ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Alt det andet, diverse => Emne startet af: HP efter 21, Marts 2017 - 10:44
-
I det man i dag kalder "gamle dage" brugtes til udvendig træbeskyttelse (og imprægnering af presenninger (til brug på lastbiler)) nogle giftige midler, som var effektive som beskyttelsesmidler men samtidig så giftige at de blev forbudt at anvende til disse formål.
I slutningen af tresserne beskyttede jeg en udvendig ru (ikke høvlet) træbeklædning med fjer og not med et brunt tyndtflydende middel (teakfarvet). Det holder utroligt godt og har næsten ikke ændret farve siden det blev påført.
Andre udendørs (ru) træfacader og (høvlede) vinduer og døre er senere blevet behandlet med dækkende beskyttelse i farverne grøn og hvid - både oliebaserede og vandbaserede - og de holder ikke nær så godt (på alle flader) og længe som de giftige gamle midler.
Behandlingen fra tresserne vil jeg snart opfriske og jeg vil helst bruge et godt indtrængende middel, som er lige så holdbart (og pænt af udseende), som det gamle middel.
Jeg bruger helst betegnelsen beskyttelsesmidler - det de er - nemlig beskyttelsesmidler - i stedet for den nu mest brugte betegnelse maling.
Vil nogen give mig råd med hensyn til valget af beskyttelsesmiddel?
Hilsen
HP
-
Jeg har haft samme overvejelser som du og har for år tilbage brugt lang tid på at undersøge emnet, og også afprøvet forskelligt.
Man kan ikke vedpenselpåføring få noget middel til at trænge ind og imprægnere bygningstræ.
Hvis man lægger et bræt ned endefladen i en balje så midlet kan trække ind langs sikar er det en lidt anden sag.
At smøre imprægnering på er umuligt, men alligevel noget reklamerne omtaler,
Grænsen mellem hvad der er træbeskyttelse, og hvad der er maling er ikke klart defineret.
For at beskytte træet mod lys og opfugtning , er det også nok med et overflade lag.
Vedhæftning, lystæthed og holdbarhed er vigtigst. Vedhæftning er bedst på ru brædder. forbehandling med grundingsolie er ogå af vigtighed. Må dog ikke bruges på krydsfiner.
Slutlagett påføres efter ca 2 døgn. Det er bedst med en fuldt dækkende olieemulsionsbaseret næsten malingsagtig træbeskyttelse. Den ticotrobe er nem at arbejde med. Den holder ca. 10 til 15 år, hvis man giver to lag. Den er vand"fortyndbar", men skal ikke fortyndes . Pensler rengøres med vand og rigtig fast brun sæbe. Efterlades indgredet i sæben , som skal vaskes ud før genbrug.
-
Tja, det er et emne alle os med eget hus kan nikke genkendende til.
Da jeg byggede for 24 år siden gik debatten for eller imod vandbaseret eller oliebaseret. Jeg kunne altid finde fortalere for det ene eller det andet.
Malerbøtterne reklamerede tydeligt med olie eller vand.
Siden da er det som om forskellen er blevet udvandet. Nu skal man lede længe efter forskellen på bøtternes tekst. Jeg mener endda at have set vandbaseret maling med olie!
Nu til dags vælger jeg som regel vandbaseret heldækkende, og på ru træ holder det rigtigt mange år. Meget mindre på høvlet - hvorfor forresten?
Og så benævnelsen træbeskyttelse eller maling. Er forskellen ikke også formindsket med tiden?
-
Mine få forsøg (for mange år siden) med vandbaseret udvendig træbeskyttelse faldt ikke heldigt ud, da den dækkende maling dannede en hinde, der hang bedre sammen end den bandt på træet. Og det gjaldt ganske særligt på høvlet træ.
Selv om de oliebaserede produkter ikke trænger ret langt ind, hæfter de dog bedre og slides derfor både langsommere og mere jævnt.
Jeg har ét og kun ét sommerhus, der skal behandles udvendigt med nogle års mellemrum - så jeg betragter ikke organiske opløsningsmidler som noget problem i denne forbindelse.
