ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Alt det andet, diverse => Emne startet af: Mads Aggerholm efter 09, December 2014 - 07:19
-
Hej folkens,
Jeg har begået en bog! En science-fiction roman, faktisk. Og den er god!
Nu skal den så udgives, men genren er ikke ligefrem det forlagene slås mest om at få lov til at udgive (sjovt nok, for science-fiction film går der tyve på dusinet af) så de ærter må jeg klare selv.
Heldigvis har vi jo crowdfunding, så jeg har knaldet en lille indsamling op:
https://www.indiegogo.com/projects/udgivelse-af-science-fiction-roman/x/9220403 (https://www.indiegogo.com/projects/udgivelse-af-science-fiction-roman/x/9220403)
Hvis I (eller nogen I kender) kan lide denne genre, så hop ind og vær med!
Venlig hilsen
Mads Aggerholm
-
Men science-fiction er noget som forlagene helst ikke vil røre med en tres meter lang ildtang – med mindre det er skrevet af gamle, velkonsoliderede forfattere
Muligvis???
Har andre end dig selv læst bogen?
Ville det ikke være billigere at starte med en ebogsUdgivelse?
Evt. med DRM beskyttelse?
Måske kunne dit lokale bibliotek hjælpe med gode råd?
Mvh jj
-
Men science-fiction er noget som forlagene helst ikke vil røre med en tres meter lang ildtang – med mindre det er skrevet af gamle, velkonsoliderede forfattere
Muligvis???
Har andre end dig selv læst bogen?
Faktisk ja. En tidligere kollega, som jeg har bevaret forbindelsen (og venskabet) med.
Jeg bad om at få en helt ærlig mening, netop fordi den skal udgives.
Hun synes også den er rigtig god!
Ville det ikke være billigere at starte med en ebogsUdgivelse?
Evt. med DRM beskyttelse?
Det har jeg skam tænkt på! Den kommer under alle omstændigheder som eBog. Men jeg vil gerne have den op at stå i min reol ;)
Måske kunne dit lokale bibliotek hjælpe med gode råd?
Et forsøg værd! Nu vil jeg lige se hvor langt jeg kommer på den her måde!
-
Jeg tror ikke rigtig på den med mennesker fra en fjern planet, der lander på jorden. Det som de gør, er at indsætte implanter i mennesker, muligvis DNA koder, således de kan få kontakt med vores hjerne over lang afstand. Det giver dem indsigt i vores måde at tænke på, og de kan såvel aflæse, som manipulere vores tanker og følelser. Det er første trin, før de "tør" lande på jorden.
-
Det giver dem indsigt i vores måde at tænke på, og de kan såvel aflæse, som manipulere vores tanker og følelser.
Det ville muligvis være meget lettere at bruge resultater fra Stanley Milgrams forsøg?
Milgram experiment - Wikipedia, the free encyclopedia.
http://en.wikipedia.org/wiki/Milgram_experiment (http://en.wikipedia.org/wiki/Milgram_experiment)
Milgram's Obedience to Authority Experiment 2009 1/3
https://www.youtube.com/watch?v=BcvSNg0HZwk (https://www.youtube.com/watch?v=BcvSNg0HZwk)
Mvh jj
-
Det giver dem indsigt i vores måde at tænke på, og de kan såvel aflæse, som manipulere vores tanker og følelser.
Det ville muligvis være meget lettere at bruge resultater fra Stanley Milgrams forsøg?
Milgram experiment - Wikipedia, the free encyclopedia.
[url]http://en.wikipedia.org/wiki/Milgram_experiment[/url] ([url]http://en.wikipedia.org/wiki/Milgram_experiment[/url])
Milgram's Obedience to Authority Experiment 2009 1/3
[url]https://www.youtube.com/watch?v=BcvSNg0HZwk[/url] ([url]https://www.youtube.com/watch?v=BcvSNg0HZwk[/url])
Mvh jj
Der findes mange måder at manipulere tanker og følelser - for aliens, er det simpleste, at lade en DNA streng integrere i vores gener, således de kan kontrollere os fra rummet, eller fra deres rumskibe.
De anvender det til flere ting:
a) At opnå viden om menneskeheden, vores tanker og følelser.
b) At kende os grundigt før de møder os.
c) De har teknologi, så de kan designe vores drømme og mareridts, og anvender det til at tjekke vores reaktioner, i opstillede situationer, uden det er nødvendigt at udføre i den fysiske verden.
d) Muligvis til leg, spøg og skimt. Aliens er højt intelligente, men finder stor fornøjelse i skuespil - de leger med jorden, som et dukketeater. Nogle arter, er i familie med nisser, og anvender kun deres tekniske kunnen til at drille mennesker eller skræmme os.
e) Videnskabelig forskning. Jorden er på sikker afstand, og de kan udføre eksperimenter, ved at sætte mennesker til at udføre eksperimenterne.
Som eksempel på anvendelse af jorden til deres forskning, så ligner forholdene på jorden, de forhold som de havde på deres planet for mange år siden. Opsættes vores tanker og følelser til en given tilstand, kan de se hvordan at resultat bliver med mennesker på jorden. Og sammenligne det, med de historiske resultater fra dem selv. Det giver dem viden om, hvorvidt at forholdene kunne tage en anden retning, end de gjorde hos dem i deres fortid. Og dermed at vide, om der ikke var andre løsninger.
-
JMA
Din beskrivelse ligne SciFi-historien Extant, som køre på TV.
Mvh jj
-
JMA
Din beskrivelse ligne SciFi-historien Extant, som køre på TV.
