ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi => Emne startet af: FIDDOO efter 01, Maj 2008 - 20:30
-
Jeg læste idag en artikel i EB om at Magrethe havde taget en helikopter i stedet for at tage broen. Det hele drejer sig om at artiklens journalist er forarget over at Magrethe unødigt spreder CO2 og at HMD var dobbeltmoralsk, når hun skælder ud på befolkningen over at vi sviner, samtidig med at hun selv bruger store transportmidler, som sviner mange gange mere end en bil. Om hun er dobbeltmoralsk eller ej, vil jeg ikke kommentere, men jeg faldt over en sætning i artiklen:".....betød, at Margrethe lige fyrede mere end 900 liter benzin af og dermed forurenede miljøet med lidt over to ton CO2!" Altså blev de ca. 900 kilo benzin pludselig til 2000 kg CO2 ! Det er muligt jeg intet fatter, så jeg tillod mig at skrive til EB journalisten: "Måske er Magrethe dobbeltmoralsk, men læs lige det her én gang til:
"......... Det betød, at Margrethe lige fyrede mere end 900 liter benzin af og dermed forurenede miljøet med lidt over to ton CO2!
Hvordan omdanner man ca. 900 kilo benzin til 2000 kg co2 ? Gad vide hvor de sidste 1100 kg kommer fra.
Mvh. Frank K.
Jeg fik følgende svar:
"Kære Frank K.
Fordi liter skal gange med 2,36, hvorefter du får kilo. Så regnestykket passer
mvh
Jan Körner
Jeg mener så stadig ikke at 900 liter benzin kan blive til 2 tons CO2. Eller tager jeg fejl ?
-
CO2 betyder et kulstofatom og to iltatomer
C = kulstof kommer fra bensinen hvor den er en del af en HC forbindelse , en såkaldt kulbrinte
Når dette kulstof forbinder sig med O = ilt danne luftarten CO2 og brinten fra benzinen forbinder sig med O til H2O = vand.
Da H er det letteste grundstof Brint og har derfor ikke den samme masse som C og O der har atomvægtene 12 og 16. Så en del 12 forbinder sig med 2 gange 16 så bliver resultatet som det svar du har fået...og som er korrekt..
Så 9 liter bensin bliver til 20 kg CO2
-
Der kan man sgu bare se ;D Så fik jeg også dette lært. Ja, så kan jeg bedre forstå at EB "hidser" sig op.
Takker for et smukt svar :)
-
Men en helikopter bruger da ikke benzin.
Så vidt jeg ved har de alle en gasturbine som kører på jet fuel.
Det er nærmere som dieselolie end som benzin.
Det ændrer kun en bagatel på seoto regnskabet.
Fiddoo forundring viser hvor dårligt det er at gøre seoto produktionen op i kg.
-
Men en helikopter bruger da ikke benzin.
Det er nemlig rigtigt Harbst. Men i flg. min erfaring med journalister eksisterer der kun et brændstof nemlig: "Benzin".
Iøvrigt kan der vel have været ganske velovervejede grunde til at Dronningen tog en helikopter.
Men det kunne nok komme til at påvirke budskabet i artiklen i en utilsigtet retning. ::)
-
For lige at få det kemiske helt præciseret:
CO2 er et forbrændingsprodukt, som opstår ved forbrænding af carbonholdige materialer: kul, olie, benzin, naturgas.
Forbrændingen kræver ilt, som kommer fra den luft, der suges ind i motoren - altså i princippet fra atmosfæren.
Det er derfor helt korrekt, som allerede anført, at 12 kg C bliver til 44 kg CO2. De 32 kg kommer fra luften.
Olie af enhver art kan groft antages at være (CH2)n, hvorfor faktoren for dannelse af CO2 ud fra olie bliver 44/12*12/14 = 3,14. Skal man omregne fra "liter olie" til "kg CO2", kommer der selvfølgelig yderligere en massefyldefaktor ind - og den er ret afhængig af oliens art.
Men hovedsvaret på det oprindelige spørgsmål er altså: Den ekstra masse kommer fra forbrændingsluften.
-
Så når man siger at man frigiver (gammelt) bundet CO2 fra fossilt brændstof ved at bruge det. Så passer det egentlig ikke det er kulstof man frigiver ?
-
Ja og brint og svovl. derfor regner det så meget. Og regnen er sur.
-
Korrekt Kusko..
Det er er faktisk Ilten der er den aktive del i en forbrænding. Ilt vil særdeles gerne forbinde sig med næsten alle grundstoffer, og i særdeleshed med kulstof.
