ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Om Ingeniørdebat.dk => Emne startet af: chrismark efter 03, Februar 2011 - 23:23
-
I de sidste tråde blev der påpeget; at nysgerrigheden hos de unge er forsvundet. Dertil kommer de "moderne" menneskers uvidenhed om nogle af de mest simple grundsten i menneskers overlevelse, og som er fundamenter for vores civilisation
Hvad historien gemmer har vi glemt eller er bare uvidende om dens eksistens.
Jeg læser selv for tiden en meget velskrevet og historisk meget nøjagtig roman om tiden 1600-1700 tallet i området ca. 200Km fra Bornholm. Jo romanen handler om Polen. Men på trods af at romanen er på ca 3.000 sider handler den kun om krig, had og kærlighed. Svensker og Danske der invadere Polen, havde havde fantastisk flot beklædning i de rigtige farver. Der må jo have eksisteret enorm industri den gang og som nu er glemt.
Det der foregik teknisk den gang er nærmest kun forkortelser som; "de bedste stål skjolde kommer fra Florence", "jeg kan høre, krudt møllerne i gang", "fra skogen væltede det ud med sorte kulsviger folk". Det vi kalder borge var tit våben fabrikker. Var der en uindtagelig fæstning, begyndte man og grave tuneler under jorden, vel og mærke udenfor kanonernes rækkevide, derefter kom man meget (tons ?) krudt under det og vupti: ingen kamp, men hellere ingen borg.
--------------------------------------------------------
Det jeg kunne tænke mig er et selvstændig punkt i hoved menuen som eks. "Hvad gemmer den tekniske historie", "Det vi har glemt", eller noget i den stil. Tænk på alle de prægtige maskiner, både af træ og metal der i tidens løb er opfundet ! Eller de også imponerende sten konstruktioner som alle de primitive mennesker ;D har udtænkt. Der er også den kemiske del, som tjære, farvning af stof og ? ???
Dampmaskiner, varm luftsmotorer har jo spillet en ikke uvæsentlig rolle i omstillingen til industri samfund.
Jo jeg tænker på et menupunkt om den svundne og glemte tid.
Marek.
-
Ken Follett tager lidt af det med i sine romaner, men han hører til en minoritet af forfattere der har deres research i orden.
Da DR sendte "Bryggeren" havde det været oplagt at lave en sideløbende serie der fortalte om de tekniske fremskridt i tiden.
-
Jeg kan tilslutte mig ønsket om en selvstændig emnegruppe for teknologihistorie og gammel ingeniørvidenskab.
Til gengæld er jeg ikke helt enig i Chrismarks udlægning af den glemte krigsteknologi.
Flotte uniformer kan man fortsat lave, den eneste ændring er at man har fået bedre farvestoffer (den gamle plantefarvning er dog ikke glemt, den er blot overgået til kvindelig husflid på aftenskoler). Men efterhånden som skydevåbnenes rækkevidde øgedes, blev det i stigende grad upraktisk at soldater markerede sig som tydelige røde og blå pletter i landskabet, så moden skiftede til camouflagefarver...
Ligeledes blev de murede borge umoderne allerede da kanonerne kom frem, og blev erstattet af jordvolde, der bedre kunne standse kanonkugler uden skade på anlægget. Fx er Københavns voldanlæg fra begyndelsen af 1600-tallet.
Og krudtmøllerne forsvandt i sidste del af 1800-tallet, da det røgsvage krudt kom frem; det gav mindre knald, men mere fremdrift af projektilerne.
Men på trods af disse konkrete indvendinger anerkender jeg, at vi i dette forum ved talrige lejligheder har berørt de mange "glemte" processer, som vi let kan finde eksempler på, og jeg kan varmt støtte, at området bliver et selvstændigt emne.
-
Og krudtmøllerne forsvandt i sidste del af 1800-tallet, da det røgsvage krudt kom frem; det gav mindre knald, men mere fremdrift af projektilerne.
Fremdrift og knald må nok nødvendigvis sammen, men det røgsvage og mere effektive krudt virkede tiltrækkende; det var jo ikke så sjovt dels at afsløre sin position som skytte og dels ikke at kunne se hvad der foregik på fjendesiden!
-
Jeg læser selv for tiden en meget velskrevet og historisk meget nøjagtig roman om tiden 1600-1700 tallet i området ca. 200Km fra Bornholm.
Jo jeg tænker på et menupunkt om den svundne og glemte tid.
Marek.
Jeg kender jo ikke romanen og derfor heller ikke hvordan den forholder sig til den historiske sandhed, men det er ikke helt ualmindeligt at forfattere og filminstruktører blander teknologier fra forskellige perioder ret frit. Jeg husker fx en Robin Hood-film, vist nok en af de moderne og ret påkostede, hvor Robin fik hjælp af en arabisk rejsende, som bl. a. brugte KIKKERT!
