Vi ved det kræves stadig mere energitilførsel for at fastholde en konstant acceleration.
Så snart energien/kraften (der tvinger et objekt fremad) ophører, vil objektet decelerere. Dette er en universel lov så alle objekter er omfattet.
For bare 3 millioner år siden var der ingen istider. Derefter tog en cyklus bare 41.000 år, og selv de seneste 100.000 års perioder er utilstrækkelig forstået. Der mangl noget. Det vil vi se nærmere på.
Centrifugalkraften vil tvinge indre stjerner ud mod periferien hurtigere end de ydre stjerner, dette samt at ydre stjerner er længere tid disponeret for DFA (end de indre) er den primære årsag til galaksearmene.
For at fastholde en konstant acceleration kræves der kun en konstant kraftIkke enig
men ikke nødvendigvis nogen energitilførsel overhovedet.Vi ved dybest set ikke om tyngdekraften og den indflydelse den udøver på stof er et resultatet af energi konvertering.
Her tænker du på samme måde som oldtidsfilosoffen Aristoteles og en masse videnskabsmænd efter ham (frem til midt i 1600-tallet). Men i modstrid med Newton! Igen er det første lov, der er på spil: Der kræves ingen kraft til at opretholde en konstant bevægelse, kun til at ændre bevægelsens fart eller retning.Jeg er helt med at hvad jeg skriver er på kollisionskurs med dele af newtons første lov.
Den påstand synes jeg du skulle stryge af din teori. Jeg er ikke sikker på årstallene, men de første istider kan erkendes for ca. 5-600 millioner år siden (noget mere end 3 millioner!).Det der er relevant her er i første omgang at Jorden inden for en relativ kort tid i nyere tid har været udsat for påvirkninger vi ikke kan forklare.
Centrifugalkraften kan jeg slet ikke forlige mig med! Den er yderst populær blandt ikke-fysikere, men den er blot en fiktiv kraft, som man må tilføje, når det af en eller anden grund er nødvendigt at regne i et roterende koordinatsystem i stedet for et inertialsystem. Hverken Newton eller Einstein ville vide af den - men meteorologer regner med både den og den ligeledes fiktive corioliskraft, fordi deres koordinatsystem må tage udgangspunkt i den roterende jordklode og have akserne imod faste punkter på jordoverfladen.Dette er egentlig enkelt, når der ikke er mørkt stof, da vil et kredsløbs bestanddele foretrække at bevæge sig lige ud (som du selv skrev) i stedet for i et kredsløb.
Du kan altså ikke bruge centrifugalkraften til at forklare noget som helst - men den er naturligvis et tilladt hjælpemiddel i beregninger.
Igen er det Newtons 1. lov der er på spil! Den "naturlige" bevægelse af et upåvirket legeme er en jævn retlinet bevægelse - ikke en rotation af nogen art.
Men jeg gentager: vis det til en kosmolog frem for til os "uvidende bæster"!Jeg er bange for at de vi se beviser, før de tør sige det paradigme som de lever af imod.
For at fastholde en konstant acceleration kræves der kun en konstant kraftIkke enig
Kraften for vort vedkommende er jo et resultat af fx en jetmotor, - en sådan vil dersom vi antager den leverer en konstant kraft, - i takt med hastigheden øges ikke kunne opretholde en konstant acceleration (selvom igen anden kendt kraft virker ind på accelerationen). Det objekt der accelereres firedobler den kinetiske energitilvækst hver gang hastigheden fordobles, - hvilket selvfølgelig må betyde gradvis stigende energi/krafttilførsel, for netop at opretholde konstant acceleration.
Her tænker du på samme måde som oldtidsfilosoffen Aristoteles og en masse videnskabsmænd efter ham (frem til midt i 1600-tallet). Men i modstrid med Newton! Igen er det første lov, der er på spil: Der kræves ingen kraft til at opretholde en konstant bevægelse, kun til at ændre bevægelsens fart eller retning.Jeg er helt med at hvad jeg skriver er på kollisionskurs med dele af newtons første lov.
Men igen må jeg fremhævde at der er igen videnskabeligt grundlag for denne lov.
Den er alene bygget på middelalderlig observation, længe før Lorentz transformationen blev kendt.
