ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Miljøteknik => Emne startet af: John Larsson efter 29, Maj 2011 - 10:10
-
Nu er der igen fokus på vindmøllers støj. Støjen er tilsyneladende den største hindring for at få opsat nye vindmøller på land. Der er åbenbart uenighed om hvordan støjen skal måles. Diverse protesterende grupperinger mener at den lavfrekvente støj skal have en lavere decibelgrænse.
Hvad er det egentlig der forårsager den lavfrekvente støj? Skyldes den noget mekanisk i gear eller generator, rotorvingernes bevægelse gennem luften eller rotorvingernes passage af mølletårnet?
-
Jeg hørte ett indslag i radioen hvor man fra miljømyndigheden overvejede at indføre en 20 dB grænse .
Nu er det sådan at et antal dB ikke angiver nogen bestemt lydstyrke, hvis der ikke samtigig anføres en reference. 20 dB er bare en anden måde at sige 100 gange på.
Endvidere er det ofte også underforstået, at der foretages en vægtning af frekvenssprektret svarende til en forud bestemt ide om ørets følsomhed.
Så 20 DB uden nærmere specifikation , kan betyde et meget stort lydtryk i det lavfrekvente område.
-
Ja, alle de der målinger er noget "Hat og solbriller". :'(
Det sjoveste er at man bagefter laver noget gennemsnit. Det svarer til at jeg i en time kører 200 Km/t, men gennemsnitet over 4 timer bliver 50km/t. :D
-
Her er en DR udsendelse om møller;
http://www.dr.dk/LiveNetRadio/popup.html#id/1248 (http://www.dr.dk/LiveNetRadio/popup.html#id/1248)
Lyt og tænk over indholdet.
Marek.
-
Her er en DR udsendelse om møller;
[url]http://www.dr.dk/LiveNetRadio/popup.html#id/1248[/url] ([url]http://www.dr.dk/LiveNetRadio/popup.html#id/1248[/url])
Lyt og tænk over indholdet.
Marek.
Har hørt den, men den siger ikke noget om hvordan den formastelige lavfrekvente støj opstår! Myndighedspersonen taler om at pålægge vindmølleejerne "begrænsninger"; såvidt jeg forstår handler det om begrænsninger i elproduktionen!
-
Jeg kan ikke indsætte billeder?
Her er link http://imageshack.us/photo/my-images/844/s6301531.jpg/ (http://imageshack.us/photo/my-images/844/s6301531.jpg/) til en normal mølle. En vinge passer tårnet på en gang.
Her er en anden konstruktion men hvor vingerne er skæve http://imageshack.us/photo/my-images/690/s6301532.jpg/ (http://imageshack.us/photo/my-images/690/s6301532.jpg/)
og passagen vil fordeles over en større vinkel.
Altså uden den voldsomme "Slamm" som det giver.
Støjens karakter kan nemt opleves i en bil hvor man er tæt på motorværn; "dum,dum,dum,dum,dum" osv.
Men, man skal ikke kaste perler for svin, "kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer"
Marek
-
"dum,dum,dum,dum,dum" osv.
Now you are talking, Marek! ;-)
Der er ingen anden forskel på aero-og hydrodynamik end det græske bogstav "ro" og at luft kan komprimeres, så hvis du vil have en idé om hvordan en mindre støjende mølle skal være indrettet, så kig på en propeller til en nukleart fremdreven ubåd! Du kan også kigge på en propeller til et moderne fly med moderne effektive propellere. Det du ser er propellere med MANGE blade og hvor bladene er alt andet end lige!
Jeg indrømmer at tårnpassagen er et særligt problem, men dagens trevingede rotorer med LIGE rotorblade fremmer i hvert fald "dum dum", og er naturligvis maksimalt støjende!. Man kan lave skibspropellere, fx til store containerskibe, som kan "sluge" en effekt på tæt på 100 MW, så hvis man kunne se bort fra pris og vægt, kunne man selvfølgelig lave mølleturbiner med en større virkningsgrad end dagens turbiner Og en en tilsvarende mindre støjforurening!), men møllestrømmen er jo meget dyr allerede i dag, så dét håndtag kan man vist ikke skrue ret meget på!
-
men møllestrømmen er jo meget dyr allerede i dag, så dét håndtag kan man vist ikke skrue ret meget på!