-
Her er lidt blandet til at starte på.God fornøjelse. Teknik gennem 2000 år til nu
http://themasq49.free.fr/index_fichiers/helica/helica.htm (http://themasq49.free.fr/index_fichiers/helica/helica.htm)
http://www.metacafe.com/watch/687931/russian_zil/ (http://www.metacafe.com/watch/687931/russian_zil/)
http://www.philseed.com/dkw-1937.html (http://www.philseed.com/dkw-1937.html)
http://www.fourmilab.ch/earthview/ (http://www.fourmilab.ch/earthview/)
http://csep10.phys.utk.edu/astr161/lect/history/newtongrav.html (http://csep10.phys.utk.edu/astr161/lect/history/newtongrav.html)
http://www.minelinks.com/alluvial/deposits.html (http://www.minelinks.com/alluvial/deposits.html)
http://www.allfiberarts.com/library/aa00/aa030800.htm (http://www.allfiberarts.com/library/aa00/aa030800.htm)
http://blog.modernmechanix.com/2008/05/ (http://blog.modernmechanix.com/2008/05/)
http://books.google.com/books/serial/BtEDAAAAMBAJ?rview=1&hl=da (http://books.google.com/books/serial/BtEDAAAAMBAJ?rview=1&hl=da)
http://sinsheim.technik-museum.de/ (http://sinsheim.technik-museum.de/)
http://www.microcarmuseum.com/tourindex.html (http://www.microcarmuseum.com/tourindex.html)
http://www.humphreypump.co.uk/chingford.htm (http://www.humphreypump.co.uk/chingford.htm)
http://www.angelfire.com/ak5/energy21/humphreypump.htm (http://www.angelfire.com/ak5/energy21/humphreypump.htm)
http://www.arco-iris.com/George/chu-ko-nu.htm (http://www.arco-iris.com/George/chu-ko-nu.htm)
http://www.aqpl43.dsl.pipex.com/MUSEUM/museum.htm (http://www.aqpl43.dsl.pipex.com/MUSEUM/museum.htm)
http://tesladownunder.com/tesla_coil_sparks.htm#Rotating%20long%20breakout%20point (http://tesladownunder.com/tesla_coil_sparks.htm#Rotating%20long%20breakout%20point)
-
Fremdrift og knald må nok nødvendigvis sammen, men det røgsvage og mere effektive krudt virkede tiltrækkende; det var jo ikke så sjovt dels at afsløre sin position som skytte og dels ikke at kunne se hvad der foregik på fjendesiden!
Du har IKKE ret i den påstand: Gammeldags sortkrudt brænder relativt langsomt, hvorfor en pæn del af energien først afleveres efter at kuglen har forladt løbet, og den bliver til et knald. Den energi, der er omdannet til kinetisk energi i et projektil, kan ikke bagefter bruges til at levere et brag. Derfor bliver knaldet svagere, når der skydes med hurtigtbrændende røgsvagt krudt.
Min bemærkning om tidspunktet skyldes forøvrigt læsning af en ca. 100 år gammel roman, hvor en ivrig jæger (ikke soldat!) undervejs i handlingen savnede "de store brag", som for ham var en del af jagtstemningen, men som nu var forsvundet med det røgsvage krudt.
-
Den roman jeg læser "Trilogien" er skrevet i årene 1884-1888 af ham her;http://da.wikipedia.org/wiki/Henryk_Sienkiewicz (http://da.wikipedia.org/wiki/Henryk_Sienkiewicz)
Røgfri krudt blev introduceret i 1884-1888 ifølge http://en.wikipedia.org/wiki/Smokeless_powder (http://en.wikipedia.org/wiki/Smokeless_powder)
Men ifølge forfatteren gav kanoner omkring 1700-tallet, brag der fik borge til og ryste. Sienkiewicz fik Nobels litteraturpris. ;D :D ;)
Marek.
-
Fremdrift og knald må nok nødvendigvis sammen, men det røgsvage og mere effektive krudt virkede tiltrækkende; det var jo ikke så sjovt dels at afsløre sin position som skytte og dels ikke at kunne se hvad der foregik på fjendesiden!
Du har IKKE ret i den påstand: Gammeldags sortkrudt brænder relativt langsomt, hvorfor en pæn del af energien først afleveres efter at kuglen har forladt løbet, og den bliver til et knald. Den energi, der er omdannet til kinetisk energi i et projektil, kan ikke bagefter bruges til at levere et brag. Derfor bliver knaldet svagere, når der skydes med hurtigtbrændende røgsvagt krudt.
Min bemærkning om tidspunktet skyldes forøvrigt læsning af en ca. 100 år gammel roman, hvor en ivrig jæger (ikke soldat!) undervejs i handlingen savnede "de store brag", som for ham var en del af jagtstemningen, men som nu var forsvundet med det røgsvage krudt.
Er det ikke bare en teori du har? Kan det dokumenteres ved lydstyrkemålinger? Sortkrudt kan nu også laves med forskellige forbrændingshastigheder; har du set hvor store trækulstykkerne er i sortkrudt til kanoner?
