ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation => Emne startet af: miksen efter 24, November 2015 - 20:44
-
Hej,
Vi er flyttet ind i et hus som har fjernvarme i fem rum, alle steder under klinker. Vi synes ikke rigtigt klinkerne bliver særligt varme, og selvom rumtermostaten står på 22 grader så bliver der kun ca. 20 grader varmt i de rum.
Jeg formoder at det er enten indløbs- eller udløbstemperaturen jeg skal have ændret?
I mit varmeskab sidder der en termostat både øverst (tæt ved varmeveksleren), og en nederst (tæt ved cirkulationspumpen). Hvad regulerer de? Se billeder her:
https://goo.gl/photos/A9E6mMQR7Jz8KpyQ6
Vh, Michael
-
Jeg er ikke skråsikker, men mit bud må være at termostaten nederst til venstre med cappilarrør er til fremløb. Men der er også en anden termostat ( Danfoss ) og til venstre for den en hane med blå-rød symbol, den kan være til det varme vand, men jeg er ikke sikker. Prøv at skru op for dem, en ad gangen.
-
Jeg har selv haft problemer med mit gulvarme-system i starten af året, Efter 4 år problemfri kørsel ville det ikke varme rummet op.
Når jeg kigger på dit billede (billede 3) kan det være at du har samme problem som jeg havde: Nogle af dine telestater er brændt sammen.
Du har 5 telestater - de blå på billedet - hvoraf 2 er lukkede. Telestaterne er NC type, så ved strømløs er de lukkede og nr 1 og 5 har begge lukket for vandet. Nr 1 og nr 5 er nok brændt sammen.
Du kan klipse telestaterne af og se om det ikke giver mere varme.
En telestat koster ca 250-300 kr + forsendelse. Du kan sagtens skifte den selv - husk at slukke for strømmen inden.
Der står Wavin på dine, den ligner Altech's til en forveksling.
Når du nu er i gang med at tjekke dit system:
Når du alligevel har telestaterne af så husk at motionere ventilerne. (gør det på alle 5.)
I den anden ende af systemet - i stuen - sidder der en rumtermostat, min var af den trådløse slags og skulle derfor ha skiftet batteri.
For at afslutte beskrivelsen af dit anlæg:
Den hvide termostat på billedet styrer den maksimale fremløbstemperatur til dit gulvvarme-anlæg temperaturen bør for stuegulv ikke være over 40ºC og for baderum 45ºC.
(mit eget gulv har maksimal fremløbstemperatur på 35ºC)
-
Køb en hel stribe nye på tysk Ebay "Stellantrieb 24V",
http://www.ebay.de/itm/Stellantrieb-24V-stromlos-geschlossen-M30x1-5-Fusbodenheizung-z839-/321099119111?roken=SsL0iH (http://www.ebay.de/itm/Stellantrieb-24V-stromlos-geschlossen-M30x1-5-Fusbodenheizung-z839-/321099119111?roken=SsL0iH)
Knap 10 € stykket, 5,5€ i forsendelse for den første og 1,5€ for de efterfølgende.
3 på Ebay.de incl. forsendelse koster det samme som 1 incl. forsendelse koster i Danmark:
http://www.billigvvs.dk/Varmesystemer-Gulvvarme-NeoTherm--NeoTherm%28R%29-Termomotor-24V-t-ledningsfoert-og-traadloes-styring-337115.html (http://www.billigvvs.dk/Varmesystemer-Gulvvarme-NeoTherm--NeoTherm%28R%29-Termomotor-24V-t-ledningsfoert-og-traadloes-styring-337115.html)
-
Køb en hel stribe nye på tysk Ebay "Stellantrieb 24V"
Men, kun hvis dit system er 24V
Der findes 2 typer: 24V og 240V
-
Der findes sikkert også 110V, men min intuition og erfaring siger mig at trådstarters gulvvarmestyring kører 24V.
-
...min intuition og erfaring siger mig at trådstarters gulvvarmestyring kører 24V.
godt jeg ikke skulle spørge dig til råds, da jeg skiftede telestat på mit gulvvarme-system ;)
Til Michael (miksen): check label på siden af telestaten, alternativ styringsboxen på væggen, hvor telestat-ledningerne ender.