Mvh jj
Jeg har ikke set extant - men min historie, ligner flere science fiction historier.
Mange af UFO historierne fortæller om implanter. Disse, kan også i nogle beretninger være omtalt som DNA, eller som budskab. Mind control, hvor aliens påvirker vores tanker, og kommunikerer via tanker, er også almindeligt kendt.
-
Jeg har ikke set extant - men min historie, ligner flere science fiction historier.
Jeg kan se, at jeg som science-fiction forfatter får kamp til stregen her ;)
-
Jeg har ikke set extant - men min historie, ligner flere science fiction historier.
Jeg kan se, at jeg som science-fiction forfatter får kamp til stregen her ;)
En af mine foretrukne TV-serier, er TV serien Chuck: http://en.wikipedia.org/wiki/Chuck_Bartowski (http://en.wikipedia.org/wiki/Chuck_Bartowski) - har været vist på 6'eren i DK.
Det er egentligt ikke en science fiction. Men Chuck har fået et hjerneimplant (CIA). Implantet er et hemmeligt implant fra CIA. Det er lidt en variant af ovenstående, da implantet skyldes CIA og ikke aliens. I nogle tilfælde siges det at være samarbejde mellem CIA og aliens. (Aliens kan være "hemmelige" forskere, der evt. er gensplejset til formålet, og skjult i betontanke eller underjordiske komplekser). I filmen virker det som om, at det er nogle magiske briller, der giver Chuck de særlige evner. Senere fremgår, at det også er noget i hjernen (implanter).
Baggrunden for brillerne fremgår ikke tydeligt af serien. Dem, der har kendskab til implanter ved dog, at der har været problemer med skizofreni hos forsøgspersoner. Årsagen er, at implantaterne integrerer kunstig virkelighed så effektivt, at forsøgspersonerne umuligt kan kende forskel. Ved et tilfælde, forklarede en forsøgsperson om problemet, og foreslog at man lavede en "switch", så det var muligt at tænde og slukke implanterne. Og personen forklarede, at mennesker kun kunne eksistere i harmoni med omgivelserne, hvis magi blev aktiveret/passiveret med et ritual. Der skulle etableres et ritual, således at implantet kunne tændes og slukkes. Samtidigt, skulle ritualet forekomme sandsynligt og naturligt. Først blev overvejet ord og sætninger og håndbevægelser. Men, efter grundige overvejelser kom man til, at det mest naturlige var at vælge en fysisk ting, til at gøre det - og valget faldt på en brille. Faktisk har brillen ingen teknisk funktion, og en inspektion af en fjendtlig efterretningstjeneste vil intet afsløre om brillen. Den virker kun hos dem, der har implanter. Funktionen er, at den særlige brille fungerer som switch. Funktionerne er kun aktiveret med brillen på. Senere, ser vi, at funktionaliteten øges, så ikke kun syns implanter aktiveres. Men også implanter der styrer kroppen. Og pludseligt kan Chuck kong-fu, men kun med brillen på. Den fungerer stadigt som switch - også til at kunne kong-fu. Uden brillen, er Chuck normal. Med brillen, så har han adgang til CIA's top-hemmelige data, der ifølge filmen, skulle være direkte implanteret til hans hjerne. Dog, er almindeligt kendt, at de mest hemmelige data i dag kun er tilgængelige for dem med implanter, af sikkerhedsårsager. En serie som kan anbefales. Desværre fortælles ikke meget om baggrunden for seriens historie, selvom den antydes undervejs i serien, f.eks. da Chucks søster, der er læge, får adgang til at se chip implantaterne er placeret overalt i hjernen.
-
Hej folkens,
Så er min bog på hylderne:
http://www.saxo.com/dk/soeg/boeger?query=mads+aggerholm (http://www.saxo.com/dk/soeg/boeger?query=mads+aggerholm)
eller hvis man foretrækker Amazon:
http://www.amazon.com/s/ref=nb_sb_noss?url=search-alias%3Daps&field-keywords=mads+aggerholm (http://www.amazon.com/s/ref=nb_sb_noss?url=search-alias%3Daps&field-keywords=mads+aggerholm)
Det er endda 1. udgaven!
Hvad siger I så?
Venlig hilsen
Mads Aggerholm
-
Hvad siger I så?
Kan den lånes på biblioteket?
I TV-serien Terra Nova flygter de fra overbefolkning og forurening ved at rejse tilbage i tiden.
Terra Nova (TV series) - Wikipedia, the free encyclopedia.
http://en.wikipedia.org/wiki/Terra_Nova_(TV_series) (http://en.wikipedia.org/wiki/Terra_Nova_(TV_series))
Terra Nova (TV Series 2011– ) - IMDb.
http://www.imdb.com/title/tt1641349/ (http://www.imdb.com/title/tt1641349/)
Mvh JJ
-
Jeg mener bestemt at den skulle være tilgængelig på bibliotekerne.
De har den selvfølgelig ikke i trykt udgave, men den kan bestilles på biblo, så tager de et eksemplar hjem.
Det mener jeg de er forpligtet til, når det er en 'rigtig' bog med ISBN-nummer og det hele.
Der *skal* også afleveres eksemplarer til en 'pligtafleveringsinstitution' - det siger loven faktisk!
-
Første søgning på biblioteket gav intet resultat.
Men jeg prøver igen senere på året.