Lydeffekten er anderledes fordelt i frekvenser, måske er der også forskelle i den retning man måler i, men en hurtigere forbrænding (højere projektilhastighed) vil altid give et totalt større lydtryk!
-
Kanonsortkrudt skulle være "langsomt" brændende for at trykforøgelsen skete i hele løbets længde.
Krudtet både sort og røgsvagt kan have forskellige former der skulle tilsikre størst mulig tilgængelig overflade i hele mængden på meget kort tid og en form der gjorde at forbrændingen forløb over et vist tidsrum. Derfor var kugleformen ofte valgt i størrelser der gik fra "gule ærter" til "kirsebær". men andre former findes.
Jeg tror at det er nogen af disse former som jo er sorte du forveklser med trækul John
Krudtet i en haglpatron er små brune "puder" 1x1mm
-
Jeg tror at det er nogen af disse former som jo er sorte du forveklser med trækul John
Nej, Bjarke! Tag en tur til muséet Frederiksværk Krudtværk og du skal se at trækulstykkerne til kanonsortkrudt er noget i retning af 3x3x6 mm!
-
Sienkiewicz fik Nobels litteraturpris. ;D :D ;)
Ja, han fik Nobelprisen hovedsageligt på grund af romanen "Quo Vadis", som jeg har stående (hvilket forøvrigt udløste, at forfatteren blev kaldt tjekke af en tjekkisk ven, jeg havde på besøg - men grænserne har jo flyttet sig nogle gange, og Polen eksisterede slet ikke som stat, da han skrev) - og har læst.
Quo Vadis var banebrydende ved at være den første litterære skildring af livet under de første kristenforfølgelser, iværksat af kejser Nero.
Bogen er meget dramatisk, men ikke specielt virkelighedsnær, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er skuffet over både personskildringen og beskrivelserne af dagliglivet.
Den danske forfatter Nis Petersen har nok haft samme fornemmelse, for han skrev i 1931 romanen "Sandalmagernes gade", der har nøjagtigt samme tema - for at undgå beskyldninger for plagiat har han dog flyttet handlingen til en senere kristenforfølgelse under Marcus Aurelius.
Og så er hele tonen og handlingen forøvrigt så meget anderledes, at bogen er dybt original og stadig meget læseværdig. Men kan man lide Sienkevicz, vil man savne dramatikken! Den er overspillet hos Sienkwicz, men underspillet hos Petersen.
Pointen: du må IKKE tage denne forfatter som sandhedsvidne, når det gælder historiske detaljer, kun det overordnede er brugt som ramme.
Men at kanoner ladet med sortkrudt giver store brag, kan vist ingen betvivle. Min eneste erfaring stammer fra salutskuddene, som om sommeren affyres to gange om dagen fra fregatten Jylland i Ebeltoft - med en lille kaliber og løst krudt. Men de kan høres mange kilometer væk.
-
Er det ikke bare en teori du har? Kan det dokumenteres ved lydstyrkemålinger?
Den præcise oplysning har jeg som nævnt fra en bog - sandsynligvis af Sophus Bauditz (1850-1915), som jeg har læst en del af. Underholdningsromaner om alt muligt, men altid krydret med jagthistorier, og herunder mange autentiske detaljer, bl.a. den med "de store brag", som forsvandt i hans levetid.
Jeg har googlet, men ikke fundet links, der interesserer sig for forskelle i lydstyrke, dog har jeg set et par steder, hvor der gøres opmærksom på, at der SKAL bruges sortkrudt i signalpistoler for at få det rette brag.
Og så har jeg da forresten selv overværet skydning med historiske våben fra treårskrigen 1848-50, og de bragede lystigt.
Jeg har fundet flere gode links til røgsvagt krudt - de kommer til sidst.
John, din påstand om trækulstykkerne til kanonkrudt kan jeg ikke umiddelbart tage for gode varer.
Jeg har også besøgt krudtværksmuseet i Frederiksværk (absolut anbefalelsesværdigt!) og genfandt der de mange sortkrudttyper, jeg genkendte fra min ungdoms læsning af Salmonsens Konversationsleksikon -herunder de kæmpestore "møtrikker", som brugtes til kanonkrudt.
Men det var vel at mærke færdigt krudt, ikke trækulstykker.
Jeg husker ikke, hvor store de oprindelige trækulstykker var, eller om de var udstillet. Men det er under alle omstændigheder mindre vigtigt.
Det er en populær misforståelse, at sortkrudt er en simpel blanding af salpeter, svovl og trækul. Men denne blanding kalder Salmonsen "melkrudt", og den er egnet til fremstilling af lunter, men ikke meget andet. Sortkrudt fås først, når blandingen er blevet fugtet, stampet i lang tid i en stampemølle og derpå malet mellem trævalser, hvorpå det endelig formes til korn og tørres. Kun derved opstår den intime kontakt mellem især salpeter og trækul.
