ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Bil og båd, MC og alt andet transport => Emne startet af: Sophiante efter 31, Januar 2011 - 21:20
-
Jeg har et lille mekanisk/kemisk problem som jeg er sikker på, at nogle af Jer vil kunne kommentere.
Min Vespa Rally 200 motor er ophængt i gummi for at mindske vibrationer. Gummiet har form som en cylinder ca 50mm i diameter med et indstøbt stålrør. To sådanne er presset ind i hver side af motor-huset som er aluminium. De to stålrør mødes i midten, og en lang bolt går igennem chassiset og begge stålrør. De to gummicylindre er presset ind i motorhusets udborede hul, men UDEN fiksering. Det vil sige, at motorens nøjagtige placering i chassiset er bestemt af, at begge gummi-cylindre er presset lige langt ind i begge sider. Gummiets friktion til motorhuset (alene) skal så holde motoren på plads i tværgående retning - jeg håber I forstod denne forklaring.
Problemet er nu, at motoren langsomt glider til den ene side og derved rammer chassiset. Det er altså gummiet der glider inde i motorhuset.
Det er anden gang jeg nu har afmonteret motoren for at rette denne fejl.
Alt dette sidder naturligvis meget stramt, gummiet er altså komprimeret. For at få dem på plads må man tilføre noget glidemiddel og bruge en gevindstang som presse. Men når de er på plads skal de ikke glide mere, men det gør de altså.
Det nemmeste for mig har været at bruge ren silicone på spraydåse, men jeg aner nu, at siliconen vedbliver med at gøre gummiet glat.
Her er mine spørgsmål:
1. Hvis min teori er rigtig, at siliconen er en dårlig ide, hvordan kan jeg så nu (efter adskillelse) forsøge at fjerne evt. siliconerester på gummiets overflade?
2. Min næste teori er, at hvis jeg i stedet anvender sæbe ved samlingen, så vil dette vel tørre ud og derved "fæstne" gummiet?
Jeg ved at kogende vand vil blødgøre gummiet, men jeg tror ikke det er nok!
Korts sagt: gummioverfladen skal gøres superglat kortvarigt, derefter skal den være tør!
Nogle gode råd?
-
Dit konkrete motorproblem ligger uden for min erfaringsramme.
Men jeg har mange erfaringer med gummipropper i laboratoriet og med at presse "lidt for tykke" glasrør igennem dem (og sidenhen ud igen).
Idet jeg forbigår de gange, hvor processen førte til brug af plaster (og et enkelt skadestuebesøg for at fjerne et stykke glasrør, der var krøbet ind under huden), er standardmetoden: rent vand. Det har den ønskede virkning. Jeg er ikke i tvivl om, at sæbe vil gøre processen lettere, mere om sæben også holder op med at være glat. Jeg har aldrig prøvet, da sæbe i de fleste laboratoriesammenhænge er en uønsket forurening.
Fjernelse af silicone: kan du læse på din spray, hvad opløsningsmidlet er? Så er noget andet i samme familie, men med højere kogepunkt, sikkert godt (spørg, hvis varedeklarationen bringer dig på sporet).
Jeg plejer at bruge acetone som universalmiddel. Det opløser den bløde silicone, men du skal passe på, for gummiet angribes også, hvis du bruger for meget.
-
Tja.
Jeg kender den slags bøsninger fra bilbranchen. Normalt er der tale om vulkanisering hvor der er styr på metaldele.
Har du mulighed for en perfekt afrensning, affedtning kan du prøve lime bøsningen ved hjælp af cyanoacrylat. Det kender du måske bedst som sekundlim, men som findes i dag i med forskellige hærdetider. Til nogle limninger anvendes accelerator. De langsomme typer kan kan du komme på 2 flader uden de binder. Limen findes i mange konsistens er fra vand til noget tykt noget.
Jeg vil stærk anbefale at du øver dig først og forstår limens virkemåde.
Alternativt findes der ligeledes meget stærke moderne fleksible limtyper, som eks. rudelim til biler. Også denne lim/fugemasse findes i mange udgaver.
Fælles for begge typer er at der er arbejdstid hvorefter hærdning starter og kan ikke afbrydes.
Loctite og Sika er nogle ord til Google.
Marek.
-
Silicone fjernes med petrolium og gummimibøsningerne monteres med vand.
-
Mineralsk terpentin er bedre end gemen petroleun til at fjerne silikone.
Hos en velassorteret farvehandel kan du få en speciel blanding som bilmalerne bruger, den er der også xylen i. Den kaldes slet og ret silikonefjerner. Hvis der i din by ikke er en velassorteret farvehandel, kan du vel få lidt hos en autolakerer.