Blinde mangler lydbøger - Politiken.dk
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2019203/blinde-mangler-lydboeger/ (http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2019203/blinde-mangler-lydboeger/)
Du kan antagelig også udgive din bog på:
Lydbøger til ordblinde, blinde og andre med læsevanskeligheder E17.
https://www.e17.dk/ (https://www.e17.dk/)
Mvh JJ
-
I TV-serien Terra Nova flygter de fra overbefolkning og forurening ved at rejse tilbage i tiden.
Tidsrejser er jeg meget imod. De kan forårsage time-loops. Der vil blive overbefolkning og forurening igen og igen.
Den rette måde er at bruge vores "intelligens" til tidsrejser frem i tiden. Vi skal ikke rejse tilbage i tiden, men tænke frem i tiden. Vi lever i fortiden, i forhold til fremtiden som vi kender.
Det vigtigste er ikke at huske fortiden, og kunne reagere på den. Men, at huske fremtiden. For det er fremtiden vi skal kunne reagere på.
Vores "intelligens" giver mulighed for, at vi tænker hurtigere end den fysiske udvikling, og dermed mulighed for at vi reagere på fremtiden i tide.
-
Tidsrejser er jeg meget imod. De kan forårsage time-loops. Der vil blive overbefolkning og forurening igen og igen.
På "Terra Nova" har forfatteren bestemt, at det lykkes efter planen trods mange problemer :)
Men da tid kun er en skalar er tidsrejser ikke muligt i virkligheden.
soft question - Is time a Scalar or a Vector - Physics Stack Exchange
http://physics.stackexchange.com/questions/59782/is-time-a-scalar-or-a-vector (http://physics.stackexchange.com/questions/59782/is-time-a-scalar-or-a-vector)
Mvh jj
-
Mads: Der er vist noget med, at bibliotekerne som hovedregel giver forlagene 6 måneders eneret på at sælge nye bøger. Som jeg husker det, ville forlagene gerne have det som en absolut regel, men bibliotekerne vil kun acceptere det som en "gentleman agreement". Men jeg er usikker på detaljerne.
Mht. biblioteksudlån, så skal du huske at tilmelde dig som modtager af biblioteksafgift; så vidt jeg husker, så er det tilstrækkeligt at tilmelde dig hos Copydan?
Mine erindringer herom er dog lidt gamle - jeg mistede min biblioteksafgift, dengang Folketinget besluttede at indføre "Matthæuseffekten": "Den der har meget, skal meget gives" - også på dette område. Mine to gymnasielærebøger gav mig en årlig biblioteksindtægt lige under minimumsgrænsen, og den mistede jeg så. Den havde ellers sammenlagt givet mig mere end forlagets udbetalinger og var et godt tilskud til min beskedne privatøkonomi som offentligt ansat - men jeg var og er jo altså ikke succesforfatter ...
-
På "Terra Nova" har forfatteren bestemt, at det lykkes efter planen trods mange problemer :)
Men da tid kun er en skalar er tidsrejser ikke muligt i virkligheden.calar-or-a-vector]http://physics.stackexchange.com/questions/59782/is-time-a-scalar-or-a-vector[/url]
Rigtig meget SciFi hviler på 1 ud af 2 forudsætninger, som næppe har hold i virkeligheden:
1. Lyshastigheden kan overgås med et særligt "overdrive"
2. Tidsrejser er mulige.
Blandt meget andet gør Douglas Adams grin med punkt 2 i sin fremragende "Hitch Hiker"s Guide to the Galaxy"-serie.
I en af bøgerne (ikke den første) harcellerer han over den hurtigere og hurtigere nyhedsformidling, der ikke længere går på "om lidt sker der helt sikkert følgende" ... (hvad der ikke altid gør!), men er nået til at sende journalister ud til at rapportere fra en fremtidig galaktisk krig - som imidlertid ikke bliver til noget, fordi en meteorit slår hul i et rumskib, så en robot, der skal gå fra den ene ende af skibet til den anden for at gøre et våben klar, træder ud i hullet og driver ud i det tomme rum ...
Resultatet er, at krigen slet ikke bliver startet!
Jeg mener selv, at hverken forudsætning 1 eller 2 er mulige, men jeg læser alligevel med fornøjelse SciFi, hvis perspektivet er lidt større end at lave en krigsroman med særligt avancerede våben eller i galaktisk skala. Genren har desværre alt for trange kår i DK!
Jeg er endnu ikke nået til Mads Aggerholms bidrag, så ovenstående er alene generelle betragtninger.
-
De fleste science-fictions er udenfor fysisk opnåelig virkelighed.
At de er helt umulige, kan vi dog ikke sige - for vil vi i fremtiden leve i den fysiske virkelighed? Eller, bliver vi så mange mennesker, at der ikke er plads nok til det? Bliver vi i fremtiden koblet på et kunstigt computerskabt univers, så vi enten aldrig, eller kun sjældent, befinder os i virkeligheden?
I en kunstig skabt virkelighed er tidsrejser og lyshastigheder med overdrive mulige. Men det har intet med videnskab at gøre.
Om det kommer, kan kun fremtiden vise. Men, det er ikke usandsynligt.
Der er mange fordele:
- Vi kan leve på mindre plads, og få større livskvalitet.
- Vi kan få større komfort.
- Vi er ikke mere begrænset, af de fysiske love, og behøver ikke at "kæmpe" med dem som ingeniører.
Ønsker vi et fjernsyn, så er det bare software. Ønsker vi et hus, så er det software. Der er plads nok på jorden. Og ellers kan vi udvide. Vi kan rejse til andre planeter. Og rejserne kan foregå, ved vi går ind en elevator, og trykker på planeten.