Det er rigtigt, at man tidligere brugte både tjæreprodukter (med fremragende vedhæftning!) og ganske giftige fungicider, som nu er forbudt. Ved hjælp af lidt juridisk fiksfakseri lykkedes det dog konservatorer at få lov til fortsat at bruge trætjære på historiske materialer. Det er givetvis kræftfremkaldende - men det har man kun målt for stenkulstjære, og den forsker, der forsøger at gentage målingen på trætjæreprodukter, vil blive lynchet af hele konservatorflokken!
-
Det er rigtigt, at man tidligere brugte både tjæreprodukter (med fremragende vedhæftning!) og ganske giftige fungicider, som nu er forbudt. Ved hjælp af lidt juridisk fiksfakseri lykkedes det dog konservatorer at få lov til fortsat at bruge trætjære på historiske materialer.
I sommeren 2016 besøgte jeg en lille museums-landsby i Sverige med 200 - 300 år gamle træhuse, som alle var beskyttet med trætjære, ligesom de gamle norske stavkirker.
Så vidt jeg kan se i nedenstående link er det ikke længere forbudt, for private, at bruge trætjære.
Jeg har ikke læst hele teksten, men i "Sammenfatning og konklusion" side 7 er der stor forskel på de sundhedskadelige risici, afhængigt af produkt/producent.
Har jeg misforstået noget m.h.t. forbud/tilladelse vil jeg allerede nu beklage.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2012/09/978-87-92903-50-1.pdf (http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2012/09/978-87-92903-50-1.pdf)
Se også: http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/Bygningsbevaring/9.11_Traetjaere.pdf (http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/Bygningsbevaring/9.11_Traetjaere.pdf)
-
Hej Uffe.
Godt fundet!
Jeg kan nu ved genlæsning se, at "tjæreprodukter" og "ganske giftige fungicider" i min tekst kan opfattes som det samme.
Det var ikke ment sådan - der var tale om to forskellige tiltag.
Mht. tjære, så er sagen den, at EU for en del år siden forbød al brug af tjære til en række formål, herunder træbeskyttelse, på grund af indholdet af kreosot, som er et kræftfremkaldende stof. Det medførte et ramaskrig blandt konservatorerne, der absolut ikke kunne ndvære deres tjære!
Protesten førte til, at man ikke tilbagekaldte forbudet, men "opdagede", at den tjære, man havde brugt som grundlag for det, var stenkulstjære, så der blev givet plads til de ønskede anvendelser af trætjære.
I Uffes link nr. 2 står der:
Trætjære er ikke et biocid, d.v.s et stof, der anvendes til bekæmpelse aflevende organismer, herunder bakterier,
svamp eller insekter. Det blev eftervist ved en større officiel undersøgelse i 2006. Det er derfor ikke forbudt at
sælge eller anvende trætjære, men det må ikke markedsføres som et biocid.
Jeg går ud fra, at den omtalte undersøgelse var den, der fulgte i kølvandet på EU-balladen.
Uffes første link omtaler en række risici ved trætjære, herunder er der PAH i den. Sjovt nok er dette ikke udspecificeret - kreosot er faktisk en PAH, men netop dette må endelig ikke påvises - det vil tvinge EU til at fjerne et miljødirektiv og tabe ansigt.
Jeg er sikker på, at Uffes to gode links dækker retstilstanden, og det vil sige, at ikke kun museumsfolk må bruge trætjære. Jeg anbefaler private at bruge engangshandsker under brugen - og fjerne tilfældige stænk på huden med smør. Det er et gammelt husråd, som er fuldt på højde med diverse kemiske emulgatorer til lignende formål.
-
Bonusinfo:
Trætjære kan købes i Biltema: http://www.biltema.dk/da/Byggeri/Kemikalier/Ovrigt/Agte-tratjare-2000019304/ (http://www.biltema.dk/da/Byggeri/Kemikalier/Ovrigt/Agte-tratjare-2000019304/)
/Jens
-
http://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-regler/faktaark-om-kemikaliereglerne/pentachlorphenol-pcp/ (http://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-regler/faktaark-om-kemikaliereglerne/pentachlorphenol-pcp/)
-
Det var DSB´s anvendelse af Kreosot til deres bøgesveller der i dag giver problemer og det meste PAH der findes i grundvandet stammer herfra. Det speciellee er at de brugte sveller ofte ses som erstatning for Knækfliser og til kanter om sandkasser! I dag bruger DSB betonsveller(der ikke har rådproblemer ;) )
Men også hegnspæle til lamelflethegn var tidligere kreosot behandlet, Jeg har et hegn der stod der, da jeg købte huset for 32 år siden. Stolperne er gode som nye stadigvæk.
