ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Alt det andet, diverse => Emne startet af: HP efter 11, Februar 2010 - 09:10
-
Kemiske stoffer har mange navne.
Ofte er et stof slet ikke genkendeligt på navnet - måske pga. ukendskab til stofferne og deres navne ved oversættelse fra fremmede sprog til dansk.
Jeg er lige stødt på navnet Propanol (rensemiddel?), som fortæller mig, at der må være tale om en kendt og almindeligt brugt kulbrinte (flydende Propan?), men ikke hvilken.
Kan nogen opklare sagen for mig?
HP
Rolig nu!
-
Et andet (og måske mere velkendt) navn for Propanol er Propylalkohol (fås hos Matas).
Men til rensning og affedtning er Isopropanol (Isopropylalkohol) efter min mening langt bedre.
Bent.
-
Der findes to slags propanol: propanol-1 eller n-propanol og propanol-2 eller isopropanol.
Begge er (som endelsen -ol siger) alkoholer, men de er ikke berusende. Derimod giver de tømmermænd ved indtagelse, som derfor frarådes, selv om letal dosis er helt oppe omkring 1 liter; der er så vidt vides aldrig registreret vellykkede selvmord med stofferne, som da også smager afskyeligt.
Nå, men til sagen: jeg er næsten sikker på, at din oprindelige henvisning har ment isopropanol. Det kunne i gamle dage, da alle folk havde båndoptagere, købes som tonehovedrens i små flasker til en masse penge.
Fidusen ved stoffet er, at det er kraftigt fedtopløsende, men ikke angriber gummi og de fleste plasttyper.
Hvis du kan affinde dig med at få det tilsat rød farve, kan du også købe det i litervis til langt færre penge på enhver tankstation under navnet "karburatoralkohol" (selv om der vel efterhånden er få biler tilbage, der har en karburator?). Matas har det givetvis også, til en pris der ligger imellem yderpunkterne, og uden rød farve.
-
Nu har jeg altid kørt i biler med indsprøjtningsmotor, så jeg har aldrig brugt karburatorsprit.
Men en hurtig søgning gav som resultat at karburatorsprit er en blanding af ethanol (60...80%) og isopropanol (20...40%).
Så HP skal nok hellere købe sit rensemiddel hos Matas.
MvH,
Bent.
-
Hej Bent
Karburatorsprit har også en anden funktion end at modvirke karburatoris.
Den fjerner kondensvand fra tanken.
-
Hej Bjarke,
ja den funktion kender jeg godt. Men jeg har aldrig haft problemet, nok fordi jeg kører i nye biler og kun i 3..4 år.
Så der er altså en grund til at karburatorsprit stadig står på hylderne :-)
MvH,
Bent.
-
Kondensvand er nu ikke flere år om at komme. Så det har ikke noget med bilens alder at gøre.
Benzinen fra mange selskaber har så vidt jeg ved additiver som kan opløse en lille smule vand. Det er netop for at vand ikke skal ophobe sig noget sted i systemet, heller ikke i leverandørens udstyr.
Hvid man skal bruge isopropanol til rengøring af elektronik, tvskærme og meget andrt er sprinklervæske fint.
Karburatorvæsken kan indeholde farve som sætter sig i plastdele mv.
Farven i sprinklervæsken er ikke så skadelig.
Man kan få koncentreret sprinklervæske i Sverige.
Den danske indeholder meget mere vand.
-
Kondensvand er nu ikke flere år om at komme. Så det har ikke noget med bilens alder at gøre.
Nej, det har nærmere med at gøre hvor lange perioder man kører rundt med en mere eller mindre tom tank! Er tanken næsten tom, er der 30-40 liter luft i tanken og skiftende temperaturer giver en sjat kondensvand!
-
Men en hurtig søgning gav som resultat at karburatorsprit er en blanding af ethanol (60...80%) og isopropanol (20...40%).
Jeg har også lavet en hurtig søgning.