I dag knokler tusinder af ingeniører og eksperter, med at "løse" den fysiske virkelighed. Det er et hårdt arbejde, at udvikle et nyt produkt. Hvorfor ikke løse problemerne een gang for alle: Udvikle en tilkobling til hjernen, og simulere alt. Udgifterne er store - men de tjenes ind på få år.
Tidsrejser er skam mulige. Vi skal bare bestille dem.
Det største problem - tror jeg - er vores hjerne. Det bliver måske svært for os at acceptere, hvis der ikke er nogen virkelighed mere. Og det kan være direkte farligt, at komme ud i den virkelige virkelighed - for vil vi tro på, at den faktisk er virkeligt, og at det vi gør, faktisk betyder noget, og har betydning?
Under alle omstændigheder, vil det kunne være en hjælp for handikappede og syge, der er på sygehus. Det kan måske bruges i fængsler, hvor personer fængsles på livstid.
-
1. Lyshastigheden kan overgås med et særligt "overdrive"
Hvis en science-fiction historie skal foregå et andet sted end på Jorden og/eller dens nærmeste planeter, er det jo nødvendigt at finde på et eller andet system som kan gennembryde 'lysmuren' så at sige.
Som regel er selve dét sjældent essensen af en historie, så de fleste forfattere springer let hen over forklaringen. Jeg er ikke selv nogen undtagelse ;D
-
Hvis en science-fiction historie skal foregå et andet sted end på Jorden og/eller dens nærmeste planeter, er det jo nødvendigt at finde på et eller andet system som kan gennembryde 'lysmuren' så at sige.
Der findes flere andre "tilnærmede" muligheder.
Vi kan have en robot kopi af os, til at gå på planeten. Derved er klima og livsbetingelser uden betydning. Imidlertid, skal vi gerne kunne kommunikere med planeten uden stor forsinkelse, for at være i stand til at styre robotten. Det sætter en reel grænse for afstand, der er meget kort. Og det vil være svært, at kommunikere på afstande, der er større end jorden. Eneste løsning på det problem, er at lave en computerskabt kopi, der er baseret på indput fra planeten. Før vi havde mulighed for det, kunne vi bygge en lille kopi af et område på jorden, ud fra billeder.
Ovenstående kan bruges til flere formål. Rumforskning, hvor en robot styres, efter det vi gør i vores simulerede kopi, og derved f.eks. har mulighed, for at bygge noget på planeten, eller udføre forsøg. Resultatet er forsinket, men det er muligt.
Det kan også bruges til uddannelse, hvor vi kan simulere en fjern planet. Og det kan naturligvis bruges til underholdning.
I øvrigt er mere realistisk, at opnå kommunikation med overlys hastighed, end at flytte fysisk stof. Og en teknik, hvor vores hjerne kobles til en "kopi" der placeres langt borte, er mere sandsynlig end transport af fysisk materiale. Problemet er, at fysisk materiale bliver tungere og tungere, når det nærmer sig lysets hastighed. Information gør ikke. Derudover er problematisk, at få placeret en "kopi" på en fjern planet, med mindre vi får kontakt med aliens via overlys hastighed, og at de tilbyder teknikken. Måske sender de os et diagram over et apparat, som vi kan tilkoble hjernen, og lave rumrejserne med. Vores hjerne bliver på jorden. Men tankerne ikke. Det syntes jeg faktisk er meget realistisk, hvis de har en teknik til at kommunikere med overlys hastighed, og at vi opdager det.
Måske sender de et diagram over et apparat, eller en hjelm, som vi skal bygge og tage på. Når vi tager den på, dukker der en "stargate" op, og vi kan gå i gennem, og nå deres planet. Imens, vi i virkeligheden, sidder stille på en stol med hjelmen på, uden at vide det.
Jeg tror at simulation får stor betydning i fremtiden. En af mine fremtidsvisioner, er en form for forlystelsesland/tivoli, der er baseret på simulation. Man får en hjelm på der låses fast på "farlige" områder, med videokamera når man kommer ind, og ser ud igennem et par monitorer. I starten, er det man ser det samme som virkeligheden. Og, når man går rundt i vores "tivoli", så er der både rigtige fysiske aktiviteter, hvor hjelmen måske kan tages af (f.eks. spisesteder og toilet), og aktiviteter, der kun fungerer med hjelmen på, og hvor den er låst grunden risiko, f.eks. en rumraket. Når hjelmen er på, "forbedres" virkeligheden, så det vi ser delvis simuleres. Det vi kan stå og røre ved, eksisterer naturligvis i virkeligheden. Men det vi ser højere oppe, eller bag en rude, behøver kun at være simuleret. Og i dette forlystelsesland, kan vi jo teknisk set godt gå ind i en rumraket "simulator", og få en tur til Mars. Den kombinerede virkelighed og simulation, kan laves så der de steder, hvor hjelmen kan tages af, ikke er muligt at se simulerede områder, så vi ikke opdager noget er fup. Måske er ikke vinduer i toilettet. Og ingen vinduer i cafeteriet, hvor det ses i retning af det simulerede område.
Bedst er naturligvis hvis der ikke kræves en hjelm, og hvis vi har direkte forbindelse til hjernen - det giver langt bedre mulighed for at styre tyngdefølelse/acceleration, lugt og smag, følelser, syn osv.
I dag kan vi nemt gøre det med en hjelm, og det kan være muligt at f.eks. gå rundt på CERN, besøge NASA, eller ITER, eller måske tage en oplevelsestur til MARS.
