ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Aktuelt => Emne startet af: Morten Jødal efter 30, Oktober 2008 - 23:04

Titel: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Morten Jødal efter 30, Oktober 2008 - 23:04
Ifølge en ny svensk undersøgelse, som jeg her til aften hørte om i DR Update, og som er offentliggjort idag, er der en betydelig overdødelighed i ugen efter indførelsen af sommertid,
Der er en underdødelighed - men mindre - i ugen efter tilbagevenden til normaltid.
Undersøgelsen har indsamlet data gennem 15 år og er dermed statistisk sikker.
Her har vi endnu et argument - og denne gang et rent sundhedsmæssigt - for at sige:
NED MED SOMMERTIDEN!
Den er et overgreb mod det flertal af os, der er B-mennesker.
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: harbst efter 31, Oktober 2008 - 01:14
Hørt !!

Den er særlig irriterende på vores breddegrad i oktober. Hvor vi skal op og afsted i vintermørke, bare på grund af den såkaldte sommertid.

Værre må det være i Sverige og nord for Ålborg.
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: E. Tranberg efter 31, Oktober 2008 - 08:48
Det kan da være ligemeget om det er mørkt om morgenen, bare der er lidt lys når man har fri.

Lad os køre vinteren igennem med sommertid og giv den en ekstra time til foråret.

Hvis jeg skulle følge mit indre ur ville jeg stå op kl. 8, og så er den halve dag jo gået.
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Morten Jødal efter 31, Oktober 2008 - 11:56
Det kan da være ligemeget om det er mørkt om morgenen, bare der er lidt lys når man har fri.
Det er så der vi er uenige!
Hvis det er mørkt, når man skal afsted om morgenen, er hele dagen på forhånd sur ...  :(
Det er nok præcis dette punkt, der skiller A- og B-mennesker mest. Men efter at jeg har opdaget, at vi B-mnnesker er i flertal, har jeg ekstra svært ved at forstå, at A-mennekene fortsat skal have lov til at tyrannisere os!
Det synes dog som om vi alle er enige om, at samme tid hele året er at foretrække.
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: B Mønnike efter 01, November 2008 - 23:10
Jeg er enig med Tranberg

Og til Morten er der kun at tilføje at B mennesker ikke er istand til at planlægge og iagttage.

B mennesker tror at de er lige så kvikke, som os der er A_B mennesker

A- B mennesker kan stå tidligt op og gå sent i seng og sove længe når de har fri. ;)

B mennesker kan ikke finde ud af, dels hvor lang tid de de har behov for at sove og dels at komme rettidigt i seng. :)

Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Morten Jødal efter 02, November 2008 - 15:21
Jeg er enig med Tranberg
Jeg havde (omhyggeligt) ikke tilføjet nogen afstemning. Men har andetsteds læst, at B-mennesker udgør ca. 55% af befolkningen.

Og til Morten er der kun at tilføje at B mennesker ikke er istand til at planlægge og iagttage.
Ja, så skal vi åbenbart tilbage til mudderkastning - og jeg kan ikke dy mig for at kaste en enkelt lille klat:

B mennesker tror at de er lige så kvikke, som os der er A_B mennesker
Tilsyneladende har Bjarke ikke opdaget, at også B-mennesker kan have et lavt søvnbehov (for mit vedkommende er det ca. 6 timer/døgn) og han er selv dybt imponeret over, at han af og til er i stand til at blive oppe en time længere ... men de fleste dage opdager A-mennesker (hvortil Bjarke ifølge sit indlæg tydeligvis må regnes, selvom han hævder at høre til en supergruppe) slet ikke, hvor meget B-mennesker faktisk får udrettet! A-mennesker går nemlig hjem, når de synes de har udrettet et dagsværk - hvorimod B-mennesker gør arbejdet FÆRDIGT, også selvom det bliver sent!

Slut med mudderkastning herfra!
Jeg gør lige til sidst opmærksom på, at tråden egentlig ikke drejede sig om det uløselige problem, hvornår arbejdsdagen bør starte (selv om jeg tillod mig at henvise til et ellers bredt anvendt princip: "flertallet bestemmer"). Men egentlig skrev jeg mest om det uheldige i, at vi to gange om året skal tvinges til at skifte dagsrytme. Det er der nu naturvidenskabelig dokumentation for er en dårlig ide.  :(
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: gerda vilholm efter 04, November 2008 - 00:36
Jeg siger ligesom fortatteren Jens Kruse: Jeg står altid op kl. otte uanset hvad uret viser.

