ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Miljøteknik => Emne startet af: chrismark efter 10, November 2010 - 12:57
-
Jeg har længe læst om at Skandinaviens EL ikke kan forbindes direkte med Europa pga. noget synkronisering.
Men forklaring på hvorfor der skal bruges jævnstrøm har jeg ikke kunne finde.
Hvorfor kan man ikke bare lode de ledninger sammen ?
En 400 Volt motor virker vel lige godt i Jylland som på Sjælland, eller hur ?
Marek
-
Hvis man sender store vekselstrømstyrker gennem vand( og jord) vil der ske et induktionstab til omgivelserne....derfor jævnstrøm der ydermere gør at man ikke skal have sykronisering mellem leverandør og aftager på hver side af bæltet
-
Mellem Sverige og Bornholm har vi et søkabel med vekselstrøm.
Hver gang forsyningen kobles til bruger man lidt tid på at synkronisere de 2 vekselstrøm net.
Mht den nye forbindelse mellem Fyn og Sjælland, så er den sat i værk.
Følg med på energinet.dk (http://www.energinet.dk/Flash/Forside/index.html)
Her er omformerne på det danske el-net også vist og det ser ud til at Storebælts-el-forbindelsen er jævn-strøm
god debat
Mikael Boldt
-
Det er nok snarere tabet pga. den øgede kapacitans i søkablet der er problematisk når der snakkes "tab".
Kapacitansen gør at der vil en mængde strøm der "skvulper" frem og tilbage til ingen nytte i modtager enden, men stadig koster at producere.
Ved jævnstrøm er den øgede kapacitans tæt på at være en fordel.
Jeg kunne godt forestille mig at induktansen er rimelig ensartet for søkabel vs. alm. jord/luft-kabel.
Synkronisering er nødvendig i det at de to vekselstrømsnet i hver ende ikke er i fase, de kører frit hver for sig.
En umiddelbar sammenkobling vil medføre en kortslutning, eller i hvertfald noget der bliver varmt et sted.
-
Det er standard, at søkabler til store strømstyrker leverer jævnstrøm.
Jeg vil skærpe Bjarkes argument med, at vandmolekylet er en dipol, og derfor vil transmisison af vekselstrøm gennem vand altid give tab.
Naturligvis kan noget vindes ved en fornuftig opbygning af kablet, men til de meget store strømstyrker vil prisen for dette overstige det rimelige.
Omformning giver en række praktiske problemer, men også den klare fordel, at modtagerenden er fri til at synkronisere med det lokale net, når der igen dannes vekselstrøm.
Mere præcis end dette bliver jeg ikke, da det ikke er min egen faglighed - men jeg har omgåedes fagfolk, der talte om det.
-
Der er ingen besvær ved at lave søkabler til vekselstrøm. Det er ikke sværere end på land. De kan også overføre storeffekt.
Vandett dipolmoment, og hele permitivitet eller ledningsevne er ligegyldig. Der er jo ikke vand i kablet mellem lederne.
Mellem Sjælland og Sverige ligger sådanne kabler og det skandinaviske net kører synkront med det Sjællandske . Problemet er så at det fynske net kører synkront med det centraleuropæiske/asiatiske net.
Det ville være for hård kost for et lokalt dansk kabel at koble disse to net synkront på en stabil måde. Det er som at forbinde to oceandampere med en husholdningselastik, og så tro at den holder. Det hjælper ikke at man sætter den på i det øjeblik de følges ad. Den holder ikke .
-
Mellem Sverige og Bornholm har vi et søkabel med vekselstrøm.
Hver gang forsyningen kobles til bruger man lidt tid på at synkronisere de 2 vekselstrøm net.
Mht den nye forbindelse mellem Fyn og Sjælland, så er den sat i værk.
Følg med på energinet.dk ([url]http://www.energinet.dk/Flash/Forside/index.html[/url])
Her er omformerne på det danske el-net også vist og det ser ud til at Storebælts-el-forbindelsen er jævn-strøm
god debat
Mikael Boldt
Ja, (Bjarke!), man kan ikke sende vekselspænding GENNEM vand. Ved længere søkabler, kan man spare noget ved at at lade den ene ledning gå gennem saltvand, altså ved jævnstrøm. På den måde sparer man halvdelen af ledningsmetallet, men anode- og katodestationer koster en del og er heller ikke miljømæssigt uproblematiske. Jeg har ikke undersøgt det, men men mon ikke vores nye forbindelse i Storebælt er tostrenget?