Forskere og teknikere kan måske bruge metoden, når de skal ind på radioaktive områder, f.eks. fremtidens fusionskraftværker. I stedet for, at gå ind på det radioaktive område, går en "robot" rundt, der kan udføre reparationerne, og som styres af det vi gør. Skal noget repareres på et fusionskraftværk, eller et radioaktivt område, så placeres nogle robotter der, og teknikkerne/forskerne tager hen til deres lokale "tivoli", hvor de går ind på et "hemmeligt" område, hvor de ikke kun kan se værket, men også kan reparere fejlene ved at styre robotterne, og se ud af robot-hovederne.
Derudover forestiller jeg mig også, at forsvaret kan bruge teknologien, når de skal demonstrere hvad de kan, og "imponere" fjenden. Det, som de inviterede ser, behøver ikke at være fysisk muligt. Kan man tilmed provokere en fjende til, at spilde tid på at forske og udvikle på det, så er det ideelt. Forudsat, at det ikke lykkedes, fordi det netop ikke er umuligt. Ofte er svært at bevise om noget er muligt - og det vil være naturligt, at tage udgangspunkt i nogle af de største fejltagelser, hvor det viste sig, efter mange års forskning at ikke kunne lade sig gøre.
-
Der findes flere andre "tilnærmede" muligheder.
Vi kan have en robot kopi af os, til at gå på planeten.
JMA, måske skulle du selv forsøge dig som forfatter?
Dine seneste to indlæg viser, at du ikke mangler fantasi til at forestille dig særdeles alternative muligheder!
Imidlertid er min egen tilgang til Sci-Fi-genren (som jeg ikke er forfatter, men læser af) en anden, nemlig:
Hvis en science-fiction historie skal foregå et andet sted end på Jorden og/eller dens nærmeste planeter, er det jo nødvendigt at finde på et eller andet system som kan gennembryde 'lysmuren' så at sige.
Som regel er selve dét sjældent essensen af en historie
Jeg er 100% enig med Mads! Og erindrer ikke at have læst en god Sci-fi-bog, hvor det ikke var sådan (hvis elementet overlyshastighed var med, hvad det ikke er hver gang).
Jeg har læst en del Sci-Fi, mest af lidt ældre forfattere som Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke - og altså Douglas Adams.
Desværre har meget få danskere forsøgt sig (eller har de svært ved at få bøger i genren udgivet?), dog har flere markante forfattere enkelte Sci-Fi bidrag i deres forfatterskab.
Jeg kan fremhæve H.C. Andersen, hvis lille eventyr "Om Aartusinder" fra 1852 meget præcist beskriver amerikansk turisme i 1970'erne! Og nulevende Svend Aage Madsen med romanen "Se dagens lys" og ungdomsbogen "Den største gåde".Hans sprudlende fantasi breder sig forøvrigt så meget, at der masser af steder også er puttet fantastiske "science"-elementer ind i, hvad ingen er i tvivl om er fiktion.
Alle de nævnte forfattere har det tilfælles, at de bruger en "ikke helt rigtig og nutidig" virkelighed som springbræt til at fortælle en historie, der i virkeligheden handler om ting, deres samtidige læsere udmærket kunne opleve, men Sci-Fi-perspektivet gør det muligt at se dem mere udefra.
Hvilket er, hvad jeg kan lide ved genren!
-
Desværre har meget få danskere forsøgt sig (eller har de svært ved at få bøger i genren udgivet?),...
Korrekt! Jeg blev faktisk kraftigt frarådet at benævne min historie 'science fiction'; jeg skulle hellere kalde den 'en spændingsroman der foregår i fremtiden'.
Science fiction eller ej, elleve forlag afslog at udgive den! Ét af dem var så flink at skrive, at han synes historien var rigtig god, men segmentet var ganske enkelt for lille til at han ville binde an med en udgivelse.
dog har flere markante forfattere enkelte Sci-Fi bidrag i deres forfatterskab.
Og vi må heller ikke glemme Niels E. Nielsen, som mere eller mindre udgav en bog om året siden engang i 1950 frem til sin død i 1993.
Hans debutroman 'Røde taager' var så ikke science-fiction, men alligevel temmelig kontroversiel på dét tidspunkt.
-
Det er en udbredt misforståelse, at kommunikation med hastighed over lysets hastighed vil medføre, at tidsrejser er mulige. Det er kun filosofi. Ingen, kan lave et apparat, der muliggør vi kender fremtiden, selvom vi tillader at transportere data med hastighed over lysets.
Men det er ikke muligt at transportere et ur - heller ikke et atomart ur.
Vi kan godt kommunikere med aliens der bor i fjerne galaxer. Men vi kan ikke give dem håndtryk. Vi kan også koble vores hjerne op til en maskine, så vi fysisk befinder os, på en planet, ved at data overføres med overlys hastighed. I princippet kan vi forestille os, at vi ud fra information opbygger en total kopi af os på lang afstand. Det giver intet problem.
Med andre ord, så er stargate muligt. Men warp-drive er umuligt. Problemet er at tiden ændres, når vi bevæger os. Og det kan ikke skærmes imod. Måske, hvis vi opdager et materiale med negativ gravitation...
Når det påstås, at information ikke kan overføres med hastighed større end lysets, så er det ren spekulation og fri fantasi. Det er aldrig fysisk bevist. Og der findes ingen - ej heller teoretiske - mulighed for tidsmaskiner, trods større hastighed for ren information er mulig. Vi kan bare ikke flytte materiale, da alt materiale har en "tid", om ikke andet, så en ekstrem halveringstid.