Se også dette
([url]http://www.science27.com/images/Five_Myr_Climate_Change_Rev.gif[/url])
Altså omtrent ingen istider for bare 3 millioner år siden
Men jeg gentager: vis det til en kosmolog frem for til os "uvidende bæster"!Jeg er bange for at de vi se beviser, før de tør sige det paradigme som de lever af imod.
Hellere leve på en løgn fremfor at sige flertallet imod.
Og dem der alligevel gør det har gennem historien aldrig været særlig populærere, - (indtil de brød igennem) og beviste at de havde ret...
Når du skriver energi/krafttilførsel beviser du allerede, at du ligger under for den meget almindelige, men forkerte, sammenblanding af kraft og energi, som er helt forskellige størrelser.Nej . Den konklusion har du ingen grundlag for at drage.
Dit eksempel med jetmotoren er uhyre ringe, da den jo netop kun kan virke hvor der er luft og derfor også luftmodstand (= en kraft modsat rettet bevægelsen). Når du vil ud i universet gælder der helt andre forhold.Det er muligt at korrigere kurs og accelerere i det luft tomme rum, det sker ved omtrent alle sondebudsendinger (men lad os heller ikke fortabe os i det).
Du bliver nok uenig med de fleste historikere, når du placerer Newton i middelalderen ...Det var også bare for at sætte det lidt på spidsen
men bortset fra det, så har du ret i, at hans love er baseret på OBSERVATIONER, og det er netop det fine ved naturvidenskaben, at den (ideelt set) ikke lader sig påvirke af en enkelt persons påstande, men er baseret på, om påstandene kan eftervises i naturen.Einstein og Newton er store navne, men begge har taget fejl før.
En natur "lov" er ikke af samme karakter som matematiske eller juridiske love, men er udtryk for en sammenhæng, der er vist ved utallige eksperimenter. Derfor er der naturligvis også mulighed for små justeringer af ellers velkendte love - som det skete da Einstein tog fat i Newtons love.
Men jeg kan forsikre dig om, at din måde at se det på er i modstrid med begge disse herrer!
Jeg finder ikke istidspørgsmålet væsentligt for din øvrige argumentation, da det som nævnt i mit første indlæg hænger mere sammen med jordens udvikling end med universets udvikling. Jeg ville blot påpege, at der har været istider før den nyere geologiske periode du betragter.Vi har selvfølgelig nemmest ved at undersøge forhold der ligge tæt på vores tid.
Ikke desto mindre må du have din teori ud i et videnskabeligt tidsskrift før nogen tager den alvorligt. Så du er nok nødt til at rende et par kosmologer på dørene først!Folk og navnlig fæ hører kun det de gerne vil høre. Man må aldrig gå alt for meget i mod strømmen.
Sagens kerne er så egentligt bare, - at vi ved at et objekt der fordobler hastigheden, forøger energitilvæksten firedobbelt.NEJ, NEJ, NEJ!
Denne energi skal komme et eller andet sted fra.
Dersom en konstant acceleration skal fastholdes kræver det derfor også en firedobling af kraften.
Ohh jeg kan se at jeg skrev "Dersom en konstant acceleration skal fastholdes "Sagens kerne er så egentligt bare, - at vi ved at et objekt der fordobler hastigheden, forøger energitilvæksten firedobbelt.NEJ, NEJ, NEJ!
Denne energi skal komme et eller andet sted fra.
Dersom en konstant acceleration skal fastholdes kræver det derfor også en firedobling af kraften.
Ifølge Newtons 2. lov er kraft = masse gange acceleration.
D.v.s. for Newton (og i al klassisk fysik) giver en konstant kraft ALTID konstant acceleration.
Regner vi relativistisk, kommer der en vis korrektion, fordi massen stiger, når vi nærmer os lyshastigheden.
Men dit argument herover er rent vås!
Det er din påstand om, at du sagtens kan skelne mellem kraft og energi også, når du kan bruge et sådant argument - så HELT SLUT herfra (selv om det lykkedes dig at provokere mig til et indlæg "for meget").
Ohh jeg kan se at jeg skrev "Dersom en konstant acceleration skal fastholdes "Jeg må beundre din evne til at provokere mig ...
Der skulle selvfølgelig stå "Dersom en konstant hastighed skal fastholdes " (Dark Flow Hastighed)
Ohh jeg kan se at jeg skrev "Dersom en konstant acceleration skal fastholdes "Jeg må beundre din evne til at provokere mig ...