Men trætjære destilleres ud af træ i miler som så tappes. Vil det sige at træ er kræftfremkalddende ? Hvorledes er kemien ?
-
Men trætjære destilleres ud af træ i miler som så tappes. Vil det sige at træ er kræftfremkalddende ? Hvorledes er kemien ?
Mht. sammensætningen af kreosot - som ikke et et veldefineret stof - henviser jeg til en udmærket artikel i norsk Wikipedia. (https://no.wikipedia.org/wiki/Kreosot)
Hovedindholdet er - uanset om kreosot er udvundet af træ eller stenkul - PAH, der er en forkortelse for PolyAromatiske Hydrocarboner.
Hydrocarboner er den faglige betegnelse for, hvad lægfolk kalder kulbrinter og er forbindelser af alene kulstof (carbon) og brint (hydrogen). Naturgas, flaskegas, benzin og diverse olier er alle hydrocarboner.
Aromatiske vil sige, at de pågældende forbindelser er afledt af benzen - tidligere også kendt som benzol eller stenkulsnafta, som er et meget specielt molekyle med ringstruktur og derfor meget lidt hydrogen i forhold til carbon. En grundbestanddel i benzin er hexan, som har formlen C6H14. Benzen derimod har formlen C6H6 - altså samme antal C, men under det halve H.
De 6 C-atomer sidder i en regulær sekskant. Når kemiske formler af aromatiske forbindelser tegnes, gengives C-atomerne ofte blot som en sekskant
Poly betyder jo mange, og forbindelserne indeholder flere sekskanter. De kan være samlet hjørne mod hjørne, hvor en C-H-binding fra hver sekskant er erstattet af en enkelt fælles C-C-binding, eller kantvis, hvor en kant med 2 C-atomer er fælles for to sekskanter. Den simpleste forbindelse af denne type er naphtalen (tidligere meget anvendt som mølkugler), der har formlen C10H8 og altså indeholder endnu mere C i forhold til H end benzen. Disse sammensætninger kan fortsætte "uendeligt", og den ultimative PAH indeholder slet ikke noget H! Det er kulstofvarianten grafit, der findes som geologisk dannelse i naturen i tidligere vulkanske områder og er velegnet som smøremiddel til tunge formål og til blyanter.
Vel omkring halvdelen af samtlige kendte PAH'er er kræftfremkaldende og rigtig mange er akut giftige.
Til jernbanesveller og trætjære:
Ved opvarmning af organiske forbindelser - der kan være hvadsomhelst, men for eksempel træ - under forhold, hvor der ikke er ilt nok til en fuldstændig forbrænding, er der tilbøjelighed til, at H-atomerne "stjæler" den tilgængelige ilt og bortgår som vand. Tilbage er et produkt med mere C. Dette består af mange forskellige forbindelser, dels trækul, som er forholdsvis rent kulstof, men også en del PAH (tjærestoffer), som altså dannes ved kemiske reaktioner under opvarmningen.
Stenkul er gammelt - MEGET gammelt - træ, som af geologiske processer er blevet udsat for en forkulning, hvor en stor del af brinten er forsvundet andre steder hen.
Men stenkul er ikke ren carbon, og ved yderligere opvarmning frigøres flere kemiske forbindelser. Gammeldags bygas (retortgas) består især af H2 og CO, men i bunden af retorterne kan man opsamle en tjære, hvis hovedbestanddel er PAH, og herfra får man stenkulskreosot.
Trætjære dannes på tilsvarende måde i trækulsmiler, men fordi træets sammensætning er anderledes, bliver tjærens det også.
Retfærdigvis er det rigtigt, at indholdet af kræftfremkaldende stoffer faktisk er lavere i trætjære end i stenkulstjære, men ikke nul. Så tjære bør omgås med forsigtighed.
