ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Bil og båd, MC og alt andet transport => Emne startet af: Søren Basbøll efter 15, Januar 2008 - 17:57
-
Vores lille tapre Renault 5 (la brouette) må antagelig nu gå på pension efter 300 000km med imponerende få uforudsete udgifter. Dens afløser bliver formodentlig en Dacia Logan fra samme fabrikant omend bygget i Rumænien, primært fordi den er billig, enklere i konstruktionen og vi har kun hørt godt om den, især dens driftsikkerhed. Den er udelukkende baseret på gamle gennemprøvede principper. Nu er spørgsmålet:
Skal det være diesel eller benzin?
Jeg er selv en svoren tilhænger af diesel, men begrundelsen for benzin er at en mekaniker, som vi i og for sig har stor tillid til, siger at der er mere vedligeholdelse ved diesel og at det først kan betale sig hvis man kører over 25 000km om året.
Selv mener jeg, at det er lige omvendt, altså mindre vedligeholdelse ved diesel, og en af vores venner, der er pensioneret direktør for skibværftet i Brest og ved det meste af hvad der er at vide om dieselmotorer, siger det samme; i følge ham er problemet at der er en generation af bilmekanikere der er uddannet og vokset op næsten udelukkende med benzinmotorer og derfor har de svært ved at forstå dieselmotorerne.
Nogle meninger?
Hilsen
Søren Basbøll
-
Altså vi snakker diesel i DK ?
Efter justeringen (kalder jeg det) af afgifterne her for godt ½år siden, skal du op i stort KM forbrug før det kan svare sig.
Jeg er udlært mekanikker (omend for længe siden) og har stort set altid kørt diesel.
Diesel motorer holder godt men går de først i stykker så koster det.
En gammel myte siger at dieselbiler kører længere end bensin -Den tror jeg man skal tage med et vist gran salt. Der ligger flere ting bag de højere tal på tælleren ved dieselvogne end holdbarhed.
Hvad angår mekanikkeres forståelse for diesel er der noget om snakken i hvertfald tidligere.
Den alm. mekanikker er altså meget lidt glad for at går i krig med en indsprøjtningspumpe ligesom at div. symptomer er anderledes end for benzin motoren.
Mange mekanikkere er håndværkere og kan det der med blikarbejde, fejlfinding er sådan noget med at man bytter en del rundt med en ny indtil man rammer noget...
Det er derfor der ofte er beskidte fingeraftryk på de nye dele på lageret :(
Det er straks knapt så nemt på en diesel.
Med de nyere Commonrail og pumpedyse systemer er det hele ikke blevet nemmere at forstå.
-
Nej, det hele foregår i Frankrig, så danske afgifter har ingen relevans her.
Motoren er i dette tilfælde taget fra Clio'en, og den skulle have et godt ry for pålidelighed og holdbarhed. Ideen var at lave en bil tilpasset det nye østeuropæiske marked, hvor man ville have en billig bil der var simplere og nemmere for mekanikerne at gå til. Senere opdagede man at der også var mange forbrugere i vesteuropa der havde de samme synspunkter.; i starten var det næsten umuligt at få dem til at sælge Logan i Frankrig, men efter kraftigt forbrugerpres importeres de nu til blandt andet Frankrig.
Hilsen
Søren Basbøll
-
Nu er det jo ikke en Lister diesel der sidder i Loganen, men har du været tilfreds med den R5 den skal afløse, så ved jeg ikke ,om det er den samme motor, der kommer til at køre i Frankrig, som den der sælges i Rumænien. Hvis det er så, så ligner den rumænske nok den R5 diesel du har været meget tilfreds med.
Tror jeg ;)
-
Erfaringerne med store skibsdieselmotorer har ingen værdi i relation til bilmotorer. De har ikke meget andet tilfælles end navnet.
Heller ikke det ry som de gamle langsomtgående tunge og lavtydende bildieselmotorer fra de store tunge vogne har megen relevans.
De små moderne højtydende og hurtigtgående bildieselmotorer er noget helt andet.