Grunden til at det ikke har været muligt at forbinde Sjælland med Danmark vest for Storebælt på vekselspændingsbasis, er at Sjælland historisk har været koblet på det norsk/svenske vekselspændingssystem og Vestdanmark på det tyske/kontinentale. At få det kontinentale system til at løbe synkront med det skadinaviske, kan sagtens lade sig gøre, men det er for dyrt, og efter at svenske ASEA i 1949 demonstrerede fordelene ved højspændt jævnstrøm, har der heller ikke været nogle særlige fordele ved at lægge dyre tolederkabler over længere afstande på havets bund.
Det et ret sjovt med "krigen" mellem tilhængerne af jævnstrøm/vekselspænding. Tesla blev ordentlig ukontant med Edison, som tabte masser af dollar på sin stædighed, men det var Jonas Wenströms (ASEA, nu BBC) geniale trefasesystem der sejrede. For længere forbindelser har jævnstrømmen dog igen vundet frem, nu også for landforbindelser. Dog tvivler jeg på at vi igen kommer tilbage til jævnstrøm i stuerne!
-
Foskellen på T. A. Edison og Nicola Tesla var det sædvanlige slagsmål mellem lægmand og akademikere. De startede med at arbejde sammen, men kunne ikke enes og Tesla kom til Westinghouse.
Edison var om nogen var det, et autodidakt genialt geni med gangster tendenser. Sidstnævte egenskab var årsagen til at Hollywood opstod i Californien langt væk fra Menlo park i New York.
Tesla var om noget akademiker og en lige så stor opfinder bare af andre ting end de jordnære som Edison blev kendt for. Tesla var, må man sige en rigtig polytekniker der beherkede både el og maskinteknik.
Han var fra serbien og mindst lige så eccentrisk som Edison
Kortslutningsmotorerne ville ikke hav set dagenslys uden vekselstrøm.
Det er fuldt berettiget at anvende hans navn i forbindelse med en fysiske størrelse , magnetisk flux, der måles i Tesla.
Men alt for mange kender ikke Tesla mekaniske genisider, en af dem hans turbiner er et studie i mekanisk enkelhed der ikke er overgået den dag i dag.
Jeg har bygget en af kasserede CDer der virkede fortæffeligt indtil junior kørte for stærkt med den.
http://www.google.dk/images?hl=da&biw=979&bih=544&rlz=1W1GPEA_da&q=teslaturbines&um=1&ie=UTF-8&source=univ&ei=6aLbTMKvKsmeOpnZuK8J&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=4&ved=0CDsQsAQwAw
-
Det er teknisk muligt at lave HVDC med kun en isoleret leder og returstrøm gennem jord og hav. Det er der så mange ulemper ved at det normale er et balanceret tofasesystem, hvor der kun vil løbe strøm gennem jorden i fejltilfælde.
Hvis nogen skulle være i tvivl, hedder de to faser + og - .
-
Ja, (Bjarke!), man kan ikke sende vekselspænding GENNEM vand
- man kan nu heller ikke sende jævnspænding gennem vand :-\
-
Jo da, hvis man overhovedet kan sende spænding gennem noget.
Spændig er noget man har mellem to punkter.
Det elektriske man sender gennem ledende materialer kaldes strøm.
Væsker som vand kan lede på to måder. Enten ved ioner eller ved veksende polariseringsretning. Den sidste kan ikke lede jævnstrøm i ordets egentlige forstand.
-
Det er teknisk muligt at lave HVDC med kun en isoleret leder og returstrøm gennem jord og hav. Det er der så mange ulemper ved at det normale er et balanceret tofasesystem, hvor der kun vil løbe strøm gennem jorden i fejltilfælde.
Hvis nogen skulle være i tvivl, hedder de to faser + og - .