-
En lillebitte sidebemærkning til:
"Hydrocarboner er den faglige betegnelse for, hvad lægfolk kalder kulbrinter og er forbindelser af alene kulstof (carbon) og brint (hydrogen). Naturgas, flaskegas, benzin og diverse olier er alle hydrocarboner."
Her har lægfolk vist mere ret end den faglige ekspertise, idet hydrocarboner vel egentlig betyder noget i retning af "vandkul", mens lægfolk kalder det kulbrinter?
Knud
-
en pudsighed er så, at tjærebehandling dæmper eksemreaktion i huden.
A Høj
-
Ja, er det ikke underligt?
Tjæresalve er et gammelt medikament, som har overlevet flere generationers satsning på rene stoffer og stadig er virksomt mod røde barnenumser og diverse hudlidelser!
Det bekræfter vel blot den gamle kemiker/alkymist Paracelsus' tese:
Alt er giftigt, det er blot dosis, der er forskellig!
I dette tilfælde er tjæren altså langt mere giftig for diverse mikroorganismer end for mennesker. Og då hjælper det selvfølgekig, at tjæren ikke indtages, men påføres udvortes.
-
"Hydrocarboner er den faglige betegnelse for, hvad lægfolk kalder kulbrinter og er forbindelser af alene kulstof (carbon) og brint (hydrogen). Naturgas, flaskegas, benzin og diverse olier er alle hydrocarboner."
Ja sådan er det når chemikere (bemærk stavningen) begiver sig ud i det sproglige. Det burde hedde hydrogencarboner , men ved at smide en stavelse væk er det blevet til vandkul. som tilfældigvis også kan skrives omvendt som carbohydrat ( kulvand), som så er noget helt andet i den besynderlige kemiske terminologi.
-
den besynderlige kemiske terminologi.
Skrevet af en debattør, som selv farer op, hvis vi andre bruger en anelse upræcise termer på hans faglige område ... :(
-
Ja Morten mange fag, har sine egne termer, som let misforstås af de uindviedede. Undertiden kan det have fatale følger. Den værste er at mange tror at ebbe er det samme som lavvande.
Men kemikernes fagtermer er nu de mest besynderlige og deres stavning er direkte i strid med lovgivningen, når det gælder offentlige eller statsunderstøttede institutioner.
-
Men kemikernes fagtermer er nu de mest besynderlige
Det er din tolkning! Jeg er selvsagt uenig.
Grundlæggende skyldes din uvilje en uenighed om stavning. At andre fag ikke har kemikernes problemer, skyldes alene at Dansk Sprognævn på et tidspunkt kastede sig over en del af kemikernes fagsprog - men ikke andre faggruppers. Og da man stødte på, at der på området faktisk sad et nomenklaturudvalg, der fastholdt den faglige stavning, fik man sneget en totalt ligegyldig lov igennem om, at DSN beslutter, hvordan offentligt ansatte må stave.
Hvad disse ikke er i stand til at overholde! Jeg har set gruopvækkende eksempler på forkert stavning og grammatik; mest udbredt er r-fejl i officielle skrivelser, fx i ordet lære(r)/lærer(e).
Men da der ikke er sanktionsmuligheder knyttet til loven, er den kun symbolpolitik.
På samme måde må jeg opfatte dine jævnlige angreb på netop kemikere i tråde, hvor det saglige handler om noget helt andet end stavning.
-
Jeg holder med dig Morten, jeg har ofte problemer med personer, der ikke magter at bøje verber og beskylder mig for at være for pernitte,n når jeg foreslår at de pågældende burde læse deres egne tekster igennem, før end de påstår at vore fagsprog er uforståelige.
For Dansk Sprognævn er ikke vogter af det danske sprog. At sprogbrug som "massive problemer" og "fremadrettet" ikke omgående bliver kulet ned som aldeles idioti, viser brugbarheden af dette lovgivende organs sprogpåvirkning. "Sjokolade", sjafør" "skuter", vorherre bevare os.
eksempler:
Ledige job - Lastbil Sjafør | Jobindex
Hvid Sjokolade | Musik | DR
Billeder af Skuter
Og for øvrigt er Ebbe starteren af dette sted ;D
-
Mønnikes eksempler på dårlig stavning, kan man ikke klantre Sprognævnet for.
De er ikke efter retskrivningsordbogen.