Holdbarheden har med kvalitet og dimensionering at gøre og kan være både god og dårlig i både dielsel- og ottomotorer(benzin).
Reperationsomkostningerne begynder vel også at nærme sig hinanden , efter at ottomotorerne har fået indsprøjtning.
Så hvis du er glad for den pågældende dieselmotortype, kan jeg ikke se , hvorfor du ikke skulle tage den.
-
Ottomotor ?!
Du har lige i en anden tråd bemærket at du i princippet går ind for "gode danske ord".
Der falder ordet "ottomotor" så lige ret for som udtryk for en benzinmotor ?
Eller er det snarere den psykologiske effekt der er i at kaste rundt med fremmedord.
"Se se hvor klog jeg er".
-
I Loganen er der sandsynligvis monteret en 1,5 Dci common rail motor, der i varierende tuningsgrader fra 65 til over 100 hk gør tjeneste i en række Renault og Nissan modeller op til så tunge køretøjer som Kangoo og Grand Scenic.
I en lille bil som Logan'en vil den sjældent komme over 2500 rpm og holdbarheden bør være sikret.
De, ikke længere så nye, personvognsdieselmotorer med direkte indsprøjtning, kører i daglig brug med meget lave omdrejninger grundet deres meget høje drejningsmoment som turboladeren frembringer allerede fra mellem 15-1700 omdrejninger til ca. 2200 omdrejninger.
De tidlige turbodieseler med forkammermotorer var komplet døde under 2500 omdrejninger og skulle faktisk køres med høje omdrejninger for at komme over stepperne, hvilket kostede topstykker i lange baner når de fik pedal grundet ujævn varmeudvidelse.
De tålte heller ikke småture grundet store mængder af sod og kondensvand i olien, hvilket er blevet meget bedre i takt med at førstøvningen er forbedret med indsprøjtningstryk på over 2000 bar.
Jeg kører med stor fornøjelse TDI, og der skal en stor besparelse til før jeg køber en benzilbil igen.
-
Dieselmotoren kaldes sådan efter opfinderen. Hvis den skulle benævnes efter brændstoffet, burde man kalde den en oliemotor.
Ofte angiver man den anden type som opfundet af Otto. Om det passer ved jeg ikke.
Så hvis man siger dieselmotor er det ligespå logisk at sige ottomotor.
Hvorimod navnene dieselmotor og benzinmotor ikke hænger logisk sammen.
-
Det kan du gerne mene Harbst, men jeg tror at 99,999999% af den danske befolkning siger diesel og bensinmotor.
I alle tilfælde kan du ikke finde en eneste bilreklame, bilbrochure, forhandler og brancheorganisation(FDM) der anvender ordet Otto i forbindelse med en bensinbil.
Den 0,000001% der ikke gør det hedder Harbst. ;D
-
Det kan du gerne mene Harbst, men jeg tror at 99,999999% af den danske befolkning siger diesel og bensinmotor.
...
Den 0,000001% der ikke gør det hedder Harbst. ;D
Så mange danskere er vi ikke ;)
hvis Harbst er den eneste blandt 5 mill. er han lig 0,00002%
god debat
Mikael Boldt
-
Det kan du gerne mene Harbst, men jeg tror at 99,999999% af den danske befolkning siger diesel og bensinmotor.
Jeg vil mene, at kun omkring 0,002% af den danske befolkning omtaler motoren som en bensinmotor - vi andre kalder den en benzinmotor! ;D
(de 100 personer med den anden stavemåde har formentlig alle en tilknytning til olieselskabet Uno X, der uden større gennemslagskraft forsøgte sig med den)
Forøvrigt har harbst da formelt ret. En "benzinmotor" kan også være en wankelmotor, selv om der ikke kører mange af dem! En ottomotor derimod benytter stempler og tændrør, som de fleste bilmotorer i DK.
P.S. Iflg. Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/Ottomotor) er ottomotoren opfundet af Nikolaus August Otto (1832-1891).