Tja, det er kun en påstand fra Din side John. På den anden side har Du lidt ret; Hvis jeg vågnede en nat med en lys ide, vil jeg helt sikkert vende mig om, glemme og sove videre. Alternativt sende ideen til kinojser.
I dag har man praktisk forbudt udviklingen, medmindre den kommer fra Vestas. >:(
De selvbyggede møllevinger jeg har til en 2M, vil jeg hellere destruere end og lave dem til en lovlig mølle.
Smule om luft ved jeg, Forleden mistede min 2Meter svæver besindelsen, flippede ud i helt vilde sidesving og derefter styrtdyk mod jorden. Luften forsvandt under den.
Men I ved altså bedre hehe? ::)
Marek.
-
Der er ingen anden forskel på aero-og hydrodynamik end det græske bogstav "ro"
Nu er mit hydrodynamikkursus efterhånden lidt rustent, men at densiteten rho er ca. 800 gange større i vand end i luft og at vand modsat luft er stort set inkompressibelt, forekommer mig nu at være ganske væsentlige forskelle!
Jeg er opmærksom på, at de samme ligninger kan benyttes, men resultaterne behøver slet ikke at være ens, når reynoldstallet er så meget anderledes.
hvis du vil have en idé om hvordan en mindre støjende mølle skal være indrettet, så kig på en propeller til en nukleart fremdreven ubåd! Du kan også kigge på en propeller til et moderne fly med moderne effektive propellere. Det du ser er propellere med MANGE blade
Ligeledes har vinkelhastigheden betydning.
Netop mht. vindmøller viste Poul la Cours arbejder for mere end 100 år siden, at den største effektivitet nås med få rotorblade. Dette bemærkelsesværdige resultat kostede ham endda en del af forskningsbevillingen til det efterfølgende projekt. For han havde jo "spildt statens penge" på at vise, at den klassiske møllekonstruktion med 4 vinger var den bedste! >:(
Poul la Cours materialer tillod ham ikke at lave møller med et ulige antal vinger, så den trevingede mølle er nyere, men bygger fortsat på hans beregninger.
Jeg ved ikke helt, hvordan man prioriterer på et moderne propelfly, men i atomdrevne ubåde er jeg helt sikker på, at støjsvagheden er langt vigtigere end at optimere energiforbruget.
Jeg indrømmer at tårnpassagen er et særligt problem, men dagens trevingede rotorer med LIGE rotorblade fremmer i hvert fald "dum dum"
Til gengæld er krumme vinger en ide, som måske kan udvikles og næppe vil blive voldsomt meget dyrere i serieproduktion - men der er en del praktiske problemer, der skal løses først, så måske et af møllefirmaerne vil søge en forskningsbevilling?
-
Netop mht. vindmøller viste Poul la Cours arbejder for mere end 100 år siden, at den største effektivitet nås med få rotorblade.
Du er forkert på den, Morten, hvis du tror at der findes et teoretisk perfekt antal møllevinger.ELLER at dette antal bør være ulige. Det ulige antal gør sig specielt gældende ved stempelmotorer i stjerneform, men dét er en helt anden problematik, som har med de radielle masseforskydninger der er i en stempelmotor at gøre! Problemerne på Poul la Cours tid var knyttet til datidens materialer/produktionsteknologier, hvor konkurrenten, vindrosen, nemt kunne overvindes med "hurtigløbere" med en vis aerodynamisk profil. Andre profiler (sammenlign med Ellehammer håbløst ineffektive luftskrue!) kunne bruges for at vinde en eller anden ønsket effekt, men "arbejdet" blev udført med lav virkningsgrad. Vingerne på en gammeldags vejrmølle har fx en helt forkert andfrebsvinkel; den ville have meget mere effektiv med et stift tangentiel sejlbærer yderst på vingen og blødere (mere eftergivende) sejlbærere indefter mod navet!
Poul la Cours materialer tillod ham ikke at lave møller med et ulige antal vinger, så den trevingede mølle er nyere, men bygger fortsat på hans beregninger.
Han kunne fx snildt have lavet en tovinget mølle med datidens materialer/produktionsteknologi, hvis dét nu havde været en fordel!
