ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Aktuelt => Emne startet af: Kusco efter 06, September 2009 - 11:39
-
Jeg har længe krøbet uden om da jeg synes de er både grimme og giver et mærkeligt lys.
Men div. reklamer vil indprente mig at det er en skrøne.
Jeg begyndte med at udskifte de 2 store 60W'er i badeværelset.
De passede ikke rigtigt godt armaturet er tydeligvis ikke tiltænkt de pærer da de ligesom har en ekstra bunddel der øger afstanden fra fatning til selve lyskilden.
Det gik ikke mange minutter før de første reaktioner indfandt sig.
"Faaaar, der er noget galt med lyset på WC'et"
Gu er der så, de tænder først få sekunder efter man har trykket på kontakten, og så skal de ligesom varmes op, der går op mod 3-4min. før de lyser nogenlunde normalt.
Jeg gik på kompromis med konen og satte en normal gløde pærer i den ene.
Næste forsøg var emhætten der næsten altid er tændt (altså lyset), den har 2 stk. 40W kertepærer, så vurderede jeg at der var et rimeligt poteniale.
Men igen samme problem med armaturet, det passer dårligt til sparepæren. Den for tyk og kan kun få plads ved at volde beslaget.
Selv efter det passer den lysende del ikke ud for glas hullet lyset skulle komme ud af når emhætten er samlet igen.
Jeg har kun fået mine fordomme mod sparepærer bekræftet.
Det er noget 1.generations ugennemført skrammel.
Det er muligt de bruger mindre strøm for samme lys, men som reel alternativ til glødepæren er der en vej endnu.
-
Der er meget forskel på sparepærer, som burde hedde noget andet.
Det angår både fysiske dimensioner, lysudbytte, lyskvalitet, hurtighed og holdbarhed.
Køb ikke bare det første og bedste, eller dårlige.
Se dig godt for. Desværre mangler ordentlig standardisering og uafhængig mærkning, så køberen er noget på Herrens Mark, som man siger.
Det er ikke så enkelt at de dyreste også er de bedste på alle punkter.
Der fås pærer med fuldt blus næsten med det samme og der fås andre små, slanke eller korte.
-
Jeg er enig med Kusco: De sammenkrøllede lysstofrør, der kaldes sparepærer, er noget l...
Selv om det vel efterhånden er noget forkert at kalde dem 1. generation.
1. generation var kæmpestore, tunge og klodsede - og enormt dyre.
Vi anskaffede en enkelt, som vandrede rundt fra lampe til lampe, til den endte et "uskadeligt" sted, og vi var lettede, da den endelig gik i stykker.
2. generation var bedre, men stadig for klodsede.
Og de nuværende, som jeg kalder 3. generation, er alt for dårligt deklareret. Det er fuldstændig korrekt, som harbst skriver, at nogle af dem tænder hurtigt, nogle andre giver en rimelig lyskvalitet og en tredje gruppe passer til de eksisterende lamper - men ingen opfylder alle tre kriterier, efter min erfaring.
Mens vi venter på de rigtigt gode, var det måske en ide at prøve med LED-pærer, se fx dette link (http://www.matronics.dk/Forside/Diodepaerer.aspx?gclid=CPTmqL2y3ZwCFZCD3godQWQdLA).
Forøvrigt venter jeg også spændt på, om diverse affaldsselskaber nu vil lave håndterlige indsamlingsordninger for brugte sparepærer - ellers bliver det et frygteligt svineri på forbrændingsanstalterne!
Så længe husstanden kun havde et par stykker, kunne det godt gå at lægge den brugte sparepære i et hjørne af bryggerset, så de kom med på genbrugspladsen, når vi alligevel skulle aflevere haveaffald (de skal i containeren med lysstofrør) - men nu, hvor det er hele baduljen, og alle folk, tror jeg ikke på den løsning længere ...
-
Jeg sidde her i sparepærens lys og skriver dette.
Lyset er jeg udemærket tilfreds med. Ja det er relativt længe om at nå på fuld styrke, men til gengæld så bliver det ikke slukket fordi jeg har et ærinde et andet sted.
Jeg har hamstret glødepærer til mine bade og toiletrum, der er de eneste steder, hvor jeg gerne vil have fuld styrke på lyset, med det samme.
Men når jeg ser hvad levetiden er for de lystofrør og sparepærer som jeg har investeret i er,....så hedder det sparepærer fremover for mit vedkommende. J
eg har 8 lystofrør i mit værksted der har fungeret upåklageligt siden 1983, hvor jeg fik dem sammen med 4 armaturer, der blev kasseret på min arbejdsplads dette år. De er antageligt 20 år ældre.
Jeg holder bestemt af glødetrådspærerne, fordi når min elregning dukker op kan jeg sagtens se forskellen. På den vej hvor jeg bor er der 18 ens huse. DONG påstår, at mit energiforbrug er 65% af det gennemsnitlige forbrug på "lignende" huse.
Jeg kan kun sige, at der hvor sparepærene siges at kunne matche en 60watts pære, der vælger jeg hvor en 60watts glødepære skal erstattes med en sparepære, at anskaffe en ,der siges at være ekvivalent med en 100watts pære!!!
-
Jeg har samme opfattelse som Bjarke.
Det er også mit indtryk a besparelsen er noget overdreven.
Sparepærerne svarer i lysudbytte ikke til hvad man lover i teksten på forpakningerne og i kampagnerne,
Det ligger i selve princippet for led at lyskvaliteten må være elendig, hvad den spektrale sammensætning angår.