Jord alene dúr nu ikke; der skal en ret betydende kontaktflade til ved anode- og katodestationer, og derfor skal der vand/hav til. Ved længere forbindelser bruges enstrenget kabelforbindelse stadig, fx Kontiscan, men du har nok ret i at balancepunktet mht hvad der betaler sig er vokset med tiden. Der er bl. a. miljøproblemer ved anod- og katodestationerne.
-
Til de uindviede skal vi måske forklare at det du kalder anode- og katode i princippett bare er jordelektroder, og i den forbindelse kalder vi også vandområderne for jord.
Jeg plejer at undgå anode katode betegnelserne, da det er så svært at finde ud af hvilken elektrode der er hvad. Det afhænger jo af strømretningen, som igen afhænger af hvilken vej man vil transportere energien. Ved nøjere eftertanke tror jeg at det er effekt-leverandøren, som har katodestation.
-
Ja inden for alle fag er der noder og unoder og jeg er enig med Harbst i at katode og anode ikke er anvendelige når hovedparten af vort strømvolumen er vekselstrøm. Elektroder derfor.
-
For de fleste formål er det ligegyldigt, hvad der er anode og katode - men ikke lige for søkabler til jævnstrøm, udført som enkeltkabler med selve havet som nul-leder.
Anoden er den, hvor metalpladen oxideres i forhold til elektrolytten - d.v.s. leverer elektroner ud i havet. Det vil i praksis betyde et tab, da der omkring denne plade dannes H2 og NaOH (base).
Katoden reduceres, d.v.s. modtager elektroner fra havet. Tabet i den ende udmøntes i produktion af frit chlor, Cl2.
Begge dele kan give problemer med det lokale miljø.
Om det er effektleverandøren, der har katoden, er jo et teknisk valg, da de to kabelkombinationer nul-plus og nul-minus vil give hver sit resultat. Harbsts hukomelse passer, hvis selve kablet er plusleder, men jeg er ikke bekendt med, at der skulle være en dybereliggende grund til at vælge dette.
-
Hvis man skal sende strøm fra A til et område B der mangler så er der ikke brug for to kabler, et er nok. Ligesådan hvis det er A der mangler så går strømmen den anden vej....så jordforbindelserne er elektroder.
-
så jordforbindelserne er elektroder.
Helt korrekt - men ved jævnstrøm opstår der polarisering, som gør de to elektroder (anode og katode) forskellige!
Vi er enige om, at vekselstrøm er smartere til de fleste anvendelser.
-
Der kan man bare se hvor svært det er.
Du har selvfølgelig ret i at polariteten af den isolerede leder ligesåvel kunne være negativ. Så vil effektretningen være modsat af strømretningen i ledningen, og da det er strømretningen som bestemmer navnet på elektroden bliver det så pomvendt.
Så kan man i princippet venne effekten ved at skifte polaritet og behøver så kun en anode og en katode i systemet.
Nu vi er ved de fjollede navne, så irriterer det mig at elektronikfolket også bruger navnene påde til to af elektonrørets og til halvlederdiodernes elektroder. Der er ikke noget med elektrolytter eller oxidation. Reglen er den at elektroden hvor strømmen går ind i lederetningen kaldes anode.
-
Nu vi er ved de fjollede navne, så irriterer det mig at elektronikfolket også bruger navnene påde til to af elektonrørets og til halvlederdiodernes elektroder. Der er ikke noget med elektrolytter eller oxidation. Reglen er den at elektroden hvor strømmen går ind i lederetningen kaldes anode.
He he, først forstod jeg ikke dit "brok", men det du tænker på er vel "historisk fejlnomenklatur"? Vi har jo også den med at den magnetiske geografiske nordpol på kloden, faktisk er en magnetisk sydpol!
-
Selv om vi er ved at komme for langt fra emnet vil jeg tage tråden om de mærkelige navne op igen.
Den ende af kompasnålen, som peger mod nor kaldte man logisk nok for magnetens norpol. At den så tiltrækkes af jordens sydpol, som nå kommer til at ligge nær den geografiske nordpol er der ikke noget at gøre ved.