Der skulle selvfølgelig stå "Dersom en konstant hastighed skal fastholdes " (Dark Flow Hastighed)
Men din fysik virker i det hele taget meget "nyskabende" - selv om du stadig forsøger at gøre den genkendelig ved at forvanske kendte begreber.
Det ovenstående er endnu mere vrøvl. For det du kalder "relativistisk modstand" gælder (hvis du refererer til Einsteins relativitetsteori) KUN i forhold til acceleration, IKKE i forhold til hastighed.
Dersom du accepterer at bevægelse gennem rummet kan ske uhindret, sådan som den herskende tro er PT, da har du som jeg ser det et problem.
Dette fordi dersom vi nu antager et Dark Flow er et faktum og at et en sten accelererer uhindret i milliarder af år, da ville den ganske enkelt i henhold til gældende tro (fysisk) nå hastigheden ”c”
Lad os sige Dark Flow skyldes 2 universer på kollisionskurs, - disse vil have en begrænset energi, fordi deres masse ville være begrænset.
Men stenen der "måtte" nå ”c” ville dermed opnå uendelig energi.
Problemet er, at han set fra vores synspunkt her på jorden har været væk i foreløbig over 4.23 år! Og hans hastighed som vi så den har aldrig været over lyshastighed.
Men for astronauten ser det ud som om turen kun tog en måned, fordi tiden gik meget langsommere for ham mens han var tæt på lyshastigheden.
Problemet er, at han set fra vores synspunkt her på jorden har været væk i foreløbig over 4.23 år! Og hans hastighed som vi så den har aldrig været over lyshastighed.
Men for astronauten ser det ud som om turen kun tog en måned, fordi tiden gik meget langsommere for ham mens han var tæt på lyshastigheden.
Hvad så med afstanden er den sammenlignelig ens mener du ?
Det ligner den her
A bor i kælderen B på etage no. 100, de har boet der i 13 mia. år, og målt tiden, de ved begge at en foton ankommer i dag fra verdens begyndelse (13 mia LY)
A's ur viser i dag 5 sekunder mindre end B's ur, de måler begge fotonens ankomst i stor set samme splitsekund.
Dersom B vil påstå at fotonen rejse med hastigheden c, så kan A jo ikke være enig i den måde B måler "c" for på A's ur ankom fotonen 5s "før" (selvom den kom i stor set samme øjeblik).
Og som du ved er sekunder * hastighed = afstand
.
Der er tale om den samme foton A og B målte rejse-tiden på, - Dersom fotonen har rejst med "c" for begge - må det vel betyde at A's og B ikke er enig i hvor lang 1 meter er -ikke ? - De er ikke sammenlignelige ens ?
Og det samme i dit eksempel.
Set fra en foton er den overalt på samme tid,- her er "meteren" så blevet en hel del "længere" ikke sandt.
Selvfølgelig er den det. En måler om bord på rumskibet som kunne måle den tilbagelagte afstand og sammenligne det med skibets kronograf, ville udregne hastigheden til langt over lysets.Det er jeg ikke lige så sikker på
Nu er dit eksempel lidt vanskeligt at have med at gøre; hvorfor er A's ur fem sekunder bagud?Indflydelsen af GR er stærkere end SR, det er den der tæller, A's ur går som resultat langsommere
Hvis man forestiller sig dette 100 etagers hus anbragt på en planet i 13 mia. år, og grunden til tidsforskellen skulle findes i det faktum at øverste etage bevæger sig hurtigere end kælderen, så skulle en eventuel tidsforskel være at A's ur gik hurtigere end B's - og dermed vise mere.
Under alle omstændigheder ville A og B kunne udregne deres indbyrdes tidsforskel, og dermed blive enige om tidspunktet for fotonens ankomst. Ingen magi dér.Men det er ikke det der er spørgsmålet
Næh, hvorfor det?
Det er vigtigt at bemærke at Jorden accelerer så snart den kommer til at ligge på linje med Månen og Solen.Selvfølgelig accelererer Jorden!
