ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Bil og båd, MC og alt andet transport => Emne startet af: gerda vilholm efter 17, December 2016 - 02:17
-
Jeg har længe undret mig over hvorfor autogyroer ikke er mere udbredte end de er.
Selv om en autogyro kræver en kort start/landingsbane, er det meget kortere end hvad et fastvinget fly kræver.
Jeg forestiller mig at en autogyro er billigere end en helikopter.
Bogen 1001 inventions skriver om autogyro: The power of the autogyro comes from a powered propeller (or in later designs a jet engine) meaning most do require some takeoff runway, but normally only tens of feet. As they land in an equally small place, the autogyro had destinct advantages over airplanes as they are much more maneuverable and stable flying at low speeds, but can also fly faster than helicpoters. The autogyro is also unable to "stall" in mid-air, making it considerably safer than other aircraft.
I anden forbindelse har jeg ellers hørt at autogyroer er forbudte fordi de er for farlige. Hvad er rigtigt?
I Grønland er der ved de fleste bygder for lidt plant land til at anlægge regulære landingsbaner. Derfor bruger man idag overalt helikoptere.
Men de fleste steder ville det være muligt at anlægge meget korte baner for autogyroer.
Findes der i det hele taget autogyroer med plads til et antal passagerer?
Venlig hilsen
Gerda
-
Ja det gør der.
Det sidste skud på stammen er denne:
https://ing.dk/artikel/den-flyvende-folkevogn-autogyroen-85560 (https://ing.dk/artikel/den-flyvende-folkevogn-autogyroen-85560)
Går du ind på Youtube vil du finde adskillige
https://www.youtube.com/results?search_query=Autogyros (https://www.youtube.com/results?search_query=Autogyros)
-
Jeg gætter på at autogyroer er for usikker og de derfor ikke bruges til persontransport?
En ganske almindelig STOL-fly ville nok være meget mindre usikke?
Short Take-Off and Landing Competition at the Zenith Open Hangar Day Fly-In 2014
https://www.youtube.com/watch?v=LnJD05rYtic (https://www.youtube.com/watch?v=LnJD05rYtic)
Så er der antagelig også bedre muligheder for installation af afisning på vingerne?
Gyroplane roll over crash
https://www.youtube.com/watch?v=sxZkVXOkshM (https://www.youtube.com/watch?v=sxZkVXOkshM)
Gyroplane accident rotor flew off gyroplane on runway
https://www.youtube.com/watch?v=B5q_M9UjolY (https://www.youtube.com/watch?v=B5q_M9UjolY)
Mvh jj
-
Jeg troede, at hovedrotoren først ville dreje under fremad-fart, men her ser vi rotoren spinne stationært. Er den motordrevet?
-
Ingen motor på rotor :(
https://da.wikipedia.org/wiki/Gyroplan
https://en.wikipedia.org/wiki/Autogyro
Mvh jj
-
Hvorfor roterer den så stillestående på jorden på begge videoer du linker til?
-
Hvis i læser den tekniske beskrivelse af mit første link, vil kunne konstatere at rotoren er lidt anderledes end på andre Autogyroer.
En autogyro af den gamle slags, får rotoren til at rotere, når den lige som et fly bevæges frem af startbanen ved hjælp af en almindelig propel. Når rotoren, der virker lige som en vindmølle der får sine omdrejninger fra vinden, men som her får sin "vind" fra modvinden, ved at den skråtstilles "bagud" får omdrejninger (og fart) nok til at den kan løfte autogyroen, letter den.
Balancen holdes ved at vippe rotoren, Fremdriften sørger propellen for og sideroret sørger for retningen og et drej om den lodrette akse. Sving sker med en kombination af rotor og sideror...ganske som på et fly.
Juan de la Cierva (1895 1936) var en spansk ingeniør der omkring1920 opfandt Autogyroen
Tilbage til den autogyro jeg linkede til
https://ing.dk/artikel/den-flyvende-folkevogn-autogyroen-85560
Her har man udviklet autogyro princippet til en hybrid flyvemaskine med en "svinghjulsrotor" forstået således at i spidserne af hver rotor er der placeret 30 kg depleteret uran. Ved start roteres rotoren op til mange omdrejninger langt over flyve omdrejninger med neutral indfaldsvinkel på rotorbladene. Så frikobles rotoren og man øger indfaldsvinklen på rotoren og apparatet hæver sig fra jorden.
Når højden er så stor at forhindringer kan overflyves sættes skubbepropellen i gang og apparatet flyver fremad. Her skal man bemærke, at apparatet også har faste vinger til at hjælpe med opdriften, så man formindske både propelbladenes og rotorens bagudhældning for at få minde luftmodstand, så der kan flyves stærkere. Store hastigheder er både helikopteres og autogyroers problem.
-
Tak Mønnike, hovedrotoren er altså motordrevet, men kun i starten. Indtil de anførte links har jeg kun set autogyro'er som skulle køre fremad før rotoren gik igang.
Iøvrigt har jeg undret mig, ligesom Gerda, hvorfor man mest har set autogyro'er som legetøj uden stor praktisk anvendelse.
-
Tak for linket Bjarke.