-
Jeg bruger dem kun som udendørs- og havebelysning, hvor opstarts- og farvefejl betyder mindre.
Jeg har også hamstret den gode gamle 60W pære!
-
Morten foreslår at prøve LED-pærer som alternativ til sparepærer. Det har jeg prøvet og kan bestemt ikke anbefale andre at gøre det samme.
Jeg indkøbte et udvalg at LED-pærer på en hjemmeside, der ligner den, Morten henviser til, dog uden at være den samme, men jeg tror at produkterne stammer fra samme levrandør. KOnklusionen blev draget på få sekunder: LED-pærerne lever langt fra op til den loved lysstyrke og er ikke et reelt alternativ til gøde- eller sparepærer.
mvh
Torben
-
Vedr. LED "pærer": Jeg har forsøgt med Osrams LED spots og konstaterede også lynhurtigt at de på ingen måde kan erstatte de halogenspots mit køkkenloft er plastret med. Resultatet var et svagt grønligt lys. Så jeg erstattede de 8x50W med 8x25W med et tåleligt resultat. Mine LED spots leverer nu lys langs med trappetrinene for alle 4 etager i huset (kælder til 2.sal) Før: 16 x 50W = 800W, nu 16x0.75W = 12W. Samtidig bliver man ikke længere blændet når man går på trappen, og de giver et fint lys. (forrige ejer var mildest talt ikke smart, mht. belysning og ledningsførsel....han var forresten elektriker).
Vedr. Sparepærer: Vi har købt en del hos Ikea og de er allesammen af særdeles ringe kvalitet, svagt og grønligt lys. Så købte jeg en sparepære (erstatter 60W) i et bedre supermarked (Auchan) til 4x Ikea prisen, og mindsandten om den ikke giver et knaldgodt og varmt lys.
Morale: Man skal ikke spare på sparepærerne. (Men LED er altså ikke klart endnu)
-
Morale: Man skal ikke spare på sparepærerne. (Men LED er altså ikke klart endnu)
Tja, LED giver et mærkeligt lys, men jeg synes at modstanden mod lysrørene, sammenkrøllede eller ej, er meget overdreven. Supermarkedsoserne aner simpelthen ikke hvor mange farver lysrør produceres i! At Netto, Superbrugsen etc. kun tilbyder sammenkrøllede lysrør med en enkelt farve, betyder jo ikke at lysrør er ringere; i virkeligheden er der jo langt flere farver at vælge mellem når man køber lysrør, end almindelige glødepærer! Spekteret er godt nok anderledes spredt, men almindelige glødepærers lys er nu også vældig langt fra solens!
Hvis man endelig skal have pærer med et godt fordelt lysspektrum, så er det halogenpærer man skal bruge! Med dem kan man desuden spare i hvert fald 30-40 % af energien; skal bare ikke ikke prøve at dæmpe dem; det går fælt ud over levetiden (og lysudbyttet)! Jeg så halogenpærer med almindelig E27-sokkel hos Jula i Malmö for en sølle svensk 10'er for nogen tid siden!
Den nuværende hetz mod sparepærerne minder mig problemerne for wolframpærerne, da de kom frem og skulle afløse kultrådspærerne. De, altså kultrådspærerne, havde jo et så hyggeligt varmt lys!
Er det i øvrigt rigtig, at det kun er de matte wolframpærer der er forbudt?
-
Hvordan vil man iøvrigt klare special pærer som fx. "parfumepære" i ovnen der klarer de høje temp. ?
Jeg er sikker på at skruer jeg en spare pære i ovnen smelter den inden den når de 150°C.
Det samme med køleskabet ?
Der vil jo gå endnu længere tid med at varme op, hvor konen så står og venter med døren åben, til et energispild der langt overstiger det pæren kunne spare.
-
Kusco: Kig på alle undtagelserne i de nye regler for glødepærer, selvom du så ikke kan brokke dig så meget....;o)
-
Lyset er jeg udemærket tilfreds med. Ja det er relativt længe om at nå på fuld styrke, men til gengæld så bliver det ikke slukket fordi jeg har et ærinde et andet sted.
Jeg kan kun sige, at der hvor sparepærene siges at kunne matche en 60watts pære, der vælger jeg hvor en 60watts glødepære skal erstattes med en sparepære, at anskaffe en ,der siges at være ekvivalent med en 100watts pære!!!
Ovenstående to citater præsenterer de væsentligste grunde til, at besparelsen ved "sparepærer" er overvurderet (den vigtigste er, at den ringere lyskvalitet ofte kræver højere lysstyrke end hidtil).
Bortset fra dette er jeg enig med Bjarke og har selv adskillige af de nye pærer i mit hus. Jeg har efter grundig gennemgang af min beholdning af reservepærer ikke hamstret glødepærer.
Men jeg savner i helt utrolig grad en bedre varedeklaration på "spare"pærerne.
Og jeg vil gerne gentage mit opråb om, at bortskaffelsen af sparepærer udgør et hidtil overset miljøproblem, som vi vokse kraftigt i de kommende år.
Jeg har ingen personlig erfaring med diodelys til anvendelser, hvor lyskvaliteten spiller en rolle, så jeg vil på ingen måde modsige de mange, der i tråden har vist, at de har personlige erfaringer. Mit forslag synes ikke at være brugbart.
