ingeniørdebat.dk
Ingeniørdebat => Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation => Emne startet af: John Wellendorph efter 11, Juni 2018 - 14:58
-
I øjeblikket både hører og ser man meget om fund af det ene eller andet skadelige stof i vores drikkevand.
Er der nogen herinde der ved nok om vandkvalitet samt om der på markedet eksistere noget man på husstandsniveau kan bruge til at rense vandet for nogen af de skadelige stoffer?
dbh
John
-
I mangel af bedere kan du evt. søge på google med:
How to remove pesticides from drink water
eller søg med:
water purification + lifestraw
Mvh jj
-
Tak JJ
Jeg har dog allerede været forbi mange sider - og ledte derfor mest efter en eller flere der havde personlig erfaring med et husholdningssystem her i DK.
Og dertil kunne det være spændende at høre jeres mening om nødvendigheden af selv at gøre noget ekstra for at rense vandværksvand set i lyset af de snart daglige artikler om nye fund af skadelige stoffer i vores drikkevand.
John
-
Måske er det et luksusProblem sammenlignet med alle de andre giftstoffer i f.eks fødevarer?
Eksperter giver svaret - er det farligt at drikke vand med pesticider - TV 2
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-15-eksperter-giver-svaret-er-det-farligt-at-drikke-vand-med-pesticider (http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-15-eksperter-giver-svaret-er-det-farligt-at-drikke-vand-med-pesticider)
Mvh jj
-
Jo bedre man bliver til at måle jo flere ting kan man finde. Jeg er ikke tilhænger af "giftstoffer" i vand, men som vandkontrollør( en del af mit job) på Tuborg i min studietid kan jeg sige at den vandkvalitet vi har her i landet er bedre dokumenteret end mange andre steder i verden.
At man kan måle ting er i min opfattelse ikke farligt, der er mængden der forefindes der afgør farligheden.
Jeg er nabobarn til Cheminova, dengang de lå i Herlev og forurenede Harrestrup å, så vi børn blev forment adgang til denne å og Cheminova blev tvunget til at flytte til Harboøre Tange. Cheminova var testamenteret til Århus universitet( ret mig Morten) det universitet der fik fyret to miljøministre, med deres "miljørigtige beregninger". Har man nogen sinde hør dette Universitet beklage deres virke i Herlev og på Harboøre Tange. At anvende Kommune Kemi der blev dannet i 1971 faldt dem aldrig ind
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/cheminova-auriga-1938-2014/ (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/cheminova-auriga-1938-2014/)
-
Spørgsmålet er kompliceret.
Grundlæggende kan jeg følge Mønnike langt hen ad vejen, men der er nuancer, og erfaringer fra en studietid i 1960'erne er ikke længere gyldige.
Hovedproblemet er forurening med især landbrugskemikalier (men også kemikalieaffald fra industrivirksomheder), som ikke "forsvinder" efter brug. Langtfra alt nedbrydes til ugiftige stoffer, men ender i stedet i grundvandet.
Grundvand er jo et særligt vigtigt dansk fænomen - forstået på den måde, at i lande, hvor grundfjeldet ligger tæt under overfladen, er der ikke noget brugbart grundvand. Det gælder ca. 2/3 af Europa, som derfor har baseret sin drikkevandsforsyning på andre resurser - typisk højtliggende fjeldsøer, som det til gengæld er yderst småt med i Danmark!
Vi havde en ca. 25 år lang strid med EF/EU om at måtte beskytte vores grundvand mod træimprægneringsmidler. Det var jo et angreb på varernes frie bevægelighed, og vort naboland Sverige var storproducent og bestemt ikke på vores side.
Altså: Fordi vi i Danmark har en unik drikkevandsforsyning, er grundvandsbeskyttelse en sag af exceptionel stor betydning i Danmark.
Generelt står det stadig godt til, men der er trusler, og da danske grundvandsboringer typisk henter vand, som har været 30-100 år undervejs ned til laget hvor det udvindes, betyder den historiske udvikling rigtig meget.
Kemiindustrier fik en vældig udbredelse omkring 2. Verdenskrig (jfr. Cheminova), og da freden kom, omstillede mange af dem produktionen til bl.a. landbrugskemikalier. De ting, der blev sprøjtet ud i 50'erne og 60'erne, er nu nået til grundvandslagene!
Derfor mener jeg det er helt rigtigt at lede efter disse "nye" forureninger, men endnu kan vi i meget høj grad løse vores problemer ved at holde nogle arealer fri for kemikaliesprøjtning og lukke de mest forurenede boringer.
Det er min opfattelse, at de mange fund er et sundhedstegn, de viser, at kontrol faktisk finder sted, selv om vi naturligvis jævnligt hører om steder, hvor der burde have været kontrolleret noget før.
Selv er jeg i nogle år blevet imprægneret med træbeskyttelsesmidlet pentachlorphenol, som blev sluppet ud i jorden da en vinduesfabrik måtte lukke, og forurenede 4 ud af 5 boringer hos mit lokale vandværk! Denne forurening blev opdaget ved et tilfælde, da der skulle graves ud på grunden til en ny bygning og arbejderne fik det dårligt og klagede. Den var sket ca. 20 år tidligere. Vandværket måtte lukke, men kunne heldigvis få vand fra et større nabovandværk.
