ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Miljøteknik => Emne startet af: jj- efter 30, Januar 2014 - 20:47
-
Nogle høje bygninger forsynes tilsyneladende med svingningsDæmper for at mindske risiko for kollaps.
1. Hvad gør man egentlig for at undgå vindmøllerKollaps?
2. Er vindmøllerKollaps blot et resultat af programmeret forældelse?
3. Dækker forsikringer al tab ved vindmøllerKollaps?
4. Bliver vindmøllerparker overvåget med webCams så man bedre kan finde årsagen til evt. nedbrud?
Mvh jj
-
Punkt 1 vindmølle kollaps er aldeles uøsket hvorfor der gøres alt for at undgå det.
punkt 2 Nej
Punkt 3 det afhænger af forsikringens art
Punkt 4 sandsynligvis
-
En lille spydig bemærkning, som gerne må slettes hvis den findes upassende.
Med dagens delvise salg af DONG til Goldman Sachs, frygter jeg at vores vindmøller vil kollapse, uanset om det skyldes alder eller stormvejr.
-
Med dagens delvise salg af DONG til Goldman Sachs, frygter jeg at vores vindmøller vil kollapse, uanset om det skyldes alder eller stormvejr.
Goldman Sachs har folk placeret i mange topposter, såvidt jeg kunne forstå en nylig fransk TV-portræt af Goldman Sachs?
Måske har de også folk placeret hos Vesta's, som kan indbygge små fjernbetjente sprængladninger i vinger? :(
Konspirationsteorier om "Planned Obsolence" bliver efterhånden sat i forbindelse med flere forskellige produkter. :(
Men jeg tror ikke de gør alt for at undgå kollaps. :(
Jeg tror Rolls Royse gør meget for at undgå kollaps af deres turbofan jet. :)
Jeg tror Airbus har bedre held med deres materialeValg til vinger end Vestas. :)
Franske togIngeniører har tilsyneladende også bedre held end spanske togIngeniører? :)
Brand i vindMølle
http://www.youtube.com/watch?v=2hJeaPzDnOE#t=37 (http://www.youtube.com/watch?v=2hJeaPzDnOE#t=37)
Mvh jj
-
Tro om igen hvad angår Airbus http://www.ainonline.com/aviation-news/2012-07-11/airbus-aims-put-a380-wing-crack-problem-behind-it-final-fix (http://www.ainonline.com/aviation-news/2012-07-11/airbus-aims-put-a380-wing-crack-problem-behind-it-final-fix)
-
- og så kan jeg forøvrigt på ingen måde forstå (hverken som en joke eller seriøst) hvilke hensigter GS skulle have mht. at få møller til at kollapse eller på anden måde defekte?
Så vidt jeg er orienteret er GS kun interesseret i profit.
-
787 Burnliner
http://www.ainonline.com/comment/5691#comment-5691 (http://www.ainonline.com/comment/5691#comment-5691)
Cracks are common in the aerospace industry, if detected they are easely repairable. Airbus detected and countermeasured accordingly.
Unlike Boeing, which 787 BurningLiner keeps smoking the skies...
Mediocrity at its best.
Hvem tror du kommer til at betale mere for GS profit?
Mvh jj
-
KæreJJ
Ting er ikke altid det de udgiver sig for!
Google er din ven..........DONG er en falleret dødsejler som staten ikke mere kan( eller vil eller kan forsvare) holde i live ved tilskud........som du og jeg betaler blodpenge til.
Sidste år var underskuddet på 4 milliarder og da der ikke findes pengetræer så er det dig og mig der skal betale dem.
I 2004 skulle DONG privatiseres og var vurderet til en værdi af 64-65 milliarder. Her 2013 er DONG vurderet til 32 milliarder. Fortæl mig lige hvor er de ca. 30milliarder blevet af ?
De er investeret i vindmølleparker, der ikke leverer det forventede overskud, men på grund af politisk vilje til at fremme "grøn energi" har statskassen de forløbne 9 år sørget for at dække Anders Eldrups lønninger og udgifts politik, indtil det evident for alle , selv SFere ser ud til at have fatte det. Altså dem som der har være med ved forhandlingsbordene og er blevet præsenteret for fakta.
http://da.wikipedia.org/wiki/DONG_Energy (http://da.wikipedia.org/wiki/DONG_Energy)
Prøv at gå ned i reference og notelisten og læs linkene der. Det er sådan at vi andre bliver klogere og får svar.....frem for din konspirations tilgang til noget du basalt ikke forstår.