Jeg ved ikke helt, hvordan man prioriterer på et moderne propelfly, men i atomdrevne ubåde er jeg helt sikker på, at støjsvagheden er langt vigtigere end at optimere energiforbruget.
Der er nu en ganske klar sammenhæng mellem "larm" og mindre virkningsgrad, Morten!
-
Du er forkert på den, Morten, hvis du tror at der findes et teoretisk perfekt antal møllevinger.ELLER at dette antal bør være ulige.
Det sidste har jeg IKKE påstået. Det første følger af luftens kompressibilitet, så den "luftcylinder", der passerer gennem det af en vindmølle udspændte areal, opfører sig ganske anderledes end en tilsvarende vandcylinder.
Det er efterhånden 5 år siden jeg sidst havde et vindmølleprojekt igang, men på det tidspunkt holdt la Cours formler stadig. Der er ikke tale om et fundamentalistisk beregnet tal, men om en virkning af, at "luftcylinderen" kan opføre sig som en samlet enhed - som ændrer størrelse ved passage af møllen.
Der er nu en ganske klar sammenhæng mellem "larm" og mindre virkningsgrad, Morten!
Her bliver du til gengæld "fundamentalist", John!
Det er oplagt, at lyd er luftbølger og dermed bærere af energi, men modsat er "ingen lyd" ikke det samme som at al luftens energi udnyttes. Den ultimative situation er "slet ingen mølle", som - ved moderate vindstyrker - ikke støjer, men heller ikke udnytter energien overhovedet!
Mindre ekstremt kan man måske bygge en mølle, hvis virkningsgrad er det halve af de eksisterende, men som ikke støjer?
Den aktuelle debat udspringer i høj grad af, at de nye meget store møller dels larmer mere pr. enhed pga størrelsen, dels af tekniske årsager udsender meget lavfrekvent støj - mere lavfrekvent end de 10-15 år gamle møller. Frekvensen kan i høj grad ændres ved at ændre på gearing og vingeantal. Men det vil måske gå ud over virkningsgraden?
Jeg er som allerede nævnt ikke specialist i aerodynamik - men sagen er altså mere kompliceret end det hidtil er fremgået af tråden.
-
Hvis man tager og sammenligner en mølle med navhøjde 60 meter og vinge diameter på 80 meter med forskellige vinge antal
Vil den to vingede mølle opleve opdriftsforskelle mellem vingerne når de er lodrette i det vinden er kraftigere 100 meters højde end i 20 meter. Dette alene vil give vibrationer, men da en to vinget mølle har højer omløbshastigheder end møller med flere vinger vil denne vibration ydeliger forstærkes. Yderligere er der et markant tyngdekrafts belastningsskift ved passage af lodret der påvirker begge vinger samtidigt og er årsagen til at mange af de tidligere møller havarerede af udmattelse ved det belastningsskift. Og det er stadigt et problem da fiberplaster er fantastiske til at omtage træk og bøjning men ikke trykbelastninger.
Mange af disse problemer bliver udlignet og udjævnet ret meget ved den trevingede så det at komme en fjerde vinge på er reelt spild af materialer og penge og derfor er den trevingede fremherskende idag.
Som John fremfører er det muligt et stykke hen af vejen at lave mere effektive vindturbiner men i den størrelses orden som de nuværende møller har vil man næppe se krumme vinger, da deres merpris ikke kan forsvares.
Med hensyn til La Cours møller så er det korrekt at han opdagede art flere vinger ikke gav en højere effekt når det var el der skulle fremstilles......men men bønderne havde også brug for drejningsmoment til deres kværne og pumper og her til var vindrosen ganske velegnet med sit store startmoment selv i ringe vindstyrker.
-
[quote author=John Larsson link=topic=2346.msg22236#msg22236
Her bliver du til gengæld "fundamentalist", John!
Det er oplagt, at lyd er luftbølger og dermed bærere af energi, men modsat er "ingen lyd" ikke det samme som at al luftens energi udnyttes. Den ultimative situation er "slet ingen mølle", som - ved moderate vindstyrker - ikke støjer, men heller ikke udnytter energien overhovedet!
Mindre ekstremt kan man måske bygge en mølle, hvis virkningsgrad er det halve af de eksisterende, men som ikke støjer?