Den metode hvor jeg ovenfor beskrev hvordan Dakr Flow kune måles, er ukorrekt.Jeg anerkender, at en lille afvigelse fra normalen også kunne være interessant at måle på, og at målingens resultat kunne give anledning til interessante konklusioner. Men jeg kan ikke forholde mig til hverken "Dakr Flow" eller Dark Flow, da din vej til begrebet er belagt med så mange andre misforståelser (se tidligere i tråden), at jeg forlængst er stået af.
Det er vigtigt at bemærke at Jorden accelerer så snart den kommer til at ligge på linje med Månen og Solen.
Selvfølgelig accelererer Jorden!
Det gør den ALTID som følge af Solens tiltrækningskraft.
I modsat fald ville Jorden - som har en gennemsnitsfart på 30 km/s i forhold til Solen - have fjernet sig i en retlinet bevægelse og i løbet af de 5 mia år solsystemet har eksisteret være nået ca. 50.000 lysår bort fra Solen.
Din egen graf viser da også tydeligt - hvis man læser akserne rigtigt - at der kun er en mindre variation i en ret stor acceleration ved den pågældende solformørkelse. Bemærk, at y-aksen ikke er ført til Origo.
Y-aksens forvirrende enhed µgal, som er en sidste rest af CGI-systemet til et særligt formål - er ikke længere tilladt sammen med SI-enheder. Men i dette tilfælde er det helt tilstrækkeligt at se på talværdierne for at erkende, at der kun er tale om en ganske beskeden variation i en stor accelerationen.
Det citerede udsagn er derfor ret misvisende og antyder en grundlæggende fejlforståelse af acceleration.
Den metode hvor jeg ovenfor beskrev hvordan Dakr Flow kune måles, er ukorrekt.
Morten skrev
Jeg anerkender, at en lille afvigelse fra normalen også kunne være interessant at måle på, og at målingens resultat kunne give anledning til interessante konklusioner. Men jeg kan ikke forholde mig til hverken "Dakr Flow" eller Dark Flow, da din vej til begrebet er belagt med så mange andre misforståelser (se tidligere i tråden), at jeg forlængst er stået af.
NASA har påvist at et Dark Flow ser ud til at skeI følge forudsigelserne i Big Bang skulle alt spredes ud med en ligelig fordeling, men dette et modsagt af observationer af netop supergalaktiske klynger - og SÅ er der jo endnu et behov for at indføre en sort lap = "Dark Flow".
Jeg vil tro at vi er enige i at Jorden accelerer frem mod Perihelion hvor den opnår max hastighed, og omvendt decelerer frem mod aphelioon, hvor minimums hastigheden nås.
I følge forudsigelserne i Big Bang skulle alt spredes ud med en ligelig fordeling, men dette et modsagt af observationer af netop supergalaktiske klynger
Men du har ikke overbevist mig om, at din løsning (lige så lidt som HVHs) ligger nærmere sandheden end dem, der bliver udbredt fra diverse universitetsforskere.AD: Altså: Min opfattelse af Universet og dets formationer er at det altid har været der og at alle grundstoffers og gassers atomer genbruges altid i den kosmologiske CMB-suppe, så jeg har ikke noget teoretisk forklaringsproblem her.
Jamen det er jeg da enig i.Jeg vil tro at vi er enige i at Jorden accelerer frem mod Perihelion hvor den opnår max hastighed, og omvendt decelerer frem mod aphelioon, hvor minimums hastigheden nås.Nej, det er vi IKKE enige om!
Alle bevægelser i verdensrummet foregår naturligvis i mindst 3 dimensioner (4 hvis vi regner relativistisk), men du udtrykker dig konsekvent som om vi kun beskæftiger os med en bevægelse i 1 dimension (også kaldet retlinet bevægelse), hvor dine begreber ville give mening.
Ved en flerdimensional bevægelse skelner man mellem hastighed, som er en vektor, og fart, som er den numeriske værdi af hastighedsvektoren. Det gør du ikke!Netop
Når der er tale om en cirkulær/elliptisk bevægelse, som i planetbevægelserne, når man i første omgang ser bort fra perturbationer, kan man med fornuft gå ned i 2 dimensioner og regne i et polært koordinatsystem med origo i systemets massemidtpunkt (i praksis meget nær Solens centrum). I dette system vil Jorden have en radial acceleration, som stedse går ind mod Solen, men svinger lidt i værdi - den numeriske værdi er størst i perihelium. Den kaldes centripetalaccelerationen.