Undskyld på forhånd, men der må være en kant >:(
-
Er det det her du mener? :o
http://heltnormalt.dk/img/dolph/2014/01/29.jpg?rwd (http://heltnormalt.dk/img/dolph/2014/01/29.jpg?rwd)
-
Kan vi ikke reservere den politiske debat om Goldmann-Sachs til tråden "The Mighty Corydon"?
De driftstekniske spørgsmål, der startede tråden, har jeg nogle bud på - baseret på, at jeg selv er medlem af et vindmøllelaug (som ganske vist ikke har en "park", men kun to middelstore møller), og jeg har jævnligt deltaget i generalforsamlingerne.
Punkt 1 og 4: Der er løbende overvågning af enhver mølle, og der er automatiske bremser, der sætter møllen i stå ved overopedning, ligesom den kan krøjes ud af vinden ved for stærk blæst.
Derudover er der løbende instrumental overvågning af nøglekomponenter - samt et drifts- og vedligeholdelsesprogram af samme karakter som for vedligeholdelse af rutefly. Der er dog intet "mølletilsyn", der fastlægger lovkrav som for flyenes vedkommende, så hvor omfattende programmet er, afhænger af det enkelte møllelaugs betalingsevne og -vilje.
Der findes møllelaug, der har webcams på deres møller - men de er vist mere reklame og har næppe betydning for sikkerheden. De øvrige målinger skulle gerne opdage fejl længe inden de kan ses på billederne.
Punkt 3: Jeg tror ikke der findes møllelaug, der ikke har tegnet en forsikring, men man kan vælge at lade den omfatte kun selve reparationen eller tillige det driftstab, der opstår i møllens nedetid. Og under alle omstændigheder vil forsikringsselskabet have sikkerhed for en forsvarlig vedligeholdelse for at ville tegne en police, da der jo er tale om meget store enkeltskader, når der sker noget.
Skulle der være vindmølleparker, der alene tegner den lovpligtige ansvarsforsikring, må disse være meget store. Man kunne forestille sig, at DONG kunne spekulere i at være selvforsikrende - men jeg ved det ikke.
Al teknik - også til overvågning - kan jo svigte, og jj- viser en lille video af en katastrofal ulykke på en hollandsk vindmølle, som endda har kostet to menneskeliv. Det må vel være blandt brandmandskabet? Det fremgår ikke af videoen, som kun i den indsatte tekst fortæller, at ulykken kostede liv. En motorbrand fører normalt kun til totalhavari af møllehatten.
De nylige sager om havarier at Vestasmøller er anderledes, da de drejer sig om knækkede vinger, og der kom heldigvis ingen til skade.
Endelig kan jeg tilføje, at vindmølleindustrien har eksisteret så længe, at der også er konkurrence på reservedele og service til lidt ældre møller (som vores møllelaugs). Vi har tjent penge på at købe visse reservedele uoriginalt og have et specialfirma til at stå for servicen. Når tredjepart kan få adgang til møllernes ædlere dele, ville det være rent selvmord for et vindmøllefirma at spekulere i "indbygget forældelse". Det ville 100% sikkert blive afsløret!
-
***
Godt indlæg Morten Jødal. :)
Forhåbentlig kan Vestas nye V164 klare den næste storm? :)
Rools Royse Fanjet er tilsyneladende designet således, at kappen er kraftig nok til opfange løsrevne fanblade. :)
At sætte en ring rundt om en møllevinge er nok umulig? :(
Kunne man fastgøre nogle kabler indvendige i møllevingerne, som kunne holde sammen på alle fragmenter, dersom andre sikkerhedsforanstaltninger svigtede og møllen kollapse?
Windmill Disaster
Windmill Disaster (http://www.youtube.com/watch?v=-YJuFvjtM0s#)
Mvh jj
-
JJ's video ("Windmill Disaster") er fra 2008 og er fra en Nordtank vindmølle ejet a Vestas, som var oprettet i 1996. På kollapsens tidspunkt arbejde jeg for Vestas Testcentre i Århus. Vindmøllen gik amok efter dens gearkasse gik i stykker. Bemærk at møllen have kørt ukontrolleret rund i over 2,5 timer, som du kan se på videoen, inden den kollapsede. Det er et tegn på at møllen har været meget stærk.
For at svare på JJ's spørgsmål:
1) Alt man kan. Der findes også alt mulige slag svingingsdæmpere med og uden olie og meget andet. Generelt har (mekanisk) belastning af alle komponenterne en meget høj prioritering. Jo mere vindmøllen bliver udsat for last og især lastændringer, jo korter en levetid den har. De fleste vindmøller fra Vestas er pitch-controlled, dvs vingerne kan individuelt rotere (ligesom en helikoptervinge), så vinklen kan optimeres ift vinden. Når man nu skulle sidde på det højeste punkt en vingespids kan nå, så ville man kunne mærke en meget kraftig vind. På de laveste punkt blæser det meget mindre og udover det sørger tårnet også for noget der hedder "vindskygge". Derfor bliver individuelt "pitching" af vingerne brugt til at udjævne disse forskelle.