Cartercopteren ser spændende ud. Den kan rumme 5 personer, er det mon incl. piloten?
Jeg forestiller mig et fly der kan erstatte de mange Bell 212 helikoptere, Air Greenland har 8, og de har desuden 12 Eurocopter AS.
Cartercopter hævder i deres materiale at driftomkostningerne ved cartercopteren kun er godt det halve af en helikopter, og den er nem at flyve, samt kort eller næsten ingen krav til start/landingsbane.
Ifølge Ingeniøren skulle den kunne flyve 4000 kilometer og have en hastighed på 640 km/t i 16 km højde. Er dette mon sandt?
Den skulle også have trykkabine. Er dette mon nødvendigt til lokalt brug?
Ihvert fald mener jeg at det vi har brug for til bygdebeflyvning her i Grønland er små flyvemaskiner med meget begrænsede krav til start og landingsbaner og kapacitet op til 19 passagerer. Rækkevidde og hastighed er mindre væsentlig.
En Bell 212 helikopter har ifølge specifikationerne 13 sæder men i reglen har man fjernet den ene sæderække for at kunne have mere bagage, post og fragt, så der er 9 sæder incl. copilotens sæde.
Hvad er egentlig kravene til copilot? Jeg ser at Bell 212 i reglen flyver uden copilot med op til 9 passagerer, men i nogle tilfælde flyver mekanikeren med som copilot.
Venlig hilsen Gerda
-
Hej Gerda
Jeg tror ikke at Carterkopteren kan komme op i 16 km højde, men hvis den hypotetisk kunne, kunne den sikkert også hypotetisk flyve med den angivne hastighed :)
Selve ideen bag den, er som jeg ser det, ret smart, men der er andre løsninger, der har bevist deres værd og som garanteret er billigere end Carter kopteren og det er Robinson helikopterne der må siges at være det rigtige svar på at være luftens folkevogne.
Især hvis det drejer sig om at komme fra Kulusuk til Tassilaq
Robinson angiver at deres helikoptere kan komme over 10000 fod = ca. 3 km
http://robinsonheli.com/rhc_r66_turbine.html (http://robinsonheli.com/rhc_r66_turbine.html)
Til JJ og Sophinante
Alle flyvefartøjer er usikre....alle.....hvis de betjenes forkert og ikke er vedligeholdt forskriftsmæssigt.
Personligt har jeg ikke lyst til at flyve hverken autogyro eller helikopter, hvis jeg kan finde anden transport. Jeg er også af den formening at grunden for et sådant apparat kan flyve skyldes, at de er så grimme at Jorden frastøder dem :)
Spøg til side :)
Hvis i ser på de havarier der er på Youtube med Autogyroerne, forklares de af en instruktør på Titanium Auto Gyros (TAG), at de fleste der har almindeligt flyve certifikat, eller endnu værre helikopter certifikat tror, at det er en helikopter de flyver. Hvis de ikke har modtaget en instruktion i forskellene.
En normal autogyro skal landes og startes ligesom et fly af typen hangglider, men med passende hensyn til gyrovirkningen fra den store rotor der , der som bekendt er vinkelret på den bevægelse man giver den. Det kan koste et sideror og værre at rotoren rammer jorden i nær jorden.
De med flyve certifikat prøver, at lande som en helikopter ved stoppe op i luften i for stor højde, ved at trække tilbage i styrepinden og tro at de kan lande i 20meters højde og stille rotere ned på jorden. De glemmer at når propellen ikke skubber mere, virker den tilbagestillede rotor som en bremse og Autogyroen staller og går i jorden med et drøn hvis de ikke når at placere rotoren vinkelret på faldretningen
Hvis rotoren var holdt parallelt (aksen vinkelret) med kroppen ville rotoren virke som en vinge, dog med et mindre glidetal, men hvis fremdriften stoppede også som en faldskærm.
En helikopter ændrer ikke vinklen mellem krop og rotor som autogyroerne gør det, men ved at ændre indfaldsvinklen på rotorbladene hele tiden, hele vejen rundt i et rotoromløb. Når helikopteren sår stille i luften er indfaldsvinklen ens hele vejen rundt. Men når der flyves fremad eller til siden skal bladvinklen tage hensyn til om bladene føres frem i flyveretningen hvor indfaldsvinklen skal være mindre end den der føres bagud. Rotoren frem får helikopterens hastighed tillagt og rotoren bagud skal kompensere for at den får hastigheden frem fratrukket. men desuden skal rotoren skabe fremdrift og det påvirker helikopteren således at der skal en halerotor til at stoppe den reaktion rotoren frembringer når den skal levere trækkraft. Rotoren skal også være krængeror, hvilket giver en mere kompliceret mekanik en bare at tippe med rotoren.
http://tagaviation.com.au/ (http://tagaviation.com.au/)
-
Personligt har jeg ikke lyst til at flyve hverken autogyro eller helikopter, hvis jeg kan finde anden transport. Jeg er også af den formening at grunden for et sådant apparat kan flyve skyldes, at de er så grimme at Jorden frastøder dem :)
Det har jeg heller ikke.
