ingeniørdebat.dk

Nu er hashrøg er underlig størrelse, for koncentrationen af det aktive stof THC varierer alt efter hvor meget hash man har blandet i den alm. tobak, samt styrken er den hash man bruger. Men ikke desto mindre har man lavet studier over det. På dette link findes en hel tabel:

http://en.wikipedia.org/wiki/Tetrahydrocannabinol

For håndkøbsmedicin a la panodil (paracetamol), ja så er LD50: Oral, mus: LD50 = 338 mg/kg; Oral, rotte: LD50 = 1944 mg/kg. Bemærk at rotten er meget mere sejlivet end musen. Tallet skal læses 338 mg stof pr. kg mus.

Af gode grunde har man ikke værdier for mennesker, men for paracetamols vedkommende har man efterhånden fået et godt kendskab pga de mange selvmord og selvmordsforsøg. Der regner man med at LD50 ligger i området 100-150 mg/kg. Svarende til en voksen mand på ca. 80 kg skal indtage ca. 20-24 tabletter på en gang.

Grunden til at man kan risikere at blive blind ved indtagelse af en ikke-dødelig mængde methanol skyldes at et af dets nedbrydningsprodukter er myresyre som er ca. 10 gange stærkere syre end eddikesyre (som er et nedbrydningsprodukt af ethanol). Myresyren er tilstrækkelig stærk nok til at de fine små blodkar i nethinden ødelægges irreversibelt. Sker det så mister nethinden den vigtige blodforsyning og vævet dør.  

Jeg ringede for nogen tid siden og spurgte mit eget kraftvarmeværk om det samme. De svarede at de brugte returvandet til køling af motorene, og hvis returvandet var for varmt, så kunne motorene ikke afkøles tilstrækkeligt.

Jeg vil give Morten fuldstændig ret i at man ikke kan komme uden om kemien når man taler om batterier/elektrokemiske celler/ brændselsceller osv.

Det kan jo også være fordi jeg selv er kemiker, men det ændrer jo ikke noget ved det faktum at hvis man ikke kender de kemiske processer der ligger til grund, så er det svært at forklare hvorfor tingene virker som de nu en gang gør. Eller at man ikke kan videreudvikle tingene hvis man ikke fatter hvad der sker.

Harbst, det kan godt være at det lille nedsænket to-tal virker ligegyldigt på dig, men det er nu engang meget vigtigt. For sjusker man her, så kan man overhovedet ikke hitte rede i hvad der bliver talt om. Så hvis man taler om kemi og gerne vil tages alvorligt så er man nødt til at tale kemikerens sprog for ellers bliver man ikke taget alvorligt.

F.eks. CO og CO₂  , det er to meget forskellige stoffer (gasser), men den ene er ekstremt giftig (CO) mens den anden er vores kendte drivhusgas CO₂. Jeg er da glad for at det er CO2 som bilerne udleder og ikke CO (med mindre det er en gammel bil).

Harbst, du harcelerer jo også ganske voldsomt når folk fedter rundt i begreber som spænding og strøm, kW og kWh osv. Men for en menigmand på gaden kan jo bruge fuldstændig samme argument, nemlig at det er ligegyldigt.

Ja måske var jeg lidt for hurtigt med at aflive den afdøde Bohr og hans atommodel

Men indenfor kemiens verden (som er den jeg befinder mig i), er den forlængst død, simpelthen fordi den er meget mangelfuld. Men du har uden tvivl ret i at den kan bruges til at forklare de simple elektroniske overgange i atomer på gymnasieniveau.

Begynder man at studere de elektroniske overgange lidt nøjere, vil man se at Bohrs model ikke kan forklare finstrukturerne (som bl.a "beviser" eksistensen af det magnetiske kvantetal) ej heller hvorfor nogle overgange er tilladte og andre er forbudte.

Som tidligere nævnt, så kan Lanthanid kontraktionen og "inert pair effekten" kun forklares ved at tage relativitisk fysik med i den kvantemekaniske "behandling".

I mere anvanceret uorganisk kemi har det været kendt i årtier at f-elektronerne i de tunge atomer opfører anderledes, og man har derved først kunne forklare diverse fænomener ved at antage at f-elektronerne har en meget højere hastighed end de elektroner som er tættere på kernen, og her er det så at man er nødt til at regne relativistisk på det.

Definitionen på et metal (set med en kemikers øjne):

1) Et stof som kan lede elektricitet
2) god varmeleder
3) har metalglans
4) Er mindre elektronegativt end ikkemetallerne, dvs. metaller kun laver postive ioner (kationer)

Ser man med en fysikers øjne, kommer der sikkert andre ting med ind.


Der er sådan set ikke noget i vejen med den klassiske opdeling:

"Normalt vil metaloxider ved opløsning i vand give basisk reaktion, og ikkemetallernes oxider vil give sur reaktion. "

Men der findes så nogle metaller i overgangsperioderne som er specielle, da de kan antage mange forskellige oxidationstrin, dvs. de er strippet for en og op til otte elektroner. Når det samme metalatom får fjernet 3 eller 6 elektroner, så vil det ændre de kemiske egenskaber af den resulterende metalion ganske drastisk.

Men jeg synes nu ikke kemi er fyldt med flere undtagelser end så mange andre discipliner.