ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Computer => Emne startet af: Morten Jødal efter 30, September 2017 - 18:37

Titel: Pop-up reklamer
Indlæg af: Morten Jødal efter 30, September 2017 - 18:37
Når jeg har min browser åben, får jeg jævnligt en pop-up i nederste højre hjørne: Den-og-den har skrevet dit-og-dat på Facebook.
Jeg troede egentlig kun det var en Facebook-ting, som angik mig og mine FB-venner, men på det sidste er der begyndt at komme helt uvedkommende reklamer på samme måde - indtil videre mest for nye mobiltelefoner - Apple og Samsung har domineret, men er ikke ene om at genere mig.
Disse pop-ups er jeg aktivt uinteresseret i!
Er der mon nogen i dette forum, som kan fortælle mig, hvem der er synderen?
Har Facebook fundet en ny reklamefidus?
Har Microsoft?
Eller er det måske Google, der er for smarte? Jeg bruger Chrome som browser, så det kunne være knyttet til den. I så fald kan jeg jo skifte, selv om jeg har vænnet mig til Chromes måde at fungere på.
Eventuelle tips til at blokere for disse reklamer er også velkomne!
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: jj- efter 30, September 2017 - 18:45
Kan du vise en URL, der giver POP-reklame?

Jeg bruger Firefox med ABP-reklamerBlokker og det virker nogenlunde godt.

Mvh jj
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Sophiante efter 30, September 2017 - 18:55
Jeg bruger også Firefox med ABP - ingen reklamer!
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: chrismark efter 30, September 2017 - 19:55
Indenfor Firefox er der nyheder på vej. Har læst, at den skulle være klar i november, men indtil videre læs mer her; https://www.version2.dk/artikel/vores-oplevelse-ny-firefox-lynende-hurtig-1081201 (https://www.version2.dk/artikel/vores-oplevelse-ny-firefox-lynende-hurtig-1081201)
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Leeberg efter 01, Oktober 2017 - 12:38
Se om dette hjælper :
https://support.google.com/chrome/answer/3220216?co=GENIE.Platform%3DDesktop&hl=en
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Morten Jødal efter 01, Oktober 2017 - 17:33
Kan du vise en URL, der giver POP-reklame?
Nej, det kan jeg ikke, for reklamerne kommer selv om jeg kun har åbnet min startside.
Men jeg vedhæfter et billede af den seneste, som kom mens jeg udforskede dette.
Jeg takker Leeberg for et godt forslag, som inspirerede mig til at fintune mine indstillinger - men jeg kunne desværre ikke helt få mulighederne i min danske Chrome til at matche den engelske beskrivelse.
I mellemtiden er jeg kommet til at tænke på, at de nye reklamer muligvis er helt uden for browseren og hører til beskedvinduet helt til højre i proceslinjen. Jeg har nu forsøgsvis skiftet indstilling der fra "Vis applikationer" til "Vis ikke applikationer". Har jeg ret i, at de kommer derfra, er det vel sikkert, at det er M$, der har fundet på et nyt smart trick for at tjene penge?
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Morten Jødal efter 02, Oktober 2017 - 09:21
Det viser sig, at mit sidste tiltag er uvirksomt.
Jeg havde simpelthen læst forkert - hvad jeg kunne slå til og fra, var ikke applikationer, men app-ikoner!
Der er dukket endnu en reklame op til mogen - som alt andet i dette hjørne ryger den ulæst ud med det samme ,,,
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Sophiante efter 02, Oktober 2017 - 11:50
Jeg kender ikke (heldigvis) lige den type reklame i nederste højre hjørne, som du omtaler. Du siger de kommer selvom du kun har åbnet din startside. Det må enten være den startside, eller som du selv indikerer, noget som ligger i OS.

Før i tiden (gamle dage) kunne disse  popups fjernes inde fra selve browseren. Det kan de stadig, men det er som om snedige IT-folk efterhånden har kunnet omgås dem. Jeg ser den slags på mange, sider uagtet de er slået fra under indstillinger. Det hjælper ikke mere.

For mennesker som mig er reklamer helt generelt ren terror, men det synes som en kamp der kun kan tabes.
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Morten Jødal efter 02, Oktober 2017 - 13:33
Det må enten være den startside, eller som du selv indikerer, noget som ligger i OS.
Som tidligere nævnt er Chrome min standardbrowser, og min startside er Google.dk.
Da det ser ud til, at langtfra alle er generet af dette afskyelige dænomen, og da jeg ikke mener at have åbnet for en sådan indstilling i Windows 10, er Google bestemt under mistanke.
Jeg må prøve at skifte til en anden browser et stykke tid og se om det hjælper.
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: jj- efter 02, Oktober 2017 - 18:31
Jeg kan disable PopUp i FireFox, men det virker ikke altid.
Det er dog ikke noget, der virker særlig generende endnu.
Der findes tilsyneladende andre løsninger, som jeg ikke har afprøvet.
https://www.popup-blocker.com/download.html (https://www.popup-blocker.com/download.html)
https://support.google.com/chrome/answer/95472?co=GENIE.Platform%3DDesktop&hl=en (https://support.google.com/chrome/answer/95472?co=GENIE.Platform%3DDesktop&hl=en)
http://download.cnet.com/s/firefox-popup-blocker/ (http://download.cnet.com/s/firefox-popup-blocker/)
Desuden spare jeg en masse tid fordi jeg ikke behøver at læse de avisArtikler med AntiAdBlocker PopUpSkilt :)