Den gav 4 sikkerhedsdatablade på forskellige mærker. De to var som Bent skriver, de to andre ren isopropanol.
Det er et af de sidste mærker, min lokale tankstation forhandler.
Men forøvrigt er den blandede væske også god til affedtning.
Så HP skal læse varedeklarationen og overveje formålet - både med henblik på, om ethanol (som er identisk med den alkohol, folk kan finde på at drikke for fornøjelsens skyld!) kan skade hans materiel, og om en evt. afsmitning med rød eller grøn farve kan gøre det.
Formålet fremgår ikke af det oprindelige indlæg.
Jeg skal ellers love for, at min bemærkning om karburatorer har ført til et livligt sidespor!
Men forøvrigt mener jeg at huske, at du bor i Tyskland, Bent? Det gør en stor forskel klimamæssigt; det danske klima er særligt slemt til at fugte en benzintank indvendig, så jeg har også selv et par gange benyttet midlet, når min bil med direkte indsprøjtning begyndte at gå dårligt om vinteren - og det har hjulpet.
Det var egentlig kun det efterhånden helt misvisende navn, jeg harcellerede over, anvendelsen kendte jeg godt.
-
Interessant hvad et temmelig trivielt spørgsmål kan afstedkomme af svar og kommentarer.
Jeg vil gerne afsløre, at min laserprinter sommetider har svært ved at få fat på papiret i papirskuffen. Det var anledningen til mit indlæg.
Fra printerfabrikanten fik jeg rådet at affedte en gummirulle med Propanol og det gjorde mig nysgerrig.
Nu vil jeg snarest købe noget Isopropanol i Matas og få løst problemet med noget jeg nu føler mig fortrolig med.
Tak for hjælpen.
HP
Rolig nu!
-
Fra printerfabrikanten fik jeg rådet at affedte en gummirulle med Propanol og det gjorde mig nysgerrig.
Ja, det er jo en velkendt anvendelse - nærtbeslægtet med rensning af tonehoveder og trykruller i båndoptagere, så selvfølgelig er det isopropanol du skal bruge.
-
Du behøver ikke at gå til Matas. Det er blevet til en farfumeri og såkaldt helsekostbutik. Dullen der ekspedierer aner ikke hvad propanol er.
Brug bilens sprinklervæske. Den er meget fin til formålet.
Du kan forbedre den med at lægge en plastflaske med sprinklervæsken i fryseren natten over. Næste dag sier du iskrystallerne fra og du har et mere koncentreret produkt.
Det er også godt til opblødning af indtørrede blækpatroner til printere.
-
Blot lige en sidste opfølgning:
Til det angivne formål er karburatoralkohol (begge typer, men den rene isopropanol sikrest) lige så godt - og både enklere og billigere end at eksperimentere med "frysetørret" sprinklervæske.
Men hvis HP vil vælge den "sikre" løsning, så har Matasbutikkerne faktisk et hjørne med de knap så parfumeduftende kemikalier.
Jeg befinder mig heller ikke længere godt i en Matasbutik, men er blevet positivt overrasket de gange jeg alligevel har været nødt til at betræde en.
-
Enig Morten. Matas har stadig kemikalier på hylderne. Men sortimentet er lidt mangelfuldt. Man kan købe svovl, men ikke salpeter og ammoniumnitrat, desværre ;D
-
Så er der forskel på butikkerne.
Her i byen fås ikke kemikalier i matasbutikkerne,
-
Den gamle opskrift på tonehovedrens var halvt propanol og halvt destilleret vand.
Hvis man købte det i fonabutikken var der farve i og det var ca 20 gange så dyrt, som hos Struers eller en af de andre kemikaliebutikker, som der engang var nogle stykker af.
Sprinklervæsken har næsten samme sammensætning, blot er der mere vand i den danske. Det overskydende vand kan man som sagt fjerne i fryseren.