-
Mønnikes eksempler på dårlig stavning, kan man ikke klantre Sprognævnet for.
De er ikke efter retskrivningsordbogen.
Nej, og man kan heller ikke klandre sprognævnet for, at harbst ikke kan stave til dette ord!
Det er yderst få - offentligt ansatte eller ej - der staver 100% efter retskrivningsordbgen.
-
Ny vi er ved at rette fejl så hedder det da offentlige ansatte
-
Offentligt angiver en tilknytning til det offentlige - fx gennem ansættelse.
Se fx her:
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-02-28-fakta-om-offentligt-ansatte-og-brugere-af-det-offentlige (https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-02-28-fakta-om-offentligt-ansatte-og-brugere-af-det-offentlige)
Men vi er da vist efterhånden kommet ret langt fra både kemisk og andet fagsprog? Og ligeledes fra det ingeniørrelevante?
Så er det mon ikke på tide at lukke denne tråd?
-
Jeg laver da stavefejl en gang imellem og erkender det gerne.
Det er sølle at du ikke erkender at have bøjet tillægsordet forkert.
At andre også laver samme fejl , gør ikke din bedre.
Det er typisk for østjyder at de ikke kan finde ud af at bøje tillægsord. Men jeg troede at du stammede fra Nordjylland.
-
Åh nej! :o
Jeg vedkender mig gerne, at jeg er født i Aarhus, af to sjællandske forældre, har tilbragt mit liv efter studietiden i Nordjylland, og forøvrigt altid - helt fra skoletiden - har været anset som en sikker sprogbruger, der ikke har taget ret meget sprogfarve efter mine omgivelser.
Mht. ordsammensætningen her, så har jeg lige prøvet at google hhv. "offentligt ansatte" (16.100.000 hits) og "offentlige ansatte" (11.600.000 hits). Med den lille krølle, at Googles algoritme ved den sidste søgning fandt temmelig mange forekomster på første side, hvor der faktisk var skrevet "offentligt" - fra bl.a. Cepos, TV2, Danmarks Statistik, Information og Socialdemokratiet.
Jeg gav min korte forklaring på bøjningen i forrige indlæg, og jeg uddyber den ikke, men råder dig til at stille spørgsmålet til Dansk Sprognævn. Ved samme lejlighed kan du spørge til "ebbe", om du selv blev ophidset over meget tidligere i tråden.
Jeg har slået ordet op i "Den Danske Ordbog":
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ebbe&tab=for
Det findes som substantiv med forklaringen:
"den del af tidevandsbevægelsen hvor vandstanden er faldende, eller hvor den er lavest". Som verbum (opslag 2) er alene angivet den betydning, du vil have som den eneste (fald i vandstanden).
Jeg vil medgive, at du kan tage dette som eksempel på, at sprognævnet også har angrebet et andet fagsprog end kemikernes, nemlig her geografernes.
Men jeg vil ellers gøre opmærksom på, at over lang tid er reglen for sprogets udvikling, at "det de fleste siger, det er det rigtige".
Og så vil jeg ellers ikke diskutere sprog med dig mere før du bringer en reaktion fra sprognævnet - som jeg ikke synes løser sin opgave godt, men som faktisk ER dansk sprogmyndighed.
-
Din århusianske baggrund forklarer sagen.
Desværre kan vi ikke spørge sprognævnet nu. De har frielukket.
-
Din århusianske baggrund forklarer sagen.
Gælder det også CEPOS, Information og Socialdemokratiet m. fl.?
En anden forklaring kunne være, at det er dig der tager fejl ... ;)
Desværre kan vi ikke spørge sprognævnet nu. De har frielukket.
Jamen så har jeg også ferielukket - men tænker alligevel, og der ER andre at spørge!
Jeg spurgte her:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=offentlig (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=offentlig)
- og scrollede så ned til eksempel 1b, hvor svaret står entydigt (offentligt ansat).
Næste spørgsmål er så, hvilken autoritet står bag Ordnet.dk?
Jeg skulle undtagelsesvis ned og læse mere om cookies for at finde dette, men svaret er:
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)
Christians Brygge 1
1219 København K
http://dsl.dk (http://dsl.dk)
- som altså ligger i det meget - m-e-g-e-t - MEGET østlige Jylland, hvis man vil regne området med til det østjyske! :D
P.S. Jeg er født i Aarhus!