Det er lidt atypisk, for her var der altså tale om et engangsudslip, men den største bekymring er ellers pesticider, som i sagens natur kommer i små årlige doser.
En overgang har der også været stor opmærksomhed om nitrat, som er et helt andet problem. Det er tilført som gødning, og landmanden vil gerne have så meget som muligt, for det øger udbyttet - og prisen på kvælstfgødning er så lav, at det kan betale sig at gødske mere end planterne kan nå at optage. Med den første dosering øges udbyttet meget, udslippet stort set ikke, mens den sidste dosos øger udbyttet lidt og udslippet voldsomt! Her er der plads for forbedringer rent lovgivningsmæssigt, for nedsivningen er stærkt afhængig af jordbundstypen, men de begrænsende regler er stort set generelle.
Industriforureninger er der ved at være godt styr på, men fortidens synder er ikke alle udbedret.
Hovedkonklusion: Vi bør være skarpe på grundvandbeskyttelse, men jeg ser ikke noget behov i Danmark for privat vandrensning. Vi har godt vand i hanerne.
Bjarke, du udfordrer mig til at rette dig mht. Cheminova, og det gør jeg så: Stifteren Gunnar Andreasen, som grundlagde virksomheden i 1938, var en utroligt innovativ mand. Allerede i 1944 omdannede han sin virksomhed til et aktieselskab og overdrog samtidig alle aktier til den nydannede Aarhus Universitets Forskningsfond. Aarhus Unversitet var dengang også nyetableret og under opbygning - det har vel tiltalt GA (som han altid blev kaldt). Men hvilken aftale, der lå bag overdragelsen ved jeg ikke. Ihvertfald fortsatte han som enerådende og enerådig direktør helt frem til 1981, hvorpå han kastede sig over ulandsarbejde de sidste 8 år af sit liv. GA var klart mere optaget af udvikling end af miljø. Min svigerfar var et par år ansat i en ledende stilling på Cheminova og med GA i Kina i 1960 for at sælge kviksølvholdig bejdse til såsæd - som øgede udbyttet kraftigt, fordi sædens "fjender" døde af at spise den, men naturligvis blev til en permanent forurening både i den kinesiske undergrund og ved Harboøre Tange. Det var forbudt at bruge i Danmark - men ikke at producere! Men jeg tror ikke bestyrelsen fik noget at vide om sådanne ting ...
Cheminova blev forøvrigt solgt i 2015 og er nu amerikansk ejet.
-
Tak for kommentarer så langt.
-
Det ændrer dog ikke på at flytningen fra Herlev til Harboøre var ret velset, al den stund at også Polio epidemien(1953) havde lagt en dæmper på at nærme sig vandløb overhovedet.
Men da Harrestrup å løb gennem Damhusøen og blev til Grøndalsåen og videre til Ladegårdseåen ,var formaningerne om at nærme sig de nævnte vande, så kraftige fra forældreside, at mange fik bank og langvarige stuearrester, hvis forbuddet overtrådtes.
Det samme galdt for øvrigt også for Utterslev mose og Vestvoldens voldgrav da Gladsaxe komune ledte sit kloakvand ud i mosen der afvandedes af voldgraven. Her var det dog "kun" poliosmitte man frygtede.
Ladegårdsåen var løbende lagt i kloak, afsluttet i 1962 og Grøndalsåen blev også rørlagt.
Ladegaardsåen løb ud i Søerne og i mange år indtil poliovaccinationerne var gennemført var det "No Go" at fange fisk og soppe i københavnske vandområder.
-
Cheminovasagen betragter jeg som afsluttet (i denne sammenhæng, hvor den hele tiden har været perifer).
Men John Wellendorph spurgte oprindelig til rensningsmetoder, der er egnet til privat brug.
Den generelle anbefaling, når det gælder noget organisk, hedder: aktivt kul.
Jeg er sikker på, at anordninger med kulpatroner kan købes et sted på nettet, da der findes lande med langt større problemer end de danske.
Men jeg har ikke undersøgt sagen og gør det heller ikke, da jeg klart betragter det som overkill i dansk sammenhæng.
-
Nu skal vi også huske på at de aktive kulfiltre ofte er imprægneret med sølv, for at undgå at de bliver bakteriebomber.
Sølv er smagsløst og bakteriedræbende, men også et tungmetal. Jeg målte tidligere et sådant filter til at afgive op til 16 gange grænseværdien, og så er fidusen ligesom gået fløjten
-
Man kan få små anlæg med filter , kemikalier , omvendt osmose, ogsikkert meget andet. Defindes især i udlandet, hvor drikkevandet ellers kan være af tvivlsom beskaffenhed.
risikoen er at man får fremmede stoffer og bakterievækst fra sådant et anlæg. så med mindre du vil ofre stadige omfattende analyse af dit rensede vand, er det sikreste og sundeste at lade være med at behandle vandet selv.