-
Kemikalierne er godt gemt i de lokale Matas butikker her i hørsholm, men de har da alle 3 et udvalg af kemikalier (som selvfølgelig i disse tider ikke længere omfatter de mest oplagte kemikalier til fremstilling af sprængstoffer og lign..)
Jakob
-
Så er der forskel på butikkerne.
Her i byen fås ikke kemikalier i matasbutikkerne,
Er du sikker på det? Her i Birkerød fylder vel kemikaliedelen nok mindre end fem procent af hyldearealet, men noget er der dog. De har også mere i kælderen; sidst jeg skulle have 40 procents brintoverilte, skulle den hentes fra de skjulte lagre der! ;-)
-
Kemikalierne er godt gemt i de lokale Matas butikker her i hørsholm, men de har da alle 3 et udvalg af kemikalier (som selvfølgelig i disse tider ikke længere omfatter de mest oplagte kemikalier til fremstilling af sprængstoffer og lign..)
Jakob
Nå for s-n! Så er nok også min koncentrerede brintoverilte røget!
-
Sprinklervæsken har næsten samme sammensætning, blot er der mere vand i den danske. Det overskydende vand kan man som sagt fjerne i fryseren.
Ja, den er ret sjov! I kolde egne kan man lave koncentreret saltlage af havvand, ved at blive ved med at fjerne den nydannede is. Havis er næsten ferskvand, når den smelter!
-
Købte du så også ammoniak ved samme lejlighed, John.
H2O2 er jo et anvendt iltningsmiddel til NH3 ;D
-
Den gamle opskrift på tonehovedrens var halvt propanol og halvt destilleret vand.
Den opskrift kendte jeg ikke!
Jeg har altid brugt ren isopropanol - også i de år jeg var ansvarlig for at holde et sproglaboratorium med ialt 30 båndoptagere kørende.
Det tog ingen del af maskinerne skade af, så hvis Fona har blandet vand i deres tonehovedrens, skyldes det enten et ønske om at føje endnu større fortjeneste til deres i forvejen ublu avance, eller frygt for, at en enkelt producent brugte en særligt dårlig plasttype.
Sprinklervæsken har næsten samme sammensætning, blot er der mere vand i den danske.
Det er tvivlsomt! Sprinklervæske har stærkt varierende sammensætning, og nogle af typerne er udelukkende baseret på ethanol, andre indeholder 5 gange så meget ethanol som propanol. Kun en enkelt af dem jeg har fundet, er hovedsagelig propanol.
Jeg googlede på "sprinklervæske sammensætning" og læste de første 8 datablade blandt hittene.
Desuden indeholder en god sprinklervæske en detergent (sæbe) som faktisk ikke er ønsket til andre rensningsformål.
Det overskydende vand kan man som sagt fjerne i fryseren.
Det har du til gengæld sikkert ret i. Det stemmer ihvertfald med en forbrugerundersøgelse foretaget af Ekstrabladet!
Det er dog lidt mærkeligt, når væsken typisk er mærket "-21°" og fryseren kun bør have 18 frostgrader. Ifølge Ekstrabladet betyder de -21° blot, at der ikke forekommer frostspængninger i sprinkleranlæggets ledningsnet ned til denne temperatur - men længe inden er det holdt op med at virke på grund af grødis! Hvilket jo stemmer med din observation.
På baggrund af mine hurtige undersøgelser kan jeg fastslå, at både karburatoralkohol og sprinklervæske indeholder propanol og/eller ethanol. For karburatoralkoholens vedkommende helt uden vand, medens sprinklervæsken består af ca. 2/3 vand eller mere.
For evt. at lave en blanding er det langt enklere at begynde med den rene alkohol og tilsætte den ønskede vandmængde, end at gå den modsatte vej. Karburatoralkoholen giver også den laveste literpris for alkoholen - sprinklervæske er et af de mange produkter, hvor vi betaler en sindssyg overpris for vand i dunke. :(
-
Vi er enige langt hen ad vejen dog er jeg - af professionel erfaring- ret sikker på at sprinklervæske er med ipa og ikke med ethanol.
