Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - gerda vilholm

Sider: [1] 2 ... 7
1
Computer / SMS fra computer
« Dato: 23, December 2016 - 07:15 »
Jeg synes at det er irriterende at taste SMS-beskeder på mobiltelefonen.
Det er blevet lidt bedre efter at mobilerne har lidt større skærm men stadig foretrækker jeg at kunne skrive på min computer på et ordentligt stort tastatur.

Jeg har i flere år benyttet tjenesten coolsms.dk hvor jeg kan sende sms fra min computer. Det har været meget tilfredsstillende, men nu har udbyderen meddelt at de lukker med udgangen af 2016 fordi tjenesten har været misbrugt alt for meget.

Derfor søger jeg nu en anden mulighed.

Det ville være ideelt hvis jeg kunne koble mobiltelefonen sammen med computeren og sende sms fra computeren igennem mobilen. Jeg har et kabel og kan koble min mobil Nokia 311 til. Jeg kan så overføre filer mellem computer og mobil men ikke sende sms.
Findes der en metode til at gøre dette.

Jeg har også søgt på nettet efter en afløser for coolsms.dk men jeg har endnu ikke fundet noget brugbart - det må gerne koste noget men ikke for meget.

Venlig hilsen   Gerda

2
Jeg har længe undret mig over hvorfor autogyroer ikke er mere udbredte end de er.
Selv om en autogyro kræver en kort start/landingsbane, er det meget kortere end hvad et fastvinget fly kræver.
Jeg forestiller mig at en autogyro er billigere end en helikopter.

Bogen 1001 inventions skriver om autogyro:
Citér
The power of the autogyro comes from a powered propeller (or in later designs a jet engine) meaning most do require some takeoff runway, but normally only tens of feet. As they land in an equally small place, the autogyro had destinct advantages over airplanes as they are much more maneuverable and stable flying at low speeds, but can also fly faster than helicpoters. The autogyro is also unable to "stall" in mid-air, making it considerably safer than other aircraft.

I anden forbindelse har jeg ellers hørt at autogyroer er forbudte fordi de er for farlige. Hvad er rigtigt?

I Grønland er der ved de fleste bygder for lidt plant land til at anlægge regulære landingsbaner. Derfor bruger man idag overalt helikoptere.
Men de fleste steder ville det være muligt at anlægge meget korte baner for autogyroer.

Findes der i det hele taget autogyroer med plads til et antal passagerer?

Venlig hilsen

Gerda

3
Computer / læseindstilling i firefox
« Dato: 07, Oktober 2016 - 00:06 »
Jeg bruger firefox.

For ca. en måned siden opdagede jeg at foroven til højre i adressefeltet var der opstået et lille ikon.
Et skilt kaldte dette ikon et eller andet med read.
Når jeg klikkede på dette ikon ændrede skærmbilledet sig, alle reklamer forsvandt og den læsbare tekst stod fint og klart.

En god ting.

MEN igår opdagede jeg, ikke blot på min egen computer, men også på min arbejdsplads hos Tele Greenland, at dette lille ikon er forsvundet.
Hvad skyldes dette? Jeg har hørt at en del websider er sure over at folk ikke bryder sig om reklamer og indbygger blokader imod adblockers.
Når Firefox læseindstilling er forsvundet skyldes det måske at man har mødt alvorlige protester fra reklamewebsiderne, så man har været nødt til at fjerne læseindtillingen?

Venlig hilsen   Gerda


4
Computer / Defragmentering af harddisk
« Dato: 27, September 2016 - 01:08 »
Jeg har netop defragmenteret min bærbare computer ved hjælp af programmet defraggler.

Harddisken trængte meget til defragmentering, men det undrede mig at mens der ved starten var brugt 95,2 GB af harddisken, var der ved afslutningen brugt 99,4 GB.
Jeg troede ellers at der ville blive frigjort lidt plads??

Venlig hilsen   Gerda Vilholm

5
Aktuelt / Grøn omstilling
« Dato: 13, September 2016 - 23:26 »
Jeg har netop set et indslag på DR.DK DR 2 hvor man diskuterede om den grønne omstilling i Danmark.
Man viste en baggrundsvideo med havvindmøller hvor jeg kunne se at en stor del af vindmøllerne stod stille.

Jeg er ikke i tvivl om at det koster mange penge at bygge havvindmøller, men når 1 ud af fire møller er inaktiv kan økonmien ikke være god.

Jeg har selv observeret, når jeg landede med fly i Kastrup, at en del af vindmøllerne i øresund stod stille.

Jeg synes at når man taler om grøn omstilling, bør man også forklare hvorfor 25% af vindmøller4ne står stille.