Det er nu også ret ligegyldigt for man finder jo hurtigt ud af at de magnetiske poler ikke rigtig eksistere. De hører kun hjemme i de primitive forklaringer af magnetisme.
Mortens definition af anode -katode begrebet, kunne jeg genkende , og antog den for at være korrekt.
Efter at have googlet lidt rundt er jeg mindre overbevist.
Er der nogen som har en håndfast kilde til begrebets oprindelige definition ??
Det er ikke nok hvad en tilfældig person skriver på internettet ?
-
Selv om vi er ved at komme for langt fra emnet vil jeg tage tråden om de mærkelige navne op igen.
Den ende af kompasnålen, som peger mod nor kaldte man logisk nok for magnetens norpol. At den så tiltrækkes af jordens sydpol, som nå kommer til at ligge nær den geografiske nordpol er der ikke noget at gøre ved.
Det er nu også ret ligegyldigt for man finder jo hurtigt ud af at de magnetiske poler ikke rigtig eksistere. De hører kun hjemme i de primitive forklaringer af magnetisme.
Mortens definition af anode -katode begrebet, kunne jeg genkende , og antog den for at være korrekt.
Efter at have googlet lidt rundt er jeg mindre overbevist.
Er der nogen som har en håndfast kilde til begrebets oprindelige definition ??
Det er ikke nok hvad en tilfældig person skriver på internettet ?
-
Nu er jeg ikke latinekspert men årsagen har nok en forklaring der bunder i noget der ligner Patrice/Matrice...han og hun part.
Jeg har kigget in min gamle Opfindelsernes Bog fra 1877 bind 3 side 383 hvor der står kort : "Elektroderne sænkes ned i vand og forbindes til et stærkt batteri og der vil så løbe strøm fra den positive elektrode kaldet anoden til den negative elektrode kaldet katoden"
-
Jeg er nu overbevist om at navnene ikke kommer fra latin og at det ikke har med polariteten men med strømretningen at gøre.
Nogle google kilder angiver Faraday som ophavsmand til navnene.
Men jeg ved ikke om de var hans egen opfindelse, eller om de var forbeholdt elektrolyse.
-
Jeg er nu overbevist om at navnene ikke kommer fra latin og at det ikke har med polariteten men med strømretningen at gøre.
Nogle google kilder angiver Faraday som ophavsmand til navnene.
Men jeg ved ikke om de var hans egen opfindelse, eller om de var forbeholdt elektrolyse.
Jeg kan se at jeg kom til at fumle min kommentar helt væk! Jeg er lige flyttet. Bøgerne, de vigtigste, er kommet med, men "biblioteket" er langt fra på plads, så jeg kan ikke dokumentere det nærmere, men jeg er ret sikker på at vi skal tilbage Musschenbroek og Kleists leidnerflaske ca. 1745-1746. Leidnerflasken var det egentlig startskud for elektricitetsudviklingen med en bøhmisk præst der lavede den første egentlige lynafledere (der findes eksempler på lynafledende konstruktioner under antikken!) Franklin osv.
-
Jeg har set i gamle lærebøger at Farady angives som ophavsmand til anode katode navnene og at det kun var i forbindelse med elektrolyse. Det stemmer med Mortens definition.
Men jeg kan også se at navnene kort tid efter også bruges i forbindelse med elektriske udladninger i luft , som han også forskede i. Senere videreførtes navnene for udladning i vakuum.
Navne som anodelys og katodestråler er fra gammel tid helt indarbejdet. Jævnfør også radioteknikkens anodespænding, anodebatteri, og katodefølger. Derfra har springet ikke været langt til også at kalde halvlederdiodernes elektroder for anode og katode.
Kun transistorerne er gået fri.
Mortens definition duer ikke på alle disse senere anvendelser af navnene . Jeg har meget svært ved i alle tilfælde at finde ud af hvad der er anode og katode, og undgår helst navnene.
Når en varacterdiode forspændes i spærreretningen, går lækstrømmen så ind i katoden ??
-
Jeg har ikke tidligere spekuleret på oprindelsen til navnene anode og katode, men nu gik jeg også på jagt.