Det kan være at silikonefjerner-ligesom petroleun- kan få gummiet til at svulme lidt op, så montagen bliver svær inden det er tørret ud igen, hvilket godt kan vare længe.
En ide til montage kunne være at bruge en gammeldags opløsningsmiddel kontaktlim. Den er glat til at starte med og vil sikkert efterfølgende hjælpe til at fastholde gummiet.
Kontaktlimen er stort set naturgummi opløst i benzin.
Bedste glidemiddel til gummi er den smørelse, som fås i spande og bruges af dækmontører.
-
En masse hurtige svar, tak skal I have.
Den silicone jeg anvendte var tyndtflydende, på spraydåse og godkendt til brug ved madvarer. Det er nu ikke fordi der efter et år er nogen somhelst synlige spor af silicone på gummiet, bare "just in case".
Acetone, petroleum eller terpentin - tja, jeg har alle tre stående i værkstedet!
Det kunne være sjovt at vide hvilket middel man har anvendt ved den oprindelige samling i Pontedera. De oprindelige gummi-ophæng måtte jeg i hvert fald bore i stykker, men den slags plejer også at gro fast af sig selv efter mange år.
Jeg forestiller mig, at uden "smøremiddel" vil gummiet blot udvide sig under den indledende komprimering, så den slet ikke vil ind, men måske forsøger jeg alligevel blot med varmt vand.
-
På nogle fora er det godt kotume og vedlægge et billede eller tegning for bedre forståelse.
Marek.
-
Man kunne også konsultere et dækfirma og tiltuske sig en smule af det smøremiddel de anvender til dækmontage der tilsyneladende også "klistrer" dækket til fælgen efet noget tid
-
Jeg monterer selv dæk og ruger den professionelle pasta, hor at få det til at glide på uden skade på den rætnende vulst. Det klister på ingen måde. Når der kommer tryk på dækket trykked det stort set væk fra tætningsfladen. Om der efterlades en tynd film, kan man jo kun gisne om. Men det klæber på ingen måde når dækket tages af igen.
Derimod er jeg overbevist om at enten kontaktlim eller lappe klæber (solution)vil binde ganske godt, også selv om monteringen sker med al opløsningsmidlet i.
-
Det er nu ikke fordi der efter et år er nogen somhelst synlige spor af silicone på gummiet
HUSK at foretage en GRUNDIG afrensning af metalbøsningens indre, før du monterer nyt gummi!
Her kan du let finde en del af den "forsvundne" silicone.
Og her kan du uden blusel anvende alle de nævnte skrappe opløsningsmidler, kun er jeg betænkelig ved "pasta" med uspecificeret sammensætning. Acetone, petroleum, terpentin og xylen vil derimod alle fordampe efter højst få timers forløb.
-
Job done!
Jeg rensede alle overflader grundigt med acetone efter jeres anvisninger.
Så blev samling forsøgt med varmt vand. Det havde overhovedet ingen virkning - under stort tryk blev gummiet komprimeret i stedet for at glide ind hvor de skulle (forøvrigt et meget groft udboret hul med ru overflade).
Så tilførte jeg et par dråber opvaskemiddel, og SÅ smuttede de ind på plads!
Nu håber jeg så bare, at sæben med tiden tørrer ind, i modsætning til siliconen.
-
Din løsning med et par dråber opvaskemiddel har gennem mange år virket fint for mig, når jeg har skulle sætte nye gummihåndtag på scullerårer (selvom det jo er det omvendte problem..) Her er håndtagene aldrig faldet af sidenhen.
Jakob
-
Sæben har bare slet ingen virkning i retning af at fastholde gummiet, udover at den befordrer korrosion. Men rust kan måske være med til at fastholde gummiet.
-
Det eneste 2-hjulede køretøj jeg nohensindde har været bange for at køre på var en Vespa. Et bump i asfalten, og så kørte jeg i den modsatte vejbane.
Kan denne tråd inspirere dig?
http://modernvespa.com/forum/topic32879 (http://modernvespa.com/forum/topic32879)
Urethane swingarm bushings
http://www.claussstudios.com/id1.html (http://www.claussstudios.com/id1.html)
(http://www.claussstudios.com/sitebuildercontent/sitebuilderpictures/vespamounts2005.jpg)
-
Sæben har bare slet ingen virkning i retning af at fastholde gummiet, udover at den befordrer korrosion.
Nu var det ikke sæbe, Sophiante brugte, men opvaskemiddel, og det er kemisk set noget helt andet - også korrosionsmæssigt, hvor det er langt mildere end sæbe. Der er flere undertyper, så præcise tal findes ikke.