Men min formulering "Der er nu en ganske klar sammenhæng mellem "larm" og mindre virkningsgrad, Morten!" modsiger vel ikke det du skriver, Morten? Eller kan du give eksempler på at en konstruktion, som du får til at larme mere, også arbejder med en højere virkningsgrad?
-
Mange af disse problemer bliver udlignet og udjævnet ret meget ved den trevingede så det at komme en fjerde vinge på er reelt spild af materialer og penge og derfor er den trevingede fremherskende idag.
Uanset om det handler mere støjende lige vinger eller mere effektive krumme vinger, så er der en idealprofil for hvert antal møllevinger. Totalt vil der medgå mere materialer for et større antal vinger, men der skal bruges mindre materialer for hver enkelt vinge!
Som John fremfører er det muligt et stykke hen af vejen at lave mere effektive vindturbiner men i den størrelses orden som de nuværende møller har vil man næppe se krumme vinger, da deres merpris ikke kan forsvares.
Hvis man ikke kan få lov til at sætte en mølle op fordi den støjer for meget, kan en merpris måske alligevel forsvares!
-
kan du give eksempler på at en konstruktion, som du får til at larme mere, også arbejder med en højere virkningsgrad?
Du stiller det meget firkantet op, John.
Men hvis du ser Bjarkes indlæg , har du et eksempel:
Den klassiske vindrose var en meget smuk mølle med begrænset virkningsgrad, men ganske rigtigt et fint drejningsmoment.
Vindrosen er meget svær at opskalere på grund af en voldsom belastning af tårnet ved store vindstyrker (og de fleste af de gamle havarerede faktisk under en voldsom storm i 1981), men den ville klart have et andet støjmønster, og givetvis "larme" mindre end den nu altdominerende trevingede konstruktion. Specielt bum-bum-bum fra vingernes passage af tårnet er næsten væk i vindrosen.
Bemærk også, at jeg satte "larm" i gåseøjne. Som allerede påpeget i tråden er en simpel decibelmåling uegnet til at afgøre, hvor generende en given støj er.
Men forøvrigt skal jeg da ikke gøre mig til mølleekspert, selv om jeg har kørt gymnasieprojekter med vindmøllemålinger. Jeg reagerede på, at luft og vand blev gjort for ens i støjmæssig henseende. Der er store forskelle og mange hensyn at tage, når man bygger en vindmølle. Som bl.a. vist af Bjarke ovenfor.
-
author=Morten Jødal link=topic=2346.msg22241#msg22241 date=1307227331]
author=John Larsson link=topic=2346.msg22239#msg22239 date=1307219640]kan du give eksempler på at en konstruktion, som du får til at larme mere, også arbejder med en højere virkningsgrad?
Du stiller det meget firkantet op, John.
Det kan godt være at du synes det, Morten, men hele min tilgang til ingeniørmæssige emner og naturvidenskabeligt stof, er nu baseret på en tænkning om hvad der sker, når man kan sanse en forandring (fx mere eller mindre larm!) og om denne tendens "vender" ved andre værdier på de indgående variabler. Det betyder, hvis man beskriver forløbet grafisk, at kurven ikke krummer i mere end én retning, at den er uden det man kalder inflektionspunkter!
Det er det samme med "ro" og kompressibilitet i forbindelse med målinger i hydro- eller aerodynamik; der ER ingen "inflektionspunkter" i den kurve du vil få, hvis du forestiller dig mange værdier på "ro" og værdien på kompressibiliteten! Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke har regnet det hele igennem, men jeg stoler her op min intuition, så må enhver vurdere hvad jeg har dén, altså intuitionen, at have den i! ;-)
Vi skal måske stadig huske at tråden her handler om vindturbiner der støjer minimalt, og her mener jeg at det er rimeligt at tænke forfra og "slagte alle hellige køer", uanset om de hedder lige vinger eller at der SKAL være tre af dem!
Krumme vinger er en stor ingeniørmæssig udfordring. Jeg tror at Bjarke har meget ret i at polymermaterialer har sine begrænsninger her. Løsningen kunne måske ligge i at man lavede vingen af to skaller af letmetal med en "indmad" af "honeycomb"-strukturer som er svejst eller limet sammen med skallerne.
Mindre lavfrekvent støj, fx ved krumme vinger, indebærer mindre belastning på lejerne, så selv lidt tungere møllevinger vil ikke nødvendigvis give større lejerproblemer!