Tysk Wikipedia (http://de.wikipedia.org/wiki/Ottomotor) tilføjer, at Otto egentlig kun opfandt 4-taktsmotoren (1862, patent 1876), som en videreudvikling af en 2-takts gasmotor opfundet af Jean Joseph Étienne Lenoir (1822-1900)
-
Nåda !
Hvor I kan ;D
Har en wankelmotor ikke tændrør?
-
Procenterne vil jeg lade ligge.
Jeg synes da også at det ville være rigtigt, om vi stavede benzin med gode typiske danske bogstaver. Og ligesådan med benzen og benzosyre. Kun Zebra skulle skrives med Z.
Jeg har set en dieselmotor køre på naturgas, så kan del vel også køre på bensin, bare kompression og indsprøjtning osv. er indrettet til det.
Hvad vil i så kalde denne benzindieselmotor ?
Og hvad vil i kalde dieselmotoren, som kører på naturgas ?
Husker jeg rigtigt er det på Grindsted varmeværk.
-
Når jeg skrev "vistnok" om opfinderen af ottomotoren, er det fórdi jeg et sted har læst, at der er strid om hvem opfinderen er.
Det er nok som med radio, fjernsyn og lynafleder , selv om vi normalt angiver Marconi, Niepke og Franklin, kan man grave andre samtidige personer frem, som tidligere gjorde noget lignende, men som aldrig fik den samme anerkendelse.
De store opfindelser har ofte både en russisk , tysk, fransk og amerikansk opfinder, alt efter hvor man læser..
Og dog er Edison vist den eneste med glødelampen og den praktiske elektricitet.
-
Har en wankelmotor ikke tændrør?
Jo - så vidt jeg husker (det er længe siden jeg sidst har set en). Men pointen er, at skønt en ottomotor og en wankelmotor er fundamentalt forskellige, kører begge på benzin. Ordet "benzinmotor" er altså ganske upræcist.
Som harbst anfører, kan en motor efter Rudolph Diesels princip også udmærket køre på andre brændsler end dieselolie - fx er både benzin og biogas anvendeligt.
Jeg vil dog bestemt ikke anbefale at hælde benzin på en dieselbil! Jeg kender en der forsøgte, og regningen var ikke spor sjov! Men det skyldes, at motoren i praksis er indrettet til at skulle have smøring fra olien, og der findes andre konstruktioner, der omgår dette problem.
Når jeg skrev "vistnok" om opfinderen af ottomotoren, er det fórdi jeg et sted har læst, at der er strid om hvem opfinderen er.
Jeg vil anbefale dig at læse linket til tysk Wikipedia - måske er det striden om værdien af Lenoirs opfindelse, du har set før?
Det står fast, at Otto fik patentet - men det er jo intet bevis for, hvem der først fik ideen! :(
-
lige biogas er nok et af de sværeste brandstoffer til en dieselmotor.
Det er i forvejen svært at antænde, sammenlignet med de rene brændstoffer. Biogas indeholder betragtelige andele nitrogen og CO2.
Selv ren methan er svært at tænde efter Diesels princip. Det er den kulbrinte, som har højest minimum antændelsestemperatur.
Derfor bruger de praktiske motorer med naturgas en lille smule supplerende olie.
-
lige biogas er nok et af de sværeste brandstoffer til en dieselmotor.
Ja, og jeg skal ikke gøre mig til motorekspert - men jeg har set en dieselmotor i drift på biogas. Som elproducerende enhed på et større biogasanlæg.
-
Selv ren methan er svært at tænde efter Diesels princip. Det er den kulbrinte, som har højest minimum antændelsestemperatur.
Derfor bruger de praktiske motorer med naturgas en lille smule supplerende olie.
Til gengæld kan jeg oplyse dig om, at "naturgas" og "ren methan" i denne sammenhæng slet ikke er det samme - ren methan er, som du helt korrekt skriver, langt det sværeste at antænde, naturgas lettere pga. "forureningen" med højere kulbrinter, især ethan.