Den indeholder foruden sprit og vand lidt detergent, kalkbinder, farve og duftstof. duftstoffet ændrer man løbende gennem sæsonen.
Uanset hvad der står på dunken kommer det i Danmark hovedsageligt fra en producent.
Vandindholdet skifter med aftagerens (butikkens ) ønske .
-
Vi er enige langt hen ad vejen dog er jeg - af professionel erfaring- ret sikker på at sprinklervæske er med ipa og ikke med ethanol.
Du får herunder links til de 8 datablade jeg fandt.
Nr. 1 (fra Silvan) scorer højest i en sammenlignende test. Den er baseret på ethanol (angivet som <30%) med en anelse ipa (angivet som <3%)
Nr. 3 (Alaska) er den jeg hyppigst har set i butikker. Den indeholder slet ikke isopropanol (til andres orientering: forkortes ofte ipa).
Af de 8 er kun 1 baseret hovedsagelig på ipa, og kun 3 af de øvrige indeholder overhovedet stoffet (under 3%).
Derimod indeholder nogle af de andre en mindre mængde ethylenglycol (en divalent alkohol, som ellers mest kendes fra kølervæske).
Teksten på den ipa-baserede antyder for mig, at den ikke er i detailsalg. Stammer din professionelle erfaring måske fra brande i virksomheder med større bilparker, der vedligeholdes samlet?
http://www.silvan.dk/upload/silvan/PRODUKTER/Sikkerhedsdatablade/Sprinklerv%C3%A6ske%20.pdf
http://www.dlg.dk/NR/rdonlyres/EC350E16-EFAB-41CF-B55C-946DED1FE614/0/Sprinklerv%C3%A6ske_60liter112009.pdf
http://www.dlg.dk/NR/rdonlyres/B2E370C8-4A48-4893-8CC2-F336F16E4006/0/Alaskasprinklerv%C3%A6ske5ltr112009.pdf
http://www.lhg-group.dk/lhggroup_docs/SDSW/SDS_DNK_03-4000_1611-Sprinklervaeske.pdf
http://www.dansoap.dk/msds/A-serien/A125.pdf
http://www.kemira.dk/products/leverand/kemirakh/leverand_sprinklerv%C3%A6ske-12.pdf
http://www.rkimiljo.dk/media/files/Datablad/201005%20-%20261108.pdf
http://www.statoileconordic.dk/MAR/SVG02069.nsf/searchview/FFA6D3ADA8166D5CC1256BA30037CB54?OpenDocument
-
Købte du så også ammoniak ved samme lejlighed, John.
H2O2 er jo et anvendt iltningsmiddel til NH3 ;D
Er du slet ikke bange for at E_cal_n kommer efter dig, Bjarke? :)
Jeg bruger en 3-procentig opløsning til diverse desinficerende formål, men da jeg er "allergisk" mod tandpasta, bruger jeg også en tskf af denne opløsning i et halvt glas vand til almindelig mundhygiejne.
3-procentig opløsning kan købes færdigblandet, men du (og Morten! ;-)) kender jo min indbyggede modstand mod at transportere vand, når det ikke er nødvendigt! ;-)
-
Nej John.
Jeg er ikke bange for at skrive om viden, der er almindeligt tilgængelig.
Den første viden om krudt blanding jeg kom i nærheden af, var i en bogserie der alment kendt i Danmark af drenge i min alder, men som jeg ikke er sikker på at du kender John.
Peder Most fra Svendborg serien ,i bog nr. 2 Kong Peder,hvor den lokale medicinmand Mara Onga lavede sortkrudt for at understrege hans troldmands værdighed og hvor han beskrev blandings forholdet. Jeg var den gang 8 år gammel.