-
Udmattelses punktet for metaller ligger i omegnen af 107 af belastninger af e modulet til grænseværdien.
Samtlige helikopter og fly fabrikker verden over har forsøgt sig i vindmøllebranchen , herunder SAAB. Der er ingen af dem der har kunnet lave en mølle der holdt i bare 3 måneder.
Vi har diskuteret det før John ! Her:
http://ing.dk/artikel/96646-vindmoellepark-skal-flyde-paa-neddykkede-pontoner-ved-portugal?utc_medium=mobile&utc_source=mobile&utf_campaign=mobile&force_non_mobile (http://ing.dk/artikel/96646-vindmoellepark-skal-flyde-paa-neddykkede-pontoner-ved-portugal?utc_medium=mobile&utc_source=mobile&utf_campaign=mobile&force_non_mobile)
Stamfaderen til alle moderne møller Gedsermøllen havde stålbjælker i vingen og ripperne var af egetræ og beklædningen var aluminiumsplade der var skruet på egetræsribberne, vingerne var 12 meter lange og gav så et vingefang på 24 meter.
Møllen kunne max give 200 kW
Her var man opmærksom på tyngdekraftsvariationene og havde forbundet vingerne med wirer i mellem sigfor at modvirke træthedsbud i stålkonstruktionen
-
Vi har diskuteret det før John ! Her:
Jo, det husker jeg godt; det var tider hvor man var mere end velkommen på Ingeniørens debat; de var helt vilde for at jeg skulle optræde som "Ugens debattør", men så noget gad jeg selvfølgelig ikke! ;-)
Bjarke, at større virksomheder IKKE er gået ind i vindmøllebranchen, dokumenterer vel ikke noget som helst, og i hvert fald ikke at man ikke kan lave honeycomb-afstivede krumme møllevinger af metal?
-
Jeg har i polyteknisk flyvegruppe beskæftiget mig som nogle af de første i verden, med at lime vinger i aluminiumhoneycomp. Det er blevet til to vinger der kan beses i hangaren på Kalundborg flyveplads som polyt 4 vingerne.
Fantastiske, men projektet bliver aldrig til en flyvemaskine og jeg mener med det kendskab jeg har til denne teknik, at man aldrig får den at se i vindmølle industrien dertil er teknikken for kostbar og vankelig at med at gøre
-
Jeg har i polyteknisk flyvegruppe beskæftiget mig som nogle af de første i verden, med at lime vinger i aluminiumhoneycomp. Det er blevet til to vinger der kan beses i hangaren på Kalundborg flyveplads som polyt 4 vingerne.
Fantastiske, men projektet bliver aldrig til en flyvemaskine og jeg mener med det kendskab jeg har til denne teknik, at man aldrig får den at se i vindmølle industrien dertil er teknikken for kostbar og vankelig at med at gøre
Jeg var ikke klar over at i havde så mange penge i Polyteknisk Flyvegruppe! ;-) Hvornår var det I lavede det pionerarbejde? Var Svend Kofoed stadig med i gruppen?
-
Opdateret rapport om støj fra vindmøller fra AAU;
http://www.es.aau.dk/sections/acoustics/press/opdateret_rapport_om_stoej_fra_vindmoeller/ (http://www.es.aau.dk/sections/acoustics/press/opdateret_rapport_om_stoej_fra_vindmoeller/)
-
Nej Det var under ledelse af Johannes Theilgaard fra Fluidmekanik.
-
Nej Det var under ledelse af Johannes Theilgaard fra Fluidmekanik.
OK, Kofoed var nu knyttet til de sidste professionelle flykonstruktører, KZ, som Danmark har haft. Jeg regner med at jeres omkostningskrævende forsøg handlede om vinger til svævefly, hvilket jo ikke har så meget med krumme vindturbineblade at gøre!
-
Korrekt de var til svæveflyve vinger med lige frembringere. Det ser andeledes ud idag ....hvis man har en ledig million. Prøv og tast Duo Diskus
http://www.schempp-hirth.com/index.php?id=33 (http://www.schempp-hirth.com/index.php?id=33)
og du vil se krumme vinger på svævefly.
Åh jeg kendte både Bjørn Andreaason og Helge Petersen fra KZ .