-
Det siger sig selv at man kontrollerer spændingen på de bestående før man bestiller nye.
Det væsentlige er at prisen er 3 gange højere i Danmark i forhold til tysk Ebay.
Man skal jo også være sikker på koblingstypen, f.eks M30x1,5
-
...til venstre for den en hane med blå-rød symbol, den kan være til det varme vand, men jeg er ikke sikker...
Jep, det er regulering af temperaturen paa det varme vand.
-
Når jeg kigger på dit billede (billede 3) kan det være at du har samme problem som jeg havde: Nogle af dine telestater er brændt sammen. Du har 5 telestater - de blå på billedet - hvoraf 2 er lukkede.... Nr 1 og nr 5 er nok brændt sammen.
Er det et gæt at 1 og 5 er brændt sammen, eller kan du se det på en eller anden vis? Eller er det bare at afmontere den en efter en og se om det giver en forskel?
Den hvide termostat på billedet styrer den maksimale fremløbstemperatur til dit gulvvarme-anlæg temperaturen bør for stuegulv ikke være over 40ºC og for baderum 45ºC....
Jeg har skruet den op til 3.5, og det har bestemt hjulpet.
Som vist i billede to er der ikke et termometer på fremløbet, så jeg kan ikke se temperaturen på fremløb. Kan jeg regne med at 4 på termostaten er ca. 40 grader?
Og har du et bud på hvad termostaten i billede 1 regulerer?
-
Er det et gæt at 1 og 5 er brændt sammen, eller kan du se det på en eller anden vis?
Nej min logik er følgende:
Hvis der ikke er tilstrækkelig varme i huset, hvorfor skulle så 2 af dine 5 gulvvarmekredse være lukkede?
- jeg har selv haft tilsvarende problem.
Eller er det bare at afmontere den en efter en og se om det giver en forskel?
Ja- de blå telestater er lige til at klipse af og på igen. Der sidder på siden 2 knapper som trykkes ind. Når du fjerner telestaten vil ventilen være åben. Det er kun nr 1 og 5 som jeg mistænker for at være brændt sammen.
Du ved bedre end jeg, hvor kreds 1 og 5 varmer op i dit hus. Du vil hurtigt kunne mærke på gulvet om der kommer varme frem når telestaten er fjernet - og med den højere fremløbstemperatur som du har sat den hvide termostat vil du helt sikkert få det for varmt i de områder.
Jeg har skruet den op til 3.5, og det har bestemt hjulpet.
Som vist i billede to er der ikke et termometer på fremløbet, så jeg kan ikke se temperaturen på fremløb. Kan jeg regne med at 4 på termostaten er ca. 40 grader?
Nej det kommer helt an på fabrikat, type, p-bånd...
Hvis det har hjulpet er det godt.
Det er ikke så vigtigt, om den hvide termostat står for højt, fordi telestaterne med deres rumtermostater vil regulere fremløbstemperaturen til den korrekte temperatur. (Den hvide termostat skal blot sikre at der ikke kogende vand ind i gulvvarmeslangerne ved en fejl.) Står den hvide termostat for lavt, så har du jo selv konstateret at der ikke kan komme varme nok frem til dine værelser.
Dit anlæg er forsynet med 2 termometre (billede 2). Termometret til venstre viser det varme brugsvand - når der tappes vand. Termometret til højre viser radiatorvandets retur-temperatur - altså efter det har varmet huset op. På billedet er temperaturen mindre end 20C. Da det er gulvvarme du har, betyder det at rum-temperaturen også er mindre end 20C.
Og har du et bud på hvad termostaten i billede 1 regulerer?
Termostaten begrænser returtemperaturen på fjernvarmevandet som kommer fra produktionen af det varme brugsvand. (Der er ingen retur-temperaturbegrænser for varmeproduktionen, da du har gulvvarme og temperaturen derfor ikke komme meget højere end den gennemsnitlige rumtemperatur.)
Dit anlæg producerer varmt brugsvand med en varmeveksler. Brugsvands-temperaturen reguleres på det lille håndtag på ventilen med den røde og blå prik. Denne ventil åbner for fjernvarmen når du åbner for det varme vand.