Jeg ved fra tidligere tråde, at nogle herinde ikke er begejstrede for Wikipedia, men de to artikler i den engelsksprogede udgave om hhv. anode (http://en.wikipedia.org/wiki/Anode) og katode (http://en.wikipedia.org/wiki/Cathode) (se links bag ordene) virker nu meget gennemarbejdede (og har formentlig samme forfatter).
Ifølge disse er ophavsmanden den engelske polyhistor (bl.a. naturvidenskabsmand og anglikansk præst) William Whewell (http://en.wikipedia.org/wiki/William_Whewell), som var blevet konsulteret af Michael Faraday - der blandt meget andet var foregangsmand inden for elektrolyse - for at finde ord, som kunne bevare deres entydighed, selv om det senere måtte vise sig hensigtsmæssigt at ændre definitionerne af "plus" og "minus" (betegnelser indført noget tidligere af Benjamin Franklin), når man engang fik styr på elektricitetens natur. Som bekendt varede dette så længe, at de indarbejdede benævnelser overlevede, selv om livet ville have været lettere for alle naturvidenskabelige novicer, hvis elektronens ladning havde fået fortegnet plus!
Betegnelserne anode og katode er afledt af græske - ikke latinske - ord for hhv. øst og vest. Se nærkere forklaring i linkene.
Forøvrigt har en masse af fysikkens begreber fået navn i det nittende århundrede, og næsten alle disse navne er afledt af græsk - måske fordi man ville vælge et andet sprog end kirkens latin, og alle "ordentlige folk" havde jo læst både latin og græsk i skolen!
Jeg forstår udmærket godt tilbøjeligheden til blot at kalde begge dele "elektroder", men jeg må påpege, at netop ved søkabler (trådens oprindelige emne) er det ikke ligegyldigt.
Anoden oxideres og skal derfor udføres af et materiale, der er bestandigt i forhold til dette. Til gengæld er påvirkningen af det omgivende miljø meget beskeden - der vil være et nærområde, som fisk vil undgå, men det basiske vand fortyndes hurtigt.
Katoden reduceres, hvilket i princippet bevarer ethvert metal intakt. Men der udvikles chlorgas omkring den, og det tåler langtfra alle materialer. Desuden har chlor det med at reagere med alt muligt andet, herunder organiske stoffer, og det betyder, at der af havets vegetation kan dannes diverse miljøgifte omkring katoden - som altså er langt den mest miljøskadelige af de to.
Dannelse af chlor kan naturligvis ikke undgås helt, da kilden til det er chloridioner fra havets salt.
-
Du kan kun kalde elektroder for anode /katode hvis du kender strømmens retning. Hvis man har enstrenget leder hvor man sender strømmmen den vej der er behov for det så vil elektroderne skifte "opgave" ;)
-
Du har helt ret - jfr. mit tidligere indlæg i tråden.
Hvilket vel betyder, at på en linie som Konti-Skan, der skal kunne levere begge veje, alt efter om der er tørke eller regnoverskud i Norge, skal de to elektroder udformes ens og laves af samme materiale.
Men det ændrer ikke ved, at under drift er den ene elektrode katode med dertil hørende lokal miljøpåvirkning, den anden er den "mildere" anode.
... og dette er problemer, vi er lykkeligt fri for ved vekselstrøm!
-
Du har helt ret - jfr. mit tidligere indlæg i tråden.
Hvilket vel betyder, at på en linie som Konti-Skan, der skal kunne levere begge veje, alt efter om der er tørke eller regnoverskud i Norge, skal de to elektroder udformes ens og laves af samme materiale.
Den forstod jeg ikke helt, Morten! Om effekten skal den ene eller den anden vej, afhænger vel kun af spændingen? hvorfor skulle man skifte om på strømretningen?
-
Effektretningen ved jævnstrøm er bestemt af både spændigsretning (normalt kaldet polaritet) og strømretningen.
Man kan skifte den af dem man finder mest bekvem.
Men mig bekendt er alle forbindelser i Danmark lavet tofaset, således at der normalt ikke går strøm igennem jorden.
Til Morten . Jordelektroderne ligger ikke i havets saltvand, så klordannelsen må vel være begrænset.