Jeg nægter at tro, at trækulstykker på 3*3*6 mm kunne overleve den timelange stampning!
Hvorimod de færdige "korn" til de største kanoner var centimeterstore.
Det var naturligvis de sidste mekaniske bearbejdninger af krudtet, der kunne føre til ulykker.
http://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8gsvagt_krudt (http://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8gsvagt_krudt)
http://netnatur.dk/netjaegeren/artikler/artikel/de-foerste-roegsvage-patroner/ (http://netnatur.dk/netjaegeren/artikler/artikel/de-foerste-roegsvage-patroner/)
http://www.riffeljagt.com/A-krudt.htm (http://www.riffeljagt.com/A-krudt.htm)
Forskellen mellem sort - og røgsvagt krudt (genladning.dk) (http://www.youtube.com/watch?v=a7wbnKjnUnE#)
-
Nu var støj et vigtig våben i sig selv. Polske heste var vandt til den, men eks. tyrkiske samt deres rytter + fodfolk; ikke.
På dette link kan du se datidens husar. Bemærk vingerne bag. De bestod af små løse metalplader der afgav frygtelig støj under angreb og som resulterede med panik blandt folk og hest.
http://www.hussar.com.pl/5363/zdjecia-z-uroczystosci-wydania-monety-husarz-xvii-w-przez-nbp (http://www.hussar.com.pl/5363/zdjecia-z-uroczystosci-wydania-monety-husarz-xvii-w-przez-nbp)
Datidens helpansrede heste og rytter skabte panik blot ved og vise sig.
Marek.
-
John indtil min pension arbejdede jeg med at renovere valseværkerne i Frederiksværk og jeg har endnu tilgode at se krudtblandinger der var men så grovkornede trækulstykker som du skriver.
Blandinger af denne art ville aldrig virke, Du må have fået en forklaring galt i halsen, det du har set tror jeg er færdig blandet krudt der er presset i form som du har antaget var trækul......jeg gider ikke diskutere dette...alle der har tændt en pejs ved hvor længe trækul er om at brænde.....og så lange kanoner der kan vente på dette har ikke fandtes. Det er derimod korrekt at kanonkrudt er langt mere grovkornet en gevær krudt og sagtens kunne have den beskrevne form
-
Undskyld Morten. Jeg så ikke at du allerede havde beskrevet forholdet om krudt.
Det var anbefalingen om at besøge Frederiksværk, der tændte lunten ;D
-
Det er helt forståeligt, at du havde kort lunte i denne sag ;D ;)
Vi er enige, og der er ikke noget at undskylde i forhold til mig.
-
I dag Mandag var der en meget fin udsendelse om hvidkrudt på Dr-K. Den handlede om Nobels arbejde og opfindelser.
Udsendelsen bliver iflg. dette link http://www.dr.dk/K/Historie/Programmer/Alfred+Nobel+og+dynamitten.htm (http://www.dr.dk/K/Historie/Programmer/Alfred+Nobel+og+dynamitten.htm) gensendt.
Men det "krudt" der bliver brugt siden Sortkrudt er altså nitroglycerin, der i en mere styrbar form er kendt som dynamit.
Marek.
-
Nej Marek
Bemærk lige en ting Marek. Folk der ikke professionelt beskæftiger sig med sprængstoffer der interesserer sig for spængstoffer på nettet, kan meget let komme i et terror kartotek, hvor man måske ikke ønsker at opholde sig!!!!!
Beleive me! BIG Brother eksist og ting der kan sige bang er inden for deres interessesfære.
Har det ingen betydning
Gå ind på Dyno Nobels hjemmesider Der vil du opdage at næsten alle industrispængstoffer er kvælstof/nitrat materialer, få af de mange er baseret på nitroglyserin.
De fleste er lavet af de samme ingridienser som taleban anvender til vejsidebomber uden at jeg vil beskrive hvilke ;)
-
Bjarke, tak for Din vejledning.
Nu er min interesse kun i den bog jeg læser. Den omhandler begivenheder som jeg kun kender fra film og tekst. Når jeg læser bøger har jeg et helt klar "billede" af det der foregå. Men her hvor der er brug for mine oplevelser til og skabe stemningen i mit hoved; må jeg erkende, at jeg aldrig har set en kanon eller pistol på arbejde LIVE. Jeg ved at man i Polen, hvor der findes et hav af borge, kan der hvert år opleves fortidens kampe "næsten" live. "Næsten" skal forstås meget bogstaveligt idet efter at flere folk glemte at det kun er for sjov; er der indført restriktioner og forbud.
Go gang vodka løfter stemningen og det rigtige rider udstyr skal ikke bare vises frem, men bruges. ;)
Marek.
-
Men det "krudt" der bliver brugt siden Sortkrudt er altså nitroglycerin, der i en mere styrbar form er kendt som dynamit.