Returbegrænseren sørger for at fjernvarmevandet bliver afkølet inden det sendes tilbage til fjernvarme-centralen.
Din Fjernvarme-unit er af typen Redan Akva Vita (se label billede 1) ca 11 år gammel (september 2004).
Jeg kender hverken dit hus eller dit anlæg - har kun set de 3 billeder - og kan derfor ikke hjælpe yderligere.
-
Det er ikke så vigtigt, om den hvide termostat står for højt, fordi telestaterne med deres rumtermostater vil regulere fremløbstemperaturen til den korrekte temperatur. (Den hvide termostat skal blot sikre at der ikke kogende vand ind i gulvvarmeslangerne ved en fejl.) Står den hvide termostat for lavt, så har du jo selv konstateret at der ikke kan komme varme nok frem til dine værelser.
De kan kun regulere mængden af vand der løber igennem den gulvarmekreds de kontrollerer.
Fremløbstemperaturen bestemmes af den hvide termostat.
Det er mig en kilde til dyb undren at væsentlige ting som et termometer der kan vi fremløbstemperaturen spares væk.
Min egen gulvvarmefordeler har termometer på frem- og retur, samt en flowmåler for hver kreds.
Jeg fortryder at jeg ikke har et separat termometer på retur på hver kreds.
-
De kan kun regulere mængden af vand der løber igennem den gulvarmekreds de kontrollerer.
Fremløbstemperaturen bestemmes af den hvide termostat.
Det er mig en kilde til dyb undren at væsentlige ting som et termometer der kan vise fremløbstemperaturen spares væk.
Du har ret.
Dette er flere gulvvarme-kredse, men kun en pumpe.
Så når telestaten lukker vil der ikke strømme vand i kredsen.
(Men, det rokker ikke ved at telestaterne er styret af rumfølere/termostater.)
Dette gør så, at den hvide termostat faktisk styrer fremløbstemperaturen, og det er så vigtigt at den ikke står for højt, af hensyn til komforten. (Hvis din hund eller kat nægter at ligge på gulvet - er det nok for varmt.)
Forslag: Køb et påspændings-termometer og noget kontakt-pasta og check temperaturen, når du alligevel skal shoppe telestater.
PS.
I mit gulvvarmesystem cirkulerer der en konstant mængde vand, uanset om telestaten er åben eller lukket. Sammen med rumføleren regulerer telestaterne så frem til optimal fremløbstemperatur for gulvvarmen.
-
Hej Mikael,
Nok er dette INGENIØRdebat, men nogle af os er dog ignoranter på et eller flere emner.
Så når din (ellers meget seriøse) kommunikation med miksen omfatter følgende lille dialog:
Er det et gæt at 1 og 5 er brændt sammen, eller kan du se det på en eller anden vis?
Nej min logik er følgende:
Hvis der ikke er tilstrækkelig varme i huset, hvorfor skulle så 2 af dine 5 gulvvarmekredse være lukkede?
- så er jeg overbevist om, at der er en kommunikationsbrist bestående i, at miksens vidensniveau mht. telestater er lavere end dit (ikke end mit! ;)).
Da du første gang nævnte, at 1 og 5 er lukkede, forstod jeg heller ikke en dyt, men nu har jeg igen set på miksens billeder og konstateret, at nr. 2, 3 og 4 står med store hvide tandpastasmil højt oppe i det blå, hvorimod nr. 1 og 5 er grå og triste i samme felt.
Jeg får derfor ud fra, at tandpastasmilet opstår, når telestaten er åben? Og at du således ikke gætter på. at 1 og 5 er lukkede (eller defekte), men ved det.
Da vi let kan risikere, at debattråden bliver set af andre, også efter at billederne er blevet fjernet fra deres plads i skyen, synes jeg det vil være godt at få præciseret denne detalje (eller blive rettet, hvis jeg har set helt forkert).
-
Da du første gang nævnte, at 1 og 5 er lukkede, forstod jeg heller ikke en dyt, men nu har jeg igen set på miksens billeder og konstateret, at nr. 2, 3 og 4 står med store hvide tandpastasmil højt oppe i det blå, hvorimod nr. 1 og 5 er grå og triste i samme felt.