-
Jo Harbst....jordelektroder går ganske rigtigt til jord ;D
-
Jeg er ikke bekendt med detaljer i Konti-Skans opbygning, men denne højspændingsforbindelse mellem Norge og Danmark (Jylland - hovedlandet!) har et af de ældste højspændingssøkabler, og det er tidligere i tråden nævnt, at det er et kabel med kun 1 leder (der er vist kommet flere til ved senere udvidelser).
Ideen var, at Jylland-Fyn kunne forsynes med norsk vandkraft, men i perioder med tørke i Sydnorge blev der i stedet sendt strøm fra det kulfyrede Vendsysselværket til Norge. En sådan periode indtraf bl.a. mens jeg lavede røgrensningsforsøg på dette værk, hvcor de jublede over værkets gode økonomi i perioden!
Den anden leder i et enkeltlederkabel er selve havet, og jeg har oplysningerne om chlorforurening fra et fagligt tidsskrift for mange år siden.
Da ledningsevnen i havvand er langt højere end i jord, har jeg svært ved at tro harbsts påstand (selv om jeg naturligvis kender jordforbindelser, der er ført til et vandførende lag i jorden), men vil naturligvis lade mig overbevise hvis der kommer en veldokumenteret beskrivelse af den faktiske udførelse.
-
Jordelektroderne er i land.
Jorden har så stort tværsnit at havene ingen rolle spiller for ledningsevnen. Man regner normalt jorden for "absolut ledende" og tilskriver modstanden som såkaldt "overgangsmodstand til absolut jord".
Absolut jord eller neutral jord er elektrikkerslang, som savner videnskabelig værdi.
On the Danish side, the static inverter plant used as well by Konti–Skan 1 and 2 is close to Vester Hassing near Aalborg. From Vester Hassing a 34 kilometres (21 mi) long overhead line with two conductors runs to the cable terminal at the Danish coast near Staesnaes. This line was originally used by the high voltage pole of Konti–Skan 1 and from Vester Hassing until a point a few kilometres south of the cable terminal by the electrode line, which turned there eastwards to the ground electrode at Soera. At implementation of Konti–Skan 2 the whole overhead electrode line was replaced by two 27 kilometres (17 mi) long underground cables and the second conductor of the overhead line got the high-voltage pole of Konti–Skan 2. The 23 kilometres (14 mi) long submarine cable to the Danish island of Laeso starts at Stensnaes and consists of 3 parallel cables. Each of these cables has two copper conductors with a copper cross section of 310 square millimeters. One of these cables was used by Kontiskan 1 and one is used by Kontiskan 2. From the third cable, one conductor was used by Kontiskan 1 and the other is used by Kontiskan 2. Konti–Skan crosses Laeso-Island on a 17 kilometres (11 mi) long overhead line with two conductors. Before the implementation of Konti–Skan 2 both conductors were switched parallel, today one conductor is used for the high voltage pole of Konti–Skan 1, while the other is used by that of Konti–Skan 2. Between Laeso and Sweden each high voltage pole of Konti–Skan uses a monopolar copper cable with a cross section of 1200 square millimetres.
From the Swedish coast a 38 kilometres (24 mi) long overhead power line runs to the converter station of Konti–Skan 1 near Stenkullen. On the first 9 kilometres (5.6 mi) of this line the pylons carry the high-voltage conductors of Kontiskan 1 and 2. East of Brännemysten they carry also the conductor of the electrode line like a ground conductor on the pinnacle, but of course insulated to the structure of the pylons. It comes from the common grounding electrode of Kontiskan 1 and 2 near Risø in the Baltic Sea and runs after a submarine/underground cable section ending at a cable terminal near Brattas northwards as pole line to the high voltage pole line of Konti–Skan at Brännemysten. The Swedish static inverters of Kontiskan are situated at different places: that of Kontiskan 1 at Stenkullen, east of Göteborg and that of Kontiskan 2 near Lindome south of Göteborg and south of the route of Kontiskan 1. The last 30 kilometres (19 mi) of Konti–Skan 1 are installed on guyed aluminum framework pylons with an unusually low weight of only 800 kilograms. These pylons carry 2 conductors, the high-voltage pole and the electrode line of Konti–Skan 1 on insulators of equal length.
