlæg kender jeg ikke den specifikke type, og skønt jeg nu i mellemtiden har set et billede af den, kan der være små afvigelser. Men jeg vil ikke tro det er muligt direkte at miste lodder uden at skille vægten ad. Så mit bedste gæt er, at den virker fint, hvis pæren ellers er i orden.
Men den er stor og klodset ...
-
Jeg har lige lagt et par billeder på.
(http://www.dransfeldt.dk/Ingenioerdebat/1.JPG) (http://www.dransfeldt.dk/Ingenioerdebat/2.JPG) (http://www.dransfeldt.dk/Ingenioerdebat/3.JPG)
Det er udskæringerne i bunde af kassen der får mig til at tro at der mangler noget for at den er komplet.
(http://www.dransfeldt.dk/Ingenioerdebat/4.JPG)
Desuden kan jeg ikke lige regne ud hvad skiven i bunden er til, den passer ikke lige umiddelbar på vægtskålen, og den vejer 2 kg.
Når man trykker på vægtskålen virker det som om der er noget der bevæger sig, så det kan godt passe med bismarvægt princippet.
Mvh
Ole M D
-
Mine bedste gæt:
Kassen er en universalkasse, der passer til en stribe forskellige vægte.
Skiven i bunden kunne være den, der gør vægten "transportabel", da det jo tydeligt fremgår, at den kan stå på bundstykket af kassen under brug. Så simpelthen en "anti-ryste-masse".
Men hvorfor prøver du ikke simpelthen at tænde vægten?
Det eneste du tænder for, er en lille glødepære, alt resten er mekanisk, så risikoen for et sammenbrud er minimal.
Og så kan du jo hurtigt se, hvad fx 2 kg sukker vejer! Hvis det er i nærheden af 2 kg, virker vægten nok. I den anden ende kan du prøve med et stykke A4-papir. Standardpapir er 80 g/m2, så et A4 skal veje 5 g
-
Jeg har haft strøm på men pæren er gået, men nu jeg har konstateret det ikke er en sjældenhed, kan det være jeg have kikket inden i ;-)
Mvh
Ole M D
-
Den omtalte uplacerlige 2kg's skive.
..kunne det ikke tænkes at være et lod som man kan montere et sted og derved opnå et andet måle område ?
...sikkert på bekostning af opløsning og af samme grund er "demonterbar".
-
Jeg har haft strøm på men pæren er gået
Alle de Mettlervægte jeg har haft fat i, har haft pæren placeret så den let kan skiftes uden at skille vægten helt ad.
Hvis du får pæren ud og konstaterer, at typen er udgået, kan du roligt degradere resten af vægten til legetøj! :)
-
https://www.interlight.biz/light-bulb/90643 (https://www.interlight.biz/light-bulb/90643)
For Mettler model K
Watts: 9.10W
Volts: 6.50V
Amps: 1.40A
Base: BA15S SINGLE CONTACT BAYONET 15MM DIAMETER
Length: 2.00 Inches ---- 50.8 Millimeters
Life: 500
Bulb Shape: S
Bulb Finish: BLACK W/CLEAR WINDOW
(https://www.interlight.biz/itemimages/90643.jpg)
-
Fra waagen-forum.de - ja der findes et forum om vægte ;D
http://www.waagen-forum.de/forum/threads/45-Mettler-P1200-Was-f%C3%BCr-eine-Gl%C3%BChbirne (http://www.waagen-forum.de/forum/threads/45-Mettler-P1200-Was-f%C3%BCr-eine-Gl%C3%BChbirne)
Nachtrag: Die Glühlampen haben die Mettler-Toledo-Nummer 00011698. Meine neu bestellten haben auch wirklich den Aufdruck "6 V - 1,4 A - Made in Switzerland", einige ältere Exemplare haben 6,5 V, aber das ist ja auch kein so dramatischer Unterschied...
-
Hvis du får pæren ud og konstaterer, at typen er udgået, kan du roligt degradere resten af vægten til legetøj! :)
Med de meget små pærer og LEDs, man kan få nu om dage, kan man tit lodde noget brugbart sammen på "standerne" i den oprindelige pære. Hvis fatningen altså er meget speciel!
-
Det ligner meget en bajonetfatning ,som bruges til positionslys i en del biler/ motorcykler . spænding og effekt passer godt med en folkevogn fra den tid. Så skal påren bare males.