Jeg får derfor ud fra, at tandpastasmilet opstår, når telestaten er åben? Og at du således ikke gætter på. at 1 og 5 er lukkede (eller defekte), men ved det.
Da vi let kan risikere, at debattråden bliver set af andre, også efter at billederne er blevet fjernet fra deres plads i skyen, synes jeg det vil være godt at få præciseret denne detalje (eller blive rettet, hvis jeg har set helt forkert).
Ja - når kernen i midten af de blå telestater er løftet, er der et "hvidt smil" - og der løber en strøm gennem telestaten.
Telestaten består af en elektromagnet og en fjeder, hvor elektro-magneten er stærkest når strømmen er sluttet.
Telestaten er ikke kun en on/off regulator - "smilet" kan derfor være større eller mindre. På billedet er de 3 ventiler i midten dog fuldt åbne.
PS. mht. billeder, så er det muligt at vedhæfte billeder direkte i ingeniørdebat.dk - med de begrænsninger der er. (se: Om at vedhæfte filer (http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=2537.0))
PPS. jeg har vedhæftet det omtalte billeder her
-
De fleste telestater virker ved hjælp af et varmelegeme der varmer noget voks op.
Fordelen er at de ikke kan brumme og at processen med at åbne og lukke går langsomt, så der med lidt held indtræffer en ligevægt ved den rette temperatur.
Teknologien bruges også til modulerende ventiler, og nogle gange bruges der gas i stedet for voks.
-
De fleste telestater virker ved hjælp af et varmelegeme der varmer noget voks op.
Fordelen er at de ikke kan brumme og at processen med at åbne og lukke går langsomt, så der med lidt held indtræffer en ligevægt ved den rette temperatur.
Teknologien bruges også til modulerende ventiler, og nogle gange bruges der gas i stedet for voks.
Du har sikkert ret,
men jeg kan ikke se det for mig hvordan det virker?
strømløs - lukket, pres mod ventil-stiften, intet "smil"
strøm - åben, intet pres mod ventil-stiften, stort "smil"
-
http://www.youtube.com/watch?v=410duDeljno
http://www.youtube.com/watch?v=sApyrDEXGAI
-
Inspireret at ovenstående youtube videos har jeg, udstyret med en skruetrækker, en hammer, og en hårtørrer, skilt min ødelagte telestat ad:
(http://boldt.325.dk/wp-content/uploads/2007/09/telestat-001-650x366.jpg)
Telestaten er strømløs (intet smil).
(http://boldt.325.dk/wp-content/uploads/2007/09/telestat-002-650x366.jpg)
(http://boldt.325.dk/wp-content/uploads/2007/09/telestat-003-650x366.jpg)
Kappen er fjernet (billedet er spejlvendt for at vise indmaden i samme retning som hele telstaten ovenfor)
(http://boldt.325.dk/wp-content/uploads/2007/09/telestat-004-650x366.jpg)
motoren 20 mm lang, Ø: 14 mm /11 mm
(http://boldt.325.dk/wp-content/uploads/2007/09/telestat-005-650x366.jpg)
Læg mærke til at der er et stempel i midten (Ø 2,5 mm) med et guide udenom (Ø 9 mm)
(http://boldt.325.dk/wp-content/uploads/2007/09/telestat-006-650x366.jpg)
Her ses motoren sammen med bund-stykket af telestaten. Bundstykket er stillet i åben position - motoren lukket.
På bundstykket ses 2 ben som trykker på guidet. Mellem de 2 ben er der fast bund.
(http://boldt.325.dk/wp-content/uploads/2007/09/telestat-008-650x366.jpg)
Når telestaten er lukket er de to ventil halvdele samlet.
(http://boldt.325.dk/wp-content/uploads/2007/09/telestat-007-650x366.jpg)
Når strømmen er sluttet, presser motoren med stemplet de 2 halvdele fra hinanden, ca 7 mm.
Stemplet i motoren har derfor en vandring på de samme ca 7mm.
Endelig er der fjederen som ses på billede 3. Det kræver ca 8 kg tryk på fjederen for at trykke den sammen til den viste position.
-
Det er glimrende, jeg takker for al hjælpen!
-
Nu må vi vel holde niveauet her i en ingeniørdebat.