Materiale kan ikke gå igennem tidsmuren. Det kan information. Og transporthastigheden for informationen er eksakt uendelig. Der kan naturligvis være forsinkelse i transducere. Men ikke i strækning.
-
Det er en udbredt misforståelse, at kommunikation med hastighed over lysets hastighed vil medføre, at tidsrejser er mulige.
Nu vil jeg godt gentage åbent, hvad jeg forsøgte at antyde i mit forrige indlæg: JMA, du tænker Sci-Fi anderledes end vi andre!
I den meste Sci-Fi er der indlagt en eller flere forudsætninger, som alle - både forfatter og læsere - godt ved på forhånd er fysisk umulig.
Men som er nødvendig for at give historien det rette perspektiv.
Du tænker begrænset i fysiske muligheder - men har til gengæld en absolut sprudlende fantasi mht. hvad der måske engang kan blive muligt, når det gælder informationsoverførsel!
Så hvis du skulle forsøge dig som Sci-Fi-forfatter, vil du etablere en meget lidt opdyrket linje i genren.
PRØV! Men prøv også at lade være med at sende indlæg om, hvad der ikke er fysisk muligt. De er irrelevante, fordi det fysisk umulige (på afgrænsede områder) er en i forvejen kendt forudsætning for en type gode historier!
Til Mads: I min drengetid florerede en type letbenede Sci-Fi-historier, hvor sciencedelen mest bestod i opfindelsen af nye våben og ubegrænset færdsel gennem Verdensrummet - men historierne ikke adskilte sig fra de dengang ligeledes populære romaner om gode danskere/englændere (sjældent amerikanere!) og onde tyskere (efterhånden også russere). Jeg er bange for at der har været så få GODE forfattere imellem, at deres historier ikke har haft gang på jorden blandt forlagsredaktører og bibliotekslektører! Hvorfor genren er blevet mere eller mindre permanent undertrykt på dansk - det meste af min Sci-Fi-læsning er foregået på engelsk.
-
JMA, du tænker Sci-Fi anderledes end vi andre!
Når jeg ser en Science fiction, er mit udgangspunkt ikke om det er muligt. Men, hvordan det er muligt. Nogle science fictions er helt ude i skoven og kan kun opklares ved, at antage de pågældende er anbragt i et cyber-"fængsel" på et simuleret stjerneskib, uden de ved noget om det - og hele fortællingen, er simuleret fantasi. Eller ved at antage, af vores fysiske virkelighed, er en helt anden end vi tror. Andre science fictions, er tættere på noget fysisk muligt. Som eksempel Matrix. Der var også en om at ændre på vejret. Også fysisk muligt. Men måske ikke metoden. Science fictions, behøver ikke altid at være umulige. Informationsoverførsel med hastighed større end lysets, kan jeg heller ikke se et problem i, bortset fra at de to kommunikerende radioer, skal bringes i samme tilstand/system, dvs. f.eks. indstilles så de står stille i forhold til hinanden, eller de relative hastigheder indtastes på tastaturet. Det kan selvfølgeligt også ske ved, at en raket bringes til at have den rette hastighed og retning, for at opnå kommunikation med modtageren.
-
Jeg er bange for at der har været så få GODE forfattere imellem, at deres historier ikke har haft gang på jorden blandt forlagsredaktører og bibliotekslektører! Hvorfor genren er blevet mere eller mindre permanent undertrykt på dansk - det meste af min Sci-Fi-læsning er foregået på engelsk.
Mange science-fictions, er mere eventyr fiction end science. Og de har ikke meget med videnskab at gøre. I dag, laves rejser igennem dimensionerne via en stargate. I gamle dage, var det gennem et kosteskab. Historien er som de gamle eventyr.
-
Til Mads: I min drengetid florerede en type letbenede Sci-Fi-historier, hvor sciencedelen mest bestod i opfindelsen af nye våben og ubegrænset færdsel gennem Verdensrummet...
Ja, sådan troede jeg også at science-fiction var, indtil jeg læste en sci-fi bog - mere eller mindre ved et tilfælde. Den hed 'Tankepoliti' af Alfred Bester.
Jeg havde i mange år ønsket at se forskellige historier som film, bl.a. 'Klodernes kamp', men det var ikke muligt. Video lå stadig mange år ude i fremtiden (Ha!).
Men efter at have læst denne bog, fik jeg den idé, at jeg jo kunne læse 'Klodernes kamp'. Og som tænkt så gjort!
Det var begyndelsen til min livslange fascination af science-fiction, og min samling tæller i dag over 500 værker (dog ikke alle SF). Men Stig Vendelkær havde startet et forlag hvor han udgav netop SF oversat til dansk (eller simpelthen danske forfattere) og dem fik jeg efterhånden opdrevet antikvarisk (Jeg tror faktisk at ni ud af ti bøger er købt antikvarisk).
Jeg fandt efterhånden ud af, at bogen var langt bedre end filmen!
Der mangler mange værker i min samling, jeg er desværre begrænset af at jeg kun læser på dansk.
Det er ikke fordi jeg ikke behersker engelsk, men det er anstrengende. Og når jeg læser vil jeg gerne kunne slappe af, og leve mig ind i historien.
-
Ja, sådan troede jeg også at science-fiction var, indtil jeg læste en sci-fi bog - mere eller mindre ved et tilfælde. Den hed 'Tankepoliti' af Alfred Bester.
"Tankepoliti" har jeg også læst - og ikke så få af Stig Vendelkærs danske oversættelser.