Især ikke efter det sidste helikopte havari, hvor rotor pluselig stikker af :(
Norway: detached rotor blades spin in air, fall. Turøy helicopter crash/ Le rotor détaché du EC225
https://www.youtube.com/watch?v=G9yrX0gaVug (https://www.youtube.com/watch?v=G9yrX0gaVug)
CarterCopter flight test - and crash
https://www.youtube.com/watch?v=qxq9wQHumaQ (https://www.youtube.com/watch?v=qxq9wQHumaQ)
Gyroplane Gyrocopter Wreck Crash with slow motion video.
https://www.youtube.com/watch?v=ZOd2PnR_YUU (https://www.youtube.com/watch?v=ZOd2PnR_YUU)
Det må vel stille store krav til det leje, som skal bære hele fartøjets vægt bortset fra vægt af rotor?
Mvh jj
-
Dette interessante emne stiller flere spørgsmål, som en ikke-flyekspert godt kunne ønske sig at få svar på, herunder: hvordan er brændstoføkonomien?
Den er generelt meget dårlig for helikoptere, omkring 12 l/100 passagerkilometer for relativt små maskiner. Se fx her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Energy_efficiency_in_transportation (https://en.wikipedia.org/wiki/Energy_efficiency_in_transportation)
Det skal siges, at jeg har søgt på brændstoføkonomi i helikoptere på mere specifikke sider, hvor andre har spurgt før, men svarene går mest på "dumt spørgsmål, det afhænger helt af typen" - hvad vi jo godt ved, men det giver ikke meget grundlag for sammenligninger - eller på brændstofforbrug pr. time, og det finder jeg mindre interessant.
Derfor linker jeg til en Wikipedia-artikel.
Cartercopters praler til gengæld i denne reklamevideo:
https://www.youtube.com/watch?v=6lMiqj-DPFQ (https://www.youtube.com/watch?v=6lMiqj-DPFQ)
med tal, som jeg kunne omregne til ca. 3 l/100 passagerkm, hvis der er 4 passagerer med - hvilket er sammenligneligt med små fastvingefly, hvor omkring 2 l/100 passagerkm kan læses flere steder.
jj-s video med "crash" fandt jeg faktisk også under min søgning efter cartercopters (linkene i den oprindelige artikel fra Ingeniøren er alle døde). Men den er altså mere end 10 år gammel, og det er meget i en udviklingsfase. Den pågældende uheldige landing var forøvrigt ikke et egentligt crash, selv om maskinen givetvis har taget voldsom skade.
Det interessante ved cartercopters i sammenligning med egentlige autogyroer er jo forøvrigt netop, at der kan sættes motorkraft på rotoren under start og landing, og samme video, som jeg linker til ang. økonomien viser også en cartercopter, der landes lodret og derpå køres ind på en benzintank.
Alt i alt en ganske spændende teknologi, og de skriver jo netop, at den kan skaleres betydeligt og fx også bruges til shuttletransport af en gruppe passagerer mellem bycentrum og lufthavn - det må ligge nær Gerdas ønskede behov?
Jeg tror ikke jeg får lov - men jeg har faktisk lyst til at prøve!
Jeg må til sidst skælde Mønnike ud for en enkelt sproglig "tudse".
Ordet "depleteret" om uran har jeg ellers ikke hørt eller set siden danske journalister rapporterede fra Kosovokrigen, hvor vi første gang hørte om materialet på granatspidser, og de uvidende væsener undersatte det engelske "depleted". På dansk hedder det forarmet eller udarmet - det modsatte af beriget; og udarmet var netop det ord, Ing-artiklen korrekt brugte. Materialet er jo interessant på grund af sin ekstremt høje massefylde (og er ikke radioaktivt i nævneværdig grad, netop fordi det aktive U-235 er fjernet).
-
Du skriver Morten:
"Dette interessante emne stiller flere spørgsmål, som en ikke-flyekspert godt kunne ønske sig at få svar på, herunder: hvordan er brændstoføkonomien?
Den er generelt meget dårlig for helikoptere, omkring 12 l/100 passagerkilometer for relativt små maskiner"
Har du prøvet at sammenligne dette tal 12 l/100 km med en bils forbrug. Det svarer til 8km på literen.
Det mest økonomiske passager fly var Dash 8 400 med en pris på 26 øre per sædekilometer i 2010.Hvad tallet er i dag for hvilket fly ved jeg ikke.
Men hvor mange kilometer et fly flyver per liter giver ingen mening, hvorimod forbruget per time er det tal der interesserer piloten og hvorfor så det.
En flymotors forbrug afhænger hvilken motor type, stempel, turboprop, Jet, bypass og den kraft den skal præstere i forhold til længde af startbane(acc). I forhold til flyets last. i forhold til temperaturen, I forhold til flyvehøjde og ikke mindst i hvilken højde startbanen er beliggende
Dette er skemalagt ned til den mindst detalje i et nomogram hvor piloten putter alle detaljerne ind og får et svar.
Distancen et fly max kan tilbagelægge er afhængig af bedste flyvehøjde, bedste flyvehastighed(glidetal) , mulig max flyvehøjde(jetstrømme) ingen last, fulde tanke, vindretninger undervejs, vindretninger ved start og landinger. For store passagerfly gives der en distance med fulde tanke og begrænset last og en distance med fuld last og reduceret bændstofvægt.