Tryk kan ikke måles i kg.
det ville være bedre at angive det i N, dyn eller til nød i kP
-
Nu må vi vel holde niveauet her i en ingeniørdebat.
Tryk kan ikke måles i kg.
det ville være bedre at angive det i N, dyn eller til nød i kP
Undskyld!!!
til mit forsvar vil jeg blot sige at jeg lagde vægtlodder oven på fjederen og ved 8 kg var fjederen trykket sammen til udgangspunktet.
-
;D ;D ;D ;D
-
jeg lagde vægtlodder oven på fjederen og ved 8 kg var fjederen trykket sammen til udgangspunktet.
Det må være acceptabelt hvis du oplyser hvor i verden du udførte denne måling (incl. højde over havet og tidspunkt for målingen), foruden vinklen til jordens massecentrum, tolerancen på dine vægtlodder og fastgørelsesmetoden af dine vægtlodder.
Mon ikke det er tæt på 80N +/-5N kraft der er tale om (hvordan specificerer man tryk vs. kraft?).
-
;D ;D ;D ;D
-
Tryk opgives i Pascal, Pa, og er Newton pr. kvadratmeter, N/m2
Tyngdeaccelerationen gør at et kg yder en vertikal kraft på 9,807 N. (Masse gange g)
-
Nej Carrsten
tryk og træk er blot en måde at angive kraftens retning. Den måles i N , dyn, eller kP alt efter hvilket målesystem man nu anvender.
Det er det hydrostatiske tryk,som kan angives i Pa . Det er noget helt andet.
størrelsen 9,807 m/s2 er forkert i den sammenhæng, hvis Boldt lavede målingen i Danmark.
Vi må snart have omdøbt Ingeniørdebat til noget andet.
-
Det danske sprog kan være mangelfuldt eller endog misvisende når det kommer til fysik. Jeg forsøgte at besvare Claus' spørgsmål om hvordan man specificerer tryk vs. kraft.
Forestil dig en ballon fyldt med vand. Lad os sige 1 kg, som "vejer" 1 kg +- 0,28% alt efter hvor på jordoverfladen vi foretager vejningen. Massen er dog stadig 1 kg.
Nu skubber vi til ballonen (trykker?) med fingeren med en kraft på 1N. Ballonen flytter sig i kraftens retning. Den accelererer med 1m/s^2.
Vi gentager forsøget, denne gang med en nål i stedet for fingeren, stadig 1 N. Hov! Ballonen flytter sig ikke. Den revner og vandet løber ud. Hvad er forskellen? Det er det TRYK vi har påført.
Nålens spids sætter vi til 25 µm diameter. Altså har vi påvirket ballonens overflade med godt 2 GPa, som langt overstiger gummiets flydespænding.
Sætter vi fingerens diameter til 10 mm giver det et TRYK på knapt 13 kPa, og det holder ballonen sagtens til hvis den ikke er spændt til bristepunktet i forvejen.
Tryk og skub er ikke det samme.
Og nej, jeg har ikke defineret at ballonen skubbes horisontalt, bordets friktion mm.
-
Nu bliver det nørdet - og i virkeligheden meget lidt ingeniøragtigt, for ingeniører har altid haft en tendens til at finde en praktisk jargon, der ikke altid er helt præcis ;)
Både harbst og jeg har indimellem harcelleret over ukorrekt brug af betegnelserne, men lad os lige fastslå, at der er forskel på at misforstå begreberne og at sjuske med enhederne.
Kraft og tryk er IKKE det samme. Tryk er kraft divideret med areal. Og jeg har i min tid som underviser jævnligt stillet en opgave, der påviser, at en stilethæl båret af en letfodet ung dame yder mere tryk på et gulv - men på et meget begrænset areal - når damen tager et skridt og et kort øjeblik i hvert skridt har ca. hele sin vægt på 1 hæl, end en tung hanelefant, som kan veje 5-6 tons, men til gengæld oftest står på 4 brede ben.
En sådan opgave kan forklare, hvorfor stilethæle laver huller i bløde gulve! Men vi er jo samtidig enige om, at kraften på et stort gulv, som bærer en elefant, er langt større end hvis samme gulv bærer en ung pige på stiletter.