Jeg er ikke bange for at komme i et terrorkartotek ved at skrive om forskellige sprængstoftyper her.
Mange plastiske sprængstoffer er baseret på TNT = TriNitroToluen, som ikke har noget at gøre med hverken sortkrudt eller nitroglycerin - bortset fra, at nitrogrupper findes i næsten alle sprængstoffer, også sortkrudt, hvis oxiderende bestanddel er salpeter = kaliumnitrat. De allerfleste sprængstoffer er ikke rene, men blandet med fyldstoffer, der gør dem nemmere at håndtere. I de fleste tilfælde vil det sige, at sprængstoffet stabiliseres, så der skal en større påvirkning til at udløse eksplosionen; for de plastiske sprængstoffers vedkommende betyder det også noget, at en konsistens som modellervoks gør dem meget lette at dosere og anbringe.
Dynamit er ca. 75% nitroglycerin. De sidste 25% er kiselgur, et naturmateriale, som er porøst - aflejringer af ældgamle kiselalger. Det findes i tykke lag omkring Østersøen. Andre fyldstoffer kan også bruges, fx almindeligt skrivekridt.
Men røgsvagt krudt er ingen af disse typer. Det er normalt baseret på nitrocellulose, også kendt som nitrovat eller i ældre tid skydebomuld.
Opløst i acetone benyttes samme stof som celluloselak, og lader man acetonen fordampe, kan man lave celluloid - et plastmateriale, der var utroligt bredt anvendt til biograffilm før i tiden samt til beklædning på bl.a. cykelstyr i 50'erne.
P.S. Hvis jeg ville surfe efter sprængstofopskrifter, ville jeg naturligvis ikke gøre det fra min egen PC, men fra bibliotekets - og tage tingene med hjem på en usb-pind. Så jeg er ikke bange for Big Brother! :D
P.P.S. Det er i praksis umuligt at forhindre amatører i at lave deres egne sprængstoffer. Så skulle man forbyde fx aluminium, gødning, dieselolie og sukker. Kun de to første af disse har Big Brother gjort forsøg på at begrænse (aluminium kun i pulverform). I får ikke mængdeforhold eller opskrifter her.
P.P.P.S. Chrismark, tak for linket til Nobel-udsednelsen. Jeg må se at nå cen ved en af de tre genudsendelser.
-
Teknologi-emnet har taget en drejning i kemisk retning, det er fint nok.
Jeg har dyrket pistolskydning og selv lavet ammunitionen i 35 år, så det er faktisk sjovt at læse lidt om "ingredienserne" både sortkrudt og røgsvagt.
Udsendelsen med Alfred Nobel var for resten rigtig interessant!
Jan
-
Jeg har dyrket pistolskydning og selv lavet ammunitionen i 35 år
Nu kan jeg ikke styre mig længere!
Indtil fornylig var i mit hovede hjemmelavede patroner en ting, der hørte hjemme i sidste del af det 19. århundrede - da det stadig var nyt at kunne købe dem færdige.
Hvad får dig og andre til fortsat at gøre det mere end 100 år senere?
-
Prisen.
Man har da ikke råd til bare at smide al det messing væk. Jeg brugte typisk et patronhylster 30 gange - så begyndte det at revne i kanten.
Men tiderne skifter. Brug af hjemmestøbte kugler af bly/antimon (uden messingkappe) er ikke velset mere....
Jan
-
Det er umanerligt svært at lave ammunition til præcisionsskydning.
De færreste kan afveje krudtet nøjagtigt nok til at alle projektiler får samme mundingshastighed indenfor en snæver tolerance. De professionelle fabrikker måler den og justerer krudtmængden for hvert parti krudt man anvender.
Det er ikke bare krudtets kemiske sammensætning, men også partiklernes form og størrelse som afgør forbrændingshastigheden.
Røgsvagt krudt findes som med hovedformerne bladkrudt og kuglekrudt.
Sortkrudt bruges vistnok kun til historiske og antikke våben.
Morten har ret i at folk med nogen indsigt altid vil kunne lave eksplosivstof ud fra ingridienser i almindelig handel. Men der er ingen grund til at slå om sig med smarte opskrifter.
-
Jeg er enig Harbst i det med opskrifterne.......men af andre teknologier der er glemt er optrækning af mekaniske ure.
Vækkeuret skal stadig stilles, men ikke trækkes op hver dag.
Kærvskruens tid er også ved at være passè og desværre er "Yankey Stanley" automatskruetrækkerne også gået ud af produktion og er erstattet af elektriske skruemaskiner. Man kan dog få en tysk version på bestilling stadigvæk. Jeg har stadig min fuldt funktionsdygtig, men må medgive at jeg også foretækker skruemaskinen der hvor den kan anvendes og ved store antal skruer, men nogen steder kan den ikke anvendes og her er man lykkelig for den gamle sag.
Batteri bormaskinerne har afløst borsvinget og hjulboret
-
For en ordens skyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg ikke kunne drømme om at lave krudt selv, det købes nemt når man har fået lov af politiet.