Venlig hilsen   Gerda

6
Computer / check af CPR-numre
« Dato: 06, April 2016 - 21:50 »
Jeg laver lønregnskab for mange personer og firmaer, hvor jeg hver måned indberetter løn og A-skat til det grønlandske skattevæsen.
Det gør jeg gennem skattevæsenets netside hvor jeg for hver medarbejder indtaster medarbejderens CPR-nummer, skattekommune, løn og tilbageholdt A-skat.

Mit problem er at mens jeg taster ind, er der ingen kontrol af fejl i  CPR-numrene. Først når jeg er færdig og trykke upload udføres en kontrol, og hvis der er en fejl i et nummer bliver alt afvist uden at der er en mulighed for at gå tilbage og rette fejlen.

Jeg søger efter et program som kan checke numrene (11-reglen) således at jeg kan sikre mig at der ikke er slåfejl i det indtastede, inden jeg uploader det hele.
Findes sådan et program?

Venlig hilsen   Gerda

7
Computer / enormt internetforbrug
« Dato: 04, Marts 2016 - 23:58 »
I min forretning har jeg flere computere som alle er tilsluttede den samme internetforbindelse.
Jeg har 3 computere for kundernes brug, disse er forbundet via wifi hotspot hvor jeg udsteder en bon med password til et tidsbegrænset tidsrum.

Desuden har jeg i kontoret 2 computere med kabelforbindelse til internettet.

For nogle dage siden opdagede jeg at mit internetforbrug var stedet helt enormt, tilsyneladende også om natten.

Jeg afbrød wifi, men forbruget fortsatte.

Så installerede jeg dumeter på mine to computere i kontoret, og jeg konstaterede at den ene åd konstant internet. Den anden computer fungerede statig rimeligt-

Den syge computer underkastede jeg et viruscheck med avast, og den fandt to virusser som jeg slettede.

Derefter kørte jeg endnu et viruscheck og avast fandt endnu to virusser.

Så kørte jeg endnu et viruscheck, og denne gang fortalte avast at computeren var OK.

Så tilsluttede jeg igen internettet til computeren, og på dumeter kunne jeg straks se at den straks begyndte at downloade mængder af data. hvad?

Jeg afbrød igen internetforbindelsen.

Senere fortalte en bekendt mig at årsagen er at Microsoft nu ikke længere opdaterer XP, så der er fri adgang for hackere etc. Kan dette være rigtigt?
Mine andre computere kører windows7 og er OK, men netop denne kører XP.

Venlig hilsen   Gerda

8
Bil og båd, MC og alt andet transport / flyveplads-banelængde
« Dato: 19, September 2015 - 22:18 »
Man har i årevis debatteret om bygning af en lufthavn i Tasiilaq til erstatning af lufthavnen i Kulusuk.
man har fundet en egnet placering og har har regnet med en banelængde på 1199 meter.

Nu hører jeg at man satser på en banelængde af 1399 meter, og banen i Kulusuk skal også forlænges midlertidigt.

Hvorfor nu det? Hænger det sammen med at Air Greenland nu er ved at sælge deres sidste Dash-7 fly? Det vil betyde at man i fremtiden vil flyve med Dash-8-200?

Kulusuk - og den fremtidige Tasiilaq lufthavn vil blive befløjet af Air Greenland og Air Iceland. Begge anvender Dasn-8-200.

Hvad kræver man egentlig for landing/start med Dash8-200?

Venlig hilsen    Gerda Vilholm

9
Ved mindre passagerfly som f.eks twinotter har man ingen stewardesse
Ved lidt større passagerfly som f.eks Dash 8 har man en stewardesse  med.

Hvad er egentlig reglerne for hvornår man skal have stewardesse?

Spørgsmålet er relevant i flyvning på Grønland: Hvis man kan undlade stewardessen (og kaffen) kan man medbringe mere cargo - og hvis der er en grænse for passagerantal endnu mere cargo.

Lige før start kan andenpiloten (der skal stadig være to piloter) checke passagerernes sikkerhedsseler og instruere om nødlandinger etc.

Venlig hilsen   Gerda

10
Miljøteknik / vejbyggeri over bræer
« Dato: 14, Marts 2015 - 04:08 »
Her i Grønland diskuteres der meget om udbygning af infrastrukturen. Blandt andet tales der meget om bygning af en lufthavn ved Qaqortoq (Julianehåb). Der er enighed om at det ville være godt med denne lufthavn, men der mangler penge.
60 km fra Julianehåb ligger lufthavnen Narsarsuaq hvortil der idag er helikopterflyvning fra Julianehåb.

Forleden læste jeg en kommentar  af en mand der foreslog at droppe lufthavnen i Julianehåb: Byg i stedet en vej til Narsarsuaq.

Jeg synes at det vil være en god ide at begynde at anlægge en vej, men der er blot et problem: På et sted skal vejen krydse en aktiv bræ som konstant spytter isfjelde ud i fjorden.