Vores lille bosted på Bali havde et system med UVlys til at bekæmpe mikrober, det var jeg tryg ved.
-
Jeg har engang boet længere ud på landet end de fleste og der fik vi vand fra store tanke.
Tankene havde et filter på udgangen, lige efter pumpe.
Til drikkevand var der lokalt filteranlæg ved tappestedet (særlig lille vandhane). Filteranlægget var først en meget fint filter, efterfulgt af "filter" med UV lys og så endeligt et filter med aktivt kul.
-
Hvad med og gøre det stik modsatte? Start med brint og ilt, bland det med de mineraler der ønskes ? ::)
Alternativt destillering + det man ønsker "vandet" bør indeholde?
Husk på, at helt rent "vand" er giftig. ! ;D
-
På sidste uges Folkemøde i Allinge, Bornholm overværede jeg en diskussion omkring rensning af drikkevand.
Her var alle (Vandværkerne, Danmarks Naturfredningsforening, Bæredygtigt Landbrug og Politikere) enige om at i Danmark bruger vi grundvand. Grundvandet skal være drikkevandskvalitet helt ude i forbrugernes vandhaner, og det må kun luftes og filtreres. At begynde med ozon og uv kunne ødelægge pesticidrester, men restproduktet kunne ende op med at være mere giftigt end selve pesticidresten.
Der, hvor man var uenig i debatten var:
1) om der var en multiplikations effekt, når flere miljø-gifte i grundvandet hver i mængder langt mindre end det tilladelige tilsammen kunne give en større skadelig effekt på os;
2) om, hvordan man skal beskytter vandborings områder - for/imod dyrkning og for/imod økologi; samt
3) om, at den danske målemetode ikke var god nok fordi den blev foretaget i Holland på Hollandsk standard-jord og ikke på Dansk muld.
-
Bjarke, Harrestrup å er aldrig løbet gennem Damhussøen, men forbi den. Åen udmunder ved Kalvebod Strand.
Ladegårdsåen fødes fra Damhussøen og bliver længere nede også tilført Lygteåen før den udmunder i Peblinge sø.
Ja, ja, pindehuggeri, jeg ved det selv...
-
Hvad med og gøre det stik modsatte? Start med brint og ilt, bland det med de mineraler der ønskes ? ::)
Alternativt destillering + det man ønsker "vandet" bør indeholde?
Husk på, at helt rent "vand" er giftig. ! ;D
Hvordan kan rent vand være giftigt?
Jeg vil mene at vand kørt gennem omvendt osmose anlæg og ionbytter filter, er rent vand! Og jeg er ikke død af det endnu!
Iøvrigt vil jeg anbefale at man kigger til akvarie-hobbyen, for svar omkring yderligere rensning af drikkevand, da det her er brugt længe.
Karsten
-
AHA ser man det ;D
https://da.wikipedia.org/wiki/Harrestrup_%C3%85
Her kan det læses at en del af Harrestrup å pumpes om i vestvoldgraven der ganske rigtigt udmunder i Avedøre ;)
-
Da vi nu er ovre i pindehuggerier mht. Københavns omegn, vil jeg lige påpege, at ifølge alle andre kilder på nettet end B. Mønnike, lå Cheminova i hans barndom i Måløv, ikke Herlev.
Men uanset diverse vandløbs føringer og navne på specifikke lokaliteter er vi nok enige om, at datidens holdning til forurening var en kende for "erhvervsvenlig" Det koster det offentlig mange penge nu!
-
Tilbage til emnet:
Hvordan kan rent vand være giftigt?
Jeg vil mene at vand kørt gennem omvendt osmose anlæg og ionbytter filter, er rent vand! Og jeg er ikke død af det endnu!
Rent vand er IKKE giftigt (medmindre man fylder lungerne med det ;) ).
Men der er en del undersøgelser, der har vist, at vand med et vist mineralindhold er sundere end helt rent vand. Det kan ikke anbefales at leve udelukkende af destilleret vand.
Omvendt osmose er en udmærket vandrensningsmetode - i mangel af rent grundvand - men er tilbøjelig til at give "for rent" vand.
Ionbytnng fjerner uorganiske tilsætninger (mineraler) og er derfor en udmærket metode til at omdanne almindeligt rent drikkevand (frit for organiske forureninger) til rent laboratorievand. Men metoden er ikke særligt velegnet til drikkevand og helt uvirksom i forhold til pesticidrester (anledningen til tråden).
Iøvrigt vil jeg anbefale at man kigger til akvarie-hobbyen, for svar omkring yderligere rensning af drikkevand, da det her er brugt længe.
Mange fiskearter er særdeles følsomme for en vandkvalitet, der afviger fra deres naturlige habitat - som i værste fald kan være begrænset til den ene halvdel af en afrikansk sø eller lignende. Da akvariefolk netop går efter at holde sjældne og usædvanlige fisk, er de selvfølgelig frontløbere mht. varierede teknikker - men ikke nødvandigvis de bedste at efterfølge, når det gælder rent og sundt drikkevand til mennesker.