-
Der findes mange tilbud på sparepærer i supermarkeder, med underlige navne, og uden mulighed for at få samme igen. Jeg foretrækker mærkevarer - uanset hvilket - da jeg så hvis jeg er tilfreds kan få samme, eller en tilsvarnede. I de fleste tilfælde har jeg valgt OSRAM, f.eks. udendørs, da de glimrende tåler såvel lave temperaturer som fugt, også selvom det er en normal pære. Også hvor varme er et problem, f.eks. i lukkede armaturer, har jeg valgt OSRAM - flere andre billige mærker, gik i stykker på meget kort tid. Den der holdte kortest, havde levetid på en halv time - meddens de typisk holder op mod et halvt år. OSRAM's har holdt mindst de 6 år, som angives som levetiden.
Jeg er helt enig i, at lavenergipærer dårligt deklareres. Det er ikke muligt at se på indpakningen, om pæren tåler udendørs brug, om den tåler placering i et lukket armatur og relativ høj temperatur, eller hvor lang tid det går før den giver fuld styrke. Der er også forskel på, om lavenergipærer tåler fugt, og om garantien dæker udendørs brug og i fugtige omgivelser såsom på toilet. Hos nogle producenter, f.eks. OSRAM, må du gerne bruge pæren på toilet, meddens at den hos andre ikke dækker fugtskader, herunder brug i fugtige omgivelser såsom toilet. De pærer, der kun er dækket af den normale 2 årige reklamasionsret, er ikke nødvendigvis dækket i tilfælde af fugt, da den sædvanlige reklamasionsret ikke dækker fugt. Specielt for mobiltelefoner, har mange håndværkere opdaget dette, efter sved har dryppet ned i mikrofonen, eller håndsved har sat sig på telefonen. Det dækkes ikke, af den normale reklamasionsret.
-
Måske det var et alternativ at kigge på Krystalpærer i stedet for.
Jeg har endnu ikke haft mulighed for at teste nogle, men umiddelbart lyder de til at være et reelt alternativ til de nuværende glødepærer.
Se f.eks. nedenstående link.
http://politiken.dk/tjek/bolig/energi/article771169.ece
MVH Tommy
-
Hvis LED pærer af natur er retningsbestemte, kan man ikke lade dem lyse op/ned i en elliptisk konus for af rundsprede lyset?
-
Det er ikke det retningsbestemte, som er problemet med led.
De er af natur monokrome. Forskellige fiksfakserier kan sprede sprektret lidt, og blanding af flere farver led i en enhed hjælper også noget.
Men det er noget elendigt bras, hvad naturlig farvegengivelse angår.
-
Måske det var et alternativ at kigge på Krystalpærer i stedet for.
Jeg har endnu ikke haft mulighed for at teste nogle, men umiddelbart lyder de til at være et reelt alternativ til de nuværende glødepærer.
Se f.eks. nedenstående link.
[url]http://politiken.dk/tjek/bolig/energi/article771169.ece[/url]
MVH Tommy
Jeg kalder dem bare halogenpærer, som i indlægget af den 7. september, men i DK har man altså nu fundet på at kalde dem "krystalpærer"?
-
Et par fakta:
En halogenpære ER faktisk en glødelampe (men fortæl endelig ikke EU det!).
Fidusen er, at den gasfyldning, der altid er nødvendig i en glødelampe for at forhindre glødetråden i at forsvinde som damp på få timer, er tilsat en smule halogen - d.v.s. et af grundstofferne fluor, chlor, brom eller jod (det uhyre sjældne, radioaktive grundstof astat hører principielt med, men er i praksis uinteressant).
I halogenpærer bruges næsten altid jod.
Ved arbejdstemperaturen er jod på dampform og kan danne en kemisk forbindelse med wolfram. Forbindelsen er imidlertid ret ustabil - og mindre stabil ved høj temperatur end ved en lidt lavere. Dette indebærer i praksis en transport af wolfram fra pærens kolde områder til de varme. Da den varmeste del af en pære er de stykker glødetråd, der på grund af tilfældige udsving i produktionen er tyndest og derfor ellers i risiko for at brænde over, er den transport rigtig smart og forlænger pærens levetid meget!
De smarte egenskaber tillader lampedesigneren at benytte en varmere glødetråd. Til gengæld skal kolben helst være lille og bliver derfor også meget varm, så den er normalt lavet af kvartsglas og må ikke berøres med fingrene (heller ikke i kold tilstand), da dette kan medføre spændinger i glasset pga. fingeraftryk, så kolben kan springe.
Den såkaldte "krystalpære", som er vist i linket til Politiken, har øjensynligt løst dette problem ved at tilføje en ekstra kolbe af almindeligt glas og i samme størrelse som den kendte gammeldags glødepære.
Den ekstra varme glødetråd giver mere synligt lys og mindre IR-stråling (og dermed altså altså en højere virkningsgrad, da synligt lys er det ønskede produkt), men betyder paradoksalt nok, at halogenpærers lys er koldere end almindelige glødepærers - d.v.s. med flere blå nuancer. Men lysets glødenatur betyder, at ALLE farver er med i en fordeling, der ligner sollysets, og faktisk findes der ingen andre lamper, der i lysfordeling ligner sollys mere end halogenlampers - med eller uden den ekstra "krystal"kapsel.
-
Jeg er også fan af kontinuerte spektralfordelinger og bruger meget glødelamper, især halogen, uden nogen form for samvittighedsnag.