Hvordan bygger man en vej over en bræ? Det er vist endnu aldrig gjort. Muligvis kan man bygge en bro over, men det er måske også muligt at bore en tunnel under.

Det mest realistiske ar måske at bore en tunnel under, men kan man regne med at isen der bevæger sig oven over ikke  ødelægger undergrunden og tunnellen?

Venlig hilsen   Gerda


11
Miljøteknik / Undervandsbåde, dykketid
« Dato: 13, Marts 2015 - 14:37 »
Fornylig erfarede jeg at moderne undervandsbåde har langt større dykketid end tidligere.

Ubådene man brugte under 2. verdenskrig kunne dykke nogle få timer, men så måtte de op for at forny luften.

Moderne u-både, som f.eks Sælen kan derimod være neddykkede i op til flere uger.

Jeg kan forstå at atomubåde, hvis maskineri ikke forbruger ilt, er i stand til være neddykkede i lang tid og endda generere ilt til mandskabet. men hvordan går det til at ikke-atomdrevne u-både som drivers af dieselelektrisk  maskineri, kan have ilt med til rigtig langvarig neddykning?

Hilsen    Gerda

12
Computer / Spam-beskyttelse
« Dato: 13, Marts 2015 - 12:52 »
I de senere måneder har modtaget mere og mere spam-mail og nu er det lige før de relevante mails drukner i spammængden.

Jeg har mulighed for at blackliste bestemte afsendere, men nu har jeg opdaget at afsenderne jævnligt ændrer navnet på mailservicen, så deres spammail smutter igennem alligevel.

I mit mailsystem har jeg mulighed for at sætte en spamscore, men jeg forstår den ikke.

I opsætningen står der:

At what spam score should emails be tagged as spam?

Her har jeg angivet 7

Men hvad betyder dette? Hvis jeg angiver et højere tal, betyder det da at flere mails vil blive spærret, eller betyder det tværtimod at flere spammails slipper igennem?

Gode råd er velkomne.

Venlig hilsen   Gerda

13
Computer / flytning/kopiering af taster på PC
« Dato: 08, Februar 2015 - 13:46 »
Jeg laver meget regnskab på min PC. Det meste arbejde består i at indtaste data fra papirbilag og her har jeg hele tiden brug for TAB-tasten.
Jeg indtaster tal med højre hånd på taltastaturet og så skal jeg trykke TAB for at komme til næste felt.
Men TAB sidder i venstre side af keyboardet.

Det ville være praktisk hvis jeg kunne flytte/kopiere  TAB til en tast i højre side så jeg kunne trykke den med højre hånd umiddelbart efter at have trykket tallene. Kan det lade sig gøre?

Det samme er tilfældet med F6 tasten som jeg også bruger hele tiden

Venlig hilsen   Gerda

14
Computer / Start af hjemmesider/programmer
« Dato: 21, December 2014 - 01:26 »
Dagligt undrer jeg mig over en ting:

Når jeg henter en hjemmeside, eller blot åbner et program i min computer, sker det ofte at hele skærmbilledet lynhurtigt kommer frem på min skærm. Efter et sekund bliver skærmen sort og så går der en rum tid, gerne et minut eller to hvorefter skærmbilledet dukker frem igen.
Hvorfor bliver skærmbilledet ikke stående i stedet for at blive sort?

Venlig hilsen   Gerda

15
Aktuelt / Mellem-spots på DR
« Dato: 21, September 2014 - 14:09 »
Længe har jeg været irriteret oved de spots, DR sender mellem udsendelserne. Mange gange dagligt bliver jeg mindet om hvad man vil sende i morgen, i overmorgen og i næste uge. Jeg kan blive så træt af dem at når den rigtige udsendelse kommer slukker jeg.

Det ser ud til at DR lægger meget arbejde i at lave disse spots - som man ikke må kalde reklamer - Medarbejderne er nødt til at se udsendelsen igennem for at udvælge de klip man vil anvende i spotsene, og spotset ændrer sig dag for dag, så man må lave det i flere udgaver afhængig af hvor tæt på udsendelsesdagen man kommer.

For nogle måneder siden fik jeg den ide at eftersom mange mennesker ikke bryder sig om disse spots ville det være en god idé at man i Mennesker og Medier på P1 tog en diskussion om emnet.
Jeg sendte derfor mail til menneskerogmedier@dr.dk
Jeg fik svar fra Lasse Jensen, programværten, som til min forbavselse fortalte mig at han synes vældig godt om disse spots.

Nu skal DR spare og vi hører om forskellige tiltag til dette.

Jeg har derfor endnu en gang sendt mail til menneskerogmedier med opfordring til at man skal starte en diskussion om hvorvidt det vil være et godt spareråd at ophøre med disse spots og lukke hele afdelingen der laver dem.

Venlig hilsen    Gerda

Sider: [1] 2 ... 7