Det er til gengæld en detalje, jeg personligt har verificeret videnskabeligt, da det indgik i et lille hjørne af min Ph.D. Jeg havde desværre ikke lejlighed til at lave eksperimenter med biogas ved den lejlighed, men er godt klar over, at ca. 50% af biogas er inerte gasser.
-
Den naturgas, som afleveres til forbrugerne i Danmark indeholder kun minimale mængder af højere kulbrinter, praktisk taget intet af dem med over 3 kulstof.
Det skyldes både at den danske nordsøgas fra naturen ;) er en renere methangas, end så mange andre steder, og at den yderligere renses for "kondensat" for at udgå kondensering ved det høje tryk i transmissionsledningen.
Jeg har ikke lige sikre data ved hånden, men jeg er overbevist om at når det gælder tænding i en dieselmotor er dansk naturgas meget lig ren methan. Det forholder sig lidt anderledes med flammehastighed, og evnen til at detonere, hvor selv små mængder andet stof, kan spille en rolle. Det kender vi jo fra tilsætningerne af oktantalsforhøjere til benzin.
-
Som en lille side notits til debatten kan jeg fortælle at jeg tydeligt husker et besøg på rensningsanlægget i Løgstør for efterhånden 11-12 år siden. Her havde de fire ældre fiat motorer til at stå og tøffe afsted på biogas. De drev hver en generator og på den måde kunne de leverer en væsentlig del af deres eget el forbrug :-)
Igen frit fra hukommelsen, så mener jeg at motorerne var fra nogle fiat 127ere.
MVH Tommy
-
Den naturgas, som afleveres til forbrugerne i Danmark indeholder kun minimale mængder af højere kulbrinter, praktisk taget intet af dem med over 3 kulstof.
Da mine eksperimenter viste en klar forskel på methan og naturgas, verificerede jeg den ved kinetiske beregninger, der viste, at selv en lille mængde ethan gør en stor forskel på antændelseshastigheden.
Ethan har som bekendt kun 2 carbonatomer, og der er (så vidt jeg husker, jeg har heller ikke analysen ved hånden) 1-2% i dansk naturgas.
Jeg har ikke lige sikre data ved hånden, men jeg er overbevist om at når det gælder tænding i en dieselmotor er dansk naturgas meget lig ren methan.
Af ovennævnte grund har du ikke overbevist mig - men jeg skal medgive, at det høje tryk i en dieselmotor meget vel kan føre til helt andre resultater end mine målinger og beregninger i en kraftværkskedel. Så indtil en rigtig motormand evt. kommer på banen, må det vist kaldes uafgjort?
-
Tråden skrider mere og mere fra oprindelige post så hvorfor ikke....
Hvilke argumenter er i spil for at kraftværker skulle bruge stempel motor (otto eller anden) til at omdanne gas til mekanisk energi ?
En højere udnyttelse (omend begrænset) kan næppe opveje den langt kortere levetid for stempel motoren kontra gasturbinen.
-
Alt andet lige vil jeg mene, at en gasturbine er dyrere i anskaffelse og mere afhængig af en ensartet gaskvalitet.
Jeg har kun mødt stempelmotorer til elproduktion på biogasanlæg (hvor biogassen kan være den primære produktion eller et biprodukt som på rensningsanlæg).
Dertil kommer naturligvis de små dieseldrevne generatorer, hvor lav pris og hurtig opstart (men forventet kort driftstid) er de primære parametre for valget.
Det var et par forslag ...
-
Jeg har ikke en dækkende statistik , og det er nogen år siden jeg var involveret i projekterne.
Alligevel vil jeg vove nogle påstande.
At al elproduktion på biogas og lossepladsgas sker med små ottomotorer og de går godt på den "tynde" gas.
De fleste halvstore kraftvarmeværker bruger gasturbiner , som man dog fodrer med en lidt tynd blanding for at de ikke skal bliver for varme. Dertil en efterbrænder og kedel for at øge virkningsgraden. Nem at starte og driftssikker, men meget dyr.