Derudover er der en tangential acceleration, som har værdien nul i en jævn cirkelbevægelse, men i en ellipsebane skifter fortegn: den er positiv når planeten bevæger sig mod perihelium, negativ i den anden banehalvdel.Helt enig
Og alt bliver selvfølgelig langt mere kompliceret, når man tager hensyn til de andre legemer i solsystemet og til Jordens egenrotation m.v.
Igen må jeg altså sige, at du argumenterer ud fra en vaklende og utilstrækkelig fysikforståelse - hvorfor jeg ikke rigtig vil ofre energi på at sætte mig ind i dine mere vidtrækkende påstande.Ikke enig
Når man har så svært ved at regne med flere-legemer-problemet, kan man så fuldstændigt afskrive at der kan være andre opfattelser og teorier om solsystemets bevægelser og hvordan disse bevæger sig?Nej, det kan man ikke. Det er blot ikke lykkedes dig at overbevise mig om, at du har et bedre bud.
AD: Altså: Min opfattelse af Universet og dets formationer er at det altid har været der og at alle grundstoffers og gassers atomer genbruges altid i den kosmologiske CMB-suppe, så jeg har ikke noget teoretisk forklaringsproblem her.
Jeg kan ikke se hvorfor du kun ser 1 akse i det jeg har skrevet.Primært fordi du bruger ordet "hastighed", når du mener "fart" samt "accelerere" og "decelerere", som er udtryk, der kun giver mening i en lineær bevægelse.
Lad mig bare nævne fem grundpiller i vores verdensbillede.
1. Dele af Newtons første lov.
2. Ideen at kosmologisk rødforskyning = at universet udvider sig.
3. Ideen om at Mørkt stof er stof
4. Ideen om at der er en der er en ukendt mørk energi, som er en konsekvens at tesen nævnt i pkt 2
5. Og alt dette fører så til ideen om verden begyndelse (Big Bang)
Fordi man ikke anderkender at ren spekulation skal have status som fundament i ’vores’ verdensbillede, - er ikke ensbetydende med at man intet har ’forstået’.
Der er tale om at Dark Flow er lineærJeg kan ikke se hvorfor du kun ser 1 akse i det jeg har skrevet.
Primært fordi du bruger ordet "hastighed", når du mener "fart" samt "accelerere" og "decelerere", som er udtryk, der kun giver mening i en lineær bevægelse.
Sekundært fordi du regner en "dark flow" akse som den ene dimension.
Hvis jeg overhovedet har forstået noget af hvad du skriver (men jeg indrømmer, at jeg ikke har gjort det store forsøg, fordi du bruger kendte fysiske begreber på en forskruet måde), skal "Dark Flow aksen" lægges ind med aksekoordinater i et sædvanligt ortogonalt koordinatsystem.
Det er muligt, at den tilfældigvis, eller fordi man vælger akseretningerne sådan, falder sammen med systemets 1. akse. Men det ER og BLIVER en fejl kun at beskrive bevægelser i forhold til denne akse.
Hvis du vil fremlægge en ny teori, er det et rigtigt dårligt udgangspunkt at bruge de indarbejdede begreber på en ny måde, som kun får os andre til at mene, at du har misforstået dem! "Ung vin skal på nye lædersække" (Kendt viden, se Matt. 9,17)
Dine "5 grundpiller" kan jeg ikke anerkende (det er kun Islam, der har 5 søjler ;)).
1. Det giver ikke mening at sige "dele af Newtons 1. lov". Den lov kan ikke opdeles!
Den udtrykker, at en jævn retlinet bevægelse er den "naturlige" bevægelse for en ikke-kraftpåvirket partikel (hvis en sådan skulle findes).
Loven var i sin tid et radikalt brud med tidligere opfattelser af cirkelbevægelse som "naturlig".
Men den udtrykker kun 1 paradigme, og loven er i sin helhed til dato uantastet blandt fysikere.
2 (1929) fører umiddelbart (men med en vis tidsforskydning, fordi ideen var så revolutionerende) til 4 (1948, det berømte "αβγ paper", hvis hovedforfatter var den Ph.D.-studerende Ralph Alpher og hans vejleder George Gamow - Gamow var en stor spøgefugl og tilføjede derfor sin gode ven professor Hans Bethe på forfatterlisten for at opnå noget, der lød som alfa - beta - gamma - begyndelsen af det græske alfabet).