Der er meget, meget mere at sige om emnet.
2) En vindmølle har flere titusinde essentele komponenter. Hvis de havde en driftsikkerhed på fx. 99%, så ville hver mølle gå ned mange gange om dagen. En mølle bliver designet til en levenstid på 20 år. Hvis de havde så meget styr på det at de kan organisere en "programmeret forældelse", så ville de bruge viden til noget meget mere fornuftigt. Der er ikke penge i en kolaps. Det eneste der er interessant for en kunde (og derfor for vindmølleproducenten) er prisen kunden skal betale per MegaWatt Time, når man lægger alle udgifer sammen over 20 år.
3) Producenten og kunden laver en kontrakt om hvem har ansvar når en vindmølle ikke producerer strøm. Produktionstab og investeringstab er helt bestemt en essentiel del af det.
4) De nyere Vestas vindmøller bliver overvågnet med meget mere end WebCams. Vindmøllerne er fyldt med sensorer, der måler lastene, temperature, strømproduktion, vindhastighed, vibrationer og meget mere. Data fra vindmølleparker fra hele verden bliver sendt til en overvågningscentrum, hvor data bliver registreret og analyseret. Så kan men hurtig ser det, når der går noget galt. Faktisk er overvågningssystemet så avanceret, at man i mange tilfælde kan se at visse komponenter skal skiftes ud inden de bryder sammen. Udskiftning kan så planlægges således at det falder sammen med en planlagt service tjek, i stedet for at man skal reperere det bagefter.
Med venlig hilsen,
Eduardus Bervoets
www.metrotech.dk (http://www.metrotech.dk)
-
Faktisk er overvågningssystemet så avanceret, at man i mange tilfælde kan se at visse komponenter skal skiftes ud inden de bryder sammen. Udskiftning kan så planlægges således at det falder sammen med en planlagt service tjek, i stedet for at man skal reperere det bagefter.
Det lyder meget godt :)
Måske vil Vestas & Simens fremstille et TV-program, hvor de viser, hvad de foretager sig på testcentret?
De kunne simulere en fatal fejl, så en mølle løb løbsk for at vise, hvor langt vingerne kan flyve så folk kan se, at sikkerhedsafstanden er tilstrækkelig stor?
Rolls Royce sprængte f.eks. et fanblad på en turbofanJet for at teste om kraven var stærk nok til at fastholde fanbladet så det ikke skade nogen :)
Det så ret imponerende ud på TV :)
Vestas
http://www.trustpilot.dk/review/www.vestas.com (http://www.trustpilot.dk/review/www.vestas.com)
Mvh jj
-
Hej,
Jeg vil tro at det er noget mere besværligt at teste hvor langt en vinge kan flyde hvis en vindmølle løber løbsk, måske man kan få en idé ved mindre skala.
Hvis man har lyst og tid så kan man ind i mellem være heldig at se vingetest på Siemens vingefabrik i Aalborg. det foregår typisk ved at man sætter vingen i svingninger hvor den så står i nogle timer / dage og herefter ser man hvordan vingen er blevet påvirket.
Der findes et par videoer på youtube hvor man også kan få lidt en idé om hvilke tests man laver på vingerne.
Udmattelses test som ligner dem der bliver lavet i aalborg, dog med meget mere vægt og lang større svingninger på vingen.
Massachussetts Wind Technology Testing Center Blade Test (http://www.youtube.com/watch?v=8jI5sP1HXt4#ws)
Modelvinge der trækkes til den knækker
Wind turbine blade bending test. Vėjo jėgainės mentės atsparumo testas 4 dalis - Vėjo fabrikas (http://www.youtube.com/watch?v=I2Ajiz__ww0#)
MVH Tommy
-
Jeg vil tro at det er noget mere besværligt at teste hvor langt en vinge kan flyde hvis en vindmølle løber løbsk, måske man kan få en idé ved mindre skala.
En fuldSkalaForsøg med belastning til kollaps er vel også temlig dyrt?
Hvad med coriolisKraften, som skal optages af tårnet og fundamentet?
Summary of Wind Turbine Accident data to 31 December 2013
http://www.caithnesswindfarms.co.uk/AccidentStatistics.htm (http://www.caithnesswindfarms.co.uk/AccidentStatistics.htm)
Mvh jj