Præcision, nah måske ikke. Men det var nu sjovt at ramme og VÆLTE en figur af en buk skåret i halvtomme stål stående på små fødder på 200m afstand - med hjemmeladede patroner i en single action revolver, oprindeligt designet af Samuel Colt i 1876 (ses i en enhver cowboy film)! En disciplin jeg var særlig god til.
Hvilket fører mig til en bemærkning, som strider mod temaet i denne tråd (undskyld), nemlig en teknologi som IKKE er glemt. Ovennævnte stykke mekanik har nu eksisteret næsten uændret i langt over 100 år og bliver stadig produceret!
-
Sortkrudt bruges vistnok kun til historiske og antikke våben.
Ja, og desuden til fyrværkeri, hvor det er den helt uundværlige basisingrediens!
Undtagen til heksehyl, der er baseret på nitrocellulose.
Og så kan jeg da lige tilføje, at nitrocellulose kan købes uden polititilladelse som "nitrovat" eller "pyrovat" i butikker, der handler med trylleartikler (fx Pegani (http://www.pegani.dk/)). Det eksploderer ikke, men forpuffer på omkring et sekund med en flot flamme. Men tryllebutikkerne er ret pebrede med prisen.
En anden og billigere måde at lave en flot trickflamme på er at drysse pulverfløde i en sky ud over et brændende lys. Lyset kan bare være et fyrfadslys, som kan gemmes i en skål, så det er skjult. Flødepulveret flammer op i luften og brænder ud inden det når at falde ned, så det giver ikke mærker på møblementet. ;D
-
En anden og billigere måde at lave en flot trickflamme på er at drysse pulverfløde i en sky ud over et brændende lys
Det ved os der ser mythbusters alt om ;D
Man tager en tom olietønde fylder den 2/3 op med mælkepulver eller savsmuld.
Arrangerer en trykluft tank tilkoblet bunden af tønden med butterfly ventil imellem.
Et nødblus tændes og placeres i pulver i top, butterfly ventilen åbnes.... PUUUF!
Det skulle ligge på youtube...
-
Da nu denne tråd mere eller mindre er kommet til at handle om sprængstoffer, vil jeg gerne tilføje endnu en krølle:
Enhver dreng (og nogle piger! ;)) kan fremstille et sprængstof.
Hemmeligheden er derimod at fremstille et sprængstof, der KUN eksploderer, når man ønsker det skal ske!
Det er - ikke i historisk perspektiv, men i det enkelte menneskes - i høj grad glemt teknologi!!! :D
En af mine klassekammerater i folkeskolen glemte det og måtte forsømme en måned. Da han kom i skole igen, havde han grimme ar i ansigtet, men heldigvis ikke indre skader eller manglende fingre. Ikke alle har været lige så heldige ...
Det fremgår af den udmærkede TV-udsendelse om Alfred Nobel, som Chrismark linker til (og i skrivende stund er der endnu en enkelt genudsendelse tilbage), at Nobels opfindelse ikke var nitroglycerin, som han ganske vist produktudviklede, så det kunne produceres nogenlunde forsvarligt i større mængder og markedsføres (men opfinderen var italiener), men to andre ting, der begge havde med stabilitet at gøre:
Først opfandt han detonatoren, som gav mulighed for, at man kunne fremkalde en eksplosion med en beregnet forsinkelse, så man kunne nå at komme væk selv. Og dernæst dynamit, hvis hemmelighed er, at nitroglycerin er opsuget i et stabiliserende stof. I begge tilfælde altså metoder til at forhindre en utidig eksplosion!
Selv har jeg som kemilærer naturligvis også ladet mig provokere til at fremstille sprængstoffer af og til. Mit yndlingsstof i den forbindelse er jodazid (I3N), som kan fremstilles og tørres inden for en almindelig skoletime. Det ligger så på et stykke filtrerpapir, og i tør tilstand eksploderer det ved at blive kildet med en fjer - eller tilsvarende lille belastning.
Jeg kan tilføje, at i ét tilfælde var jeg lidt for langsom, så stoffet var knapt tørt ved timens slutning. Det gav ganske vist et flot brag, men ikke alt var eksploderet, så efter at jeg havde fejet resterne sammen, var forestillingen ikke slut. Ved næste times begyndelse gav det et brag for hvert skridt, man tog på gulvet, og næste gang jeg tog kosten, bragede den også!
Det siger sig selv, at et sådant sprængstof er helt uanvendeligt til praktiske formål ...
-
Lige til Harbst.
Der er overhovedet ingen problemer med at veje krudtet af, temmeligt nøjagtigt endda. Det er åbenbart også en diciplin der er gået i glemmebogen selv om ethvert anstædigt krudthorn var forsynet med en sådan indretning.
Jeg har være beskæftiget med at fremstille hårdmetalplatter for Sandviken og her kunne denne simple anordning nemt klare en præcision på et halvt milligram.