3 og 5 er ikke "grundpiller", men nye teorier, der er tilføjet omtrent 50 år efter ideen om Big Bang og udspringer af observationer fra rumteleskoper (den første fra hubbleteleskopet 1998). Ingen ved præcis hvad de to begreber dækker over, og de forskere, der beskæftiger sig med emnerne, er vildt uenige. Så det er lidt flot at kalde disse begreber for "grundpiller". Det synes "mørk flydning" derimod at være for dig!
Du har endnu til gode at overbevise os andre om, at "flydning" er bedre end "stof" og "energi". Og du får næppe held til at gøre det ved at misbruge kendte fysiske begreber.
Din måde at fremstille tingene på er mere filosofisk/religiøs end naturvidenskabelig. Det er der ikke i sig selv noget galt i; blot må du forvente i dette forum primært at træffe debattører, der holder sig til de begrænsninger, som naturvidenskaben giver. Og det betyder for de flestes vedkommende, at vi ikke kan gå længere tilbage end Big Bang.AD: Bare ganske kort: Jeg begriber ikke at moderne videnskab kan postulere at tiden og grundstofferne og grundkræftene er dannet via en teori som ALDRIG kan falsificeres videnskabeligt. Og jeg begriber heller ikke at man på et ufalsificerbart grundlag så skråsikkert kan bedømme at andres tanker, ideer, hypoteser og teorier IKKE er videnskabelige og ikke kan falsificeres.
Den udtrykker, at en jævn retlinet bevægelse er den "naturlige" bevægelse for en ikke-kraftpåvirket partikel (hvis en sådan skulle findes).
Loven var i sin tid et radikalt brud med tidligere opfattelser af cirkelbevægelse som "naturlig".
Men den udtrykker kun 1 paradigme, og loven er i sin helhed til dato uantastet blandt fysikere.
1.) "Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter, der ophæver hinandens virkning vil enten være i hvile"AD: Dette gælder i hvert tilfælde IKKE for himmellegemerne i solsystemet da disse alle oprindeligt er og til stadighed bliver påvirket via galaksens rotations- og kredsløbs momentum.
2.) " eller foretage en jævn retlinet bevægelse.""
Som du kan se er loven opdelt i 2
Jeg angriber ikke den første del, kun anden del.
Ivar AD Her er Kepler da helt ude i tovene! I stedet for at regne med den korrekte dato 4. januar, anvender han sæson-data som er 13-14 dage ude af kurs!?
Jeg kan ikke lige hurtigt overskue konsekvenserne af denne enorme fejl, men det kan I andre måske?
Jeg mener: Loven om himmelske objekters bevægelser hænger på Kepler og Newton og det samme gør loven om tyngdekraften jo også!?
Enhver videreudvikling af teorier bør tage udgangspunkt i Newtons fysik, som er bekræftet af millionvis af nøjagtige observationer gennem mere end 300 år - hvilket ikke betyder, at lovene er 100% urørlige. De fik korrektioner, da Einstein kom på banen, og flere (små) kan komme til. Men vil man lave en grundlæggende ny beskrivelse, må man tage et opgør med den veletablerede fysik og forklare, hvorfor den nye beskrivelse er bedre end den gamle - som man derfor må kende grundigt, ellers kan man ikke kritisere den sagligt.AD: Naturligvis må alle og enhver godtage de data som man igennem mange århundreder har indsamlet empirisk. (Personligt indsamler jeg også data som går så langt tilbage som til galaksens og solsystemets skabelse). Men man kan jo have flere indfaldsvinkler til at indsætte de indsamlede data som du rigtignok er inde på.
Det nære sammenfald mellem vintersolhverv og den dato, da Jorden er nærmest Solen (perihelium), er helt tilfældig og varer ikke evigt. Periheldatoen ændrer sig periodisk med en omløbstid på ca. 26.000 år. Den klassiske fysik (baseret på Newtons love) kan i detaljer beskrive forløbet. Datoen har rykket sig ca. 2 døgn i min levetid (fra 2. januar til 4. januar) og har ligget tæt på vintersolhverv på Keplers tid.AD: Igen: Er man Jord-Centreret; Sol-Centreret eller Galakse-Centreret?