Hvorfor det. Fordi et flys evne til at flyve afhænger af flyvefarten (indicated airspeed IAS) i den luftmasse det befinder sig i. Bevæger denne luft masse sig, får retningen af denne indflydelse på den hastighed flyet bevæger sig henover jorden(ground speed)
Medvind giver en større hastighed og dermed kortere flyvetid hen over jorden (ground speed) end med modvind, men en større flyve distance, fordi man starter og lander mod vinden, hvilket medfører at man skal forbi banen to gange med de fastlagte mønstre for start og landing, hvad man ikke behøver i modvind. Helt specielt kan man på østlige kurser benytte sig af jetstrømmene i de øverst dele af atmosfæren til at øge farten. Man kan også vinde hastigheder ved at flyve den "rigtige" vej rundt om høj og lavtryk, hvis dette tillades af flyvekontrollerne. Og flyvning mod stik øst giver kortere flyvetid på grund af jordens rotation.
Endeligt er der ikke to fly der er ens og de fleste er konstrueret specielle opgaver, men for ikke militære fly gælder det jo dyrere de er, jo bedre er deres brændstof økonomi for den samme distance og vejrforhold. Derfor kan man se at fly der bruges sjældent lægges der vægt på pris, fremfor et lavt brændstofforbrug.
-
Har du prøvet at sammenligne dette tal 12 l/100 km med en bils forbrug. Det svarer til 8km på literen.
Nu går Gerdas spørgsmål jo på forhold, hvor biler ikke er velegnede - så hvorfor de skal bringes ind i billedet, forstår jeg ikke helt. ???
Og så gør jeg forøvrigt opmærksom på, at jeg ikke skrev "pr km", men "pr. passagerkm", og det gør en forskel, når vi taler kollektiv transport.
Den uøkonomiske offroader, du lige fandt med 8 km/L, vil køre 32 passagerkm/L, hvis man fylder 4 passagerer i!
Det mest økonomiske passager fly var Dash 8 400 med en pris på 26 øre per sædekilometer i 2010.Hvad tallet er i dag for hvilket fly ved jeg ikke.
Det er sikkert rigtigt, men brændstofprisen varierer, så derfor spurgte jeg ikke om priser i kroner.
Men hvor mange kilometer et fly flyver per liter giver ingen mening, hvorimod forbruget per time er det tal der interesserer piloten og hvorfor så det.
Her viser du mig klart, hvorfor de dedikerede fly-fora ikke ville svare på sådanne spørgsmål! For selvfølgelig interesserer det udelukkende en pilot, hvor længe han kan holde sit fly i luften - men den transportoperatør, der vil planlægge en bygd-til-bygd-kollektiv transportlinje, er sandelig også interesseret i det andet tal! Og er på forhånd naturligvis helt klar over, at det kun kan blive et gennemsnitligt estimat.
Endeligt er der ikke to fly der er ens og de fleste er konstrueret specielle opgaver, men for ikke militære fly gælder det jo dyrere de er, jo bedre er deres brændstof økonomi for den samme distance og vejrforhold. Derfor kan man se at fly der bruges sjældent lægges der vægt på pris, fremfor et lavt brændstofforbrug.
Det er en MEGET løs og generel påstand, du der fremfører. Hvis materielprisen bliver så høj, at brændstofforbruget er en minimal del af driftsomkostningen, er det naturligvis rigtigt , at det ikke er det man optimerer på. Men jeg har dog set forbedret brændstoføkonomi fremhævet i omtaler af flere nye passagerflytypers fortræffeligheder. Og igen: Gerdas spørgsmål lægger op til regelmæssig "bus"drift mellem bygder uden lufthavn. Så flyet/helikopteren/autogyroen skal ikke bruges sjældent, og så mener jeg stadig min oprindelige overvejelse er relevant.
Med forbehold for, at den nyeste video jeg så og linkede til i forrige indlæg, er en reklame, vil jeg også fortsat sige, at Cartercopter virker som et overbevisende fremtidigt bud på at løse behovet. Måske endda i en ikke så fjern fremtid?
-
Nu er det således at Grønlandsfly har en meget stor erfaring med helikopter drift. Med den største S 61 til 25 passagerer, eurocopter til 5 passagerer og Bell 212 til 6 passagerer. Problemet er at S 61 udfases i 2017 og den eneste seriøse afløser deroppe i dag er S 92, som forsvaret gik glip af og i stedet fik S101 luftens IC4, der skal på værksted efter hver halvanden times flyvning.
Som du selv er inde på, er helikoptere nogle brændstof slugende maskiner og deres reservedele er heller ikke billige, så de anvendes med omtanke.
Jeg tror(og ved) at hvis der var alternative løsninger....som Cartercopteren...der kunne løse opgaverne billigere og sikrere så blev de valgt. Det bliver spændende og se om den kommer i produktion og om den viser sig egnet
Når der skal flyves i det artiske område vælges der udstyr der har vist sig egnet, og her performer nogle mærker af Helikoptere som de ovennævnte udmærket. (minus
Cartercopteren er ikke i produktion her i 2016 og er derfor ikke et muligt valg(se http://www.cartercopters.com/press (http://www.cartercopters.com/press)).