Helge Petersen der døde sidste år 88 år gammel var konstruktør af Polyt 3 og Polyt 5 og regnes for vindmøllernes godfather al den stund at han var en af ingeniørerne bag Tvindmøllen og grundlægger af prøvestationen for mindre vindmøller på Risø.
-
Korrekt de var til svæveflyve vinger med lige frembringere. Det ser andeledes ud idag ....hvis man har en ledig million. Prøv og tast Duo Diskus
[url]http://www.schempp-hirth.com/index.php?id=33[/url] ([url]http://www.schempp-hirth.com/index.php?id=33[/url])
og du vil se krumme vinger på svævefly.
Kalder den vinge krum? Jeg troede at du havde forstået budskabet; tænk "krumsværd" og du vil forstå hvad jeg mener med et mere effektivt turbineblad! ;-)
Meeen, hvis du kan tage mig med op en dag i sådan en der, så lad os tale om det! ;-) Er det stadig fra Gørløse det foregår?
-
I Gørløse huserer Nordsjællands svæveflyveklub. PFG holder til på Kalundborg flyveplads i Kaldred
http://www.pfg.dk/pub/ (http://www.pfg.dk/pub/)
Hvor du kan få et weiw over pladsen ved at klikke på webkamera. Der sker mest i week enden ;D
Vinger som krumsværd forekommer kun på Jens Lyns (Gordon Blixt) raketfly ;D
-
Bjarke; Læs tråden forfra, der er noget du har misforstået.
Marek.
-
Næppe Marek
Jeg går indfor.....hvis vi skal erstatte kul, men kun hvis..at erstatte kul med Akraft. Enhver idiot kan sige sig selv at vel er vinden gratis, men men det er vindmøllen ikke og det er backupværkene heller ikke.
og selv om en mølle siges at være på 5 Megawatt så kræver det en vindstyrke på 12 og derover for at denne mærkstrøm bliver en realitet.
Hyppighededen for at dette sker udgør på Fyn 1.7% af den tid der blæser en vind og 80% af den tid der blæser en vind på Fyn er den ikke i stand til andet en bare dreje vingerne rund uden nogen strømproduktion.
Så man kan ikke bare dividere Møllerne mærkestrøm op i en Akraftværks effektleveringsevne...Barsebäck på 1230 Megawatt og tro at man kan klare sig med 240 møller til dagligt brug. Jeg har ikke indsigt nok til at give et kvalificeret bud på antallet.....men tror at 2000 ville være et brugbart antal i de tidsrum det blæste så meget at der kom strøm ud af møllerne ;D
At ødelægge enhver udsigt med snurrende mølleskove er det værste jeg kan forstille mig, da jeg ikke er lydfølsom...overhovedet..men har den største forståelse for folk som er det...da jeg er gift med en person der kan høre græsset gro.
Det man har gang i er en analogi til 11oo tallets kirkebyggeri . Den betjener bare en anden trosretning .
-
Så man kan ikke bare dividere Møllerne mærkestrøm op i en Akraftværks effektleveringsevne...Barsebäck på 1230 Megawatt og tro at man kan klare sig med 240 møller til dagligt brug. Jeg har ikke indsigt nok til at give et kvalificeret bud på antallet.....men tror at 2000 ville være et brugbart antal i de tidsrum det blæste så meget at der kom strøm ud af møllerne ;D
Jeg er i lignende diskussioner blevet belært med at NYE vindmøller på land gennemsnitlig leverer 27 % af mærkeffekten. For havvindmøller skulle tallet være 35 %. Det er dog ikke hele sandheden for man er nødt til blande værdien på den producerede strøm ind i regnskabet. Kartoffelavler Sand på den jyske hede får jo heller ikke samme pris som de tidligste kartofler fra Samsø!
Langsigtet tror jeg på at vedvarende energi, hvor bl. a. bølgekraften vil udgøre en væsentlig del, vil kunne stå for hele forsyningen af elenergi, men vejen derhen er lang og jeg tror heller ikke at vi kan undgå at bygge nye kærnekraftværker. Det vil også kunne lade sig gøre i jordskælvzoner; tsunamiulykken i Japan var jo faktisk ret forudsigelig, og der er tilsyneladende andre kærnekraftværker i Japan som er lige så udsat for en tsunamibølge!
