ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Computer => Emne startet af: Mads Aggerholm efter 03, Maj 2021 - 17:56

Titel: HDMI (hun) til VGA
Indlæg af: Mads Aggerholm efter 03, Maj 2021 - 17:56
Jeg har en lidt ældre monitor med kun VGA indgang, og en PC med kun HDMI-udgang.

For at få det til at køre, indkøbte jeg sådan et HDMI-til-VGA-kabel, som burde klare ærterne. Det gør det ikke.

Søgning på nettet giver meget varierende resultater: Nogle siger at de har 'bare' købt sådan et kabel og det virker, andre hævder at det er nødvendigt med noget fikumdik som skal bruge strøm - dvs. en adapter eller USB-stik.

Så jeg grubler på, om hvad der er rigtigt. Hvis et passivt kabel ikke fungerer, hvorfor kan man så overhovedet købe sådan ét??

Men på den anden side virker det ikke her. Hvorfor?

Er der nogen som ved noget om disse ting, og kan forklare?
Titel: Sv: HDMI (hun) til VGA
Indlæg af: Bent Andersen efter 04, Maj 2021 - 23:34
HDMI udgange er rent digitale og har ingen analoge (=VGA) muligheder.
Derimod findes der (relativt sjældne) monitors med 9-polet VGA indgang der også forstår HDMI.

Du er nok nødt til at bide i det sure æble og købe en aktiv adapter.

Titel: Sv: HDMI (hun) til VGA
Indlæg af: Sophiante efter 05, Maj 2021 - 00:55
Jeg har været i samme situation.
Efter lidt undersøgelser, som du siger, besluttede jeg at købe en ny monitor med HDMI - ca 700 Kr for 24 tommer.
Titel: Sv: HDMI (hun) til VGA
Indlæg af: Mads Aggerholm efter 05, Maj 2021 - 13:42
HDMI udgange er rent digitale og har ingen analoge (=VGA) muligheder.
Derimod findes der (relativt sjældne) monitors med 9-polet VGA indgang der også forstår HDMI.

Aha! Det forklarer de forskellige observationer.

Efter lidt undersøgelser, som du siger, besluttede jeg at købe en ny monitor med HDMI - ca 700 Kr for 24 tommer.

Det bliver måske også enden på det...!
Titel: Sv: HDMI (hun) til VGA
Indlæg af: harbst efter 06, Maj 2021 - 05:10
Jeg har sådan en aktiv omsætter fra HDMI til analog signal. Den var relativ dyr og kvaliteten af signalet for ringe til skærmarbejde med tekst.
Det svarer sig bedre at købe en skærm med digital indgang. Billedet bliver også meget bedre.
Der brugtes også dvi  porte til forbindelse til computerskærme. Det er det samme som hdmi hvad billedet angår, blot er stikket anderledes, så man kan få virksomme passive overgangskabler 
Titel: HDMI (hun) til VGA (opfølgning)
Indlæg af: Mads Aggerholm efter 14, Maj 2021 - 08:46
Det endte med at jeg satsede og købte sådan en fætter her til 95 kr. i Elgiganten:

https://www.elgiganten.dk/product/tv-billede/kabler-og-adaptere-til-tv-billede/145458/hdmi-til-vga-adapter-med-lyd (https://www.elgiganten.dk/product/tv-billede/kabler-og-adaptere-til-tv-billede/145458/hdmi-til-vga-adapter-med-lyd)

Spiller 100%  8)