I det næste værk,i et værk som jeg ved du også har og som jeg også stadig har, mødte jeg som 9 årig beskrivelser, hvor det pindedes yderligere ud, hvorledes krudtet skulle behandles og hvordan man lavede dynamit. Værket jeg har er fra 1880.
-
Jeg kendte ikke "Kong Peder"! Jeg troede at serien kun bestod af "Peder Most", "Styrmand Most" og "Peder Most på krigsstien", som jeg alle har læst som dreng (den sidste foregår under 1. Verdenskrig).
Men opskrifter på sprængstoffer har cirkuleret meget længe. Jeg lærte fx opskriften på nitroglycerin af den dygtige ingeniør Cyrus Smith (eller rettere forfatteren Jules Verne) i "Den hemmelighedsfulde ø", der udkom første gang i 1875.
Mange senere udgaver er forkortede, og det går desværre ud over den spændende kemi, som Verne ellers havde godt styr på.
Som en sidebemærkning havde han også styr på energisætningen, hvilket jeg først blev klar over, da jeg i en meget moden alder læste "En verdensomsejling under havet" i uforkortet udgave og blev klar over, at energikilden for "Nautilus" i virkeligheden er stenkul (som på en fjern ø benyttes til at producere metallisk natrium).
Salmonsens Konversationsleksikon har en detaljeret opskrift på sortkrudt, ikke kun blandingsforholdet, men også den fysiske behandling, som er ganske vigtig for produktets egenskaber.
Jeg husker specielt, at jeg var optaget af "kanonkrudt" støbt i form som store møtrikker for at sikre den rette forbrændingshastighed. Mere end 40 år senere så jeg en prøve af netop dette krudt på krudtmuseet i Frederiksværk og fik bekræftet, at det gamle leksikon ikke løb med enb halv vind.
-
Ok Morten "Kong Peder" kom efter Styrmand Most og den sidste hedder "Peder Most på krigsstien"
Forfatteren hed Walter Cristmas, men det morsomme er at hans fulde navn var;
Walter Edmund Christmas Dirckink-Holmfeldt 10. februar 1861 – 18. marts 1924. Og han havde en fantastisk livshistorie . Læs på Wikepeda.
http://da.wikipedia.org/wiki/Walter_Christmas
Hvilket jo er et navn, vi alle er på fornavn med, iform af Gregers Dirckink-Holmfeldt
-
Når jeg får tænkt mig om, er "kong Peder " anden del af "På livet løs."
Hvad man i ungdommen nemmer man i alderdommen glemmer :-\
-
Når jeg får tænkt mig om, er "kong Peder " anden del af "På livet løs."
Hej Bjarke.
Det kan du ikke bilde mig ind samtidig med, at jeg netop sad og læste dit fine link til Wikipedia! ;D
"Kong Peder" udkom 1904 og er 3. del af Peder Most-serien.
"På Livet løs" udkom i 1906 og er 4. del af serien.
Så der er altså hele to af seriens bøger, jeg aldrig har læst ...
-
Du har læst rigtigt, jeg kravlede op på loftet og fandt dem begge og i "På livet løs" er anden del et afsnit der hedder "Kong Peder" der handler om hvordan Peder og Mara Onga slipper væk fra øen.
Jeg skal have genlæst bøgerne igen for man må sige at det er en "hvid mand" der beskriver de folkeslag Peder kommer i kontakt med og Walter Chistmas havde bestemt patier og antipatier
Englændere var OK men lidt stive
Amerikanere var ligefremme og ubekymrede
Kinesere var pefekte tjenere
Holændere havde rengøringsvandvid
Svenskere havde hang til drikkevarer
Dick Mores sportstræner blev udstyret med det meget lidt smigrende navn Grenouille der betyder frø
Negre kunne man skyde når de stak hovedet for langt frem
Portugisere og spaniere skule man vare sig for, selv om nogle af dem både var slyngler og ædle engle på en gang
Australnegre var det laveste
Det er vist ikke tekster der vil være Comme il faut i den danske skole af idag ;D