[edit] Sites
-
Jeg vil blot lige præcisere, at citatet ovenfor rummer interessante detaljer, men ingen præcis angivelse af "endestationernes" (jeg undgår bevidst ordet "jordstationer") indretning. Stednavnet "Soera" kan jeg ikke tolke og kan derfor ikke afgøre, om der er tale om en placering i land eller 1 km ude i havet.
På den svenske side er tilsvarende kun angivet "near Stenkullen".
Jeg ville meget gerne se en præcis beskrivelse af "the ground station".
Spørgsmålet om "absolut jord" er fortsat et af videnskabens uløste gåder. Ligesom det ikke er bevist, at Verdensrummet som helhed er elektrisk neutralt.
-
Site Coordinates
Vester Hassing HVDC Static Inverter 57°03?46?N 10°05?24?E? / ?57.06278°N 10.09°E? / 57.06278; 10.09? (Vester Hassing Static Inverter Plant)
Lyngsa Cable Terminal (Jutland) 57°14?01?N 10°32?29?E? / ?57.23361°N 10.54139°E? / 57.23361; 10.54139? (Lyngsa Cable Terminal (Jutland))
Tusholm Cable Terminal (Laeso) 57°15?08?N 10°54?13?E? / ?57.25222°N 10.90361°E? / 57.25222; 10.90361? (Tusholm Cable Terminal (Laeso))
Osterby Cable Terminal (Laeso) 57°18?32?N 11°07?35?E? / ?57.30889°N 11.12639°E? / 57.30889; 11.12639? (Osterby Cable Terminal (Laeso))
Ambjörnhagen Cable Terminal (Sweden) 57°34?11?N 11°58?27?E? / ?57.56972°N 11.97417°E? / 57.56972; 11.97417? (Ambjörnhagen Cable Terminal (Sweden))
Brattas Overhead Electrode Line Terminal (Sweden) 57°33?6?N 11°59?17?E? / ?57.55167°N 11.98806°E? / 57.55167; 11.98806? (Brattas Overhead Electrode Line Terminal (Sweden))
Brännemysten Konti–Skan Electrode Line Branch 57°34?27?N 12°0?5?E? / ?57.57417°N 12.00139°E? / 57.57417; 12.00139? (Brännemysten Konti-Skan Electrode Line Branch)
Lindome Konti–Skan Branch Tower 57°36?38?N 12°6?25?E? / ?57.61056°N 12.10694°E? / 57.61056; 12.10694? (Lindome Konti-Skan Branch Tower)
Lindome HVDC Static Inverter 57°36?24?N 12°6?40?E? / ?57.60667°N 12.11111°E? / 57.60667; 12.11111? (Lindome Static Inverter Plant)
Stenkullen HVDC Static Inverter 57°48?15?N 12°19?13?E
-
Tak.
Jeg har identificeret "Lyngsa Cable Terminal" på Google Earth.
Den ligger på stranden ved Lyngså, 200 m inden for kysten. Luftledningen ender ganske rigtigt der, og der er ingen synlige strukturer længere ude, så jeg må bøje mig.
Det ændrer ikke ved, at jeg har læst om miljøproblemet med katoder placeret i havet i et fagligt tidsskrift, da jeg i sin tid omgikkes elproducenter. Men det omhandler åbenbart ikke Konti-Skan (måske fordi konstruktørerne havde læst om problemet før jeg!). :)
-
Tak.
Jeg har identificeret "Lyngsa Cable Terminal" på Google Earth.
Den ligger på stranden ved Lyngså, 200 m inden for kysten. Luftledningen ender ganske rigtigt der, og der er ingen synlige strukturer længere ude, så jeg må bøje mig.
Det ændrer ikke ved, at jeg har læst om miljøproblemet med katoder placeret i havet i et fagligt tidsskrift, da jeg i sin tid omgikkes elproducenter. Men det omhandler åbenbart ikke Konti-Skan (måske fordi konstruktørerne havde læst om problemet før jeg!). :)
Kontek-kablet er enstrenget og har en stor elektrode i havet øst for Stevns Klint.