Et mindre antal kraftvarmeværker med naturgas bruger gasmotorer, som typisk er skibsdieselmotorer ombygget og med tændrør. De har givet mange kvaler med havarier , kruptaphuseksplosioner, brand og eksplosion i udstødningskedlen. Den lovede effektivitet, har også været svær at opnå.
Endelig det unikke: En dieselmotor på naturgas. Jeg ved ikke om der er/var mere end en, eller hvordan det er lykkedes i længden. Sagen kompliceredes af at man skulle have højtrykspumper for at "sprøjte" gassen ind i cylinderne.Jeg mener at huske, at det var med nogle hundrede bar.
Kommentar til Morten:
selv en lille mængde ethan gør en stor forskel på antændelseshastigheden.
Hvis du med antændelseshastighed mener flammefrontens hastighed i forhold til den uforbrændte gas, så er vi helt enige.
Det er samme størrelse, som har betydning for oktantallet, selv om en direkte omregning ikke er så ligetil. Her er det velkendt at små tilsætninger kan ændre meget.
-
Måske vi allerede har skræmt Søren Basbøll væk, men hvis ikke kan han sikkert få brugbare svar i dette tyske forum:
http://www.motor-talk.de/forum/dacia-b402.html (http://www.motor-talk.de/forum/dacia-b402.html)
-
Tranberg,
tak for mailen.
Jeg er skam stadig interesseret i emnet (også i alle de små digressioner) men har været lidt optaget af andre ting.
I mellemtiden er søgeområdet blevet udvidet, en indvending mod Logan til vores brug er at den er lidt for stor, men ellers opfylder den vist alle vores krav. Jeg tror i øvrigt også at den findes med ESP, men hvad er det? Normalt betyder det Ekstra Sensorisk Perception, men er det ikke blokeringsfri bremser? Kan ikke lige gennemskue akronymet.
Mit hjerte banker varmt for en Lupo 3l, her er det største problem at den ikke eksisterer, jeg håber på at stigende brændstofpriser vil få VW til at genoptage produktionen og at andre fabrikanter vil komme med deres bud.
Jeg har læst en del på det tyske forum, men jeg fandt ikke ret meget relevant. Det jeg leder efter, er folk der rent faktisk har købt bilen og udveksler erfaringer, men dem er der næsten ingen af Det nærmeste var en forhandler der havde solgt 16 stk, heraf en del til taxa- og kurerkørsel, og han kunne sige, at der i hvert fald ikke er flere fejl på dem end på de dyre tyske mærkenavne. Det meste var religiøst betonede gæt på hvor god den er i forhold til mere etablerede mærker.
Nu kom Loganen senere til Tyskland end til Frankrig, så jeg tror at jeg vil prøve at finde et tilsvarende fransk forum, men det kan godt ende med en lidt mindre bil af mere kendt herkomst.
Hilsen
Søren Basbøll
-
Jeg tror i øvrigt også at den findes med ESP, men hvad er det? Normalt betyder det Ekstra Sensorisk Perception, men er det ikke blokeringsfri bremser?
Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/ESP) kender hele 11 betydninger af forkortelsen/akronymet ESP, men i bilsammenhæng står det for Elektronisk StabiliseringsProgram, som kan reducere udskridning af en bil i glat føre. Det er ikke helt det samme som blokeringsfri bremser, som kaldes ABS.
Faktisk er ESP nærmere det modsatte, for systemet bruger selektiv bremsning på et enkelt hjul som hjælp til styring.
Dette link (http://www.volkswagen.co.uk/new_cars/esp) fra Volkswagen UK viser princippet.
-
Jeg har prøvet at køre over storebæltsbroen i sidevind, i min søns Honda Civic med ESP tilsluttet. Det gør jeg ikke mere!
Jeg tror ,at billister der har , som jeg, kørt bil i 45 år og har overlevet skal undlade at tilkoble ESPén.
