ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Computer => Emne startet af: Henrik Boch efter 16, Juni 2008 - 09:27
-
I min jagt på en ny bærbar har jeg 2 altoverskyggende krav:
1: Nogenlunde slagkraftig
2: Mat skærm med høj opløsning
1 fordi der skal kunne redigeres video, hvilket min erfaring siger mig helst skal ske på en kraftig computer.
2 Høj opløsning, da jeg jeg også redigerer en del billeder. Og mat skærm da jeg ikke ønsker at sidde med hovedet i en flyttekasse med et sort håndklæde henover.
I min jagt har jeg faktisk kun fundet Lenovo/IBM og Mac med mat skærm (samt en del "forrige års modeller", som ikke længere kan kaldes slagkraftige). Hvorfor pokker har alle nye bærbare computere blank skærm?
Ekspedienterne har givet mig mange mærkelige forklaringer: Bedre synsvinkel, bedre farvegengivelse, mere miljøvenlige, mere robuste, billigere at producere osv. osv. :P
Jeg finder en blank skærm drønirriterende pga. alle refleksionerne i skærmen. >:(
-og er indtil videre mest tilbøjelig til at kalde det et modefænomen.
Kan I give mig nogen fornuftig teknisk/økonomisk forklaring på, hvorfor pokker man er gået over til blanke skærme??
-
Hej Henrik,
Umiddelbart er det mest på "pop"laptops at jeg har lagt mest mærke til det. På business modeller synes jeg umiddelbart at det er sjældent at man ser blanke skærme. Selvfølgelig med undtagelser....
Dell har for øvrigt også flere modeller med mat skærm.
MVH Tommy
-
Sidder med en Lenovo (IBM) T60 lidt af samme årsag, og har aldrig fortrudt. God mat skærm, høj opløsning, 15 " 1400 x 1050, gennemført robust maskine. Kan anbefales...
Anders
-
...har siden observeret det samme som Tommy og Anders: at det stadig kan lade sig gøre at købe med matte skærme, hvis bare man holder sig til de "professionelle" modeller. Hvor naivt af mig at kigge efter noget brugbart hos El-giganten, Computercity, Fona, Bilka osv. ::)
Det har dog endnu ikke givet mig en anden forklaring end modefænomen! :P
mvh Henrik
-
Computercity har da Lenovo - har selv en R61 derfra...