Helt uden diskussion, for det var før Å blev indført i dansk retstavning!
-
Jeg fandt en ny oplysning og ændrede i mit forrige indlæg.
Det var en fejl, da ændringen ikke markeres i oversigten. Men se ovenfor.
-
Jeg ser debaten om traebeskyttelsesmidler - typer, kun er om tjaere og stavning.
Hvad med linolie ?
Jeg kan ikke finde den rapport jeg laeste (foer alt kom paa internettet, engang i begyndelsen af firserne) men denne fortaeller ogsa meget interessant:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2001/87-7944-657-4/pdf/87-7944-658-2.pdf
Det jeg fandt ud af for saa laenge siden var at mine nye vinduer skulle males med linolie maling, da rapporten viste at vinduer der var udskiftet til plastikmalede vinduer med thermoruder paa nogle offentlige bygninger efter energikrisen, nu var raadne. De gamle vinduer som var bevaret i kaelderen var i fin stand, men de var ogsaa malet med linoliemaling den gang det var tilsat farlige giftstoffer som bly. Ruderne far isat med linoliekit hvor linolien ogsaa blev trukket ind i traeet.
Her i Canada skulle jeg for nogle aar siden en ombygning af vores hus, den traebeskyttelse jeg fandt var noget de kaldte Australian timber oil. Det havde aldrig vaeret i Australien og det var lavet paa linoliebasis. Aaret efter ville jeg koebe noget mere, men nu var maling med organiske oploesningsmidler forbudt, alt skulle nu vaere vandbaseret. Deres loesning var at lave den australske timber oil som maelk ;) mikroskopisk smaa draaber linolie der svoemmede rundt i vand. ideen var saa at naar man havde malet med det ville vandet fordampe og havde efterladt et tyndt lag linoliebaseret traebeskyttlse.
Det virkede fint paa raa traeoverflader men ikke paa hoevlede, fra en anden fabrikant af linolie produkter saa jeg at de fraraadede at male det paa ny hoevlede overflader, da traeets porer ved hoevlingen var presset sammen saa linolien ikke kunne traenge ind, men ville laegge sig som en tynd hinde ovenpaa traeet. Hvis man ventede et aar med behandlingen og traeet havde vaeret udenfor ville porene have aabnet sig og nu kunne det behandles.
Mit hoevlede cedertraes daek fik saa linoliebaseret traebeskyttelse efter et aar. I naturlig Ceder farve, men det virkede heller ikke, for der var ikke pigmenter i midlet som stoppede solens UV straaeler i at nedbryde overfladen af traeet, saa det yderste lag trae skallede af og tog traebeskyttelsen med sig :-\
-
Tjah ...
Der er desværre gået religion i maling!
Det er teknisk set uigendriveligt, at oliemaling har en bedre indtrængen i træets overflade end vandbaseret maling. Det drejer sig kun om et par mm, men det gør hele forskellen!
Hvis du søger på dansk, kommer der ret mange hits på "hjemmelavet linoliemaling", men det svære er nok sikkativ, som skal tilsættes, for at malingen tørrer på rimelig tid. Det kan du næppe købe i Canada, hvis din lovgivning er som du beskriver det.
Det kan købes på nettet:
https://tibberuphoekeren.dk/webshop/olie-tjaere-vaerk-lak-lim-voks/sikkativ/?gclid=CjwKCAjw-8nbBRBnEiwAqWt1zYCN16xmrEvVmVQRn009Bz37iIqJX7tUNyuxgOy6Wi_u15q9ewu-tRoCAmYQAvD_BwE - hvis du altså kan få det ind i landet.
Desværre er sikkativ en metalorganisk forbindelse, som indeholder kobolt - der er giftigt i alle lande! Vi er bare lidt mindre hysteriske i Europa. Men jeg garanterer ikke for, at en flaske ikke bliver stoppet i tolden.
Og så skal jeg lige understrege, at min karriere har gjort mig mere eller mindre vidende om alverdens kemiske emner - da jeg er i stand til at læse det enkle og logiske kemiske fagsprog ;) - men min Ph.D. gik i en helt anden retning, så jeg er ikke malingsekspert.