For når man reagerer på en sidevindsbø, så tror ESPén, at der er en udskridning på vej. Det er en helt ejendommelig oplevelse.
Jeg tro at man skal være "født " med ESP for at kunne acceptere den........jeg oplever det som noget bras....der ydermere har den egenskab at det koster penge at få repareret skidtet.
-
Hej Søren
Det er da en pæn bil til 7500 € for 1.4 bensin versionen. Dieslen påstås at køre 18,8 km/literen.
Det er en forståelig pris for en bil
Men indrømmet den er større end din Renault5.
Jeg tror at det bliver svært at finde en beskrivelse af generelle fejl ved typen da den jo stadig er relativ ny på markedet.
Jeg tror at derimod at Renault næppe ville sælge den under eget navn
hvis den var alt for umulig. Omvendt kan man se hvad der skete med Skoda da Volkswagen tog over. Skoda er ikke et billigmærke idag. Jeg tror at det er et udemærket transportmiddel.
-
ESP er som Jødal siger et stabilitets system der søger at korrigerer for udskridning ved aktivt at tage gassen af motoren og/eller at ned bremse enkelte hjul.
Hvis den har ESP har den med sikkerhed også ABS.
ESP forveksles ofte med EPS (Electrical Power Steering) der pt. er meget hot inden for specielt småbiler.
Fidusen er her at servostyringen er implementeret ad elektrisk vej med en ret kraftig elmotor monteret direkte i tandstangen hvor så noget elektronik via en torsionstang i ratstammen aktiverer motoren.
Målet er at spare energi og dermed brændstof da den jo så kun bruger energi år den arbejder, modsat den konventionelle oliepumpe servostyring hvor pumpe pisker rundt med olien selvom der ikke er noget ratudslag.
Omvendt har EPS begrænsninger mht. bilens vægt.
Jo, kommer da vidt omkring i denne tråd.. :-X
-
Du havde vel bare ikke vænnet dig til Hondaen endnu Bjarke, den er jo en del hurtigere på rattet end en Berlingo. ;D
Personligt har ESP'en sparet mig for at smadre en fælg mod en helle i sneglat føre, hvorefter der kom vinterdæk på bilen i stedet for de originale, der ellers havde masser af mønster og ikke var særligt brede.
Jeg tror på de tests der har været i motorpressen om ESP, og da jeg ikke er uddannet jægerpilot med toptunede reaktioner tager jeg gladeligt imod et hvert hjælpemiddel der kan redde liv og førlighed ved at forebygge eller afbøde ulykker.
Derfor ville jeg i Søren Basbølls sted, uden danske afgifter, købe en rigtig Renault med 5* Euro NCAP i stedet for en Dacia hvor alt det man ikke kan se er sparet væk.
-
Hej Tranberg
Hvorledes TROR du den nye Fiat 500 med fem***** klarer sammenstødet med min Berlingo med 4 **** med 100 km i timen.
Hvis et salgsargument er, at bilen skal kunne køre stærkere, så beder man udviklingafdelingen om en stærkere motor. Hvis salgesargumentet er. at bilen har fem NCAP stjerner, så beder man igen udviklingsafdelingen om en karosse, der kan klare NCAP krav.
Bliver bilen mindre farlig i trafikken af den grund. Næppe >:(
En Civic er hurtigere når vi kører ligeud , men i en rundkørsel der taber den hver eneste gang. ;D ;D
Citroen praler ikke med deres bilers køreegenskaber, de er bare bedre end andres. Det har være en kendsgerning i de sidste 70 år, så hvorfor fremhæve det. Spørg du Morten hvad han synes om sin Berlingo ;D
Det korte og lange er at jo mere en bil bliver automatiseret, jo mindre forskel er der på den og fornemmelsen at sidde i et S tog. ;D
-
Nu skylder jeg jo næsten at fortælle jer hvad det endte med, og det går jo ikke altid helt som forventet.
Valget faldt på en benzindrevet Toyota Yaris 2003 med lille motor og 64kkm på bagen. Den skulle blive hentet på mandag, og så får vi se.