Bevægelserne i vores solsystem er for langsomme til i væsentlig grad at være påvirket af relativistiske effekter.AD: Morten, fy fy skamme! Tages de relativistiske effekter uanset ikke med i de samlede betragtninger, vil anomalierne fra de manglende målinger af andre naturkræfter til stadighed dukke op i ens begrænsede teori som fortrængte spøgelser.
Men det er et problem, at en ren matematisk beskrivelse af et system med mere end to legemer ikke er mulig. Så de mere detaljerede beregninger af solsystemet er baseret på numeriske metoder, der naturligvis respekterer de matematiske sammenhænge og ikke mindst gravitationsloven.AD: Ja, hvis man, for bare at ane en sammenhæng, skal kunne arbejde med diverse bevægelser ud fra en Jord-Centrering; en Sol-Centrering og en Galakse-Centrering, så er der jo rigtig mange flere legemer og bevægelser end de to omtalte legemers bevægelser som allerede volder så store problemer at arbejde med.
Jeg vil sige at Keplers og Newtons udgangspunkter er Jord-centrerede, alting set ud fra Jordens forhold og ”et æble der falder til jorden”, hvor de indsamlede data om masse og bevægelse i solsystemet indsættes i en teori om ”celestial mechanics and gravity”.- så viser du klart, at du slet ikke har forstået tidligere tiders store fysikere!
Man kunne have en anden og mere moderne indfaldsvinkel hvor bevægelsen og fordelingen af planeter med deres måner simpelthen var formeret fra og udsprunget fra Solen, (helios-centreret) via en centrifugalkraft som spredte planeterne ud i systemet, alt efter deres vægt. Så ville ens verdensbillede være, at alt bliver presset ud og ikke trukket sammen af en tyngdekraft.Dette verdensbillede er ikke "mere moderne". Det blev præsenteret af René Descartes i 1630'erne og 1640'erne, men fuldstændig fortrængt af Newtons. Descartes verdensbillede er lettere forståeligt for menigmand, men mangler matematisk baggrund.
På denne måde er Keplers og Newtons forståelse på det overordnede plan ganske uforståelige, jævnfør Einsteins revurderinger af de gamle loveHer er jeg ganske uenig!
Jeg vil medgive, at min bemærkning måske var lige lovlig "flot" - al den stund GPS-satellitternes baner SKAL tage hensyn til relativistiske effekter, ellers bliver tidssignalerne forkerte og positionsberegningene kommer til at skride med nogle meter i døgnet - helt uacceptabelt meget.CitérBevægelserne i vores solsystem er for langsomme til i væsentlig grad at være påvirket af relativistiske effekter.AD: Morten, fy fy skamme! Tages de relativistiske effekter uanset ikke med i de samlede betragtninger, vil anomalierne fra de manglende målinger af andre naturkræfter til stadighed dukke op i ens begrænsede teori som fortrængte spøgelser.
AD: Morten, den aller seneste bevægelse i solsystemet er ifølge de stående teorier og love netop en bevægelse ud fra solen via en centrifugalkraft, men da man ikke arbejder med andre dynamiske love kaldes denne bare "en eksplosion". (Dette er heller ikke plausibelt da en eksplosion ikke breder sig ud i en skiveform men i en mere kaotisk sfærisk form)
Dette verdensbillede er ikke "mere moderne". Det blev præsenteret af René Descartes i 1630'erne og 1640'erne, men fuldstændig fortrængt af Newtons. Descartes verdensbillede er lettere forståeligt for menigmand, men mangler matematisk baggrund.
Din tanke om en "centrifugalkraft" (som ikke hører hjemme i en newtonsk fysikbeskrivelse) peger i præcis samme retning ...
Undskyld den flade bemærkning om æblet. (Og så kan du jo undskylde bemærkningen "vås" som ikke hører hjemme i en saglig debat) Men ellers holder jeg fast på at Newtons grundliggende tyngde-ideer ER Jord-centreret. Ok, så bevæger han sig op på det heliocentriske plan og tager sine Jord-Centrerede tyngde-tanker med sig og postulerer så at solen er tyngdecenteret for hele systemet - ganske i modsætning til hvad der rent faktisk senest er foregået med den "eksplosive" bevægelse udefter. Og på det galaktiske plan står både Newton og Einstein helt af og falder ned/ind/op/ud/væk i en singularitet og så stopper enhver sund naturfilosofisk tankegang.