De to huse, som jeg bor i, er begge opvarmet med oliefyr; her i Tasiilaq kommer strømmen fra vandkraft, og i Bourgogne fra atomkraft. Så virkningen af at jeg sparer på strømmen er, at olieforbruget stiger. Ikke meget, men alligevel.
Jeg tror, at EU har overset i hvor høj grad vi er biologiske væsener indrettet til at leve i sollys og at vi kan komme til at betale en høj pris for at begå denne fejl. For nogle dage siden hørte jeg at en undersøgelse viste, at ældre havde flere faldulykker i sparepærelys end i glødelampelys, og det undrer mig ikke; det er blandt andet evnen til at opfange den tredie dimension der forringes når man kun har enkelte spektrallinier til rådighed.
Andre amerikanske undersøgelser viste, at børns indlæringsevne forringes jo mere man fjerner sig fra naturligt dagslys.
Selv oplever jeg det som meget stressende at opholde mig i sparepærelys og jeg er ikke den eneste.
Man kan købe ein 'kleines Handspektroskop' for omkring en hund hos AstroMedia Verlag hvis man ikke er bange for at klippe og klistre. Det er ret rystende at se spektrallinierne fra forskellige sparepærer, som i øvrigt er meget forskellige.
I en snæver vending kan man bruge en CD eller DVD som et spejl der holdes lidt skævt, der får man også en primitiv form for spektralanalyse.
Hilsen
Søren Basbøll
-
De smarte egenskaber tillader lampedesigneren at benytte en varmere glødetråd. Til gengæld skal kolben helst være lille og bliver derfor også meget varm, så den er normalt lavet af kvartsglas
Lidt bagvendt Morten! Glasset SKAL være varmt, ca 400 C, ellers fungerer materialecirkulationen ikke. Derfor må man ikke lysdæmpe en halogenpære; det medfører en meget forkortet levetid! Jeg kender nogen der har oplevet en levetid på 50 timer, fordi man ikke vidste at lampen ikke måtte lysdæmpes. Han indrømmede at han lysdæmpede temmelig meget og at lampen stort set aldrig fik hele effekten. Foruden at det forkorter levetiden, er det også en meget dårlig forretning rent lysmæssigt at lysdæmpe både halogen- og almindelige glødepærer!
Det er fordi glasset skal være varmt at gasvolumenen må være lille!
-
AHA!
Så må jeg have 8 usædvanlige halogen pærer. To i vor stander læselamper mellem vor fjernsynsstole den ene er skiftet for 6 år siden. Lampen er en 10 år gammel Herstallampe med berøringsdæmpning og tænd og sluk. og den er hensynsløst blevet op og neddæmpet.
På samme måde har vi en lysekrone med 6 styk halogener der nu er på deres femte år med op og neddæmpning.
Det kan så skyldes at selv på laveste trin bliver pærerne varme nok, eller regenereringen sker når der in imellem er fuldt blus på fordi de gamle øjne trænger til mere lys end førhen...hvem ved.
;D
-
Tjah!
Jeg overvejede også om jeg burde reagere på John Larssons indlæg, men valgte i første omgang at lade være.
Sagen er jo, at en halogenpære holder fint, blot den en gang imellem får lov at brænde med fuld styrke. Men den har ikke godt af at være konstant dæmpet. Forøvrigt har dæmpningen de to effekter, at den giver en lavere farvetemperatur (= et varmere og mere rødligt lys, i stil med en gammeldags glødelampe), og at der alt i alt spares energi, da der går mindre strøm igennem pæren. Men forholdet mellem lys og varme udvikler sig i ugunstig retning ved dæmpning.
-
Tjah!
Jeg overvejede også om jeg burde reagere på John Larssons indlæg, men valgte i første omgang at lade være.
Sagen er jo, at en halogenpære holder fint, blot den en gang imellem får lov at brænde med fuld styrke. Men den har ikke godt af at være konstant dæmpet. Forøvrigt har dæmpningen de to effekter, at den giver en lavere farvetemperatur (= et varmere og mere rødligt lys, i stil med en gammeldags glødelampe), og at der alt i alt spares energi, da der går mindre strøm igennem pæren. Men forholdet mellem lys og varme udvikler sig i ugunstig retning ved dæmpning.
Den sidste sætning er jo uomtvistelig med sandheden overensstemmende! ;-) Man skal dog ikke være så blind i disse sammenhænge at man kun går efter en lysgiver med et perfekt solspektrum!
Lys er for biologiske væsener mange ting; dagslysets spektrum skifter meget i løbet af dagen. Hvor ville det dog være trist, hvis dagslyset kun bestod af det spektrum solens stråler kl. 12!
Jeg er ret sikker på at min bekendt (med den korte levetid) har haft en "uplight" standerlampe med en 300 W halogenpære. En sådan lyser jo forbandet meget, så den har sikkert været dæmpet konstant ned til 50-75 watt, og så er det jo at lyseffektiviteten bliver meget dårlig samtidig som levetiden bliver mindre end en der er for en almindelig glødepære!
-
Nu er der forskel på en 12V 20W halogen og en 230V 150W( og større)
pære!
Når jeg så skråsikkert talte om holdbarheder for halogen der blev dæmpet talte jeg om mine 12 V 20W og 20w 230V pærer, men glemte et problem jeg havde med en 230 V 150W rørpære vi havde i en lampe over vort spisebord.
Den blændede min kone og vi satte en dæmper på for at afhjælpe dette. Her holdt pæren omkring et år.