At måle kraft i kg er en uskik - men meget udbredt blandt ingeniører. Og da Mikael Boldt kun opgiver sit resultat med 1 betydende ciffer, er det ikke så galt her som andre steder - for hvis vi bevæger os på jordoverfladen i en beboet del af verden, er usikkerheden på g kun ca. 0,5%. 80 N (+/-2%) ville være mere korrekt som angivelse af den kraft, der skal til at trykke ventilen ind, end 8 kg - men rent faktisk blive forstået af færre!
Til gengæld ser man af og til nogle fæle sammenblandinger, også hos folk, der burde vide bedre: fx en fartkampagne hvor nogen havde regnet på, hvilket tryk menneskekroppen bliver udsat for ved et sammenstød med en fast genstand ved en fart på 50 km/h og fundet ud af, at det svarede til trykket fra en elefant, der stof oven på kroppen.
Lad nu ligge, at der bestemt må være indlagt forudsætninger undervejs om størrelsen af den negative acceleration under sammenstødet. De er måske/måske ikke rigtige. Men når annoncen fortsatte med: "Forestil dig at blive ramt af en elefant med 50 km i timen" - så må enhver med blot minimal forstand på fysik skrige højt, for her er begreberne sammenblandet på det groveste!
Min holdning er, at vi skal
1. forsøge at forstå grundbegreberne rigtigt
2. huske enheder
3 bruge enhederne korrekt
Og disse tre punkter er opstillet i prioriteret rækkefølge. Jeg er blevet for gammel til at hidse mig op over "kg" som trykenhed, hvis teksten i øvrigt er fornuftig.
-
Ja kære begreber har mange navne.
Enhederne er fremkomme som et ønske om at kunne definere fysiske størrelser ens, men der er adskillige slanger i "paradiset"
Lad os tage nogle
I MKSA systemet er længden 1 meter. Massen 1 kilogram. Tid 1 sekund. Kraft 1 Newton. Energi 1 Joule = 1newtonmeter. Effekt 1 W = 1Joule/sek = 1Nm/sek. Strømstyrke ! Ampere og 0 grader Kelvin = 273, 16 grader K.
I dag anvender man SI sytemet
frekvens hertz Hz, 1 Hz =1 s-1
kraft newton N, 1 N = 1 kgm/s2
tryk, spænding pascal, Pa 1Pa = 1 N/m2
arbejde, energi, varmemængde joule J, 1 J = 1 Nm
effekt watt W, 1 W = 1 J/s
elektrisk ladning coulomb C, 1 C =1 A s
elektrisk potential, elektromotorisk kraft, elektrisk spænding volt V 1 V = 1W/A
elektrisk kapacitans farad F, 1 F = 1 A s/V
elektrisk resistans ohm Ω, 1 Ω =1 V/A
elektrisk konduktans Siemens S, 1 S = 1 Ω-1
magnetisk flux weber Wb, 1 Wb = V s
magnetisk induktion, magnetisk fluxtæthed tesla T, 1 T = Wb/m2
induktans henry H, 1 H = 1 V s/A
lysstrøm lumen lm, 1 lm = 1 cd sr
belysningsstyrke, illuminans lux lx, 1 lx =1 lm/m2
aktivitet (radioaktivitet) becquerel Bq, 1 Bq = 1 S-1
(absorberet) dosis gray Gy 1 Gy = 1 J/kg
dosisækvivalent sievert Sv, 1 Sv = 1 Jkg
Men undervejs i mit liv Er jeg også stødt på CGS systemet
Længde 1 meter
kraft 1 kilopond
Tid sekund
For masse 1 tekma
Og andre sjove størrelser som Dyn og Erg
-
Men undervejs i mit liv Er jeg også stødt på CGS systemet
Længde 1 meter
kraft 1 kilopond
Tid sekund
For masse 1 tekma
I min gymnasietid lærte vi faktisk om hele tre enhedssystemer: mks, cgs og "det tekniske".
Bemærk at bogstavforkortelserne betyder hhv. meter-kilogram-sekund og centimeter-gram-sekund - hvoraf det fremgår, at masseenheden i cgs ikke er tekma, som er en sammentrækning af tek(nisk) ma(sse) og altså er masseenheden i det tekniske system.