Min tråd her er ikke tænkt som en uforblommet hyldest til vindkraft, men sigter kun til at minimere støjen på de vindkraftværker, som vi mener at vi MÅ have!
P. S. I diskussionen om fremtidens energiforsyning kan man ikke komme uden om både klodens totale bæredygtige befolkning og restriktioner mht formålet med energianvendelse, men den diskussion kan vi vel lade ligge denne gang!
-
Jeg har den indstilling at skal man gøre noget for sine efterkommere skal lade være med at få nogen ;D
Jeg har levet og heldigvis for det i den mest fredsommelige periode i Danmarks historie, men med de udfordringer og velstandsforøgelse det gav, men lider nu af at det bliver sværere og sværere at følge med og man kvalificeret må begrænse sin tekniske interesse på ting der ikke ændres så hurtigt og voluminiøst som den digitale verden. ;D
-
og man kvalificeret må begrænse sin tekniske interesse på ting der ikke ændres så hurtigt og voluminiøst som den digitale verden. ;D
:D
Jamen så taller du om mølle branchen. Der sker intet nyt. Jo størrelsen, men ikke andet.
Som jeg opfatter det, har John stillet et vigtigt spørgsmål om de nuværende møllers fejl. Nemlig støj. Jeg foreslog en simpel ændring af rotorens opbygning, som eksempel på hvorledes en ændring i støjen kan ske.
Hvis nogen har det rigtige måle-analyse udstyr, kan jeg da godt lave en skæv vinge til en ca. 2 meter mølle. Nu kan støj ikke bare skaleres, men et indtryk af lydbilledet bør ku spores. En gang glas og kulfiber, noget skum og epoxy og en ønsket vinge kan Marek lave. At den skal ligne en krum sabel; Så har jeg også prøvet det med. ;D
Marek.
-
Jeg går indfor.....hvis vi skal erstatte kul, men kun hvis..at erstatte kul med Akraft..
Jeg har indtil nu undladt at triumfere, men nu bliver du for grov, Bjarke!
Kort efter den japanske naturkatastrofe var jeg inde at tjekke Fukushimaværkets hjemmeside og konstaterede, at reaktorerne i verdens mest avancerede industrination er af den type, der i sin tid omvendte mig fra A-krafttilhænger til -modstander, fordi de danske politikere mente de var gode nok.
Fukushimaværkets reaktorer er af typen BWR, som mht. sikkerhed fx er langt ringere end den PWR-type, vi også har set totalhavarere i USA (TMI-2 1979).
Dertil kommer, at den periode, da områdets befolkning kunne have været beskyttet med jodtabletter (1-2 uger) forlængst var overskredet, da værkets ledelse endelig ville indrømme, at der var noget alvorligt galt.
Nu, flere måneder efter katastrofen, er indrømmelsen nået til 3 totalnedsmeltede reaktorer!
Min konklusion - baseret på videnskabelige data OG menneskelige reaktioner - er, at TROSRETNINGEN "A-kraft er bare sagen!" er en falsk religion, som ikke tager hensyn til den menneskelige natur.
Der er ALTID en beslutnngstager, som "lige" vil spare et antal millioner ved at slække på sikkerheden mod en begivenhed, som "nok ikke" indtræffer, men som alligevel har en vis sandsynlighed for at ske i værkets levetid ...
P.S. Jeg har fornyligt hørt om en officiel rapport, der fandt 50.000 EKSTRA tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft i de områder, der var berørt af Tjernobylkatastrofen. Min sekundære kilde fortalte desværre ikke hvor mange af disse, der var dødelige. Men jeg er sikker på, at vi om 25 år også ser grimme tal fra Japan!
P.P.S. Jeg er helt klar over, at ved at svare på denne provokation risikerer jeg at skifte trådens emne. Så, Bjarke, hvis du vil svare mig på dette, gør det da venligst i en ny tråd!
P.P.P.S. Jeg er HELT klar over, at vindmøller aldrig kan erstatte grundlastværker 100%. Men grundlastværker behøver ikke at være hverken kul- eller uranfyrede.
Og så har jeg da forresten den dybeste medfølelse med de mennesker, der er plaget af, at myndighedernes miljøkrav ikke er fulgt med vindmøllernes øgede størrelse. Men jeg er fortsat ikke fundamentalistisk modstander af vindmøller.