Jeg havde glemt denne pære, for vi var nødt til at erstatte lampen med en lysekrone med seks 230V 20W der dæmpes med den samme dæmper som før.....der har virket i 5 år uden problemer.
Den udskiftede lampe er lige solgt på Lauritz.Com for en pæn pris.2200 kr ;D
-
Når man kigger på linket til Politikkens artikkel, så ser man at alle matte og de store effekter af de klare almindelige glødelamper er blevet forbudt. Man må åbenbart stadig sætte 12 stk 25 W pærer i en lysekrone selv om en 200 W pære ville give mere lys og bruger mindre energi.
-
I forbindelse med en projektor, blev anvendt en 18V/150W xenon pære - eller 12V/75W (tror jeg nok). Fordelen ved 18V pæren var, at den fik meget længere levetid, når den blev forsynet med kun 12V og lyste ved 75W. Så vidt jeg husker, var direkte nævnt i databladende for 18V typen, hvor meget levetiden blev øget ved nedsat spænding på 12V. Producenten havde derfor også sat 18V typen i, trods pæren blev forsynet med 12V.
I nogle tilfælde, kan en nedreguleret xenon pære tilsyneladende holde bedre, end en der lyser på fuld spænding.
Måske er forskel på "farven" ved en pære på nedsat spænding, og en på fuld spænding. Men åbentbart ikke en ulempe, for en projektor.
-
Måske er forskel på "farven" ved en pære på nedsat spænding, og en på fuld spænding. Men åbentbart ikke en ulempe, for en projektor.
Det du kalder "farven" hedder teknisk set farvetemperatur og betegner den temperatur, et sort legeme skal være opvarmet til for at give lys med den pågældende spektralfordeling. Sollys har normalt en farvetemperatur på 5500°. I middagssol ved ækvator er den endnu højere, omkring 6000°, og i aftenlys ned til 3200°.
Forskellen ligger naturligvis ikke i Solen selv, men i, at atmosfæren spreder det blå lys mere end det røde (derfor er himlen blå, for noget af det blå lys når os indirekte).
Det menneskelige øje - eller rettere hjernen bag - er en forunderlig størrelse, som kan justere vores synsindtryk, så postkassen har samme farve både i middagssol og hen under aften. Andre dele af hjernen kan godt kende forskel, og lysfarven har betydning for vores fornemmelse af velvære, ligesom det jo er en kendt sag, at malere gennem tiden har været opmærksom på forskellene og opsøgt steder med "et særligt lys". Men forudsat vi ikke har lys af en anden farvetemperatur til at forstyrre os, ser vi altså farverne rigtigt. Derfor kan projektoren bruge den "forkerte" pære. Justeringen virker kun, hvis alle farver faktisk findes i spektret, og det er problemet ved nogle af de moderne pæretyper.
Da vi i sin tid brugte positivfilm (lysbilleder, smalfilm), var fabrikanterne derimod nødt til at fremstille to typer film til hhv. dagslys og kunstlys, ellers så farverne helt forkerte ud, når vi havde andet lys at sammenligne med. Ved negativfilm justeres farverne under kopieringen, og digitale medier er forsynet med en "hvidstilling", der justerer farvegengivelsen efter den aktuelle farvetemperatur. Ofte er den automatisk virkende.
-
Xenon lampen er en udladningslampe og ikke en glødlampe.
Der er derfor ikke sammenhæng mellem spænding og farvetemperatur.
Udladningslamper ølger absolut ikke ohms lov og der er derfor ikke en simpel sammenhæng mellem spænding og strøm.
Hvis man bare sluttede dem til en konstant spænding på 12 V ville lampen aldrig tænde, og hvis man gjorde det efte den var tændt ville den enten gå ud eller brænde sammen med alt for stor srøm.
Derfor kræver xenonn lamper en forkobling, som giver tændspændingen (typisk 1000 V) , og derefter stabiliserer strømmen (uanset spænding).
Det er derfor ret ligegyldigt om der står 12 eller 18 V på lampen. Det er effekten, som skal passe til strømforsyningen. Den må i hvert fald ikke være mindre end det strømforsyningen giver.
Xenon lamper giver et koncentreret hvidt, fladsprektret lys fra et lille geometrisk område. Det gør dem gode i optiske systemer. De bruges primært i biografprojektorer som afløsning for de gamle kulbuer.
En særlig udgave, som hurtigere kommer op på fuld ydelse bruges især i tyske luksusbiler. Afgiftreglerne i Danmark gør dem mindre almindelige her. Man skal have automatisk justerende lygter for at undgå blænding.
-
Idag har jeg for første gang købt og isat en "krystalpære" i en lampe hos mine forældre, hvor selve pærens udseende spiller en stor rolle.
Det var en 28 W kertepære, som erstattede en 40 W klar kertepære, og resultatet var, hvad angår lyskvaliteten, intet mindre end fremragende.
Hvad angår prisen, var den kun en smule højere end for traditionelle pærer: Føtex tog 19,95 kr. pr. stk. for krystalpærer, men solgte klare 40 W kertepærer i 2 stk. pakninger til 38,95 kr. - altså 50 øre mere pr. krystalpære.
Men så lover de også en levetid på 2000 timer, mod 1000 timer for standardpærer, hvilket jo reelt halverer prisen for krystalpæren i det lange perspektiv.
Hertil kommer elbesparelsen, som på 1000 timer vil løbe op i 12 kWh, eller med dagens elpriser nær 20 kr.