Dette system havde en vis udbredelse i ingeniørverdenen, men slog aldrig an i videnskabelige kredse.
MKS kom kort efter til at hedde MKSA, da man enedes om en ny definition på Ampere, som passede ind i systemet - og få år efter begyndte alle at sige SI - en forkortelse af Système International d'Unités
CGS-systemet har haft ganske stor udbredelse, og endnu da jeg i en moden alder læste Ph.D. ved DTU traf jeg en del folk på kemiteknik, som svor til systemet - hvad der var frygteligt besværligt, når de havde fundet hastighedskonstanter, der skulle omregnes med adskillige tipotenser, så man skulle holde tungen lige i munden!
Dette system udmærkede sig forøvrigt ved, at man skelnede mellem tung masse (der måles på en vægt på jordoverfladen) og træg masse, der måles som modstand mod acceleration, baseret på Newtons 2. lov.
Dette gav den naturlige kraftenhed kg*, som først efterhånden blev betegnet som kp for at skelne den fra enheden for tung masse. 1 kg* svarer til tyngdekraften på 1 kg ved Normalstedet - og "kg" overlever altså stadig som sjusket kraftenhed - jfr. starten på denne del af debatten.
IUPAP (International Union of pure and applied physics) besluttede engang sidst i 1960'erne, at både teoretiske argumenter og praktiske målinger viste, at tung og træg masse er ens, så man ophørte med at skelne.
Så ja - det er meget let at ryge ud ad en nørdet tangent i den slags spørgsmål!
Det skete nu også for mig, og jeg må derfor blot henvise til prioriteringen i mit forrige indlæg: det er trods alt vigtigere at have forstået begreberne rigtigt (fx forskellen på kraft og tryk) end at kunne alle enhederne udenad.
Enhederne skal naturligvis være rigtige, hvis man skal lave beregninger.
-
Selvfølgelig skal enhedsbetegnelsen være rigtig.......men nogen gange får salgsfolk.....og journalister lyst til at vise...at de er med på vognen og bruger disse deres salgsmateriale for at vise hvor professionelle de er. Det smitter så igen igennem på almindelige talemåder. Megafedt for eksempel. Giga altmuligt, hvor giga bruges som en forkortelse for gigantisk.
Omdrejninger per minut bliver til rpm i minus første = rpm-1 ligesom den for kunden ligegyldige VA også er ret udbredt når der er tale om et elektrisk apparat
Hvor det er ligeså udbredt blandt ovennævnte typer at rode i brugsanvisningernes navngivning og betegnelser af fysiske enheder på en måde der forbløffer mig hver eneste gang jeg har skulle læse sådanne
Firmaerne Phillips og VW har rekorderne i min optik.
-
Man skal ikke kaste med sten, når man selv har glasøje! ;D
Det har jeg desværre gjort i den lille enhedskrølle på tråden om telestater.
Enheden kg* = kp fik jeg placeret - ukorrekt - i cgs-systemet. Der hedder kraftenheden dyn. 1 dyn = 10-5 N.
kg* er som kraftenhed en "horeunge", der udvikledes i det 19. århundrede og fik ret stor udbredelse. I 1939 blev den officielt omdøbt til kp.
Og endelig kom der i 1971 et EF-direktiv om, at i medlemsstaterne skulle brugen af enheden kp ophøre den 31. december 1977.
Starten på denne debat viser, at EF/EU ikke rigtigt har haft held med denne harmonisering ... :o
"Denne lov gælder ikke for Bornholm" ;D
-
Det går da trods alt langsomt fremad med hensyn udbredelsen af korrekte enhedsbetegnelser.
Men jeg ser da jævnligt hastighed benævnt "knob i timen" eller blot 'km".
Visse opgiver areal i "fodboldbaner", som udover den store tolerance også giver en del hovedregning.
Masse skråstreg vægt kan opgives i "elefanter", og afstand kan måles i "rundetårne" når den er vertikal.
Mortens trykangivelse i "elefanter med eller uden stiletsko" synes jeg i øvrigt er meget bedre end nålen og ballonen. ;D
Glædelig jul til jer alle :)