Et er at den kan flyve...fint....men er den også velegnet til at erstatte helikopteren i arktis.
Gerda´s spørgsmål til autogyroen bygger på en iagttagelse af at autogyroerne skulle være er billigere fordi de ikke skal anvende en gearkasse til motor/rotor kraftoverførsel og det er rigtigt set, men det har bare vist sig indtil i dag at de også kan være særdeles farlige at operere.
På trods af at Igor Bensen i 1950erne lavede en masse autogyromodeller der var egnede til hjemmebygning må der være egenskaber ved disse simple flyveapparater som ikke er så simple at få has på sammenlignet med helikoptere. Jeg har beskrevet nogle.
https://en.wikipedia.org/wiki/CarterCopter (https://en.wikipedia.org/wiki/CarterCopter)
http://www.cartercopters.com/press (http://www.cartercopters.com/press)
https://en.wikipedia.org/wiki/Bensen_B-8 (https://en.wikipedia.org/wiki/Bensen_B-8)
https://en.wikipedia.org/wiki/Sikorsky_S-92 (https://en.wikipedia.org/wiki/Sikorsky_S-92)
-
Materialet er jo interessant på grund af sin ekstremt høje massefylde (og er ikke radioaktivt i nævneværdig grad, netop fordi det aktive U-235 er fjernet).
Alle er tilsyneladende ikke helt enige i dette synspunkt såvidt jeg kan se?
Depleted uranium - Wikipedia.
https://en.wikipedia.org/wiki/Depleted_uranium (https://en.wikipedia.org/wiki/Depleted_uranium)
Depleted Uranium And The Iraq War’s Legacy Of Cancer.
http://www.mintpressnews.com/depleted-uranium-iraq-wars-legacy-cancer/193338/ (http://www.mintpressnews.com/depleted-uranium-iraq-wars-legacy-cancer/193338/)
Joint Health Command.
Risk assessment: exposure to depleted uranium
http://www.defence.gov.au/health/infocentre/journals/ADFHJ_apr03/ADFHealth_4_1_06-11.html (http://www.defence.gov.au/health/infocentre/journals/ADFHJ_apr03/ADFHealth_4_1_06-11.html)
Hvis noget lyder for godt til at være sandt......
Med forbehold for, at den nyeste video jeg så og linkede til i forrige indlæg, er en reklame, vil jeg også fortsat sige, at Cartercopter virker som et overbevisende fremtidigt bud på at løse behovet. Måske endda i en ikke så fjern fremtid?
Jeg har ikke fundet en' eneste video, der viser, at Cartercopter fuldt lastet kan starte lodret fra en plads i byen og flyve til en lufthavn?
Mvh jj
-
Materialet er jo interessant på grund af sin ekstremt høje massefylde (og er ikke radioaktivt i nævneværdig grad, netop fordi det aktive U-235 er fjernet).
Alle er tilsyneladende ikke helt enige i dette synspunkt såvidt jeg kan se?
Depleted uranium - Wikipedia.
https://en.wikipedia.org/wiki/Depleted_uranium (https://en.wikipedia.org/wiki/Depleted_uranium)
jj-, jeg har kun citeret dit første link, og jeg havde faktisk ventet, at en reaktion på dette problem (lav radioaktivitet) ville komme som det første! Folk er jo ekstremt bange for radioaktivitet, men sandheden er, at ingen af os kan undgå bestråling i et vist omfang - selv det livsvigtige kalium er radioaktivt, og jeg har mange gange bestemt halveringstiden af K-40 som gymnasieøvelse.
Kosovokrigen er længe siden, og internettet var ikke lige så opfyldt af nyheder om alt muligt dengang, så jeg har ikke ledt efter nedenstående, men det har stået i en dansk landsavis sidst i halvfemserne:
De svenske myndigheder var ekstremt optaget af, om udsættelsen for radioaktivitet fra disse væmmelige chokgranater - som jo i parentes bemærket BÅDE er panserbrydende OG starter en voldsom brand i den panservogn, de har gennembrudt, fordi uran faktisk er stærkt brændbart, og gnidningen under gennembrydning af panseret får materialet til at overstige antændelsestemperaturen - skulle skade deres soldater. Sverige sendte jo et betydeligt bidrag til FN-missionen efter bombetogtet.
Derfor blev de hjemvendte soldater testet for uran i urinen, og det viste sig, at niveauet var ca. det halve af kontrolgruppens! Fordi kontrolgruppen var soldater, der lå fast i kvarter i Nordsverige, hvor der er meget granit, som er uranholdig ...
Dertil er det et alment debatemne, om små strålingsdoser i virkeligheden af en eller anden grund (konstant aktivering af immunforsvaret?) i virkeligheden er gavnlige. Alle seriøse beregninger af strålingsrisici udelader de små doser, fordi resultaterne er alt for tvetydige.