Men afhængig af temperaturen kan man næsten ilte alt. Jævnfør skærebrænding af smedejern og stål, men ikke støbejern da det indeholder så megen kulstof at det forstyrrer forbrændingen.
-
Da jeg i sin tid gik på røgdykkerskole i CF, lærte jeg om "brandtrekanten": Brændsel, iltningsmiddel og varme.
Selv i lyset af min kemikeruddannelse holder den beskrivelse, og jeg finder det ikke korrekt at fremhæve en enkelt af trekantens spidser (ilt).
Når støbejern ikke kan skæres med en skærebrænder, skyldes det givetvis, at kulstoffet brænder for hurtigt og ved for lav temperatur. Jern kan brænde (hvilket vil sige en iltning med så stor hastighed, at der udvikles mere varmeenergi end der tabes til omgivelserne), men antændelsestemperaturen er ganske høj. Den opnås åbenbart ikke i støbejern. En anden medvirkende faktor til det negative resultat kunne være for høj varmeledningsevne i støbejern - men her er jeg på tynd is, det har jeg aldrig undersøgt professionelt.
-
Brandtrekanten er en meget forsimplet forbrændigsmodel.
Den holder ikke til at forklare alt. Specielt mangler den energibalancen.
-
Brandtrekanten er en meget forsimplet forbrændigsmodel.
Enig!
Men dens væsentlige pointe er, at alle tre "spidser" er nødvendige for at vedligeholde en brand - og den pointe holder.
Man kan altså ikke udpege en enkelt faktor som "den vigtigste" i en generel betragtning (muligvis nok, hvis det drejer sig om at forklare forløbet af en konkret brand).
-
Den simple trekantmodel bruges traditionelt til at forklare brandens opståen og især slukningsmidlernes virkning.
Den kommer til kort, når man skal forklare halonernes virkning og brand i stoffer, som ikke behøver luftens ilt. Eksempelvis organiske peroxider, og nitrocellulose.
Brand i stoffer som kan brænde ved lav temperatur, biologisk betinget antændelse , andre selvantændelser og forbrændingen i planter og dyr ved enzymernes hjælp klarer den heller ikke.
-
Den simple trekantmodel ... kommer til kort...
Ja, harbst - du har selvfølgelig fuldstændig ret! Men du er alt for grundig. Det er noget "brandteknisk fis"! ;D ;D ;D
Hvis du læser oppe i tråden, vil du se at jeg introducerede modellen for at imødegå en endnu større (og efter min opfattelse for stor) forenkling.
-
Nu drejer vi vist over i kolonnen for flueknepperi igen.
I fordrejer formålet med omtalte trekant. Det handler om et værktøj, "en tommelfingerregel", til brandfolk og brandbekæmpelse, der er hurtig og nem at anvende.
At drage forbrænding i planter og dyr er totalt irrelevant i forbindelse med brandtrekanten.
Brandfolk er bekendt med kemikaliers "uforudsigelighed" i den forstand at brandtrekanten ikke er optimal ved visse emner som fx. også trykflasker.
Alle brandfolk ved at Acetylenflasker står i mange værksteder og kan brænde indvendigt -og ekplodere- selvom der ikke er ilt umiddelbart tilstede.
Brandfolk bruger flere af den slags huskeregler (som jeg vil kalde dem) fx.: sekunder OP, minutter til SIDEN, timer NED som udtryk for brandudvikling.
-
Brandtrekanten rummer i sig noget fundamentalt rigtigt.
Men den med tiderne i forskellige retninger er fundamentalt forkert.
Den stammer fra den gang man troede at brandudbredelse var med flammer som altid gik op ad.
Nu ved man at når først branden har et vist omfang er strålevarmen hovedansvrlig . Og den tager ikke meget hensyn til tyngdekraft og dine retningsfornemmelser.
Hovedudbredelsen er oppefra det varme røglag og nedad.
Altså hurtigst nedad.
-
Harbst med al respekt .. Det tror jeg faktisk brandfolk ved en hel del mere om end både du og jeg.
Alene det at de risikere livet ved ikke at have styr over disse forhold giver et ganske godt incitament til at få det lært og afprøvet på brandskolen, hvor man jo prøver tingene af i praksis.
Tommelfingerreglen jeg nævnte har jeg fået af en kollega der er brandmand.
-
Kusco: Med alt respekt - prøv lige at google Jørgen Harbst.....