Nå men jeg synes også at sommertidsskiftet er en dum ide. Her i Grønland er det næsten mørkt hele vinteren, og lyst hele sommeren. Kun omkring jævndøgn er der lidt variation.
Det er hævdet at årsagen til at vi følger Danmark med sommertidsskiftet er at der kun er fire timer hvor kontorerne er åbne både i Danmark og Grønland. Hvis vi ikke fulgte med ville der kun være 3 fælles timer.
Nå ja, så kunne vi jo køre med sommertid altid - ja eller give den endnu en time mere.

Jeg ville gerne se en statistik over hvor meget samfundet sparer ved skiftet sammenholdt med udgifterne.
På døgnbemandede arbejdspladser som Ammassalik Radio koster det en overtime ved efterårsskiftet. man kan jo ikke forlange at medarbejderne skal arbejde gratis i den ekstra time der pludselig bliver skudt ind.
Om foråret kan medarbejderne gå hjem en time tidligere uden at blive truikket i løn.

Iøvrigt siger man at de største depressioner kommer om foråret når det begynder at blive lyst igen efter vintermørket.

Venlig hilsen

Gerda
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Claus Wøbbe efter 15, November 2008 - 11:39
Morten: "Ifølge en ny svensk undersøgelse, som jeg her til aften hørte om i DR Update"

Du baserer din konklusion om at over- og underdødelighed er forårsaget af sommertiden på en udsendelse i radioen... Det er ikke velunderbygget. At der øjensynligt er konstateret en statistisk signifikant højere hhv. lavere forekomst af dødsfald i de omtalt eperioder er ikke det samme som er der er kausalitet imellem dette forhold og sommertiden.
Personligt har jeg ingen mening om sommertiden. Den er der, og jeg følger den :-)
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Morten Jødal efter 16, November 2008 - 17:04
Du baserer din konklusion om at over- og underdødelighed er forårsaget af sommertiden på en udsendelse i radioen... Det er ikke velunderbygget.

Her laver du til gengæld en kortslutning, som bestemt ikke er velunderbygget. Jeg citerede DR Update (der forøvrigt er et netbaseret TV-program, ikke et radioprogram), som ret grundigt refererede en svensk undersøgelse med et stort patientmateriale som underlag. Og det var mit grundlag for at starte tråden.
Kausaliteten var antaget af de svenske læger - og den falder godt i tråd med mange tidligere påvisninger af, at skift i døgnrytme er skadeligt for helbredet. Forskellen er kun, at de tidligere undersøgelser har omfattet mere dramatiske skift end den ene time, som sommertiden plager os med. Derfor skulle der et stort statistisk grundlag til for at kunne påvise problemet i dette tilfælde. Men det mener de svenske læger altså, at de kan.

Min mening om sommertiden som sådan er uændret og behøver ikke at gentages her.
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: harbst efter 16, November 2008 - 19:59
Update er ikke et specielt internetbaseret program. Det sendes over det "almindelige" digitale system ligesom DR1 og DR2. 
Ligesom sidstnævnte kan update også findes i en ringere kvalitet streamed via internettet.
 
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Morten Jødal efter 17, November 2008 - 07:41
Undskyld harbst - du har ret. Update var fra starten rent internetbaseret, men har overtaget den digitale kanal, som oprindeligt var reserveret til at udsende tekstning til DR1 (jeg har aldrig oplevet, at der faktisk blev sendt tekst på kanalen).
Jeg modtager selv TV via en digital tuner og har også set Update ad den vej - men det har ikke hele tiden været muligt.
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Uffe Kaagaard efter 28, Marts 2009 - 16:04
Ifølge en ny svensk undersøgelse, som jeg her til aften hørte om i DR Update, og som er offentliggjort idag, er der en betydelig overdødelighed i ugen efter indførelsen af sommertid,



Så skal vi til det igen!
Jeg formoder at den svenske undersøgelse omhandler fysiske skavanker, som hjerte/kar-sygdomme og cancertilfælde.

Derforuden sker der også mange trafikuheld med dødelig udgang, ved såvel overgang til sommertid, som til normaltid.

http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28%2c3186223%2c2875%2c4

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/dbpress.nsf/PresseDk/d27830acb1571c84c12574ea00367ca0?opendocument&restricttocategory=Dyr%20i%20naturen&cat=&sub=Dyr%20i%20naturen&exp=1a8580b70e619e39c1256fff00626395&start=1&count=20

Som B-menneske, med en selvvalgt arbejdstid fra kl. 15 til kl. +23 er jeg nogenlunde sikret  ::)

Uffe
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Kusco efter 28, Marts 2009 - 19:09
Jeg er selv B menneske og kæmper med det hver dag.

