.....DET ELASTISKE UNIVERS.....
I midten af 1800 tallet var der en udbredt tro på at lys bevægede sig i en elastiks æter.
Hypotesen var således et udtryk for at rummet måtte besidde en elastisk egenskab.
Den samme elastiske egenskab kan mistænkes at være ansvarlig for rummets påståede deformerebare egenskab, (først udledt af Lorentz transformationen og siden af relativitetsteorien)..
Ingen har vel et realistisk (ydre eller indre) billede på hvad krumt rum egentlig er (bortset fra ord matematik og simple illustrationer).
Med andre ord kan ”krumt rum” vel godt betyde en elastisk egenskab ved rummet,? – og måske helt identisk med egenskaben for 1800-tallets elastiske æter-hypotese..
Partikelspin kunne så mistænkes for at absorbere rummets elastiske ’konsistens’, og dermed deformere det (elastiske) rum der omgiver stof.
Et billede hvor små tornadoer vikler sig ind i rummets konsistens.
Dermed har man forbundet stof med et (elastisk) rum, såvel som et (abstrakt) billede på tyngdekraftens natur.
Selvom dette selvfølgelig kun er spekulation, så kan det jo ikke ske noget ved at se hvor en sådan ’rød elastisk tråd’ egentlig vil føre hen, altså at gå planken helt ud (?).
Relativistisk masseøgning (der beregnes ved at Lorentz transformationen), - betyder vel så at partikelspin vikler sig relativt dybere ind i rummets elastiske egenskab, som følge af konvertering af kenetisk energi til masse..
Det betyder så at hurtig at rejse i rummet ikke kan ske modstandsfrit. Noget der egentlig passer fint med det faktum at konstant acceleration kræver stadig større energitilførsel. (og i øvrigt stemmer med at stof aldrig vil kunne nå c, hvilket strider med at en sten I et Dark Flow før eller siden vil nå c da det andet andet lige må være sådan at en vis acceleration må være knyttet til Dark Flow, -- "noget" må bremse stenen inden).
Pioneer anomalierne må i en sådan verden understøtte at rejse i rummet ikke kan ske uden modstand.
Bortforklarede NASA det der kunne have været vejviseren til ny fysisk.. ? http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1307/1307.0537.pdf (http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1307/1307.0537.pdf)
Dermed følger også at en absolut bevægelses-referenceramme må altså eksistere.
Herved havner man så pudselig på kollisionskurs med relativitetsteorien.
Det går ikke vil nogen sige, nu er du altså kommet for langt ud. Men lad os nu se..
Jeg jagtede egentlig bare om sjusk kunne betyde at mysteriet Mørkt Stof kunne have en overset naturlig forklaring.
Men overfor nævnte mulige fejltolkning manglede energi.
Det er ikke nok at forhindre centrifugalkraften at opløse en galakse.
Hvor kommer den store galaktiske kredsløbshastighed så fra, - er det næste spørgsmål.
Det blev til tanken om en anisotropisk acceleration måtte være tilknyttet Dark Flow, - noget Allais Effekten så klart synes at underbygge.
Dermed var årsagen til såkaldt Mørkt Stof mysteriet nu egentlig klaret, - ,men dog vanskelig at bevise for én mand, - som jo ikke egenhændig bare sådan kan sende en sonde ud osv..
Næsten helt fortabt langt ude på Jensens plovmark så det for en tid ud til at det ville være lettere at overbevise Taliban end det videnskabelige samfund. Den eneste vej synes at bidrage til langvarig og møjsommelig Allais forskning.
Men akk livet er kort og selv overbevisende objektive resultater her ville med sikkerhed bare blive skyllet ud, - ganske enkelt fordi det er umuligt at Einsten tog en smule fejl og fordi jeg ikke har gået så længe i skole og dit og dat.
Så pludselig en dag hov, -
Relativitetsteorien skal testes næste år (2016) her er så den perfekte begivenhed for at vise at man (desværre) kun halvt kan regne med relativitetsteoriens forudsigelse. (Ja ja det er forbudt at sige , - forlad mig) , Men her var så faktisk en mulighed for at bruge videnskabens egne u-udtømmelige resurser, - imod dem selv.
http://www.space.com/26897-pharao-atomic-clock-space-station.html (http://www.space.com/26897-pharao-atomic-clock-space-station.html)
Allais Forskning underbygger i min verden at Dark Flow må ske i en retning stik syd for Ekliptika, og da ISS næsten bevæger sig næsten stik nord / syd på denne akse kan det næsten ikke være mere passende at den generelle relativets teori netop skal testes på ISS til næste år.
FORUDSIGELSE
Når vi måler tidens gang på ISS når den bevæger sig i modsat retning (bort fra Dark Flow retningen, mod nord) ja så vil tiden ombord på ISS stik imod forventningen gå hurtige (end den specielle relativitets teori forudsiger) og ikke langsommere. Cirka ca. 0,0000010s hurtige, lidt mindre end først beregnet.
Tyngdekraften indflydelse på tidens gang på ISS er uanfægtet.
Dette er tilstrækkeligt til at underbygge, dels at Dark Flow er en korrekt observation, og dels at en absolut bevægelsesreferenceramme ikke bare eksisterer, men er grundlaget for at påvise hastighedsbetingede relativistiske effekter.
Spørgsmålet vil derfor blive.. hvor gik Einstein og en hel verden så fejl?
Når man antager at rummets påståede elastiske struktur (hypotesen fra midt 1800-tallet) var korrekt, og at den dengang påståede elastiske egenskab er identisk med den samme egenskab der er ansvarlig rummets deformerbare egenskab, - (ja så skal først som en sidebemærkning nævnes, så er tyngdekraften alt andet lige fortsat en kraft som Newton mente)..