Alt dette vel at mærke UDEN tab af lyskvalitet - nærmere tværtimod! Så det er vel ingen hemmelighed, at min reaktion på mødet med den nye lyskilde nærmer sig begejstring! :D :D :D
Hvilket dog ikke forhindrer mig i at købe "rigtige" sparepærer til en række anvendelser, hvor udseende og lyskvalitet ikke er lige så vigtige faktorer.
-
Har jeg forstået det rigtigt. En krystalpære er en almindelig pære der er forsynet med en halogen indsats der også har en glødetråd der afgiver varme.
Den skulle så efter min hovedreregning give en besparelse på 30% hvilket jo bestemt ikke er dårligt, men i min optik er det stadig en glødetrådspære der bare er konstrueret for at give politikerne en kattelem fordi de har kvajet sig.
Ethvert fornuftigt meneske har skiftet alle glødepærer ud med sparepærer der giver en endnu bedre reduktion i forbruget hvor der foregår langtidsoplysning.
Glødepærer anvendes da kun der hvor man ikke kan montere andet eller der skal opnås en for mig uforståelig effekt. Jeg har ingen problemer med sparepærer.
Så alene elregningen gør at forbudslovgivning for mig er overkill(på udenlandsk).
-
Har jeg forstået det rigtigt. En krystalpære er en almindelig pære der er forsynet med en halogen indsats der også har en glødetråd der afgiver varme.
Jeg vil sige, at du IKKE har forstået det rigtigt, men vendt sagen på hovedet (ligesom John Larsson i et andet indlæg hævder, at jeg har):
En krystalpære er en 230V halogenlampe, der er udstyret med en ekstra kolbe, så den kan håndteres som en gammeldags glødepære.
Men lyskvaliteten er fortsat den eminente, som halogenlampen giver.
Ethvert fornuftigt meneske har skiftet alle glødepærer ud med sparepærer der giver en endnu bedre reduktion i forbruget hvor der foregår langtidsoplysning.
Her modsiger du dig selv noget, for du har i et tidligere indlæg gjort opmærksom på den fine funktion (med dæmpning) af dine halogenlamper. Så den slags har du altså også endnu!
Ja, man opnår en større besparelse ved at skifte til egentlige sparepærer, men som det er fremhævet i mange tidligere indlæg i tråden, går det ud over lyskvaliteten.
Valget afhænger derfor af den enkelte lyskildes brug.
Mit ærinde med det forrige indlæg var imidlertid at fremhæve krystalpæren som et fuldgyldigt alternativ til den gammeldags glødepære - som sættes ind alle de steder hvor hensynet til lyskvaliteten umuliggør et skift til sparepærer eller lysstofrør.
-
Idag har jeg for første gang købt og isat en "krystalpære" i en lampe hos mine forældre, hvor selve pærens udseende spiller en stor rolle.
Det var en 28 W kertepære, som erstattede en 40 W klar kertepære, og resultatet var, hvad angår lyskvaliteten, intet mindre end fremragende.
Hvad angår prisen, var den kun en smule højere end for traditionelle pærer: Føtex tog 19,95 kr. pr. stk. for krystalpærer, men solgte klare 40 W kertepærer i 2 stk. pakninger til 38,95 kr. - altså 50 øre mere pr. krystalpære.
Disse halogenpærer med E 27 fatning kan man erhverve sig i det svenske Jula Postordre for 15 SEK. Kærtevarianten koster dog 19 SEK!
-
Jamen det da korrekt at jeg har halogenpærer Morten ,men jeg skrev også:
Ethvert fornuftigt meneske har skiftet alle glødepærer ud med sparepærer der giver en endnu bedre reduktion i forbruget hvor der foregår langtidsoplysning.
langtidsoplysning er kodeordet ;)
-
langtidsoplysning er kodeordet ;)
Det er da korrekt, Bjarke, men lyskvalitet er et andet kodeord, der må vejes op mod dette i hvert enkelt tilfælde (jfr. erfaringer med flere faldulykker blandt ældre i hjem med sparepærer).
John: Hvor stort ekspeditionsgebyr tager det svenske byggemarked? Priserne er interessante - men prisen leveret i Himmerland er mest interessant for mig.
-
Jeg synes ligesom I glemmer en parameter ud over lyskvalitet, holdbarhed, pris etc.
De bliver jo slået op på at være næsten 1:1 erstatninger for glødepæren, ja alt derudover er jo bare en "fordom" som det hed sig i en reklamefilm der skulle punktere fordommene.
Det er de ikke.
De er udstyret med en ekstra "hals" mellem sokkel og lyskilden, der gør dem så betragtelig anderledes at de nok kan skrues i soklen/fatningen men så passer lyset ikke i armaturet, enten så pæren simpelthen ikke fysisk kan være der når lampen samles igen, eller også passer selve lyskilden ikke ud for en udskæring hvor lyset skulle komme ud af.
-
Mht. til lyskvalitet, så findes der faktisk en målbar parameter, som kvalitetsleverandører opgiver, bla. Osram.
Den hedder "colour rendering index" eller Ra.
Dagslys har et index på 100, alt herunder er dårligere. Halogenpærer kommer tæt på, gode sparepærer bør ligge over 90.
Når det er sagt, har en sparepære med Ra over 90 trods alt et mærkeligt lys...
Bent.
-
Det er nok rigtigt, at de fysiske dimensioner har været underbetonet i denne debat, og jeg har da også stået med en sparepære, der skulle i et badeværelsesarmatur, men som bare ikke passede ind ...