-
Harbst med al respekt .. Det tror jeg faktisk brandfolk ved en hel del mere om end både du og jeg.
Det skal du ikke være så sikker på! Du kan jo prøve at finde ud af, hvorfor Morten i et tidligere indlæg i denne tråd, stak til Jørgen med betegnelsen "noget brandteknisk fis" ;)
Nogen gange er sådanne praktiske tommelfingerregler utrolig sejlivede selv om man har fundet ud af at de ikke holder mål.
Men Jørgen kunne jo uddybe lidt. Jeg kender også denne huskeregel og jeg har senest fået den gentaget på brand- og redningskursus for offshore certifikat for omkring to år siden. Vil du sige at den er helt ubrugelig i alle situationer?
-
Jørgen Harbst
Har været og er muligvis stadigt chef for brandteknisk selskab.
Det vil være ret uklogt at antage at almindelige brandfolk ved mere end Harbst da deres undevisningslitteratur er skrevet af ham.
-
Jørgen Harbst
Har været og er muligvis stadigt chef for brandteknisk selskab.
Det vil være ret uklogt at antage at almindelige brandfolk ved mere end Harbst da deres undevisningslitteratur er skrevet af ham.
- ja, ja, ja, Bjarke, nu bliver jeg lidt nervøs for at du muligvis mister/har misted "bidet"?
Man skal jo ikke lade "bedre-videne" stoppe sund oportunisme....
(men OK, I bliver jo også ældre)
Jesper
-
Jørgen Harbst
Har været og er muligvis stadigt chef for brandteknisk selskab.
Det vil være ret uklogt at antage at almindelige brandfolk ved mere end Harbst da deres undevisningslitteratur er skrevet af ham.
Det gør da kun udtalelserne endnu mere skræmmende.
-
Hvilke udtalelser?
At harbst som alle andre er mere prikken, når det gælder eget fagområde end andres, kan jeg let tilgive ham - blot det ikke forhindrer mig i at drille godmodigt, når han falder i! ;)
Men han har ikke skrevet noget, der principielt chokerer mig som (efterhånden meget) gammel brandmand.
-
Og Kusco
Det brænder ikke inden i en acetylenflaske. Acetylenen reducerer sig selv hvis trykket i flasken kommmer over 15 bar, hvilket kan ske hvis flasken bliver udsat for utilsigtet stor varme. (Brand & Solskin). Der sker en opvarmning og en trykstigning ved denne process, men det er IKKE en brand.
Derfor kan brandtrekanten ikke anvendes som tommelfingerregel eller argument
I en acetylenflaske er der to andre ting indeni . Der er kiselgur og acetone. Kiselguren skal forhindre store lokale gaslommer og acetonen skal sørge for, at der også kan være acetylen i flasken. For det er således, at acetone kan optage lidt mere end 600 gange sit eget volumen acetylen, ved et tryk der ligger under 15 bar.
-
Det brænder ikke inden i en acetylenflaske. Acetylenen reducerer sig selv hvis trykket i flasken kommmer over 15 bar, hvilket kan ske hvis flasken bliver udsat for utilsigtet stor varme. (Brand & Solskin). Der sker en opvarmning og en trykstigning ved denne process, men det er IKKE en brand.
Derfor kan brandtrekanten ikke anvendes som tommelfingerregel eller argument
Det var netop det jeg skrev ikk' oss'
...nemlig at brandfolk godt ved at brandtrekanten er en tommelfingerregel, der i flere tilfælde ikke dækker som bla. for acetylen flasker.
Sådan er det netop med tommelfingerregler ikke sandt ?
Jødal:
Bla. at inddrage brandtrekanten i forbrændingsprocessen i dyr og planter.
Det med det "skræmmende" skal forståes sådan at jeg i mit 45årige liv har erfaret nogle ting bla. at jo større titler desto større tåbeligheder.
På den måde at disse personer burde vide bedre samt at ingen tør sige dem imod, nogle vil endda forsvare dem.
"Kejserens nye klæder" er et rigtigt godt eksempel.
-
Jødal:
Bla. at inddrage brandtrekanten i forbrændingsprocessen i dyr og planter.
Hvorfor skal jeg nu hænge på den kobling?
Det var harbst, der lavede den - og jeg opfatter faktisk brandtrekanten på samme måde som dig, Kusco!
-
Hvorfor skal jeg nu hænge på den kobling?
Jeg mente nu altså ikke dig, det var jo Harbst der kom op med den.
Skal vi ikke lade det ligge her. ::)