Den består i al sin enkelhed af et bundhul der med vibration fyldes til randen, hvor det overskydende skrabes af.
Hvis det er medicinpiller eller hårmetalplatter der skal fremstilles så presses der et stempel ned i hullet efter det er skrabet af.
-
Lige til Harbst.
Der er overhovedet ingen problemer med at veje krudtet af, temmeligt nøjagtigt endda. Det er åbenbart også en diciplin der er gået i glemmebogen selv om ethvert anstædigt krudthorn var forsynet med en sådan indretning.
Jeg har være beskæftiget med at fremstille hårdmetalplatter for Sandviken og her kunne denne simple anordning nemt klare en præcision på et halvt milligram.
Den består i al sin enkelhed af et bundhul der med vibration fyldes til randen, hvor det overskydende skrabes af.
Hvis det er medicinpiller eller hårmetalplatter der skal fremstilles så presses der et stempel ned i hullet efter det er skrabet af.
Jeg har dyrket pistolskydning i flere perioder. Jeg går ikke specielt op i konkurrencemomentet, men "dagsformen" er faktisk en god diagnose på ens stressniveau! Derfor har jeg heller ikke haft eget våben, hvilket også er ret bøvlet, hvis man selv skal opbevare det. Jeg har dog kendt mange der har lavet deres egen ammunition, og også nogle der selv har støbt projektilerne til forladere, men det er så ikke foregået i de klubber, hvor jeg har været medlem. Såvidt jeg har forstået på disse gørdetselvere er krudtafvejningen ikke specielt problematisk, men det er derimod ret vanskeligt at fremstille projektiler af ens størrelse og med en finish der gør at de får en ensartet ballistik!
-
Krudtmængden og arten er ret afgørende for præcisionsskydning. Hvis det bare gælder om at få kuglen af sted med passende høj fart, er det en nemmere sag.
Hvis man også vil ramme på så stor afstand at udgangshastigheden er vigtig, så kræver det løbende kontrol og justering af krudtmængden ud fra målt hastighed.
Jeg tror ikke på at john Larsons metode er præcis nok , til det formål.
Du har uden tvivl ret i at projektilets form og masse har lige så stor betydning.
-
Tja, krudt mængden kan være nogle milligram for meget! ;D
Arab Shooting Gun Test (http://www.youtube.com/watch?v=LD-KaUl_olo#)
Vistnok kaliber 0,7. eller en 577 Tyrannosaur som skyder med .585 kugler=14,86mm.
http://en.wikipedia.org/wiki/.577_Tyrannosaur (http://en.wikipedia.org/wiki/.577_Tyrannosaur)
:D ;D
Marek.
-
John Larssons hvaffor en metode Harbst ?
-
Det er umanerligt svært at lave ammunition til præcisionsskydning.
De færreste kan afveje krudtet nøjagtigt nok til at alle projektiler får samme mundingshastighed indenfor en snæver tolerance. De professionelle fabrikker måler den og justerer krudtmængden for hvert parti krudt man anvender.
Du tager fejl Harbst.
Håndlavet ammunition kan laves mere præcist end fabrikslavet.
Kilde, citat fra Wikipedia:
"Benchrest shooting
From Wikipedia, the free encyclopedia
Benchrest shooting is a sport in which very accurate and precise rifles are shot at paper targets from a rest or bench from a sitting position.
Rifles are usually custom made with extreme accuracy in mind. Shooters might use heavy stainless steel barrels,scopes with high power magnification.
Except where competition rules stipulate factory-assembled ammunition, benchrest shooting relies exclusively on handloaded ammunition,
which is user-assembled round by round with painstaking precision."
- samt mine egne 35 års erfaring med emnet.
Jan
-
Kurveflet,spånkurve, børstebinding bødkerting kan stadig fås men er luxusvarer til høje priser idag.
Hvis man går ind på Hjerl Hedes hjemmeside kan man se hvad priserne er på sådanne ting, der i min barndom var dagligdags og billige
Skomageri indskrænker sig idag til sætte hæle på sko. Skrædderi er ubetaleligt idag hvor kun ændringer på stangtøj er til at betale.
og man får ikke mere masket nylonstrømper op.
Radioer og fjersyn bliver ikke repareret mere.
Stoppe strømper kan kun min generation endnu.
-
Stoppe strømper kan kun min generation endnu.
Men gør de det? ???
I min ungdom lærte drenge ikke den slags, så jeg kan ikke (vi lærte dog at sy en knap i).
Min kone gider ikke, så hos os bliver hullede strømper kasseret hårdt og brutalt (før kronprinsen kasserer sine ;D).
Hun kan dog godt, og gælder det en hjemmestrikket sweater, der har været for nær ved et strittende søm, kan hun lave de smukkeste reparationer.
Det kan mine børn til gengæld ikke, så generationsafgrænsningen er rigtig nok ...