Trods alt synes jeg dette problem er blevet mindre end tidligere, idet der er kommet mange nye typer sparepærer med betydeligt mindre kolber end de gamle. Men jeg vil igen fremhæve, at krystalpærerne, så vidt jeg kan se, er dimensioneret efter at passe præcis til de gamle glødelampedimensioner.
Under denne debat er jeg kommet til at undre mig over, at de gode gammeldags lysstofrør tilsyneladende er blevet helt glemt!
De er jo "sparepærer", der bare ikke er krøllet sammen i mærkelige faconer.
Jeg har i mange år haft en plakat fra Philips hængende i et fysiklokale jeg underviste i - med angivelse af diverse spektre:
Et kontinuert spektrum med samme farvetemperatur som Solen - sollys (som jo mangler enkelte frekvenser, idet Solens atmosfære har et linieabsorptionsspektrum, der afslører, hvilke grundstoffer Solen indeholder) - glødelampelys - og et udvalg af de farver, Philips lysstofrør kan/kunne fås i. Farve 32 "Warm white" var og er min favorit, da den kun har et par enkelte ekstra kraftige linier, men ellers ligger mellem glødelampelys og sollys. Heldigvis er jeg ikke ene om den prioritering, så netop den farve fås uden videre i stort set alle byggemarkeder! En stor del af de øvrige skal specialbestilles gennem en elektriker eller grossist. Hvor der er plads i loftet, og behovet er langtidsbelysning, er de gamle rør fortsat nr. 1.
Men jeg savner i høj grad en tilsvarende varedeklaration på de nyere "lysstofrør" - sparepærerne. De sælges øjensynligt kun på enten pris eller fysiske dimensioner.
Og så vil jeg benytte denne sidste lejlighed til at gentage, at "sparepærer" på linie med lysstofrør indeholder ekstremt giftige stoffer i den fluorescerende belægning på indersiden af kolben, samt kviksølvdamp i gasfyldningen. De må altså IKKE komme i skraldespanden, men skal behandles som giftigt affald, og det undrer mig, at kommunerne ikke endnu har været mere vakse med at lave en nem indsamlingsordning (aflevering på kommunens centrale genbrugsplads er ikke "nemt", når det er en lille ting, der kasseres på et tilfældigt tidspunkt og ikke i forindelse med et større byggeprojekt).
Halogenlamper, herunder krystalpærer, er problemfri rent affaldsmæssigt.
-
Tak for introduktionen af "Krystalpærer" Morten. De er gode på steder hvor man vil have en hurtig reaktion og lyset er godt.
Vi skal også aflevere vore brugte lystofrør, batterier og andet farligt gods på den centrale kommunale affaldsplads hvor der er containere til disse formål. Det er da ikke et problem at samle tingene sammen i større portioner og tage dem med en gang om måneden, for os med have og bil.
Ved min søns lejligheder er der seperate containere til glas, metal, batterier,elektronik, opløsningsmidler og lystofrør
-
langtidsoplysning er kodeordet ;)
John: Hvor stort ekspeditionsgebyr tager det svenske byggemarked? Priserne er interessante - men prisen leveret i Himmerland er mest interessant for mig.
Jeg tror ikke at det er så interessant, hvis man ikke kommer der forbi i anden anledning, fx Jägersro-centeret i Malmö! Sådan var det for mig; det blev bl. a. til et par gode cykeltasker (venstre/højre) for 129 SEK! ;-)
Jeg har et katalog, men samme info findes vist under "Köpvillkor" på www.jula.se. Der er muligvis en gebyrfritagelse ved større køb, men minimumsordren er vist 500 SEK, eksp.gebyret 99 SEK. Dertil kommer nok fragtomk., men hvad den er til ud- og Himmerlænder, har jeg ikke kunnet finde ud af, sorry!
Jeg får ikke provision! ;-)
-
Jeg tror ikke at det er så interessant, hvis man ikke kommer der forbi i anden anledning, fx Jägersro-centeret i Malmö!
Sådan regnede jeg også med det var - og det er over et år siden jeg sidst var i Sverige.
Jeg vidste godt i forvejen, at elpærer er billigere "hinsidan", men ikke at det var så meget. Skyldes forskellen mon en dansk punktafgift?
Tak for introduktionen af "Krystalpærer" Morten.
Det vil jeg nu ikke tage hele æren for!
Det var faktisk nokker, der først nævnede dem i denne tråd og dermed inspirerede mig til at prøve dem.
Ved min søns lejligheder er der seperate containere til glas, metal, batterier,elektronik, opløsningsmidler og lystofrør
Ja, men problemet er, at det er der ikke mange andre steder end ved store lejlighedskomplekser. De fleste steder hedder det: papir - flasker - og resten må du selv om. Bortset fra en årlig folder om, hvad den miljøbevidste borger gør ved resten. Men der er faktisk ikke meget miljø i at køre fx 10 km i bil for at aflevere en sparepære i den rette container på genbrugspladsen!
Min kommune har udleveret en "miljøkasse" til hver husstand, og den kan vi få byttet, når der kommer storskrald. Det er absolut et fremskridt, men det eneste, de specifikt nævner, som skal i denne kasse, er batterier "i en klar plastpose" - og så malingsrester.
Problemet er nu, at vi ALLE skal til at bruge sparepærer i stort tal, også de mindre bevidste borgere, som nok tror de nye pærer kan smides væk på samme måde som de gamle ...