For mit vedkommende havde jeg dog mere eller mindre opgivet genren efter at have læst nogle gode klassikere (bl.a. naturligvis H.G. Wells og herunder "Klodernes kamp") - samt nogle mindre gode - for letbenede - nyere.
Men da min ældste søn fik en studiekammerat, der var Sci-Fi-fan, fik jeg også lov at låne en hel del og genopdagede denne spændende genre - herunder ganske mange, der ikke er oversat. Jeg har dog ikke selv en stor samling.
Skal vi lige supplere med Robert Louis Stevensons "Dr. Jekyll og mr. Hyde", som bestemt må regnes med (han har skrevet meget mere end "Skatteøen", og en del af de øvrige er faktisk bedre) - og en stor del af Jules Vernes produktion sådan set også. Han var dog bedst i sine beskrivelser af fremmedartet geografi, og Sci-Fi var lidt underordnet.
Sjovt nok var Vernes første roman "5 uger i ballon", som beskrev en rejse, der ville være teknisk mulig på hans tid, selvom ballonen var udstyret med raffinementer, der aldrig har været realiseret. Men i sit næste manuskript, "Paris i det 20. århundrede", kastede han sig ud i Sci-Fi for fuld udblæsning! Han fik dog bogen refuseret hos forlæggeren, og den blev først udgivet i 1995 - næsten 100 år efter forfatterens død - efter at være blevet fundet i et aflåst pengeskab hos en af hans arvinger af en nørd, der havde forsket i den gamle korrespondance mellem forfatter og forlag.
Romanen er elendig - og i resten af sit store forfatterskab dæmpede Verne denne tilgang en del. Men det er sjovt nu bagefter i en bog fra 1864 at læse om parisere, der i 1960'erne smutter rundt i gasdrevne taxier i en by, der er vokset over alle grænser, om telefax (som Verne får opfundet ca. 10 år for tidligt) og om koncerter, hvor pianoet bliver forstærket 100 gange for at give publikum en mere intens oplevelse (ganske vist med mekaniske midler, radiorøret var endnu fremtid da bogen blev skrevet).
Men jeg forstår og deler 100% Mads Aggerholms fascination!
-
Science fiction eller ej, elleve forlag afslog at udgive den! Ét af dem var så flink at skrive, at han synes historien var rigtig god, men segmentet var ganske enkelt for lille til at han ville binde an med en udgivelse.
Din bogtitel bliver måske opfattet, som temlig deprimerende og der er måske kun 10% af befolkningen, som vil være interesseret i at læse den?
Suzanne Collins bøger om Hunger Games har tilsyneladende en slutning, der tiltrækker flere læser uanset titel? :)
Lars Von Trier er næppe heller interesseret i at diregere en dansk SciFi film? :(
Men du kunne evt. sende ham en gratis kopi af din bog :)
Jeg tror han keder sig og måske har han brug for et nyt film-projekt baseret på en bog, som 11 forlag har afvist? :)
Mvh JJ
-
Lars Von Trier??
Nej, den skal selvfølgelig filmatiseres, men det skal være sådan en okay dude som Ridley Scott, James Cameron eller måske Steven Spielberg.
Men jeg skal lige ha' den oversat til engelsk først...
-
Men jeg skal lige ha' den oversat til engelsk først...
Del bogen op i passende afsnit og brug google.
-
Google oversættelse mellem dansk og engelst er så elendig at man skal holde sig fra det til skønlitteratur.
Det er svært at skrive den slags på fremmede sprog. En ting er at læse engelsk, skrive tekniske rapporter, og private breve; men læse værdig skønlitteratur er meget mere krævende.
-
Men jeg skal lige ha' den oversat til engelsk først...
Del bogen op i passende afsnit og brug google.
Yeah, right!
Google oversættelse mellem dansk og engelst er så elendig at man skal holde sig fra det til skønlitteratur.
Korrekt.
Men til en kort sætning eller to er det egentlig udmærket, hvis man har en idé om hvad der skal stå, men ikke lige kender den præcise formulering.
Faktisk stillede jeg engang et spørgsmål i et tysk forum, hvor jeg havde brugt google translate direkte - godt nok fra engelsk til tysk - men det fungerede, og jeg fik svar på mit spørgsmål!
-
Jeg har brugt Google Oversæt lejlighedsvis gennem nogle år, og det har klart forbedret sig på hovedsprogene - men skriver fortsat et gebrækkeligt dansk!
Jeg har regelmæssig korrespondance for en klub med en anden klub i et engelsktalende land, og den ligger på vores klubs intranet - begge veje både på dansk og engelsk efter ønske fra nogle klubmedlemmer.
Jeg har eksperimenteret med både at skrive først på dansk, lade Google oversætte og derpå læse korrektur - og at skrive direkte på engelsk, som derpå automatoversættes til dansk.
Det første giver et fornuftigt engelsk - men for mange semantiske fejl, som jeg ikke ser ved en hurtig gennemlæsning.
Den anden vej kan det faktisk være en hjælp til at producere en relativt lang tekst - da alle fejlene - som der er ikke så få af - naturligvis springer i øjnene på mit modersmål. Jeg skal læse grundigt korrektur, men der er tilstrækkeligt mange fejlfrie sætninger til at jeg synes det går hurtigere end at skrive det hele forfra (og jeg ved jo præcis hvad jeg mente, da jeg selv har skrevet originalteksten!).
Fejlene er verber, der optræder i navnemåde i stedet for i nutid eller omvendt, navneord med flere betydninger, der misforstås, forkerte forholdsord, forkert valg af være/have - eller sætningsled, der kobles forkert sammen.