Bare lige for god ordens skyld: Helikopterstel er typisk lavet af magnesium, der er endnu lettere end aluminium, men kan bryde i brand under en ulykke. Der har været tilfælde, hvor dette har gjort et havari mere fatalt, men det har ikke stoppet anvendelsen af magnesium, som under normal drift er mere fordelagtigt end aluminium. Så en smule uran placeret langt fra kabinen vil jeg ikke anse for en seriøs risiko.
Med forbehold for, at den nyeste video jeg så og linkede til i forrige indlæg, er en reklame, vil jeg også fortsat sige, at Cartercopter virker som et overbevisende fremtidigt bud på at løse behovet. Måske endda i en ikke så fjern fremtid?
Jeg har ikke fundet en' eneste video, der viser, at Cartercopter fuldt lastet kan starte lodret fra en plads i byen og flyve til en lufthavn?
Jeg har set flere omtaler af Cartercopter som en VTOL (Vertical TakeOff and Landing), og da landingen er det vanskeligste, tager jeg deres demonstration af den video, jeg linker til, hvor en cartercopter lander i et indhegnet område og derpå kører ud til en benzintank, for gode varer. Det specielle ved denne konstruktion, sammenlignet med egentlige autogyroer, er jo netop, at propellen har forbindelse til motoren via et gear - som nok er koblet ud under fremadflyvning.
Men som Bjarke skriver, så er den stadig på forsøgsstadiet og endnu ikke i produktion.
Og til slut skal jeg lige præcisere, at jeg på ingen måde er flyekspert - men det bliver man heller ikke af at se Youtube-videoer! :D
-
Nu har vi ikke hørt eller læst hvor stor disse uran-stykker skulle være. Men i betragtning af rotorbladenes længde ville dobbelt så store blyklumper være mindst lige så godt, måske kunne den yderste halve meter være en blylegering. Min pointe er, at uran (farligt eller ej) ellers ikke alene kan være afgørende for autogyroens succes, eller mangel på samme.
Forringelsen ved brug af bly med samme masse må være til at overse.
Det interessante her må være, om maskinen kan blive lige så pålidelig som en helikopter og dermed anvendes som et transportmiddel i stedet for et stykke legetøj. Nu har vi set links til eksempler hvor det gik galt, men det kan man også se mange helikopter-videoer der gør.
For at vende tilbage til Gerda's indlæg - spørgsmålet mangler stadig et fornuftigt svar.
-
Bly er et blødt metal hvad Uran ikke er, Bly ville deformere uhensigtsmæssigt, hvis det skulle anvendes i tippen af et rotor hvor blyet ville være udsat for den kraft der beskrives som omega x r^2 :) (omdrejninger per minut gange bladlængde gange bladlængde)
Der er nævnt at der skulle være 30 kg uran i tippen på hvert blad
Uran
Youngs modul 208GPa
Forskydningsmodul 111GPa
Kompressionsmodul 100GPa
Massefylde 19,1 g/cm^3
Bly
Youngs modul 16 GPa
Forskydningsmodul 5,6 GPa
Kompressionsmodul 46 GPa
Massefylde 11,34 g/cm^3
Til "stillestående" kontravægte hvor der er plads nok ville man anvende bly, og det gjorde man også tidligere hvor man ikke havde uran til at afbalancere rorfladerne. Hvis der ikke var plads i vingen blev de monteret i beslag der normalt var synlige under vingen......hvor de desværre gav luftmodstand. Det er løst i dag med langt mindre styreflader og uran.
-
Hej Sophinante du skriver
""For at vende tilbage til Gerda's indlæg - spørgsmålet mangler stadig et fornuftigt svar.""
Så findes der faktisk et fornuftigt svar fra JJ hvis man går ind i hans link
https://www.youtube.com/watch?v=LnJD05rYtic (https://www.youtube.com/watch?v=LnJD05rYtic)
hvor man kan se hvad der sker i dette link
https://www.youtube.com/watch?v=0zDo7hkmCNY (https://www.youtube.com/watch?v=0zDo7hkmCNY)
Den flyvning der vises her ville være anvendelig i Grønland ....uden....egnede plane og flade pladser
-
Nu har vi ikke hørt eller læst hvor stor disse uran-stykker skulle være. Men i betragtning af rotorbladenes længde ville dobbelt så store blyklumper være mindst lige så godt.
Bjarke har stort materialekendskab og har svaret grundigt på spørgsmålet om uran eller bly. Kun vil jeg tilføje, at de 30 kg uran, som er nævnt allerede i Ing-artiklen, vil fylde 1,57 liter. En tilsvarende tung blyklump vil fylde næsten 3 liter og i de ret tynde rotorblade absolut ikke være ligegyldig for de mekaniske egenskaber. Derfor uran.
Og så kan jeg tilføje, at trods urans dårlige ry, bruger mange institutioner, der arbejder med radioaktivitet eller gammastråling, bl.a. Rigshospitalet, udarmet uran som strålingsbeskyttelse for personalet. Det sker i form af "mursten" beklædt med guld - dette for at beskytte uranet, der som nævnt i et tidligere indlæg af mig er kemisk aktivt og derfor reagerer med luftens ilt - men altså har gode fysiske egenskaber.
Jeg kender ikke prisen på sådanne "mursten", men den kan ikke være lav! Så der er altså steder, hvor uran ikke uden videre kan erstattes af bly, og Bjarke har overbevisende gjort rede for, at rotorspidser er et yderligere sådant sted.