Mvh jj
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Morten Jødal efter 03, Oktober 2017 - 11:02
Dagens reklame kom i samme øjeblik jeg åbnede browseren, og jeg er nu sikker på at Google er synderen. Jeg skifter standardbroser!
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: PJB efter 07, Oktober 2017 - 13:56
Jeg har set en prompt, der vil installere et eller andet fra FB, som skulle give mig underretninger konstant.
Kan du have, ved et uheld, have kommet til til at svare "ja tak", til denne?
Da jeg ikke har installeret sligt, har jeg ingen anvisning for uninstall.
Men det findes sikkert.
Bruger Firefox.
Jeg ser selvfølgelig ingen reklamer, da jeg har ABP installeret og har været så heldig, at jeg har slettet deres "hemmelige" white-list.
Og "Element Hiding Helper for Adblock Plus" er også meget hjælpsom.
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Bent Andersen efter 08, Oktober 2017 - 16:22
Dagens reklame kom i samme øjeblik jeg åbnede browseren, og jeg er nu sikker på at Google er synderen. Jeg skifter standardbroser!

Jeg bruger Opera og er meget glad for den. Den er hurtig, letvægt og har indbygget adblocker.
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Morten Jødal efter 15, November 2017 - 13:44
Jeg vil gerne takke Bent Andersen for henvisningen til Opera-browseren!
Jeg troede egentlig den var gået helt bagud af dansen og havde slet ikke blik for den.
Men den lever i bedste velgående og er lynhurtig!
Tilmed kunne den uden problemer finde alle de websider, jeg bruger mest, da jeg installerede browseren for en lille måned siden - så jeg var straks i gang,
Jeg kan ikke helt undvære Chrome, som er min nemme genvej til min Googlekonto, ,men Opera er nu efter en prøveperiode blevet min standardbrowser - og dermed har jeg løst 95% af mit reklameproblem.
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: B Mønnike efter 06, December 2017 - 18:06
Virker Opera også på You Tube reklamer??
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: KSClausen efter 07, December 2017 - 08:46
Hej

Angående de popup´s i nederste højre hjørne, så kan de deaktiveres via FB´s indstillinger.

https://imgur.com/lqMWrDd

Derud over bruger jeg AdBlock, AdBlock Plus, HD for YouTube og AdBlock for Youtube. Og
jeg har stort set ingen reklamer eller andet irriterende nogen steder. Så det virker.

AdBlock: https://chrome.google.com/webstore/detail/adblock/gighmmpiobklfepjocnamgkkbiglidom?hl=da

AdBlock Plus: https://chrome.google.com/webstore/detail/adblock-plus/cfhdojbkjhnklbpkdaibdccddilifddb

HD for YouTube: https://chrome.google.com/webstore/detail/hd-for-youtube/akjbfncbadcmnkopckegnmjgihagponf

Adblock for Youtube: https://chrome.google.com/webstore/detail/adblock-for-youtube/cmedhionkhpnakcndndgjdbohmhepckk


Det virker for mig, på Win 7.xx Win 8.xx og Win 10.

Karsten
Titel: Sv: Pop-up reklamer
Indlæg af: Morten Jødal efter 07, December 2017 - 15:56
Tak for de detaljerede vejledninger.
Jeg er dog i tvivl om, hvad det er Facebook kan slå fra?
Hvis det er de små pop-ups, som giver besked om, at nu har den-og-den ven lagt noget på - eller har du husket en vens fødselsdag idag? - så generer de mig ikke, tværtimod!
Hvad jeg derimod oplever, og klagede over, da jeg startede tråden, var reklamer for fuldstændig uvedkommende ting, der dukker op på samme plads. Det er især Samsung og Apple, der gerne vil sælge deres produkter ad den vej - eller også er det de navne, jeg genkender så hurigt, at jeg når at registrere afsenderen inden jeg sekundet efter lukker vinduet. Jeg vil ikke nogensinde købe et produkt efter en sådan annonce!
Disse reklamer kommer kun, når jeg bruger Chrome, hvad jeg stadig gør til enkelte sider. Ellers er Opera nu blevet min standardbrowser, og jeg har af og til glæde af Explorer, som er den bedste når jeg skal tjekke om en hjemmesideopdatering blev lagt rigtigt ind - især Chrome er slem til i timer efter ændringer at hente en cachekopi i stedet for den netop opdaterede side.
Men altså: disse reklamepop-ups har jeg ikke nogensinde set med Opera eller Explorer - så jeg tvivler på FB er synderen. Og så er Opera altså rigtig dejlig at arbejde med!