Men ærlig talt er sommertid nu altså det mindste problem det er snarere hele det omgivende samfund.
Ligegyldigt hvor mange jeg møder der bekender sig som B-mennesker så opfører og indretter de sig som A-mennesker.
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Mikael Boldt efter 28, Marts 2009 - 20:29
fra videnskab.dk (http://vidnskab.dk) vi er alle B-mennesker:

izPzFHeZMww

god nat (selv om den officielt bliver 1 time kortere)

Mikael Boldt
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: gerda vilholm efter 28, Marts 2009 - 20:53
Ja, og ikke nok med at vi i aften igen skal skifte til sommertid og have det rod med at stille urene og os selv om, Der er også nogle, der opfordrer til at slukke lyset en time i aften.
Det vil jo nok give en minimal besparelse på elregningen, men da der ikke er talt om at forbyde stearinlys, vil der sikkert blive brændt mængder af stearinlys iaften. Hermed opnår man et endnu større kuldioxid-udslip end hvis man lod det elektriske lys brænde.
Og hvordan med alle oliefyrene og fryserne? skal de også slukkes? De vil jo så blot bruge endnu mere når de bliver tændt igen efter en times pause.

Men hov! Jeg kan jo redde situationen her, jeg har jo en lille LED-lampe med batteri, som oplades af en solcelle. Den må være ideel når det elektriske lys skal slukkes.

Venlig hilsen

Gerda
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: B Mønnike efter 29, Marts 2009 - 11:03
Da du mener at have ret Gerda, hvad du har, hvorfor slukker du så lyset?

Man skal da ikke ligge under for politiske fjollerier, men jeg forstår din situation som handelsperson, der har kunders meninger at tage hensyn til.

Lige nu er klokke 10 vintertid, men i og med vi er skiftet til sommertid og klokken viser 11, så er der kun en time til frokost ;D

PS. Der jo ingen i Grønland der vil stoppe efterforskningen efter olie. Altså må man så gå udfra at denne olie også skal afbrændes et eller andet sted.....moral er godt....dobbelmoral------!
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: Morten Jødal efter 29, Marts 2009 - 11:56
Ja, Gerdas seneste indlæg fører vist over i en anden debat - som vi har haft før. Jeg deltager gerne igen i en ny tråd, men gider ikke starte den her, hvor jeg vistnok er i mindretal med min opfattelse af klimaproblemet. Det kan jeg konstatere, at jeg ikke længere er i den rigtige verden!

Jeg har dog en enkelt kommentar til "Sluk lyset":
Det er klart meldt ud fra arrangørerne, at denne kampagne er et SYMBOL, og den resulterende energibesparelse er ubetydelig - eller ikke-eksisterende. Faktisk var der også i DRs radioavis beregninger, der viste, at stearinlys udleder mere CO2 end de elpærer, der slukkes ...
Om det så er "fjolleri" at lave en politisk markering kan vist ikke afgøres ingeniørfagligt!

Et sidste bidrag til emnet:
I Mikael Boldts fine video udtaler lægen, at vi næsten alle er B-mennesker, idet vi biologisk set er indrettet på en 25 timers døgnrytme, men at vi af praktiske grunde er nødt til at stå "for tidligt" op og indrette os efter soldøgnet.
Og så kommer det afgørende:
Hjernens indbyggede ur kan "stilles" ved påvirkning af lys, da mennesket er et dagaktivt dyr. Vi skal altså stå op I LYS for at få overensstemmelse mellem naturen og hjernens tidsmåling.
Dette er præcis mit tidligere argument for, at sommertid er en dårlig ide, da rigtig mange med tidlig mødetid på arbejde nu er nødt til at vågne og spise morgenmad I MØRKE det næste par uger. ØV!

P.S. Den sidste sætning er min egen konklusion. De øvrige påstande i den del af dette indlæg, der handler om sommertid, kan alle høres på videoen, lyt selv.
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: gerda vilholm efter 30, Marts 2009 - 11:55
Kære Morten.
Der satte du lige tingene på plads.

Ja, vi skal stå op i lys

Det er jeg enig i.

Venlig hilsen

Gerda
Titel: Sv: Ned med sommertiden!
Indlæg af: B Mønnike efter 30, Marts 2009 - 17:58
Jamen et lys som du Gerda, kan da ikke have problemer så ;)