ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation => Emne startet af: Sophiante efter 11, Oktober 2018 - 17:26

Titel: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: Sophiante efter 11, Oktober 2018 - 17:26
Jeg bliver nok nødt til at gå den hårde vej, men inden da vil jeg lige høre om nogen har haft lignende fejl:

AEG tumbler, næsten 3 år gammel, pludselig skramler den når den kører. Lyden kommer også når man drejer tromlen manuelt. Uden at vide nogetsomhelst om tumblere forestiller jeg mig at motoren trækker tromlen via en rem med en vis udveksling. Da lyden kommer med en højere frekvens end tromlens rotation, tror jeg det er motoren der fejler.

Kan man selv adskille den ad, bestiller jeg en reparatør, eller køber jeg en ny?
Titel: Sv: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: HP efter 12, Oktober 2018 - 09:58
Du kan sikkert relativt nemt fjerne noget af den ydre beklædning og på den måde få adgang til at se / føle (husk at tage stikket ud først) dig til hvilke bevægelige dele lydene kommer fra.
Motoren og tromlens lejer er nok relativt dyre og ret utilgængelige. Men når du når så langt, er løsningsvalget sikkert blevet nemmere.
Hvis du Googler de mistænkte komponenter og kan se deres oprindelse kan du sikkert få dem i original version til rimelige priser.
Min erfaring er, at den autoriserede montør koster lidt over 1000 kroner for at stille diagnosen.
God jagt.
Hilsen   HP





Titel: Sv: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: E. Tranberg efter 12, Oktober 2018 - 11:31
https://www.youtube.com/results?search_query=aeg+trockner+poltern (https://www.youtube.com/results?search_query=aeg+trockner+poltern)
Titel: Sv: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: SuperClaus efter 13, Oktober 2018 - 00:04
Jeg havde lign. problem med en aftrækstørretumbler. Desværre var jeg ikke hjemme til selv at undersøge sagen, så ringede til noget lokalt hvidevareservice.

De havde god erfaring med at det kunne være nogle "ruller" ved døren og at det godt kunne betale sig at skifte.

Problemet viste sig så at være en "rest" af en lynlås der var røget af tøjet og ud i rullerne. Jeg var der ikke selv, men går ud fra at det er i bælgen mellem døren og tromlen. Det tog ca. 10 sekunder for en reparatør at fikse det, men prisen for mig var selvfølgelig en hel håndværkertime +  noget kørsel. Trods alt bedre end at købe en ny tørretumbler..... Har vist en video af det hvis nogen skulle være interesseret!

Så tjek lige for fremmedlegemer inden du skifter dyret eller hyrer en med erfaring.


Titel: Sv: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: harbst efter 13, Oktober 2018 - 11:58
Min erfaring med millyde fra vaskemaskine eller tørretromler er at de skyldes BH stiver eller et søm ( fra en lomme) som kan komme ind i hullerne i tromlen og skrabe imod yderdelen.
I vakemaskiner kan de også sætte sig fast i pumpen, så maskinen ikke tømmes .
Titel: Sv: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: Morten Jødal efter 13, Oktober 2018 - 17:21
Nu er "skramler" jo lidt upræcist, så alle de hidtidige forklaringer kan godt dække.

Men jeg har for år tilbage haft en oplevelse af den art, og der var forklaringen en helt fjerde:

Tumbleren gav en let skramlende lyd under kørsel, men virkede fint, så vi lod den køre.
Men så blev der vrøvl med vaskemaskinen nedenunder, og vi tilkaldte en reparatør.
Tilfældigvis kørte tumbleren da han kom, og han genkendte lyden. Han åbnede lågen og stak en lang skruetrækker ind i bunden af tromlen, hvor han strammede den bundskrue der holdt tromlen fast mod lejet.
De følgende ca. 20 år virkede tumbleren upåklageligt og uden mislyde - derpå ved jeg ikke mere, da vi solgte huset med den fungerende tørretumbler.
Reparatørens regning omfattede kun vaksemaskinereparationen.
Titel: Sv: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: Sophiante efter 13, Oktober 2018 - 18:35
OK, tak til alle for morsomme/fornuftige eller bare erfaringer. Nu kan jeg så afsløre slutningen på historien og den er ikke spor ingeniør-værdig:

Jeg begyndte at adskille maskinen, bagfra og venstre side. Her kunne jeg se motoren, men den syntes noget besværlig at komme til. Dog kunne jeg afmontere blæserhjulet og derved dreje selve motorakslen med hånden. Det var nok til at jeg med sikkerhed kunne dømme selve motoren, eller måske dens lejer, som årsag til mislydene.
Havde jeg (og ikke mindst min kone) haft mere tid, så havde jeg sikkert kunne ordne det selv ved at købe en ny motor til ca Kr. 1200.
Men jeg havde ikke tid, og konen brugte med det samme anledningen til at ville have en ny model....

Derfor fandt hun en hos Elgiganten til næsten samme pris, som dog kun var på lager i Holbæk. Berlingoen susede så til Holbæk, hvor det viste sig at den eneste på lager var netop bestilt af en anden kunde på websiden - suk.
Men den dyreste model var "tilfældigt" på lager endnu, og den havde endda lys i tromlen, så den blev det. Igen suk.
Som altid hos Elgiganten skal man væbne sig med tålmodighed i vareudleveringen og det blev mørkt inden vi var hjemme.

I dag røg den gamle så på genbrugspladsen. 2 år og 7 måneder gammel.

PS: jeg havde naturligvis kigget på Youtube, hvor man næsten altid kan finde nogen som har haft samme problem som en selv, men jeg altså ikke prøvet på tysk.
Titel: Sv: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: SuperClaus efter 13, Oktober 2018 - 21:17
Sikke en handlekraftig kone du har dig. Glæd dig til Berlingoen får slidte lejer og andre mislyde ;)
Titel: Sv: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: E. Tranberg efter 20, Oktober 2018 - 05:35
...

PS: jeg havde naturligvis kigget på Youtube, hvor man næsten altid kan finde nogen som har haft samme problem som en selv, men jeg altså ikke prøvet på tysk.

tsk tsk tsk

Tysk er bare en afart af Dansk, eller også er det omvendt
Titel: Sv: AEG tørretumbler skramler
Indlæg af: Morten Jødal efter 20, Oktober 2018 - 07:55
Da jeg nu så det seneste svar, fik jeg en Google-ad med - og den er lidt sjov, så jeg klippede billedet:
(http://)