-
Vi to er omtrent lige gamle Morten og du må som jeg have kendt til mangler på markedet efter krigen.
Jeg lærte det, da det var en nødvendighed for min famile ! Både af min far og mor. Jeg lærte også at strikke og hækle, samt sy på maskine, hvad jeg stadigt gør, når der er behov derfor! Jeg fik en ny symakine sidste sommer !! ;D
-
Hvorfor fik du dog en ny symaskine?
Den hånddrevne Singer jeg arvede efter min mor, som fik den i bryllupsgave i 1938, kører da fint endnu, og jeg tør slet ikke tænke på hvad en så hurtig udskiftning ville betyde for for eksempel strygeinstrumenter....
Jeg ser i øvrigt jævnligt reklameskilte for Singer i Frankrig, og de ser ofte ud som om de godt kunne være fra 1938.
Hilsen
Søren Basbøll
-
Den hånddrevne kræver større færdigheder, da man kun har en hånd fri til at styre sytøjet , hvis man ikke har en anden til at dreje håndsvinget. Ordentlige symaskiner har foddrev.
-
Vi to er omtrent lige gamle Morten og du må som jeg have kendt til mangler på markedet efter krigen.
Ja, men der kan godt være forskel på opvækstforhold.
Min far havde fast arbejde, og min mor var - som de fleste af mine kammeraters - hjemmegående. Hun stoppede strømper, men lærte ikke sine drenge færdigheden.
Vi var bestemt ikke rige, særligt ikke os børn, da vi ikke måtte få lov at tage en byplads - det hørte ikke til vores klasse. Så vi havde kun vores yderst beskedne lommepenge, men stoppede altså ikke strømper.
Min mormor forsøgte at lære mig at strikke, og jeg producerede 1 grydelap! Hun slog 20 masker op til mig, og jeg sluttede med 25, hvorpå jeg ikke følte trang til at lave en pendant. ::)
Derimod kan jeg godt til en vis grad sy på elektrisk symaskine, men gør det sjældent, da min kone er langt dygtigere. Derimod tilkalder hun mig, når trådspændingen er gået ud af justering.
Den dejlige gamle professionelle Singer, hvor drivkraften var syerskens fodbevægelser på et vippebræt, er derimod for mig glemt teknologi. Den har utvivlsomt været optimeret til perfektion, men de tilbageværende er vist snart alle eksporteret til ulandslandsbyer uden strøm.
-
Hej Søren.
Da min mor døde havde jeg allerede en fodstyret elektisk styret Pfaff industirmaskine som havde stået i en forretningslejlighed som jeg lejede. Man kunne ikke få en lejlighed hvis man ikke var gift dengang.
Jeg er ikke enebarn men en ud af fire, ældst. Nr to gift med en håndarbejdslærer så nr 3 fik æren med at overtage den hånddrevne .
Maen Pfaffen fyldt meget og da jeg flyttede til Sverige i embeds medfør byttede jeg den til en Husquarna friarms maskine. Denne maskine blev jeg aldrig gode venner med, da den ikke kunne køre langsomt overhovedet.....fejlkøb.... derfor blev den udskiftet...med Brugsens billige ;D
-
I mit barndomshjem blev trædemaskinen afløst af en moderne elektrisk Husquarna. For mig var det fine ved den at der var et mekanisk gear, man kunne så til, så den kunne køre ganske langsomt tilmed klare tunge jobs med bukket tykt stof eller endda tyndt læder.
I min barndoms kommuneskole havde drengene også et års håndgerning med strikning , knapper, knaphuller og brodering.
-
I min barndoms kommuneskole havde drengene også et års håndgerning, med strikning , knapper, knaphuller og brodering.
I mit barndoms mørkeste Småland (sådan siger man derovre, og der er noget om at smålændingerne er de svenske "jyder"!), og der var det sådan, at man havde "slöjd". For pigerne var det det vi normalt kalder håndgerning. For drengene var det fremstilling af diverse trægenstande, lysestager, rammer til spejle, og, hvis sløjdlæreren var lidt ekstra sprælsk, diverse skulpturerede dyr, ofte traner eller andre langbenede fugle!
Nu var det bare sådan, at min lille bonderøvskommune i en årerække syltede indretningen af særlige sløjdlokaler. Pigerne kunne jo sidde og strikke, hækle etc i de almindelige klasselokaler (dog selvfølgelig uden symaskiner og den slags!), men at indrette særlige lokaler med høvlebænke og et lille lager af træ, var der absolut ikke råd til. Pigernes håndgerning var altid sidst på dagen, så mange af drengene skulle alligevel vente på skolebussen. Nu var det også sådan, at Gösta og jeg var lidt lune på et par af de kønneste piger, så vi fik besnakket deres lærer, en ret emsig bondekone, til at optage os på holdet. Vi fik også lavet noget andet end at kurtisere pigerne. Jeg kan i hvert fald huske at jeg hæklede et par grydelapper og strikkede et halvt halstørklæde!