Jeg kan dog godt se, at en klage i dette forum næppe har nogen særlig effekt - så jeg tror faktisk jeg skriver til Miljøministeriet en af de nærmeste dage og gør opmærksom på det nye problem.
-
Jeg tror ikke at det er så interessant, hvis man ikke kommer der forbi i anden anledning, fx Jägersro-centeret i Malmö!
Sådan regnede jeg også med det var - og det er over et år siden jeg sidst var i Sverige.
Jeg vidste godt i forvejen, at elpærer er billigere "hinsidan", men ikke at det var så meget. Skyldes forskellen mon en dansk punktafgift?
Jeg fandt lige en frisk info om det på http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133705&vId=202462&i=26#i133705 . Jo, 3,75 DKK pr. pære udgør nok hele forskellen!
-
Det svenske firma Clas Ohlson www.clasohlson.se (http://www.clasohlson.se) har også disse halogenpærer med e27 fatning til 19 SEK pr styk.
De har også LED-pærer til 99 SEK pr. stk, men LED pærerne yder endnu kun 132 lumen, hvor en normal 60 watt glødepære yder 700 lumen.
Jeg kan iøvrigt anbefale Clas Ohlson. De har næsten alt hvad man skal bruge til hjemmet, bilen og computeren, og de sender særdeles hurtigt.
Jeg køber meget hos dem, både til privat brug og til salg i min forretning.
Det kan betale sig, også selv om varerne sende pr. fly, godt hjulpet af den lave SEK-kurs.
Venlig hilsen
Gerda
-
Clas Ohlson har butikker både centralt i både Helsingborg og Malmø foruden i indkøbscenterne i omegnen.
De har mange ting, som er svære at finde i Danmark, og er billige.
Se deres liste med lysdbytte dels for normale glødelamper og for krystallamperne (under halogenlamper)
Bemærk så at angivelserne om at -f.eks at en 18 W krystal modsvarer 40 W - ikke er sandt. Den giver 320 lm medens en 40 W normal glødelampe giver 415 lm
Ligesom med sparepærerne overdriver fabrikanterne i sammenligningsangivelsen.
18 W ville give omkring 10000 lm ved den uopnåelige fuldstændige omdannelse af elektrisk energi til lys med en optimal farve.
-
Det svenske firma Clas Ohlson [...] har også LED-pærer til 99 SEK pr. stk, men LED pærerne yder endnu kun 132 lumen, hvor en normal 60 watt glødepære yder 700 lumen.
Retfærdigvis skal det nævnes, at LED-lampen med de 132 lumen kun bruger 2W.
Den har altså 5-6 gange højere virkningsgrad end glødepæren.
Men lyskvaliteten er nok ringe, jfr.tidligere debat i tråden.
-
Clas Ohlson har butikker både centralt i både Helsingborg og Malmø foruden i indkøbscenterne i omegnen.
De har mange ting, som er svære at finde i Danmark, og er billige.
Se deres liste med lysdbytte dels for normale glødelamper og for krystallamperne (under halogenlamper)
Bemærk så at angivelserne om at -f.eks at en 18 W krystal modsvarer 40 W - ikke er sandt. Den giver 320 lm medens en 40 W normal glødelampe giver 415 lm
Ligesom med sparepærerne overdriver fabrikanterne i sammenligningsangivelsen.
Nu har jeg jeg ikke kunnet finde andet at de om deres Osram-pærer skriver at 28 W halogen svarer til en 40 W almindelig pære, men fejl kan naturligvis ikke helt undgås, når man har et så stort sortiment. Clas Ohlson er faktisk noget af en svensk kulturinstitution og billige smartness-overdrivelser er absolut ikke noget virksomheden er kendt for. Det helt specielle med virksomheden, som jeg husker den efter krigen, var at man i tider hvor de velassorterede isenkramsforretninger forsvandt på stribe, stadig kunne bestille skruer, bolte m, v. stykvis og med rabatter ved fx 10 og 100 stk. Og priserne var altid meget konkurrencedygtige! Nu har man som Harbst skriver udsalgsforretninger, ofte meget centralt, i større svenske byer og den specielle virksomhedskultur forsvinder nok gradvis, men JEG skal sørme ind og ose i deres forretning i Malmö, hver gang jeg kommer i nærheden. Man kan læse mere om virksomheden på http://www.clasohlson.se/Template/Template1.aspx?id=217670
-
Jeg tror ikke at det er Clas som har fundet på det med at 18 W svarer til 40 W. Det er nok noget de har læst på emballagen, og som fabrikanten har fundet på.
Det samme overdrivelse sælges sparepærene også på. Det har vi være inde på før som fornemmelse. Men her var beviset.
-
Nej det er emballagetrykkeren der har tastet 1 istedet for 2, så 28 er blevet til 18. Fabrikanten har været nødt til at anvende emballagen i nyhedens interesse og Claes Ohlson skriver så af efter emballagen, tro jeg ;D
-
Jeg har ingen målinger, men den 28W krystalpære, jeg satte i hos mine forældre, sidder i en lysekrone sammen med 4 klare 40W glødepærer og virker umiddelbart lidt kraftigere lysende.
Da en halogenpære har en mere konstant lysstyrke i sin levetid end en glødepære, forventer jeg, at den vil fortsætte med at være mindst lige så kraftig.
Vi er enige om, at 18W ikke kan hamle op med en gammeldags 40W pære, men jeg tror som Bjarke, at det er en simpel slagfejl.