Nogen kommentarer?
Hilsen
Søren Basbøll
-
Nogen kommentarer?
Ja: Held og lykke med den!
-
Ja held og lykke....
Men husk at japanere og asiater i det hele taget. tåler ikke så meget alkohol ;D
Der er jo en masse fristelser i Bourgogne ;D
-
Tak for de venlige ord.
Nu har jeg ikke kørekort, så derfor har jeg en fast privatchauffør. Det løser problemet.
Hilsen
Søren Basbøll
-
Det gør mig ondt for din privatchauffør.
I stedet for en diesel med dejligt bundtræk blev det til an benzinmotor der ganske vidst er meget økonomisk, men skal jages op i omdrejninger for at flytte sig.
En bekendts gamle mor var ved at aflevere kørekortet efer at have købt en Yaris 1,0, da alle de andre kørte så frygteligt hurtigt. En prøvetur med hende viste at hun skiftede gear alt for tidligt, men man kan ikke lære en dame på 70 at skifte gear ved 3000 o/min eller mere.
Yaris'en blev skiftet til en 1,3 og hun er igen glad for at køre bil.
-
Det er denne: Yaris 65 VVT-i Stargate SG-1 og det betyder vist blandt andet 65HK.
Nu kommer vi jo fra en R5 med svimlende 45 benzinHK hvor den nok det sidste års tid ikke har været over 30HK, så mon ikke overgangen bliver til at bære? Yaris'en er vist en anelse tungere, men jeg gætter på at accelerationen er nogenlunde den samme, og det lever vi fint med.
Bilen er valgt ud fra diverse kriterier:
- billig, så vi kan betale kontant
- komfortabel for 2 personer og hvor 4 kan klemmes ind (kun de 30km til og fra banegården i Dijon, så det behøver ikke at være luksus)
- bedste forventede livstidsøkonomi, en meget stor europæisk undersøgelse placerer den helt i top med hensyn til få og små reparationer. Sammen med en rigtig god benzinøkonomi, især sådan som vi (min kone) kører, ligger vi langt under næsten alle af vores bekendtes udgifter pr. km. Det gjorde vi også med R5'eren, så vi forventer i en vis forstand blot det samme.
Sikkerhedsmæssigt er den vist rimelig uden at være fremragende. Nu mener jeg at langt den største sikkerhed ligger i ens egen kørestil, altså at have sikkerheden som 1. prioritet, og udover at læse trafikken godt, også i Paris i myldretiden, så er en af de helt store fordele at hun næsten aldrig er tvunget til at køre i spidsbelastningsperioderne.
For nogle måneder siden kørte vi hjemmefra, altså i nærheden af Dijon, til Biarritz til en konference. Vi var nødt til at gøre det i ét stræk og valgte derfor motorvejene, hvad der der er dyrt og dårligt den vej. Alle motorveje i Frankrig går nemlig NV-SØ, så NØ-SV er meget underforsynet. 970 km og et vist benzinforbrug. Den anden vej havde vi god tid, så da gjorde vi som flere af meddebattørerne, tog de små veje i behersket fart med en overnatning undervejs. Til min overraskelse var det 40km kortere og forbruget var langt mindre. Når vi regner de umoralske motorvejsafgifter med, så er det lige før det kunne betale et billigt hotelværelse. Og så var det en nydelse modsat den anden vej.
Hilsen
Søren Basbøll
-
Og du slipper for onde drømme Søren.
Toyota Yaris har vist ikke tandrem, min Toyota har ;D
Men ingen raslen med kæder her. ;)
Marek.
-
Over i en helt anden gade Søren.
Hvornår er du på Grønland og hvornår i Bourgogne?
Er det sommer i Grønland og vinter i Frankrig?
Når Gerda kalder dig for Brum Brum Søren er det så fordi du også spiller Cello?
For på et fransk site om udforskning af Grønland er du blevet rost for dit franske. kommunikationen med en fransk ekspedition