-
Jeg ved godt der er forskel på uran og bly, men det er stadigvæk kun en konstruktionsdetalje og ikke pointen i tråden.
Har nogen af Jer kendskab til et eneste sted i verden, hvor autogyro anvendes kommercielt?
DET er pointen.
-
Her blandt andet :)
http://www.beyondhd.tv/aerial-filming/cavalon-pro-gyrocopter/ (http://www.beyondhd.tv/aerial-filming/cavalon-pro-gyrocopter/)
-
Og det er denne der anvendes
https://www.auto-gyro.com/en/ (https://www.auto-gyro.com/en/)
En tysker som må være svaret til Gerda om der findes flersædede Autogyroer i produktion,
-
Tak Bjarke
Jeg kan godt lide disse charistics for Autogyro:
no stalling, no tailspin
minimum takeoff distances (10 to 70m)
practically no landing distance required
extreme low speed possible
minimal set-up times
minimum storage space required
even in strong winds and turbulence, comfort and safety
high comfort level
large speed range
about 10% of the acquisition and operating costs of a helicopter
Men de ser stadig ud til at være temmelig små, kun 2 personer.
Venlig hilsen Gerda
-
Jeg synes at forarmet Uran er et dårligt udtryk. Udtømt eller udslukt giver meget mere mening for en dansker i år 2016
Babla giver flg. oversættelser af deplete: tømme, udtømme, opbruge, udtynde, forbruge.
-
Ingen af de nævnte udtryk er det, der faktisk er blevet almindeligt accepteret som dansk oversættelse: udarmet.
Som til gengæld var det, Ing-artiklen benyttede. Udtyndet kan jeg godt lide, men ingen andre bruger det.
"Depleteret" forstår ingen!
Det ligger jo underforstået, at udtrykket er modstilling til "beriget", som i denne sammenhæng skal underforstås "med det aktive U-235".
Sophiante har dog ret i, at det i denne sammenhæng er en lille detalje.
Det er blot vigtigt at imødegå det almindeligt satte lighedstegn mellem U og U-ha! For udarmet uran er ikke mere farligt eller giftigt end bly. De fysiske og kemiske egenskaber er forskellige, men overordnet vurderet vil jeg nødigere have bly i naturen end U-238.
-
Gad vist hvor Bly kommer fra :)
Var det ikke fra Mestersvig :)
-
Det gælder for alle mineraler med tungmetaller (bly, vismuth, kobber, kviksølv, uran m. fl.):
Så længe de ligger i store blokke dybt i jorden, er de ufarlige.
Spredt på jordoverfladen i forbindelse med fx et flyhavari kan de være farlige for både mennesker, dyr og planter.
De fleste grundstoffer på jorden har befundet sig "nær overfladen" - d.v.s. ned til 10-20 km dybde - i uændret mængde i et par milliarder år eller mere. Men "på overfladen" gør en forskel, og risikovurdering tager dette forhold med i betragtning.
-
Gyropigen;
https://www.youtube.com/watch?v=nfqkfLZGXjM (https://www.youtube.com/watch?v=nfqkfLZGXjM)
Så er det enlig jul....
-
En glimrende film med en pige der flyver autogyro.
På slutningen ser man at filmen er en reklame for
dynamicspirit.de (http://dynamicspirit.de)
der er en flyveskole hvor man kan få certifikat til autogyro
Jeg får helt lyst til at tage en tur til Tyskland og lære at flyve autogyro...
Glædelig jul Gerda
-
Godt begyndt er halvt fuldent :)
Men Gerda der er nogle grimme mennesker der hedder flyvelæger og de skal give dig (formedelst for et beløb på ca. 2000kr) en "medical" og ...
VALIDITY OF MEDICAL CERTIFICATE
ROUTINE MEDICAL
EXAMINATION
Under 30 40 – [60 monhts]
[30 40 -49] – [24 months]
50 and over – [12 months]
Altså minimum en gang om året skal man i vor alder erlægge to "tusser" for at kunne flyve lovligt....vel og mærke hvis man består.
Det gør jeg ikke mere, så jeg finder en fattig studerende i klubben med certifikat og putter ham i bagsædet og så flyver vi :)
Læse let information
https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Luftfart/Uddannelse-og-helbred/Helbred/Helbredsgodkendelse/Fornyelse.aspx (https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Luftfart/Uddannelse-og-helbred/Helbred/Helbredsgodkendelse/Fornyelse.aspx)
Den lidt mere grundige indføring i kravene som lægerne skal følge
https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-8#q=helbredsunders%C3%B8gelse+for+at+erhverve+flyvecertificat (https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-8#q=helbredsunders%C3%B8gelse+for+at+erhverve+flyvecertificat)
se bilag 172 der vises nederst på skærmen da det er et PDF dokument. Luk det op ved at klikke på det
Når du har kigget lidt på det begynder du at forstå, hvad piloter er mest bange for ;)
Hvis du har lyst at fortsætte med at lære at flyve, tror jeg ikke at du vil få svært ved at lære det boglige, der dog nok er mere omfattende end du tror.......så er der ting som lettest at lære, når man er ung og det er selve flyvningen. Da skoleflyvetimer er ret dyre skal man have mange flere når man er ældre!
http://www.business.dk/bank/saadan-kommer-du-godt-op-at-flyve (http://www.business.dk/bank/saadan-kommer-du-godt-op-at-flyve)
God fornøjelse :)
-
Ak ja, Bjarke.