Det er simpelthen rent vås at kalde Newton "Jord-centreret"!
- så kan du vel kun påstå dette fordi du, som alle andre i den branche, venter på at der skal findes en masse mørke stoffer og mørke energier - der i øvrigt også skal kunne opføre sig som en udvidende energi i modsætning til tyngdekraftens grundlove.
Jeg finder Newtons love fuldt forståelige på det overordnede plan.
Som tilhænger af Newton skal man naturligvis forsvare ham og sine ideer, men at udtale atCitér- så kan du vel kun påstå dette fordi du, som alle andre i den branche, venter på at der skal findes en masse mørke stoffer og mørke energier - der i øvrigt også skal kunne opføre sig som en udvidende energi i modsætning til tyngdekraftens grundlove.
Jeg finder Newtons love fuldt forståelige på det overordnede plan.
You see the points?
Korrekt, og skiveformerne findes da også kun inden for de enkelte galakser - ikke i det samlede univers, som efter gældende opfattelse (bekræftet af observationer) er kugleformet.
AD: Morten, den aller seneste bevægelse i solsystemet er ifølge de stående teorier og love netop en bevægelse ud fra solen via en centrifugalkraft, men da man ikke arbejder med andre dynamiske love kaldes denne bare "en eksplosion". (Dette er heller ikke plausibelt da en eksplosion ikke breder sig ud i en skiveform men i en mere kaotisk sfærisk form)
Det er simpelthen rent vås at kalde Newton "Jord-centreret"!Jeg medgiver, at jeg her bruger et stærkt ord - men du er altså oppe imod alle de mange af Newtons samtidige og stort set alle senere fysikere, der har set storheden i, at Newton netop udvidede den jordiske tyngdelov (som Galilei havde fundet omkring 70 år tidligere, hvilket forøvrigt bekræfter det vanvittige i historien om det faldende æble) til at være et specialtilfælde af den universelle gravitationslov.
Nåh pyt skidt :-) Morten, går du og hygger dig som pensionist eller hvad?Og så spørger jeg forøvrigt: Hvor i en saglig debat hører dette spørgsmål hjemme? Specielt vendingen "hygger dig" antyder en nedvurdering (ikke understøttet af argumenter) af min viden >:(
OK Morten. Tak for sparringen.
Jeg tror vi skal stoppe her.
Vi taler simpelthen ikke samme sprog.
Det er også ganske naturligt at galakser roterer begge veje rundt, ganske ligesom med høj- og lavtryk på Jorden
Jeg har også tænkt på om der er en kosmisk lovmæssighed hvor den formative bevægelse går indad i sammentrækkende galakser og hvorvidt sådanne generelt roterer "venstre om" og udvidende bjælkegalakser (som vores Mælkevej) generelt roterer "højre om".
men denne galakse er unik -> [url]http://www.newscientist.com/article/dn1902-spiral-galaxy-spins-the-wrong-way.html#.U29e5GeKBlJ[/url] ([url]http://www.newscientist.com/article/dn1902-spiral-galaxy-spins-the-wrong-way.html#.U29e5GeKBlJ[/url])
Det er ikke bare rotationsretningen, men at den roterer på en måde som du lidt kan sammenline med stryge en hund mod hårene, for at sige det lidt enkelt.
Se fx den her [url]https://www.youtube.com/watch?v=DYp9NptNYdY[/url] ([url]https://www.youtube.com/watch?v=DYp9NptNYdY[/url])
Forestil dig at den roterer omvendt uden at du vender spiralen.
Læs mere her på dansk ...[url]http://illvid.dk/universet/galakse-drejer-den-forkerte-vej-rundt[/url] ([url]http://illvid.dk/universet/galakse-drejer-den-forkerte-vej-rundt[/url])
Et sådan fænomen kan mistænkes at kunne udarte sig tæt på en galaksehobs center, hvor en galakse i et lille hurtigt hob-kredsløb derfor ikke har tid nok til at tilpasse sig en hurtigt skiftende DFA retning. (mere om principperne for det nedenfor)