Og så forstod jeg da også, at meningen ikke var at give bedre fastholdelse, men midlertidigt bedre glideevne under montage af gummiet - og forhåbentlig ikke så meget længere.
Held og lykke med løsningen!
-
Tranberg,
Jeg kender udmærket Claus Studio's moderne gummierstatninger. Desværre har jeg kun dårlig erfaring med hans motorophæng - de er bare for hårde sammenlignet med det sædvanlige gummi. Det er et spørgsmål om komfort kontra stivhed.
Det er iøvrigt modellen længst til højre som tråden handler om!
Jeg stoler på min opvaskemiddel-løsning nu, men kun tiden vil vise om de bliver siddende.
Jeg har kørt Vespa i 45 år og kører stadig i højre side af vejen.....men apropos huller i vejen, min ferie i Rom på Vespa slog alle rekorder i ujævne veje!
-
Jeg har kørt Vespa i 45 år og kører stadig i højre side af vejen.....
::)
Hvorfor skulle man ikke køre i højre side hvis man kører Vespa ?
-
Jeg har kørt Vespa i 45 år og kører stadig i højre side af vejen.....
::)
Hvorfor skulle man ikke køre i højre side hvis man kører Vespa ?
En gammel Vespa er det modsatte af retningsstabil, under visse dele af affjedringsbevægelsen er efterløbet lig nul.
Det er bare et tilvænningsspørgsmål, men de 500 meter jeg prøvede var mere end rigeligt til mig.
-
Jeg tro at Tranberg's Vespa havde havde dårlige gummi bøsninger. ;D ;D ;D
(http://www.homemodelenginemachinist.com/Smileys/default/th_wav.gif)
Marek.
-
Jeg er er enig med Marek.
Der var ingen noterbare problemer med retningstabiliteten på en Vespå og alligevel et. Motoren og geakassens tyngdepunkt lå til højre for det lodrette centerplan.
Det medførte at med tomt bagagerum kunne man se bagfra, at det medførte en lille kompenserende hældning mod venstre, samt at man ikke kunne køre "uden at holde" på styret, hvilket ikke var noget problem på den samtidige Nimbus. Jeg kan kun tale med om Vespaer før 1967, da jeg ikke siden har kørt på en.
-
Mine forældre svor til Lambretta, de havde hver deres da de mødte hinanden.
Min mor fortalte at hendes kostede 4000 kr med dollarpræmiering i 1953.
Lambrettaen havde et moderne lay-out med krumtappen foran baghjulet og kardantræk til baghjulet.
Lambretta fremhævede balancen i deres markedsføring.
-
(http://[url=http://www.vespa-klub.dk/pics/SanFrancisco_09/Alices%20Restaurant.jpg]http://www.vespa-klub.dk/pics/SanFrancisco_09/Alices%20Restaurant.jpg[/url])
Ha, ha - nu da emnet har drejet sig i retning af Vespa og stabilitet, så kan vi nok blive enige om, at motorens placering til højre for tyngdepunktet kræver en anelse kompensation ved hældning til modsatte side, samt at Lambretta og alle andre motorcykler er mere korrekte på det punkt.
MEN, til trods herfor er Vespa'en produceret i langt over 15 millioner eksemplarer med præcis samme skæve design og udseende.
I 60'erne blev køretøjet eksporteret i store tal til Asien, især Vietnam. Disse maskiner er efterhånden slidt op, men de små driftige vietnamesere sidder nu på fortove og i baggårde og renoverer disse gamle køretøjer, ofte med elastikker og cola-dåser eller sammensvejst af flere rustne chassiser, men altid med flot lakering og krom. De bliver så re-eksporteret tilbage til EU og US, men sælges ofte gennem Net-auktioner for at slippe for moms, garanti og andre ubehagelige forpligtelser!
Den røde på billedet er dog købt på Vesterbro og derefter eksporteret til San Francisco, hvor den har fået nyt liv. Vespa' er noget af det hotteste i Californien.....
-
(http://www.vespa-klub.dk/pics/SanFrancisco_09/Alices%20Restaurant.jpg)
-
Det morsomme ved både Vespå og Lambretta at deres forfædre var de amerikanske faldskærmsscotere af mærket Cushman der forefandtes i både en to og trehjulet version. De fandtes i stort tal i Italien hvor de blev anvendt som personlig og vare transport af amerikanerne og og det er ikke svært at se at Vespa APE er en direkte efterkommer.
http://wn.com/cushman_truckster (http://wn.com/cushman_truckster)