Dernæst er det jo almindelig kendt at et tyngdefelt følger jordens bevægelse.
Hvorvidt et tyngdefelts struktur er elastisk eller ej, - ændrer ikke på det faktum at Jordens tyngdefelt følger planetens bevægelse..
Det må så betyde at i et sådan scenarie bevæger lyset sig i en elastisk struktur som ret og slet følger Jordens bevægelse, (og derfor ikke kollidere med Jorden).
Er det tilfældet kan æter-teorien fra 1800 tallet stadig være korrekt og dermed kan alle de konklusioner der er udledt at Michelson-Morley Eksperimentet (fra 1887) ganske enkelt være forkerte.
Herunder også store de dele af den specielle relativitetsteori der jo mere end noget andet er en bygget på tolkningen af dette eksperiment..
Når man forholder sig kritisk til relativitetsteorien ja så overdøves kritikken altid af de forudsigelser som har været korrekte.
Herunder GPS. Denne del der ligger til grund for dette kan nemt overleve.
De fleste GPS satellitter kan udmærket opføre sig helt i tråd med det der bliver tilbage af GR og SR, men ikke de nord/syd gående
satellitter.
Den del der falder er såmænd bare den del der altid har været ikke bare i strid med videnskaben selv, men også selvmodsigende fornuftstridigt.
Der er flere vink der længe har vist at noget er galt. Lad mig bare nævne de vigtigste…
- Relativitetsteorien har altid været inconsistent med Kvanteteorien.
- Gravitationsbølger er aldrig påvist (LIGO)
- Universet er ikke uniformt (baseret på WMAP)
- Kvasarer ligger ikke på de afstande man skulle forvente.
- Snart vil vi se at Mørkt Stof var en total misforståelse.
- Sorte huller, – lysets information kan ikke forsvinde. Mange mener de slet ikke kan eksistere.
Men rumtiden - (det at tid og afstande deformeres i et tyngdefelt og ved hurtig bevægelse), - forbliver uanfægtet.
Dog med den modifikations allerede nævnt overfor, såvel at når tiden strækkes så gør meterstokken det også.
Til sidst skal nævnes at under arbejdet med Relativistisk Modstand mod bevægelse, stod det pludselig lidt tilfældigt klart at Merkurs Perihelion Anomali skyldes at Merkur taber potentiel gravitationsenergi, denne del i sig selv kræver en lidt lang forklaring og falder egentlig udenfor denne tråd (men den røde tråd er derimod den same) Se også de andre trade her på Forum.. .http://www.science27.com/mercury1/?lang=da (http://www.science27.com/mercury1/?lang=da)
Denne del kræver så ret kostbare eksperimenter at få endelig verificeret.
Men det faktum at teorien om relativistisk modstand mod bevægelse en dag kan vise sig at have dannet grundlaget for at fjerne den største og mest kostbare historiske bommert i naturvidenskaben, - må vel betyde at det må være interessant at se om det bare var en tilfældighed..
Jeg må også bare sige at det aldrig været min hensigt at lange ud efter relativitetsteorien,- men teorien jeg arbejde med havde sig egen logik.
Min opgave har egentligt ikke været at skabe en helt ny teori om alting, men derimod bare at lade give den røde tråd alt den plads der var nødvendigt.
Egentlig kan man sige at alt der er behov for er at udelede de rigtige konklusioner baseret på Lorentz transformationen, og Maxwells ligninger.
Men endelig ikke drage Michelson-Morley Eksperimentet med ind i det, fordi så går det helt galt.
Ligningerne der lå til grund for Lorentz transformationen viste allerede 1o år før relativitetsteorien at tid er relativ, og også at afstandsforkortelse en konsekvens af hurtig bevægelse. Men dette blev først anset som rent hypotetisk / uvirkeligt.
Einstein tog blot dette som pålydende, og var selvfølgelig i god tro at det lå noget endnu mere mystisk over dette, fordi at lyset hastighed var jo dengang tydeligvis ens for enhver observatør.
Men konklusionen burde have været meget mere simpelt, - som følger....
Tiden og meterstokken deformeres (strækkes eller sammentrækkes) altid proportionalt med hinanden.
Et længere sekund giver en længere meter og dermed afstandforkortelse.
Her burde Einstein have sat endelig punktum. Og det er netop dette drama der afsløres i 2016.
Dette er ikke bare ord..
Relativitetsteorien er fuld af selvmodsigende fornuftstridende konsekvenser.
Det erdenne del vi i 2016 endelig slipper af med.
I mellemtiden tænk lidt på dette simple tanke eksperiment..
A bor i kælderen på en skyskraber, B i toppen på den samme bygning.
Begge har målt tiden det tog en foton at rejse13,75 mia. år frem til os..
Men A´s ur (dybere i tyngdefeltet) går som bekendt langsommere end B´s ur.
B vil påstå at fotonens rejse tog 1 minut længere – end den tid A har målt. Enkelt fordi B’s ur går hurtigere end A’s ur..
Forskellen er nok I virkeligheden mindre med det betyder intet for det der er pointen.
Vi accepterer at hastigheden ”c” er ens for begge. (baseret på Maxwells ligninger)
Når både A og B kender tiden og hastigheden, kan A og B kun konkludere at enten er afstanden til den stjerne der udsendte fotonen væsentlig forskellig, hvilket er utopi, idet at universet ikke kan formodes at ændre form afhængig af hvilken iagttager der observerer en proces.
Og ellers kan konklusionen kun være at A’s meterstok (i kælderen) må have ændret sig (blevet længere) proportionalt med tiden også er blevet det, som følge af at uret befinder sig dybere i et tyngdefelt.
Kun på den måde kan A og B begge hævde at ‘c’ er ens for begge (selvom ‘c’ dermed ikke er sammenlignelig ens.)