Jeg ved godt at min drøm om at få certifikat er forpasset med min alder.
Men Din idé om at have en fattig student med certifikat i bagsædet er ikke dårlig.
Sidst jeg skulle forny mit bil-kørekort - Jeg har både dansk og grønlandsk kørekort - gik det grønlandske glat igennem men jeg fik besked om at mit syn ikke var godt nok til at forny mit lastbilkørekort i Danmark.
Så nu må jeg gerne køre lastbil i Grønland men ikke i Danmark.
Godt nytår Gerda
-
Alle i Tassilaq kender dig Gerda og da du sandsynligvis ikke bryder hastighedsreglerne, køretider og laver ulykker deroppe af naturlige årsager, så er den slags forhindringer der begrænser ulykker jo ikke tilstede hernede i Danmark. Ikke sådan at forstå at bilerne ikke får buler oppe hos jer. Men distancerne er længere og trafikken hurtigere og intens. Men du må godt nok have en synsreduktion der vil noget. Jeg bruger briller. men må godt køre (og flyve) uden kørebriller +1,5 og læs +3,5. Men hvis jeg havde certifikat skulle jeg have et sæt briller med.
Hvis du kiggede i synskravet kan +6 med briller ikke forhindre en godkendelse til passagerflyvning.
-
Nu er jeg ikke sikker på om jeg har forstået tråden., Men de der små autogyro er vist det der kaldes ultralight, og derfor kræver ikke en flyvecertifikat men bare et kursus. Eller hvad.
Marek.
-
En del af dem er, men alle der vil flyve dem skal igennem et skoleforløb i dag.....dødstallet for autodidakter har være skræmmende stort ;)
-
Øh, hvad er dødstallet for folk der LANDER på et plejehjem?
Hvar-ba? ;D
Jeg fandt min genbo for 3/4 år siden bevistløs. Han er 1/2 ??? lamet.. Er det liv eller grøntsag ?
-
Når man har overværet microlight fly og fly nedstyrtninger på nært hold....på grund af pilotfejl så er heldigvis ikke alle dødelige, men de fleste der overlever, har både psykiske og fysiske men af oplevelsen.
Men det er ret grimt at overveje en nedstyrtning med dødelig udgang på nært hold.
Så Marek, du kan selvfølgelig argumentere for at det er farligere at komme på plejehjem end at flyve. I dit tilfælde hvis det skulle ske for dig, vil jeg håbe for dig, at du rettidigt har bedt dit fadervor ofte, inden du skal igennem perleporten. Modsat skal du ikke bekymre dig om at du skulle få forfrysninger ;)
-
Dagens vittighed / paradoks:
"Det er farligere at komme på plejehjem end det er at flyve"!
Den vil jeg komme til at tænke over i nogen tid.
Godt Nytår
HP
-
Tjah, hvis du ser bort fra ordet "flyve", så er paradokset meget gammelt. Mark Twain har skrevet en humoristisk novelle "Faren ved at ligge i sin seng", hvor pointen er, at man åbenbart dengang (ca. 1870) i USA kunne købe en rejseforsikring sammen med sin togbillet, men manden i historien valgte at købe en der gjaldt en dag, da han IKKE skulle rejse - baseret på solid statistik! ;D
-
Når nu vi er kommet ud på et sidespor (langt væk fra flytransporten i Grønland) vil jeg tillade mig at fortsætte ud ad tangenten.
- Alle dør som en følge af tidligere sexuel aktivitet. ;D
-
Jamen så vil jeg anbefale at vi stopper nu :)
Men inden lige en Nytårsfortsætter :
Advokaten: ALLE Deres svar skal være MUNDTLIGE, OK?Hvilken skole gik De i?
Vidnet: Mundtlige.
Slut finale !
-
For-sæt. Jeg har fortsat ingen nytårsforsætter
-
Hvis du ville holde op med at drikke rødvin og køre for stærkt Ebbe, ville det være et forsæt. Det vil jeg ikke, jeg vil nemlig fortsætte med...derfor fortsætter :)
Men tak for at rette mig anyway.
-
Lige for at slutte ordentligt af er her den største autogyro der nogensinde er bygget og so m kunne flyve. Fairy autogyro
https://www.youtube.com/watch?v=y9633v6U0wo (https://www.youtube.com/watch?v=y9633v6U0wo)
Og en plan om en super moderne fra airbus der er lige så stor
https://www.youtube.com/watch?v=VFk5Y_F-dwg (https://www.youtube.com/watch?v=VFk5Y_F-dwg)
-
Jeg har kun set de først sekunder af denne reklamevideo - men bemærker allerede der, at der er tale om et VTOL-fly - og dermed efter den oprindelige definition ikke en ægte autogyro. Men sikkert velegnet til lokaltransport i Grønland!