Hvis I har fået falske breve af typen: "Jeg tog en tur til XXXX og havde mit pas stjålet ... ", har I en fornemmelse af niveauet - men ikke desto mindre har jeg mødt en mand, der hoppede på brevet og sendte penge! Så til forespørgsler om konkrete oplysninger er Google Oversæt nok en hjælp - men til skønlitteratur - ABSOLUT ikke.
P.S. Da jeg for snart mange år siden fik en Word med ikke blot stavekontrol, men på engelsk også grammatikkontrol, afprøvede jeg den på en journalistisk artikel, jeg havde fundet på nettet. Jeg lagde simpelthen artiklen ind i Word og fulgte slavisk alle anvisninger, som stave-/grammatikkontrollen foreslog.
Resultatet blev, at et spændstigt og sprudlende journalistengelsk blev forvandlet til en tekst, som en 9. klasses elev givet ville have fået 13 for til eksamen (det var jo før den nye karakterskala) - men som var dræbende kedsommelig at læse!
-
Jeg gør det lidt begge veje. Nogle gange, først på Engelsk. Så oversættes til Dansk. Det læses igennem og rettes. Så tilbage på Engelsk. Så rettes det oprindelige til, eller det nye rettes osv.
Hvis det skal gå hurtigt, og du har et oplæg på dansk, tror jeg det er hurtigst at starte med det - men så skal du korrekturlæse og rette på engelsk først.
Selvom google translate ikke er perfekt, så er det et fint tool. Som Morten skriver, kan det bruges til at fange fejl, man bedre opdager på modersmålet. Det kan også give en idéer til gode ord og vendinger. Men, skal resultatet være godt, så er nødvendigt, at man selv kan noget engelsk. Google translate, kan gøre passiv engelsk kunnen til aktiv, og øge ens aktive ordforråd. Hvis man er der, at man kan læse engelsk så godt, at man kan se om det engelske er korrekt, så er det et godt tool. Ofte opnår jeg en bedre tekst, end når jeg skriver dansk. For jeg opdager også fejl i det danske, når jeg oversætter fra dansk til engelsk. Det, at se teksten på et andet sprog, medfører at fejl, man ikke så, springer i øjnene.
-
Jeg har udarbejdet lange svære teknike udredninger i samarbejde med en englænder. Begge vore store firmaer havde et formelt samarbejde om projektet.
Mit trick var at skrive udkast til afsnit på engelsk i word med engelsk kontrol. Det gav fejlfri stavning og pæn grammatik, men det var og blev et røverenrgelsk, som min partner rettede til et ordentlig engelsk. Vores kunde var amerikansk. til gengæld rette nogle af hans fagudtryk, så amerikanerne ikke misforstod dem.
Maskinoversættelse til dansk, hvor man selv kan finde fejlene er formentlig en genvej, som Morten skriver. Men hele stilen bliver ikke god på den mådee.
Jeg har genskrevet engelske fagartikler og rapporter til dansk. Vi bruger slet ikke så svulstigt et sprog med så mange gentagne overflødige ord. Så min oversættelse kunne ende med at fylde omring halvt så meget.
Maskinoversættelse giver i bedste fald en en dårlig skrivestil. I værste fald-det rene nonsens.
-
Maskinoversættelse giver i bedste fald en en dårlig skrivestil. I værste fald-det rene nonsens.
Skriver du den engelske tekst selv, og bruger oversætteren til at krydstjekke meningen, som Morten skriver, så kan den ikke påvirke skrivestilen. Dertil kan den i nogle tilfælde hjælpe til, at finde rette udtryk og vendinger, som du måske ikke selv kommer i tanke om. Det vigtige er, at det er dig som skriver teksten som du ønsker den. Oversætteren er kun en hjælp.
-
De tilfælde, hvor jeg har lavet tekniske udredninger på engelst, har jeg skrevet teksten selv direkte på engelsk, men med hjælp fra stavekontrol og grammatik fra word.
Så har jeg andre gange for at prøve lavet google oversættelser.
På hjemmesider med sprog hvor jeg er helt blank, har jeg brugt google, Det kan gå til at finde download knapper og den slags, fa russiske eller kinesiske sider. .
-
Nej, den skal selvfølgelig filmatiseres, men det skal være sådan en okay dude som Ridley Scott, James Cameron eller måske Steven Spielberg.
Jeg glæder mig til at se filmen :)
Jeg fandt tilfældigvis en lignende titel.
Dødens verden - og andre gyselige historer. ISBN 978-87-92268-56-3
http://stillinglokalhistorie.dk/Sagnogdigt/rasmus.sorensen/Rasmus.Sorensen.html (http://stillinglokalhistorie.dk/Sagnogdigt/rasmus.sorensen/Rasmus.Sorensen.html)
Mvh jj
-
Nej, den skal selvfølgelig filmatiseres, men det skal være sådan en okay dude som Ridley Scott, James Cameron eller måske Steven Spielberg.
Jeg glæder mig til at se filmen :)
Det gør jeg faktisk også ;)
Jeg fandt tilfældigvis en lignende titel.
Dødens verden - og andre gyselige historer. ISBN 978-87-92268-56-3
[url]http://stillinglokalhistorie.dk/Sagnogdigt/rasmus.sorensen/Rasmus.Sorensen.html[/url] ([url]http://stillinglokalhistorie.dk/Sagnogdigt/rasmus.sorensen/Rasmus.Sorensen.html[/url])
Skrevet af en 12-årig! Ret godt gået, egentlig!